A Walk In the Forest (Evie)

Evie sprang tilbage da det kolde chok fik hende til at hvine højt, med en skingert grinende latter igen. Hun gled med den ene fod og endte på ryggen med benene op i luften. Hun fik slået luften halvt ud af lungerne så det gjorde ikke noget og hun begyndte med det samme at grine højt. Hendes tænder klappede svagt da hun var begyndt at fryse, men syntes stadig det var sjovt. Hun samlede en håndfuld sne og sprang på Azuriel mens han lå ned. Hun stak hånden med sneen ned foran får det endte på hans brystkasse, mens hun sad oven på ham med et ben på hver side af ham. Hun rystede selv overkroppen for at få sneen der var ved at smelte til at forsvinde.

Han lå og grinede til hun satte sig på ham kom han med et ’’uff’’ da hun landede på ham. Da hun puttede sne på ham rystede han sig lidt og kiggede så på hende med et smil. Han kunne se hun var begyndt at fryse. Han syntes jo også det var lidt koldt at ligge i sneen. ’’ Vi burde stoppe før vi kommer til at fryse for meget.. Vi ved jo ikke hvor dybt inde i skoven vi er.. Vil nødigt have du bliver syg eller noget’’.

Evie smilede og blev siddende på ham. Hun var en lille pige, så hun ville ikke masse ham med hendes vægt. "Måske en god ide"sagde hun med et smil og så rundt, mens hun prøvede at huske hvor de var henne og bed sig tænkene i underlæben og så derefter på ham med et skuldertræk. "Ja jeg ved ikk hvor vi er"sagde hun med et muntert smil og rejste sig op igen og børstede sne og skidt af hendes jeans, hvorefter hun rettede på huen. "Men jeg bliver nu ikke så let syg, jeg er ikke så sart"tilføjede hun mens hun igen så rundt.

Han rejste sig og børstede sne af sit tøj og begyndte at grine da hun sagde hun ikke vidste hvor de var. Han klappede hende blidt på skulderen og lagde sin jakke over hende ’’ Du ser ud til at fryse.. Her… Nå men så må jeg klatre op i et træ og se om jeg kan se vejen derfra ’’. Az gik hen til et træ og begyndte at klatre op. Da han nåede toppen kiggede han ud over den sne belagte skov. Han sukkede * fuck.. Sneen har jo lagt sig over vejen så man ikke kan se den*. Han kravlede ned igen ’’ Erm.. Hey hvis vi går en vej så skal vi nok komme ud af skoven på et eller andet tidspunkt ’’. Han kløede sig i nakken og grinede lidt.

"Du kommer jo bare selv til at fryse"sagde Evie protesterende da han gav hende hans jakke. Hun fulgte ham med øjnene da han gik hen til et træ for at klatre op i det. Hun sagde ikke mere, da hun ikke kunne give jakken igen mens han var oppe i træet. Hun gik hen til træet op så op på ham med et muntert smil.
"Okay så"sagde hun med et smil da han var kommet ned igen og rakte ham jakke igen. "Jeg er da en mega god guide"sagde hun med stort muntert smil og så rundt for at se om de kunne følge deres egne spor tilbage.

Han grinede lidt ’’ Det er du da helt sikkert. Det er den bedste skovtur jeg nogensinde har været på’’. Han tog imod jakken og tog den på. Dog havde han helt glemt hans pistol som man kunne se når han ikke havde jakke på. Den sad i hans bælte. Han håbede på hun ikke havde lagt mærke til den * Fuck.. Nu tror hun sikkert jeg er en morder eller sådan noget *. Han grinede lidt nervøst og kiggede på om hun havde lagt mærke til den eller ej.

Evie smilede stort til ham "Samme her"sagde hun med et grin der gengælde hans. Hun så på hans ansigt og havde ikke lagt mærke til noget eller, nogle gange var hun ikke særlig opmærksom hvis der var andet som optog hendes opmærksomhed. Hun stak hænderne ned i lommerne og pressede armene ind mod sig, for at få mere varme, da hun frys en smule.
"Hvilken retning skal vi gå i tror du?"spurgte hun med et smil og kunne ikke lige finde ud af hvor de var kommet fra.

