et aftalt møde - camille

Sulten ?
Jo...altsår ,Camille var ikke en 'jeg tager bare salat pige ' hun havde appetit på dét meste og kunne næsten altid gufle et eller andet i sig.
"Jo...nu du siger dét, så kunne jeg faktisk godt klemme et eller andet ned, what did you have in mind ? " sagde hun og trommede med begge pegefingre på bordkanten.
"Og du fortæller kun hvad du selv har lyst til Harro, men jeg vil naturligvis gerne høre hvad du har oplevet...af både godt og mindre heldigt " skyndte hun sig at tilføje.
"Går du stadig i skole ?Eller er dét en uddannelse du er i gang med?". hun kunne godt mærke hun var ved at blive lidt nysgerrig på fyren, hvad og hvem han egenlig var.
Og dét var virkelig interessant og en del af hendes job at høre om møder med væsener, støtte,guide og hjælpe hvor hun eventuelt kunne.

"det ved jeg han så på menu kortet, jeg tror at bare at jeg tager en... ja .. jeg tror jeg tager .. jeg ved ikke helt hvad det hedder men på billedet ser det lækkert ud" på det lille billede var der en lille salat og så en form for sandwhich.
han så på camille og sagde "hva med dig hva skal du havde.... ,og de med studerer går på highschool 2.g"
han kløedde sig forsigtigt i nakken imens han ventede

Camille kiggede med på dét lille kulørte menu kort og medgav at dét så lækkert ud.
Der var noget kylling og bacon i sandwichen og karry dressing.
Hun fik øjen kontakt til en tjener og bestilt to af dem med ekstra Bacon .
Selv ville hun bare have en cola til maden , men ville lige høre hvad Harro ønskede...og bestilte således også dét.
"sikke en dejlig overraskelse...at i dag ville blive så god " sagde hun med et lille skævt smil.
"nå..Harro...let the story begin " , hun støttede sin hage i hendes foldede hænder , da armene albuerne var plantet i bordet.

harro sad og tænkte lidt og sagde pludseligt "ja det skete meget hurtigt. jeg var vist på vej hjem fra en mindre fest. jeg gik ned af en skummel sidevej da jeg truede at det var en genvej men den endte blindt.. jeg gik stille tilbage da jeg så en skykke bag med jeg fortsatte med at gå til jeg kom rundt om hjørnet der begyndte jeg at løbe. personen løb efter mig usnset hvor hurtigt jeg løb kunne jeg ikke hindre afstanen i at blive kortere. jeg blev ravet ned af personen bag mig jeg kiggede ikke på jeg slog ham bare på den højre side af hovedet hvorefter jeg sparkede ham så han kom ned i en kravlende position. jeg begyndte på at løbe. men endnu en gang fik han mig ned han skulle til at lukkede jeg øjnende af skræk. det var der jeg for første gang følte sand frygt. men hans kolde skulle han lige til at borre ned i min nakke, da en ukendt person bankede ham synder og sammen. den person der reddede mig hedder azuriel og jeg skylder ham mit liv" sagde jeg og så på camille halv smilende.

Hun lyttede uden at afbryde eller på anden måde fratage ham mulughedden for at fortælle sin historie.
Den var barsk og dét måtte have været en voldsom oplevelse for ham.
Dét var flot at han kunne...at han ville sidde her overfor og hende, og inkluderer hende i hans oplevelse.
Hun strøg hurtig hendes hånd over hans , da han holdt inde og sagde blidt ". dét må have været lidt af en omgang ....hvordan har du dét i dag ? Også med den nye viden du så har fået ?"
Dét var Harros held at han havde fået hjælp på netop dét tidspunkt.
Og denne Azuriel, måtte være Az som hun havde....samarbejdet lidt med.
Hun kendte ikke meget til Az ...endnu....men måske deres veje ville krydse hinanden igen, you never can tell .
"Azuriel, dræbte vampyren , dét er dét du siger , ik ?"
Et lille smil opstod i hendes mundvig.
Mest fordi hun næsten kunne se Az for sig, nyde en kamp som denne.
Selv havde hun dræbt to vampyrer, sammen med Tristan begge gange, og dét var på ingen måde noget hun holdt af, dét havde været den eller dem ,så valget var derfor truffet uden hun kunne påvirke dét.
Men begge gange , havde hun følt sig trist og tom inden i.

