En farlig dans (Grigori)

Tid: 21:30
Vejr: Blæsende og det små regner noget
Omkring: de triste træer og lyden af regnen
Påklædning: en hvid jakke som går lige ned over hendes knæ, hendes gyldne maske og nogle halv slidte jeans. På fødderne har nogle hvide Kina sko.
Sted: Den triste skov

Kelly gik i sine egne tanker og så derfor ikke de triste omgivelser, hun havde bevæget sig ned i den triste skov. Hun sukkede svagt imens hun lod en pegefinger skubbe masken bedre på plads på næsen. Hun havde taget kårde med så hun kunne træne sin fægtning. Hun stoppede foran et træ som så meget trist ud, stammen var kedelig og tynd og grenene hang noget. Hun smilede svagt idet hun løftede kården, hun elskede fægtning og havde et par af kårde der hjemme. Hendes kårde havde ikke sådan en gummi knob på spidsen. Den var lige så farlig som andre stikvåben. Hun svang arrigt kården imod træet og tråd skridt tilbage for lade som om hun undveg et hug fra sin usynlige modstander. Hun bevægede sig meget hurtigt og man kunne næsten godt kalde det for en farlig dans.

han så fornøjet over hende mens han smilede og lænede sig lidt mere fra det træ hun stod og fægtede i mod.

"wauw" hviskede han da hun svingede rundt

han havde aldrig set noget lignende så forbløffende og dog så elegant

Kelly stoppede og rettede sværd spidsen imod den fremmede, hun havde bestemt ikke lyst til at han skulle stå der og forskrække hende, men drog vidste hun ikke den fremmede at hun var blevet forskrækket. Kelly kneb øjene sammen imens hun ganske kort betragtede ham. Hun sank til sidst sværdet idet hun gjorde op med sig selv at han ingen trussel var for hende, ihvertfald ikke lige nu. Hun vendte sig derfor imod træet igen og gav sig til træne de lette bevægelser sådan så det ihvertfald. hver en bevægelse var en Strategi som udføres til fulde. Hun stoppede med bevægelserne vendte sig om imod ham et skævt og meget lille smil bredte sig over hendes læber.

han så forskrækket ud og dog vidste han ikke om han sku angribe eller ej... han valgte ikk at angribe men hoppet ned af træet og satte sig ned med sin stok mellem bennen.

"i don't hope i scared you... it was not mean to" sagde han med et lidt akavet smil på læben.

*wauw hun er bedårende* tænkte han

Hun fnøs en smule og fulgte ham opmærksomt med øjnene og bed svagt læben Kelly var ikke en af dem der snakkede faktisk var ret elendig til det hun kneb igen øjnen sammen idet han begyndte snakke til hende " hvad laver du her?" spurgte hun smule irriteret, hun vidste ikke om han ville forstå, men det håbede for svaret ville hun gerne havde at vide. Hun brød sig ikke forfærdlig meget om selskab. Hun løftede drog spørgende sit ene øjnbryn som var gemt bag hendes gyldne maske. Hun betragtede ham igen hendes blik gled op ned af ham. Hun begyndte igen at gå i cirkel omkring ham, der var noget ved ham som gjorde hende utryk. Hun lod svagt en hånd glide igemmen hendes.

''lad os blot sige at jeg er her af personlige årsager som ikke er nogle betydning lige nu... men med mere vigtig er... hvad laver du her?'' spurgte Grigori for at undlade at svare hendes eget spørgsmål

hvor efter han fornæmmede hendes skridt.. hun.. virkede anderledes... men dette var jo trods alt også et menneske... eller var det...

Grigori blev mere opmærksomt hvor hun var.. og blev lidt irriteret over det..

* hmm mon dette menneske kunne være til gavn... det tror jeg muligvis ikke.. men aligevel.. man kan vel håbe... *

Det var ikke det svar hun havde forventet, men på den anden side så var det vel ikke noget der kom hende ved. Hun forsatte sin cirkel og stoppede foran ham til sidst " er det ikke indlysende?" spurgte hun svingede kården. Hun var kommet her ned for træne. Hun lagde svagt hovedet på skrå. Hendes blik var alligevel begyndt blive varmt og venligt. Hun ville finde ud af hvem denne fremmede var og hvad han var, for hun sikker på at han ikke var helt almindelig.

