Bonjour - Grigori

han så med store øjne på hende.

"hey der ikke noget at undskyle for... det jo nok mere mig" sagde han

Hun kiggede forundret på ham. Hvad mente han med det? Han havde da intet at undskylde for...

"Hvorfor siger du dog det?" Spurgte hun.

han smilede og sagde "det var da mig der begyndte.. hvar det ikk"

Hun rystede på hovedet og smilede skævt.

"Du spurgte bare... Og det er der jo ikke noget galt i." Sagde hun og tog sig selv i at smile varmt. Hvad skete der lige for hende?

han så noget skævt på hende og smilede.

"tja det kan du ha ret i" sagde han

Hun smilede triumferende, da han indrømmede at hun havde ret. Ja, det var en af de ting, hun stadig fandt glæde i, hvilket jo ikke var særlig godt, da hun ofte virkede hoverende.
Hun tømte resten af sin øl og mærkede - til hendes store lettelse - at alkoholen kunne mærkes, selvom hun lagt fra var fuld. Endnu.

han begyndte senere at grine over det...

*jeg havde givet et menneske ret...
HA det måtte vel være en af dagens større joke*

''hvorfor er du her? har du ikke.. en familie at passe.. eller oldeforældre at være omsorgsfuld ved?'' smilede Grigori da han kiggede lumsk på hende..

* Hvorfor spilder jeg tid med dette søle menneske... mai ville kunne tag hende på et knips med fingerene... men på den anden side det ville jeg jo også... en kriger uden værdiger.. eller Diciplin.. *

han tog endnu en slurk af sin øl mens han undersøgende om eventuelle våben muligheder dette menneske kunne havde slæbt med... men hvorfor skulle dette ynkelige menneske også slæbe våben med... hvor efter han bestilte et fad øl til.

Hun kiggede undrende på ham, da han pludselig begyndte at grine. Havde hun gjordt eller sagt noget sjovt? Det mente hun ikke...

"Næh, de bor langt væk," sagde hun bare. Og selv hvis de havde boet tættere på, ville hun nok ikke socialere med dem. Hun hadede sin familie. Eller hun elskede sin bedstemor af hele sit hjerte, men hun var dement og kunne ikke huske hende. Det skar i hjertet hver gang hun tænkte på det.

''at rejse ud til familien og besøge dem der en enkelt gang skader vel ikke... gør det?.. men det er jo også noget jeg ikke bør blande mig i'' sagde Grigori og smilede til hende

*tja.. hun er da meget sød.. et nemt offer... for nemt.. hmm gad vide om hun har nogle kontakter..*

''foresten... hvorfor er du så helt her ude.. alene..'' sagde han og kiggede med et undrene ansigt..

Hun sukkede opgivende. "Jo, det skader en del," sagde hun alvorligt. Selvfølgelig skadede det ikke fysisk, men psykisk. Hun havde det i hvert fald ikke særlig godt, når hun besøgte sin familie. Snobbede væsner, hele bundet.

"Det ved jeg ikke... Jeg keder mig," sagde hun og trak på skuldrene.

'' virkelig?.. er famlie ikke en som holder sammen.. og alt det der..'' sagde han og rullede med hånden i cirkler... hvor efter han tog en slurk af sin øl...

*hmmm en tøz på en bar.. uden nogle at værre i nærheden eller sammen hold.. med mindre hun ikke er en admindelig tøz... eller også er hun blot et fortabt offer*

tankerne om for hvilken situation hun sad i fik ham til at smile...

Hun trak på skuldrene. "Det er det måske for normale familier..." Men nej, sådan havde hendes familie aldrig været. På overfladen havde det været den perfekte familie! Overklasse-familien med en succesrig far, en hjemmegående, smuk mor og en datter, som klarede sig godt i alt. Men hvad folk ikke vidste var, at det havde været en familie fyldt med utroskab, skænderier, vold, druk og så videre. Det var også derfor hun var endt som hun var.