"jeg har bare fået mig nogle sikkerheds foranstaltninger, jeg følte det mere som en adranalin oplevelse bag efter. jeg ved ikke om der er noget galt med mig når jeg tænker sådan" sagde han og tænkte på azuriel som en beskytter, for det var næsten den eneste situation som harro havde set ham i.
"jeg er ikke sikker på at han dræbte vampyren da jeg skyndte mig ombag en gyde" svarede han hurtigt.
"mine sikkerheds foranstaltninger er bygget på myter der er kun en jeg er sikker på er brugelig, og muligvis flere" sagde han og så på camille.
tjeneren kom med deres bestillinger og harro tog sin gaffel og stak lidt i sin salat og spidste en lille smule.

Camille nikkede bekræftende.
Dét var sandt, der var mange myter i spindet der havde vampyren i midten.
Selv havde hun fejlagtig troet at kors havde en effekt, og derfor slæbt rundt på et.
Men dét var en myte blot.
"Er dét vievand du tænker på, for dét tåler de ikke så godt ?....og skal man virkelig ende et liv, så er dét en træpæl gennem hjertet.Men dét anbefaler jeg ikke, med mindre dét er dig eller den " sagde hun alvorligt.
Camille arbejdede for at der skulle være plads til alle.Men at alle blodudgydelser skulle ske helt frivilligt.
Guderne måtte vide at der var mange der faldt for den rus af erotik og ophidselse en vampyr kunne give, selv ønskede hun no such thing, hun var til ærlige og rene følelser mellem to personer.

harro kiggede ned på sit kors og begyndte at grine da han kom til at tænke på det og sagde " altså mit kors er ikke pågrund af vampyrerne men min relegiøse overbevisning"
han så på camille med et smil "nej jeg tænkte mere på sølvkugler, men det er mest til warulve jeg ved ikke om de overhovedet har effect på vampyre, han havde også skaffet sig en lille sølv dagger og hvor kan man få vievand" spurte han camille
harro tog en smule mere af salaten

Camille fik et overraskende udtryk i hendes øjne.
Så Harro kendte altsår ikke bare til vampyrer men også til varulve ?"du har ret...de ting er til varulve...men Harro du skal huske st de fleste er helt almindelige drenge og piger, helt som du og jeg, og så har de bare ...et lille ekstra twist. "
Hendes mission var at skabe fred og ikke optrappe konflikter.
Desuden var to af dem hun elskede væsner, en dæmon og en varulv, så hun var selv et levende bevis på at man kunne knytte bånd og sågar elske på tværs af racer.
At dræbe skulle kun ske, hvis man selv var i livsfare, derfor talte hun ikke så meget om dette med Tristan.Men han kendte hendes holdning, og respekterede den, hell...han hjalp hende endog somme tider.
"Vievand skal du hente i en kirke " sagde hun alvorligt.Dét var ikke hendes plads at fortælle, informerer eller afsløre at Chasseur havde et sådan springvand.
Dét var lægernes domæne og deres call , hvem der skulle vide hvad.
Hun tænkte sig lidt om og begyndte så...."Nu må du ikke misforstå...men ikke alle væsner er ...aggressive og modbydelige....nogle er som vi...og nogle er lidt af hver, som også vi ennesker kan være " .