'' aha... jamen lad os da dog ikke glemme vores manere.. hvor har jeg dog gjort af dem.. jeg har slet ikke fortalt dig hvem denne... fremmede du nu står overfor er...'' smilede Grigori og fortsatte
''mit navn er Grigori.. og deres??'' han rakte en hånd frem som forventning af hendes feedback af hans lettere rettet... manere...

*snildhed,venlig,høflig... ikke dårligt... Abbadon vil blive en smugle tilfreds med dette som hans trofæ.. hvis han overhovedet bliver tilfreds.....*

Kelly kiggede svagt på hans hånd inden hun tog den og smilede kort " Cassandra " sagde hun gav hans hånd en klem, af en eller anden grund havde hun ikke lyst til at sige sit rigtige navn der var noget ved denne fyr. Han havde ikke rent mel i posen. Hun smilede ganske kort. Hun håbede drog at han ville købe den, Kelly var ikke så god til at lyve, men drog var der ingen tegn på at hun løj ihvertfald ingen man kunne se. Hun bed sig svagt læben imens overvejede sit næste træk.

'' Cassandra..'' ordet smagte han lidt på kort...
han gav slip og satte sin hånd på sin stok... og kiggede undersøgende på hende..
'' sødt navn.. men.. hvorfor er du alene ud i skoven?''

*det virkede ikke så meget en meneske skikkelse at bevæge sig så meget ude i skov områder.. eller gå med disse.. masker..... hendes kultur faniserede mig..*

han kiggede nu over mod træede hvor hun stod tidligere og dansede rundt...
et smil kom på hans læber mens han nu vendte blikket tilbage mod hende igen...

Hun kiggede en smule mystisk og morede sig en smule over ham " du ved jeg havde brug for noget luft" sagde hun svang igen sin kårde i luften " du vel ikke ude for uspionere mig?" spurgte hun gik tættere på ham for finde et tegn på at han ikke var helt normal hun stod mindre end 1 meter fra ham. vendte igen spidse af kården imod ham, måske hun kunne fremprovokere hans sande jeg. Der var noget inde i hendes baghoved som sagde til hende at denne fyr var ikke et normalt mennske, men et væsen som var ude på ballade, men hun anede ikke hvilken slags ballade han ude efter. Hvis han prøvede på noget skulle hun nok give ham problemmer.

han sukkede... og kiggede på hende..
der efter begyndte han at fløjte... (læs evne)

han kiggede sukkende på hende... og hoppede et skridt tilbage for eventuelle reaktioner samt gjorde sig klar til at parre med sin stok hvis det skulle blive nødvendigt...

*sikke et spil... det er da godt det er ude i en skov... *

Kelly mærkede hvor døsig hun blev og måtte kæmpe med sine øjnlåg, hun kunne mærke hvor sløv hun blev og hendes arm med kården i gled langsomt ned. Hun vidste det hun måtte gøre noget for ikke at falde i søvn. Hun svang kården imod ham ihåb at at det ville få ham til at stoppe, men hendes før så lette bevægelser var nu klumpet at se og langsomme. Hun vidste det han var ikke normal og han var ude på ballade. Hun mærkede hvordan hendes øjne snart ville glide i. Hun prøvede også på at undertrykke en gaben, men det lykkedes heller ikke for hende " Stop" komandrede hun. og blev ved med svinge sit våben, men jo mere træt hun blev jo mere kluntet blev hendes sving.

*hmmm det burde vist være nu...*
han stoppede fløjte lyden..
og med en hurtig bevægelse trak han sin lille sølv kniv fra hans stok og stod nu bag hende med en kniven ved hendes hals og den anden hånde som han tidligere havde sin stok som nu lå på jorden...

hans anden hånd lå på hendes mave for at sikre at hun ikke helt faldt i søvn...

''jeg håber ikke at du blev alt for træt..
og foresten... jeg bryder mig ikke om at blive truet''
han begyndte at smile lumsk da han hviskede hende i øret...