Hun kom tilbage til nutiden med et sæt og kiggede nervøst på ham i håb om, at han ikke havde lagt mærke til hendes flash-back.

da hun kom tilbage fra sit flash back sagde Grigori..

''jeg sagde.. hvad mener du med dette.. er du okay?'' spurgte grigori da hun ikke helt svarede...

*hmm hvad var der dog ivejen med hende.. og hvad mente hun mon med at det er normale familier... er hun da ik et menneske... og hvis hun ikke var.. så måtte hun jo være et andet væsen...*

Hun sukkede og sagde: "Mennesker er ikke skabt til tillid..."
Så trak hun på skuldrene, som om det var en selvfølge.
"Ja, jeg har det fint," sagde hun en anelse hårdt.

Grigori begyndte at grine.. hendes syn på verden morede ham..

'' så.. hvorfor drikke sig selv på gulvet.. når man kan starte en ny familie... og gør det som i er bedst til'' grinede han..

* mennesker har altid været selv destruktive.... så.. hvorfor skulle de begynde at udligne tillid til hinnanden når største delen allerede prøver at slå hinnanden ihjel...*

Hun grinede håndlingt.
"Hvorfor dog lede efter en mand, når de alle sammen er ens?" Spurgte hun og grinede stadig en smule. Og med hensyn til familien... hun ville sikkert bare skuffe..

''det sandt.. alle menneskelige mænd er ens... og ingen forskelle kan findes.. selv om nogle stadig er lidt anderledes end andre..'' sagde grigori og kiggede undersøgende på hende

''så du har kommet helt her ud alene?'' kiggede han undrene på hende..

*hmmmm måske skulle man præsentere hende for mai... det kunne være et show*

Hun nikkede samtrykkende - det var præcis, hvad hun mente.

"Ja," sagde hun kort. Hun var stukket hjemmefra som syttenårig og var af en eller anden grund havnet her på øen.

grigori kiggede undersøgende på hende..

*hmm en god mulighed for at bruge denne situation til mig og mai's fordele...*

''så.. har du noget arbejde?'' spurgte han lidt nysgerrig..

Hun rystede på hovedet.

"Næh, jeg blev fyret," sagde hun og trak på skuldrene. Egentlig var hun ligeglad. Hun dukkede alligevel aldrig op. Og så havde hun heller ikke brug for pengene.

han lod sine hænder om hans stok mens han kiggede på hende

''så hvad bruger du din nuværende fritid til?'' mens han undersøgte hende for nogle tegn af overnaturlighed..

*hmmm et nemt offer... kunne være underholdene at lege med... *
tankerne om mulighederne angående hende fik hende til at smile

Hun trak på skuldrene.

"Drukture..." Sagde hun. Og det var rigtigt; hun sov, spiste, tog i byen, sov, spiste og så videre. Sølle, ja.

han rystede på hovedet
''livet har meget mere at give'' sagde han og kiggede på hende...

''hmm hvad nu hvis jeg gav dig muligheden for at du kunne opleve i at blive et levende væsen'' sagde han og grinede lidt

*hmm hun kunne jo gøre gavn.. men måske kunne jeg høre mai's mening og om det var muligt om hun kunne blive en demon eller.. måske vampyr... men de var lidt svære at kontrolere... hmm muligheder og muligheder...*

Hun kiggede på ham, som var han sindsyg. Hvilket var rimelig ironisk, så hun kiggede på hendes tilstand.
"Ellers tak," sagde hun kort. Hun havde nok i sit eget liv.

//Er ved at blive forvandlet i et andet emne. ^^//

//DAMN ;D but fair :) //

han grinede lidt over at hun sagde nej til hans verden... men dette måtte vel være hendes valg.... det var vel hende som gik glip af noget...

''hmm hvor meget drikker du så dagligt?'' kiggede han undrene på hende mens han stadig dog smilede...

*hmmm menneske eller ej.. en slave ville hun gøre sig godt som...*