"jeg ved godt at de ikke er aggresive alle sammen, det er også kun til selvforsvar" sagde han brat " jeg vil næsten mene at menneskerne er tæt på værst" sagde han og så på sin sandwich.
han begyndte at spise ..
"når ja og grunden til at jeg kender andre væsner er efter azuriel reddede mig har jeg ikke kunne lægge denne viden fra mig jeg følte mig uviden siden har jeg læst søgt på internettet fundet culter og snakket med diverse væsner" sagde harro.
han så på camille som han syntes så lidt besynderlig ud "altså jeg har ikke tænkt mig at gå ud og dræbe væsner for sjov" sagde harro forsikrende

Hun havde et alvorligt udtryk i hendes øjne.
"Dét må du love mig du ikke gør.Dét ville både være meget dumt og meget ærgeligt .
Nogle af dem vil ikke tøve med at tage dit liv, og andre igen er kærlige og fredelige.
Hvis jeg nu sagde at mit håb...mit mål for os alle er, at vi skal leve i fred side by side , hvad ville du så mene om dét ?" Hun var meget interesseret i hans mening.
Harro virkede både klog og eftertænksomhed.
Han havde haft en voldsomt møde, uden at være gået op i limningen.Måske kunne hun fremover bruge ham ? Have ham til at hjælpe med...ting.Som leder kunne hun godt bruge en der støttede hende og hjalp hende tale med andre.
Dét ville hun lige overveje lidt.

" jeg kunne aldrig finde på sådan noget uden grund:" forsikrede harro.
"og de som ikke tøver med at tage midt liv er grunden til mine nye ting.... leve side om side jeg har lidt svært ved at førestille mig det da os mennesker har så svært ved at give plads til nogen over hovedet. dog tror jeg ikke at det kan udelukkes at vi i fremtiden kan leve side om sode men i øjeblikket virke alt så uoverskuelig men det er jo også...." harro tog sig til hovedet med sin venstre hånd og kunne mærke et af anfaldende var på vej. de var begyndt efter han var blevet overfaldt af vampyren. med sin højre gravede han ned i sin lomme og hev nogle piller op han slugte dem hurtigt og lænte sig tilbage i stolen.

"Sålænge vi ikke angriber, uden god grund så har vi gjort vores til at opretholde ro.
Og så må ...folk som Az, tage sig af resten " Camille var lige ved at sige jægerne må tage sig af resten, men da deres organisation var lige så hemmelig som væsner var, var det heldigt hun fik bremset sig selv i tide.
Hun satte tænderne i sin sandwich, hvilke fik dressingen og en tomat til at tage flugten ud af siderne, temmeligt upraktisk.
Midt i den ballade, så fik hun alligevel set Harro indtage nogle piller.
Var hun for anmasende, spurgte ind til noget der ikke vedkom hende , hvis hun nævnte noget ?
Folk var jo meget forskellige på dét område.
Hun havde dog også meget svært ved at ignorerer dét, da han faktisk så ud til at have ondt.
"hey..er du okay ?" Spurgte hun.

"jeg er ikke sikker" sagde Harro meget svagt imens han tvang et smil frem.
det kom hurtigt det var der pludeligt, det var en meget stærk hoved pine og det var måske på grund af vampyren. han prøvede og spise lidt.
han vidste ikke hvad han skulle gøre og om det snart ville gå over.
det ville også være en nedern måde at slutte samtalen på.
harro lændte sig tilbage i stolen og kløede sig i øjn krogen

Nuu var hun jo også læge, og dét var tydeligt at se, selv for en blind muldvarpe, at han ikke havde dét godt.
Camille ville ikke presse, for dét første fordi dét ikke var hendes bord og for dét andet fordi hun ikke ønskede at støde Harro.Han var en sød fyr, ikke så ...slesk...som mange.
Han var både sjov og kvik.
Hun ville forsøge lidt henkastet , og så kunne han selv beslutte om der skulle borres mere i dét.
"Relateret til dit overfald ?Kommer dét ofte ?" Afsluttede hun og tørrede sin mund med en servitt imens hun næsten havde lyst til at stryge ham ov
Dét kunne jo skyldes eftervirkninger, men hvis han havde slået sit hoved under overfaldet, dog kunne dét lige så godt være stress relateret når man tog i mende, hvad Harro havde fået af ny viden.
Hun kiggede lidt bekymret over på ham.