Az kiggede rundt omkring. Han vidste ikke hvor de var eller hvor de skulle hen. Han havde jo aldrig været i denne skov før. Han lod dog som om han havde en ide om hvad vej de skulle tage så han pegede i et retning og sagde med en rolig stemme ’’ Jeg tror vi skal den Vej.. Jeg syntes jeg genkender det træ der’’. Det gjorde han ikke men der var jo ingen grund til at gøre Evie urolig. Han begyndte at gå med selvsikre skridt i den retning.

Evie smilede og fulgte efter ham da han sagde han vidste hvilken vej de skulle. Hun anede ikke om det var den rigtige vej eller ej, det var egentlig også ligemeget for hende, de måtte da finde ud på et tidspunkt. Hun trak huen helt ned over øjenbrynene da hun frys og ville dække så meget af hendes hud som muligt.
"Lad os se om du er en bedre guide end mig...jeg tvivler, jeg synes selv jeg er fantastisk til det"sagde hun med et stort munter smil, mens hun gik bag ham.

Az grinede og kiggede tilbage på hende ’’ Det tvivler jeg også selv på.. Du er da den bedste guide’’. Mere nåede han ikke at sige før han faldt ned i en fordybning i sneen og landede på maven nede i hulet. Han lå der lidt * Fuck du er da klodset.. Prøv lige at holde øje med hvor du går*. Han åbnede sine øjne og drejede sit hoved. Han blinkede lidt ’’ Hey Evie.. Der er en grotte her nede.. Kom ned og kig ’’. Han rejste sig op og begyndte at børste sneen af sig imens han kiggede ind i grotten.

Evie stirrede på ham med åben mund da han faldt. Det tog to sekunder før hun nåede at opfatte hvad der var sket, hvor efter hun begyndte på et grineanfald. Hun hoppede lidt rundt mens hun grinede. "Jeg er i hvert fald bedre til at blive stående på benene end du er"sagde hun drillende og gik hen til ham da han snakkede om en grotte. Hun smilede stort med muntre øjne, da hun så efter om han havde ret. "Nice"sagde hun med et smil og så på ham og derefter mod grotten. "Jeg vidste ikke der var grotter her i skoven"

Az fik et mere alvorligt blik ’’ Der kan godt være underjordiske huler ’’. Han fik en dårlig fornemmelse. Som om der var noget i grotten. Han stod lidt og overvejede hvad de skulle gøre. Så kiggede han på Evie ’’ Måske skulle vi lade være med at gå der ind.. Det kan jo være der er en va.. Erm Bjørn der inde eller sådan noget ’’. Han nåede at få stoppet sig selv før han sagde Vampyr. Det var kun en god ting. Hun var jo blot et menneske og han ville ikke skramme hende.

Evie så på ham mens han snakkede og løftede et øjenbryn, selvom det var skjult under huen, da han først havde villet sige noget med va og så ændrede det til bjørn. Hun valgte dog at lade det gå forbi, måske havde han bare sagt forkert, det var jo normalt.
"Den sover jo sødt på denne tid"sagde hun med et smil og hoppede ned i fordybningen til ham og så ind i grotten med et smil.

Az havde et uroligt blik i sine øjne. Han havde ikke lyst til at gå der ind. Men da han skulle til at sige at de skulle vende om kom ekkoet af et kvinde skrig ud fra mørket i grotten. Az slog øjnene op. Han kiggede på Evie og sagde med dyb alvor i stemmen ’’ Bliv her ’’. Han trak sin pistol og begav sig langsomt ind i grotten. Lyder af hans fodtrin blev langsomt mindre og mindre til de forsvandt helt. Det gjorde at der lige pludseligt var stille. Meget stille, næsten alt for stille. Lige pludselig kunne kom der ekkoer fra skud ud af grotten. Ikke bare et skud men flere skud. Derefter blev der stille igen.

Evie krympede sig forskrækket da hun hørte et skrig og stirrede først skræmt på Azuriel og derefter ind i grotten. Hun hold vejret uden af være klar over det, og stirrede igen på ham da han sagde hun skulle blive, også der hun blev opmærksom på hans pistol. Hun trådte tilbage og stirrede skifte hvid på ham og grottens indgang. Da han forsvandt ind i den, kom hun hurtigt et stykke væk derfra da hun hørte skud der skræmte hende. Hun gemte sig ved et træ, fem meter derfra, mens hun ventede på at han skulle komme frem igen.

