Bonjour - Grigori

Sted: Cafê - Sheria
Tid: 20:05
Vejr: Støvregn
Omgivelser: Masser af mennesker, som har valgt at starte deres aften netop her.

Hun havde brug for det... Nu. Selvom hun godt vidste at hun ikke havde godt af det. Derfor vinkede hun en tjener hen til sig, som spurgte: "Hvad skulle det være, frøken?" Hun fugtede kort sine læber og svarede charmerende: "En øl, tak." Manden sjoskede hen for at finde en, mens hun bed sig i læben. Hun måtte finde noget - prøve at glemme. Men der var ikke mange pushere tilbage. Hun var ikke afhænig af stoffer, men nogle gange var det rart at glemme virkeligheden, bare for en stund.
Manden kom tilbage med øllen, som hun hurtigt tilbage, hvorefter han smuttede videre til næste kunde. Hun strøj et par fingre gennem håret og tog en ordentlig slurk.

en mand gik forbi hende med et smil på sine læber og han satte sig

'' en fad øl tak'' sagde han lumsk mens han satte sin stok mellem sine ben på denne.. bar stol.

han kiggede rundt undersøgende i rummet
Grigori var iført Sort læder jakke,Sølv halskæde,sort T-shirt samt sorte bukser og sorte Konversion sko

*hmmm not many funny people.. i wonder if Mai have it as fun as i have it right now..*

''Værsego den herre'' sagde bartjeneren og ragte ham en fadøl...

Hun kiggede med mindre interesse over skulderen, hvor en eller anden satte sig. Så koncentrede hun sig igen om sin øl og overvejede, hvor det mon var nemmest at finde nogle stoffer. Hun var, som så ofte før, klædt i en kjole, som ikke lige repræsenterede den fine del af byen. Hun bundede hurtigt øllen og ville have det til at gå hurtigere - jo før hun mistede kontrollen, jo bedre. Derfor kaldte hun bertenderen til igen og sagde: "En mere, tak."

Grigori drejede hovedet og kiggede på hende

'' hvis.. jeg må sige.. at bunde en hurtig øl.. frem for at nyde den kan skabe stor hovede pine bag efter denne... episode.. men selvfølgelig skal du ikke tag dig af mig'' sagde Grigori med en vensomlig stemme og kiggede på hende

*mhmm... pæn... synd og skam hvorfor hun er blevet bragt ind til denne verden... kunne dette mon være det som mai snakkede om... en ny.. lege kammerat*
dette fik Grigori til at smile...

Hun trak på skuldrene og sagde: "Hvorfor nyde det? Det skal jo bare gå hurtigt.."
Der var ikke rigtig nogle ting hun nød mere - kun når hun var skæv, hvilket var oftere og oftere. Hun havde vel fået den forkerte omgangskreds.

Grigori kiggede på hende og morede sig over hendes svar...
han begyndte en da at små grine over dette menneskelige opførelse

''tja.. at drikke det for hurtigt modtagere man ikke smagen til fulde... men selvfølgelig er der også personlige grunde til dette hvis man blot ønsker at ha effekten fra disse.. drinks som man siger'' smilede Grigori og kiggede på hende

''undskyld jeg ikke introduktserede mig selv.. mit navn er Grigori '' sagde han og kiggede på hende og ventede et svar... som om han forventede et svar om hendes egen information om hende...

*mmhmm mon dette menneske kan komme til gavn... eller blot er i vejen.. *

Hun vidste ikke, om hun skulle blive irriteret over hans kommentar. Gjorde han grin med hende? Ja, det gjorde han vidst, men ærlig talt kunne hun ikke bebrejde ham. Hun var et sølle tilfælde.

Da han så præsenterede sig, nikkede hun kort og overejede at lade være med at gøre det samme. Men det måtte være en af hendes gode dage, for hun sagde i hvert fald: "Mit navn er Jacqueline."

Bartenderen kom med hendes øl, hun betalte og tog derefter en slurk.

han kiggede undligt og lidt sorglidt og havde ondt af at hun var i den tilstand.

"godt at... møde dig... jacqueline" sagde Grigori med et smil på læben.

*hmm hvordan kan det mon være at hun ser så sorglidt ud... hun burde da nyde de år hun har... gad vide om man sku høre baggrunden om om hende* tænkte Grigori.

uden han helt var klar over det røg det ud af ham

"hvordan kan det være at du ikke nyder livet" sagde han med et lidt underligt ansigt.