"jeg tror bare det er hovedpine" sagde Harro hurtigt og så smilede til camille selvom han var så usikker på det *han troede selv at det var fordi hans hjerne stadig ikke troede på væsnerne da det jo hele sit liv var blevet fortalt at disse ting ikke existerede" han så ned på sin sandwich og spidste hurtigt slevom han havde glemt han havde ondt og det så også rimelig comisk ud. han gad ikke spise det sidste af salaten og fortsatte med et flot opsat smil.
harro syntes selv at han var god til at holde masken men han var jo ikke sikker på at det var godt.
først nu kom han i tanke om spørgsmålet hun stillede efter det første" det kommer ikke ofte men det er sket nogle få gange her for nyligt" sagde harro simpelt

Hun holdte lidt øje med ham.
Og mistænkte ham for ikke at fortælle hele sandheden, hvilke også var helt fint.
Hun var for ham ikke andet end en fremmed, så naturligvis holdte han lidt igen.alt andet ville være underlig.
"du ved...jeg sidder jo nogle gange og skal snakke med de andre ledere og forsøge finde fred.
Vi har en alliance med jægerne helt officielt....og andet arbejder vi på.Har du nogen ideer enten nu...eller senere så tøv ikke med at tale med mig om dem...alt har interesse " hun forsøgte at sende et ærligt og varmt smil,hvilke ikke var vanskeligt med ham.

harro nikkede svagt imens betragtede camille.
camilles smil virkede strålende.
han følte sig lille og svag i forhold til hende.
han var jo bare et menneske og hun var ... halvt fe tænkte harro uroligt.
han tog sin lille ipad lignende ting men en maget mindre udgave og andet mærke.
han skreg en note og sagde " jeg skrive bare noter til senere"

Den handling pirrede hendes nysgerrighed.
Dét var jo...næsten...som at vifte med et stykke hjemmelavet chokolade uden at måtte smage.
Hun fik udryttet sin sandwich og måtte derefter bøje sig for denne nysgerrighed, inden den konsumerede hende, for hvad han tog noter af kunne hun ikke lige gennemskue.
"Noter ? Hvilke noter tager du Harro ?"
Camille fik en fornemmelse af at denne unge fyr havde flere lag end man lige skulle tro.
Som et løg.Men igen...dét havde de fleste...eller mange ihvert fald.

"jeg vil se om jeg for det hyppugt så vis det har noget med angrebet at gøre kan jeg gå til læge eller snakke med andre som har været ude for at blive angrebet af en vampyr" løj harro delvist, for det meste af det var sandt bare det med at snakke med nogle eller gå til læge hans stolthed var altfor ubrydelig han´s far var læge og ham hadede han overalt på jorden og hver gang han ser en læge kommer han til at tænke på sin far. og han ville aldrig kunne tale med andre om det som var sket, men det var mest på grund af fordomme.
han så på camille og begyndte at smile

" Så du fører en slags protokold over dine migrene anfald ? meget smart træk " sagde hun med overbevisning.
" Men Harro, den vampyr....han nåede ikke at bide dig vel ? Er det selve slag epå hovedet du har fået eller hvad ? "
Camille selv havde ingen men fra mødet med Demetri, ikke udover de at hans krævende tænder havde efterladt med vilje, og den angst hans overlegenhed havde efterladt i hendes sind.Og så havde hun i en længere periode efterfølgende lidt af blodmangel, hvilke gjore hende virkelig træt.
"Hvor godt kender du Azuriel ? Hvad ved du om ham ? " spurgte hun mere forsigtigt, det var et emne skift der var til at føle på, og hun ville helst undgå at fortælle om hendes relation til ham, med mindre Harro vidste besked med Azuriels blandede personlighed. Ellers var det ikke Camilles hemmelighed at afsløre .

// out....er ikke længere leder så hele grundlaget for samtalen har admin stoppet.