Efter en del tids stilhed kom Az flyvende ud af grotten. Han ramte et træ med et brag. Han landede på sine ben men faldt så på knæ. Han hostede lidt blod op og kiggede ind mod mørket. ’’ Du er stærk’’. Et sæt røde øjne viste sig i mørket. Et menneske kom gående ud. Han blottede sine hugtænder grinede og kiggede på Azuriel og sagde ’’ Lille Jæger.. Tror du virkelig at du kan klare mig.. Svækling ’’. Da vampyren sprang hen mod Az kom en lysende stråle ud af Az ene hånd og omdannede sig om til et sværd af blå energi. Az kiggede vampyren ind i øjnene og sagde ’’ Jeg er ikke bare en almindelig Jæger’’. Vampyren grinede imens han hang spiddet på det blå energi sværd ’’ Hvad vil du så gøre nu.. du er jo helt alene ’’. Az sagde så højt han kunne imens han hostede lidt mere blod op ’’ Evie.. Tag en tyk gren fra et træ.. Knæk den af og spid ham her gennem hjertet.. Jeg kan ikke holde ham ret meget længere’’. Han kunne mærke hvordan hans energi blev drænet mere og mere.

Evie kvalte et skrig da Azuriel kom flyvende, hun ville løbe hen til ham, men hendes ben ville ikke bevæge sig. Hun flyttede blikket til grotten og mennesket med de røde øjne. Hun hold vejret for ikke at blive opdaget. Hun vidste godt hvad det var, en vampyr. Hun havde aldrig mødt en men hun vidste at de kunne være livsfarlige for et menneske som hende.
Hun så på Azuriel med store øjne da det svær dannede sig i hans hånd, hun glippede med øjnene og kunne næsten ikke tro sine egne øjne, også selvom hun havde fået lidt at vide, havde hun aldrig oplevet det.
*Jæger?*Hun så skiftevis på dem, hun troede kun at det var mennesker der var det og mennesker kunne ikke få lysende sværd frem i hånden. Hun skubbede dog tankerne ud af hovedet da Azuriel snakkede til hende. Hun nikkede og havde endnu ikke sagt et eneste ord. Hun så rundt efter en gren og fik øje på et træ, hvor en gren var i hendes højde. Hun var jo kun 165 centimeter høj, så hun ville ikke kunne nå de øverste. Hun satte i løb imod træet, uden at kigge mod vampyren eller Azuriel.

Az kunne mærke hvordan hans energisværd langsomt blev svagere og svagere. *fuck.. Han har ramt mig for hårdt.. Jeg kan ikke holde det her meget længere.. Jeg må købe Evie mere tid *. Da han ikke kunne holde sit sværd oppe mere forsvandt energien og vampyren var fri igen. Men Az rejste sig og tog rundt om Vampyren med begge sine arme. Han råbte ’’ Evie.. Nu.. Gør det nu ’’. Vampyren grinede og sagde ’’ Du gør det alt for let for mig ’’. Derefter sank Vampyren sine tænder i halsen på Azuriel. Az mærkede hvor ondt det gjorde. Men det var den eneste måde han kunne holde Vampyren stille nok til at Evie kunne spide ham. Han havde nok bare troet at Az løj da han kaldte på Evie. Hun var jo ikke til at se nogen steder.

Evie løb til og var nåede ikke at stoppe op før hun ramte træet. Hun tog af med hænderne da hun hamrede ind i stammen, hvorefter hun hev i en tyk gren, hun smed lufferne for at kunne tage bedre fat, hun måtte dog opgive og i stedet hev hun i en der var lidt tynder, som kort efter knækkede. Hun vende sig om mod Azuriel og vampyren, hun gispede svagt da hun så at vampyrens tænder sad i hans hals. Det så ikke rart ud. Hun satte i løb igen, denne gang i mod dem. Hun havde hev huen af med den fri hånd da den fald ned for hendes øjne. Hun løb ikke så stærkt da hun var bange for vampyren, bange for at nærme sig men alligevel gjorde hun det. Hun vidste ikke om hun kunne slå den ihjel, hun var jo ikke en morder...

