forlystelser ?

Hayley sukkede det var meget længe siden hun havde været sur
"Undskyld" hviskede hun, hun var ikke engang sikker på han hørte det,
hun kiggede bare på barnet der stadg gik hånd i hånden med sin mor..

han hørte det kun svagt.
"det helt fint." han skævede til hende.
kløede sig i nakken.

Hayley rystede svagt på hovedet, "Jeg kan ikke mere"
hun kiggede på ham og rystede kort på hovedet
hun lagde hurtigt armene om ham i et kram, hun klemmede sig hårdt ind til ham
"Der sker for meget i mit liv" sagde hun lavt

han så lidt overrasket på hende,
"ehm.. " han nussede kort hende's ryg.
"fortæl..?" han sagde det tøvende

Hun lukkede øjne, "Min kæreste blev voldtaget, men ikke af Aubrey bare rolig," hun snakkede meget trist,
"Men ham der voldtog ham, har han taget med hjem, så nu bor han hos os" hun sukkede dybt
"Hn irrerter mig, jeg prøver virkerlig og prøve og se det gode i ham, men hvem kan se det gode i en derhar voldtgaet din kæreste" hun gav ham et blidt klem

"Hm.. din kæreste blev voldtaget .. hvorfor har han så taget ham med hjem.."
han så lidt uforstående ud i luften,
"altså.. jeg ved ikke... men han burde da .. tage hensyn til dig ? det det samme som at du tog Aubrey med.. og.."
han holdte en lille pause.
"det ville han vel ikke have det fint med.."

"Jeg ved det ikke, jeg forstår ikke, hvordan han kunne gører det" Hun sukkede dybt
"Ja det ville værer det samme, ud over at ham der voldtog mn kærste er måske ikke lige så ond" sagde hun roligt
hun havde stadig armene om ham

"neeij men stadig.." han nussede hende's ryg lidt.
"han voldtog ham jo.. så jeg syntes det lige meget om han ikke er så ond, eller.."
"jeg syntes han skulle tage hensyn til dig.. især jeres datter."

"Ja, men jeg ved jo ikke hva jeg skal gører, han er jo sød ved vores datter"
sagde hun roligt, hun blev minder trist da han nussede hende på ryggen

han tog kort hende's hånd og nussede hende's håndryg..
"Jah.. men jeg syntes ikke... du skal ikke trække dig ud af kampen.. det din datter.."
han bed sig kort i læben, "mødte din kæreste ham der ved at han voldtog ham ? Altså, var det fordi at han voldtog ham at de mødte hinanden såen.."

"Ja, de lærte hinanden og kende efter han voldtog ham" sagde hun trist, hun nød hans nussen
"Jeg trakker mig ikke ud af kampen, jeg bliver nød tilog kæmpe"
hun sukkede dybt,

han fortsatte med at nusse hende's håndryg,
"i prøver at holde de der rygter tilbage eller hvad.. hvordan hjælper det så at din kæreste. og barnets far."
han var tavs i lidt tid. "tager den person der voldtog ham med hjem."

Hun mærkede tårene presse på, Hayley var nemlig en af de vampyrer der kunne græde blod
"Rygterne er nedgørende, folk tror det er Aubrey der er barnets far, men det er det jo ikke, det er jo mig og Marcuses barn"
hun sukkede, "Men det giver ngen mening hvem tager dog den der voldtæger dig med hjem" hun lukkede øjne
hårder i for ikke at græde..

han tog hånden op til hende's hals og nussede halsen i stedet for.
"hm.. men hvis hun er halv dæmon, halv vampyr, så er det jo klart at det er din kæreste der er faren.."
han tænkte lidt.

"Men det ved folk ikke" sagde hun trist, hun nød meget hans nussen
hun åbnede kort øjne, og en tårer af blod trillede ned af hendes kind,
hun mærkede tårern og lukkede hurtigt øjne

han tog hånden op til hende's kind, og tog blod tåren så den nu liggede på hans finger.
han så lidt på den og lagde hovedet på skrå.
"neeij.. det gør de ikke.."

Hun kiggede på hans finger og sukkede dybt og kiggede så på ham igen
"Folk lytter til rygterne og alle kigger nuondt på mig" der trillede en til, Hayley græd ikke
så tit, men når hun gjorder blev hun sur på sig selv, da hun ikke kunne lide og værer svag

han var tavs,
nussede igen hende's hals.
"det går over.. eller så..."

"Det går ikke over, rygter kan værer forevigt," hun bed sig svagt i læben
"Når folk dør er der stadg nogle der lever, vampyrer, dæmoner, rygter i denne her vereden kan blive ved" hun
kiggede på ham, "Denne her vereden er et rent Nightmare" sagde hun lavet

"Jeg vil gerne beskytte barnet så godt jeg kan mod de rygter.. det måske ikke til megen hjælp men.."
han trak stille på skulderene.
"jeg ville helst ikke men jeg nødt til at forlade dig nu.. Vi sees... på et eller andet tidspunkt,"
han kyssede kort og hurtigt hende's hår og tog blidt hende's arme om sig væk, og rejste sig ..
han løftede kort hånden til afsked og gik ..


//Out..//