Hun nikkede kort og troede ikke rigtig på ham. Det var ren refleks at sige sådan noget, så hun lagde ikke særlig meget vægt på det.

Det næste spørgsmål kom dog bag på hende. Ikke fordi det ikke var relevant, men der var bare ikke så mange som turde at spørge om det lige ud.

"Jeg opgav livet for mange år siden," sagde hun og smilede trist.

han kiggede noget på hende som om han trode kun det var nogen få år tilbage.

"hmm hvor gammel er du lige" spurte han med en mistroisk i stemmen.

imens han havde taget sin vand som han først havde opdaget nu.

*hun er ikke vampyr eller noget* tænkte han

Hun rystede på hovedet.

"Det er slet ikke sådan," forsikrede hun ham. "Jeg er kun 19."

Hun var ikke et eller andet væsen. Desværre.

han vidste ikk om han helt sku tro på det.

"så bor du her i nærheden eller er du på besøg hos nogen" sagde han bare med et smil

*utroligt det langt tid siden jeg har snakket med et menneske før*

"Jeg bor her i byen," sagde hun.

Hvis ikke det havde været for hendes forældre, som hver måned sendte bunkevis at penge til hende, ville hun ikke kunne få det til at løbe rundt. Men de trode jo også at hun klarede sig så godt.

han så overraskede på hende som om at han ikk havde set en så ung pige før.

"så arbejder du her i byen???...." sagde han

*det må hun jo eller osse så får hun penge af en eller anden* tænkte han

Hun rystede på hovedet - hun var blevet fyret fra caféen, som hun plejede at arbejde på. Dels fordi hun ikke mødte op og når hun en sjælden gang gjorde, havde hun tømmermænd. Hvis hun skulle være helt ærlig, kunne hun ikke bebrejde dem.

"Næh, jeg er arbejdsløs," sagde hun.

han undret sig over hvordan man i hendes alder ikke havde et deltids job.

"i thought so... but why... you could try to figure out what u want... men det skal jeg selvfølgelig slet ikke balnde mig i" sagde han imens han smilede og kiggede op i loftet.

Hun tænkte lidt over det.

"Ja, det kunne jeg.. Men som sagt har jeg allerede opgivet at gøre noget stort med mit liv," sagde hun og trak på skulderen. Så tog hun endnu en slurk af fadøllen.

han kiggede underlidt på hende...

"hvordan kan du bare ta så let på det... evigheden er slem... i forhold til tja hvor længe det nu er at et menneske lever" sagde han

han trode ikk et menneske ku være så trist.

Hun bed sig i læben og sagde: "Ja, præcis! Et menneskeliv er så forfærdelig kort, så hvorfor overhovedet anstrenge sig for at opnå noget, hvis man alligevel dør lige bagefter."
Hendes tankegang var primitiv, det var hun godt klar over, men hun troede fuldt og fast på det.

han så forarget over det

"det jo derfor der er destro mere grund til at gøre det man vil... syntes du ikke" sagde han med et lidt spørgende ansigt udtryk.

*hvordan kan det være hun kan være så ligeglad med at leve liet ud så længe hun har det* tænkte han

Hun nikkede og sagde: "Det er præcis det jeg mener..."

Hendes forældre havde været typerne der mente, at det vigtigste i verden var topkarakter og at være en ordenlig familie. Udtil, i hvert fald. Og sådan havde hun det overhovedet ikke, så det var nok dem, som var grunden til hendes tilstand.

"du kan nok takke en eller anden for at du er som du er" sagde han med en lidt ironisk stemme og smilede.

han ku ikk la vær med at bagefter se lidt trist ud

Hun sukkede.

"Selvfølgelig kan jeg det," sagde hun og fik det til at lyde som om hun var ligeglad. Men det var ikke sandheden, for hun spændte kæben og knyttede sine hænder.

han kiggede forundret på hende og lagde mærke til at hun var helt spændt.

han sagde "det var ikke meningen... at du sku blive vred" imens han havde lagt hånden på hendes skulder og smillede.

Hans hånd på hendes skulder fik hende til at slappe en anelse af, men hun var stadig på vagt.

"Undskyld," sagde hun skamfuldt og kiggede ned i jorden som et lille barn, der havde fået skældud af sin lærer.