Kelly spærrede øjnene op idet hun stadig kæmpede med holde sig vågen, men med et blev for alvor klar over hvor det førte hen. Hendes hjerne føltes lige pludslig meget klar, men hendes krop var stadig noget slap. Hun fnøs svagt væsner de var så svage de brugte altid kræfter. Hun bed svagt læben " og det er nu jeg skal være bange?" spurgte hun hendes stemme var ikke så kold som ville havde den til lyde, faktisk løde mere som en sur mumlen. Hun kunne ikke se ansigtutryk fordi hun stod med ryggen til ham og derfor så hun ikke det lumske smil.

''hmm.. tja... det må vi vel gøre noget ved.. hvis du ingen frygt har...'' grinede han kort
''men jeg kunne jo også dræbe dig nu og her.. eller overlade dig til min sjovere partner mai.. se det ville være et syn for guder..'' smilede han

*hmm han overvejede at gør en ende på det hele.. men det ville jo ikke være nogle nytte i..*

''så vidt jeg kan se dine muligheder har du to.. smid dit våben.. eller oplev værre ting end blot en kniv ved din hals'' sagde han mens han holdte hende fast med den anden hånd

hun knugede kården i hendes hånd så hendes knoer blev helt hvide, Kelly ville ikke smide sit våben det nægtede hun. Hun fik drog stadig kvalme af at så tæt på. Hun bed sig hårdt i læben, hendes tid som dusørjæger at man aldrig skulle smide sine våben selv ikke hvis man var denne knibe som hun var i, men lige nu virkede det som tåbelig ide beholde det, men hvis ikke hun gjorde ville hun virke svag i hans øjne. Hun ville svag. Hun fnøs kort og nægtede at smide den på jorden, den havde været meget dyr og nu ville han havde at hun skulle smide den på jorden. Det kunne han ikke forlange af hende " Nej" sagde hun og havde lyd mere vågen.

Grigori sukkede og begyndte at grine..

''nej?! hahaha er det dit endelige svar?''

han tog fat om hendes ene hånd mens han holdte kniven stramt ind på hendes hud..

*hmm hun er modig.. eller også dum af et menneske af være...*

" nej" sagde hun og rev prøvende i hendes arm for at få den fri, idet det gik op for hende at den arm hvor kården i var fri. Hun var ved at vågne mere op. hun svingede igen med kården imod ham, men noget fik hende til at stoppe. Hun var ikke helt klar over hvad det men hun turdte ikke gå til angreb ihvertfald ikke før hun havde fået sin hånd fri. Kården gled ned ved siden af hende " jeg sværger at hvis du gør mig noget" sagde hun holdte en pause " så vil du ikke leve en dag mere" hendes stemme iskold hård. Hun ville jage ham til den dag hun døde og måske endda i efter livet. Hun bed sig svagt i læben og nægtede at se på ham, hun havde irreteret blik, han havde kun fanget hende fordi han brugte sin evne. Et bredt smil bredte sig om hendes læber der var løsningen.
Hvis hun kunne finde noget putte ørene som en form for vat ville hun måske ikke kunne høre hans fløjten og på den måde ikke falde i søvn. Hun kiggede rundt for at se om der var noget hun kunne bruge, men fandt ikke noget så kom hun tanke om jakken der måtte være noget hun kunne bruge.

han grinede lidt over hende situation...
hvor efter han lagde hendes anden hånd som ikke holdte kården om bag hendes ryg op af(politi greb) hvor efter han lod sin ene fod skubbe bag på hendes knæ som man i navpunkter slappede i kort sekundt af hvor efter han pressede hende ned i knæ...

''jeg er ligeglad om du har tænkt dig at jage mig til verdens ende.. jeg har blot et lille spørgsmål..'' sagde han med en hård og ufølsom stemme...

*hmm mon jeg burde lave mere underholdning ud af hende... tja... det kunne jo være morsomt...* tankerne om tortur samt andre smerte metoder fik ham til at smile...