Az kunne se at hun nærmede sig og da hun var tæt på brølede han og med et kom et sæt sorte ravnevinger ud af hans ryg. Det forskrækkede Vampyren nok til at Az kunne skubbe ham ind i grenen som Evie holdte. Vampyren stod helt stille. Så vendte den sig om og kiggede på Evie. Den nåede ikke at sige nogen før den faldt om. Az syn blev uklart og han faldt på knæ igen. Han holdt sin ene hånd på sin hals hvor Vampyren havde bidt ham. Han smilede svagt og sagde hostende ’’ Godt arbejde Evie ’’. Han kunne godt mærke han ikke havde flere kræfter. Ham kiggede på hende og trak sine vinger ind i kroppen igen med et udtryk af smerte i hans ansigt ’’ Det var en though Vampyr.. Han fik mig næsten der ’’.

Evie skrig som en lille forskræmt pige, da Azuriel skubbede vampyren ind i grenen hun holdt. Hun stirrede med kæmpe øjne med forfærdelsen skrevet med stort i ansigtet. Hun slap grenen som om hun havde brændt sig på den og stirrede videre på vampyren da den faldt. Hun rystede på hele kroppen og kunne ikke få et ord frem. *Måske er denne verden ikke noget for mig alligevel..*tænkte hun skræmt og så over på Azuriel da han snakkede. Hun stirrede på hans vinger da han trak dem ind, og derefter på hans ansigt.
"Jeg havde ikke troet mit første møde med en vampyr skulle blive på denne måde.."mumlede hun og var stadig fra den. Hun stod stadig ved den døde vampyr og havde ikke flyttet sig en millimeter.

Azuriel grinede svagt for at lette stemningen. ’’ Bare rolig Evie.. Så længe der er folk som mig der passer på jer.. Så skal alt nok gå ’’. Han mente hvad han sagde. Der var nogle der med glæde ville dø for at beskytte menneskeheden og han var en af dem. Han kunne mærke hvor medtaget han var efter kampen og blev siddende på sine knæ. Han kunne mørke blodet flåde gennem hans fingre han holdt på sin hals hvor vampyren havde bidt ham.

Evie så på ham med hovedet let på skrå, og gik hen ved siden af ham og satte sig på hug. "Lad mig se"sagde hun med en venlig stemme, hvor man overhovedet ikke kunne tyde den panik hun for et øjeblik havde været i. Hun tog hans hånd han holde mod halsen, og fjernede den så hun kunne se bidet.
"Vil du have forbinding på...eller kan du heale dig selv?"spurgte hun med et lille smil. Der var jo ingen grund til at holde stemningen nede, vampyren var jo død og det lod til at Azurial var en form for væsen, og de døde vel ikke af at blive bidt.

Az kiggede på hende med et smil da hun kom over for at hjælpe ham. Han kunne dog ikke lade være med at grine da hun spurgte om han kunne heale det selv. Han svarede ’’ Desværre har jeg ikke sådan en evne.. Selv om den ville være meget praktisk.. Jeg har kun den evne du allerede har set.. Andet kan jeg ikke ’’. Dog fortalte han ikke hende udfanget af hans evne. Hun var jo et menneske. Dog var han glad for hendes hjælp ’’ Jeg vil gerne have en forbinding.. Men jeg har ikke noget vi kan bruge til det ved hånden’’.

Evie smilede venligt til ham mens hans snakkede. "Hvad er du?"spurgte hun roligt da hun rettede sig op igen og lynede hendes jakke op. Hun lagde den på jorden og knappede derefter hendes tynde stræk cardigan op og lagde den oven på jakken. Hun havde en blomster top på under, hun var meget glad for blomster og næsten alt hun havde af bluser, toppe og kjoler var dækket af farveri blomster. Hun mærkede kulden der havde lukket sig om hendes bare hud og gøs da hun trak toppen af rakte den til ham. Hun havde en blå bh på der ikke varmede spor. hendes tænder var begyndt at klapre igen, men hun smilede.
"He.e.r br.u.g de..n"sagde hun med klaprende tænder og ventede på at han skulle tage toppen så hun kunne få cardigangen og jakken på igen.