Hun gispede idet hun blev tvunget ned i knæ han var ikke rigtig klog hvis han troede at hun ville underkaste sig, hun mærkede hvordan vreden voksede. Hun mærkede hvordan kården gled ud af hendes hånd. Hun begyndte at vride i kroppen han skulle lige prøve på noget. Hun måttefri, men hun bange for at han ville fløjte, hun gispede igen idet hendes kårde faldte ud af hånden og ramte jorden. Hun skar en grimasse og bed sig hårdt i læben for ikke at komme til sige noget upassende der fremprovokere hans snarlige angreb hun var sikker på at det ville komme et. Hun opgav til sidst at bevæge sig der det var en dårlig stilling hun sad i.

han lod sin ene fod puffe til hendes kårde for at få den på afstand hvor efter han kiggede på hende

''dygtig... var det så svært?'' sagde han hvor efter hans smil blev større...

*hmmm hvad skal mit næste nummer værre... hmmm tortur... voldtægt... drab... så mange valg.. ikke dårligt... ikke dårligt.....*

han satte kniven i baglommen hvor efter han med den frie hånd tog fat i hendes anden arm og pressede dem til at mødes på samme punkt(fuld politi greb) hvor efter han fortsatte holdte øje med hende...

Hun mumlede vredt , men stoppede idet hendes anden arm blev tvunget om på ryggen, han var idiot og hun skulle nok bevise for ham at hun var andet end et svagt menneske hun ville ikke give op uden kamp og især nu hvor hun vidste at han var væsen. Hun havde faktisk vundet nået af kampen allerede nu hvor vidste at han var et væsnen. Hun havde drog ikke planlagt at havne i denne her knibe, men det var hun jo så nu " jeg advarede dig kun en gang mere" sagde koldt og truende " jeg kan godt blive dit værste mareridt" forsatte hun.
Hvis ikke at han nu vidste at hun var dusørjæger var han godt dum. hendes hjerne arbejde på højtryk for at finde en vej ud af denne knibe. Hun vred stadig en smule i hendes krop, men til sidst dødede hendes bevægelser og hun sad helt stille på sine knæ.

''tror du virkelig at et sølle menneske som dig kan stille noget op mod familien Demetrix'' sagde han og grinede hånende

han lagde hendes anden arm sammen med den anden og havde nu et fuld politi greb og lod sin anden hånd få fat i noget reb han havde i baglommen som nok skulle holde hende hvor efter han pressede hendes krop mod jorden og lagde sit knæ oven på hendes ryg... og der efter begyndte at binde hendes hænder...

*hmmm det gik alt for let.... og hun taler alt for meget...*

Kelly ville ikke give op der måtte på tidspunkt komme en åbening et eller andet som gjorde ham ukoncenteret og der ville hun slå til, hun bed sig hårdt læben idet hendes hænder blev bundet om på ryggen. Hvorfor skulle tingene gøres så besværlige hvorfor kunne de ikke bare falde død om " fald død om" kom hun til sige højt det var ikke menning at hun ville sige det højt " jeg er ligeglad om så du så var paven af rom skulle jeg nok dræbe dig" sagde hun sammen bidt, han var utrolig dum hun ville ønske at han ville blive ramt af lynet. Hun brød sig heller om at være bundet, det minede hende alt formeget om den skæbensvangre nat hvor hun bestemte sig for gøre det af med væsnerne. Hun hadede at være underdanrig og brød i det hele taget ikke ret meget om at havde samvær med typer som tvang folk til at gøre noget de ikke havde lyst til de var feje, han var fej " [b]du er fej du tør ingen gang at slås rigtigt med mig" sagde hun og hånligt smil voksede sig frem på hendes læber. Han havde kun fanget Kelly ved brug af hans magiske kræft som havde gjort hende træt hun åbende munden for sig noget mere, men lukkede den igen for at tænke sig om inden sagde mere.
Hun havde stadigt sit hånlige smil smøret på sine læber han skulle tidsnok sande at hun var hans værste mareridt også selvom at det betød at hun måtte miste livet så gjorde hun det ihvertfald i kamp " Tænk at du skal bruge magt og reb for at kunne slå mig, jeg er et menneske og du skal alligevel bruge hjælpemilder" forsatte inden hun tav.