Red fugleungen- Balthasar

Han stoppede og kiggede bare på hende da hun løb op på siden af ham. Han sagde roligt ’’ Din første vampyr.. Så skulle du prøve at lade mig bide dig hvor du har lyst til det.. Effekten af bidet er helt anderledes så.. Tro mig ’’. Han gik lidt rundt om hende som en ulv gør ved sit bytte. Han stoppede foran hende. Han drejede lidt sit hoved og kørte blidt en finger ned af hendes kind ’’ Så hvad forventer du af din første.. Hvad tror du der vil ske ’’. Han rystede på hovedet da hun sagde der var noget godt i ham. ’’ Der er hverken godt eller ondt i mig.. Jeg er bare mig.. Alle har side gode og onde sider.. Det kommer an på hvordan du ser det ’’. Han gik helt op af hende og sagde roligt ’’ Spørgsmålet er dig.. Du ønsker at være tæt på mig.. ønsker at jeg bider dig.. Jeg undrer mig over hvilke andre ting du ønsker jeg gør.. Jeg tror at hvis jeg dræbte en person foran dig.. Så ville du kunne lide det.. Det er ikke spørgsmålet om der er noget godt i mig.. Det er spørgsmålet om at der er noget ondt i dig ’’.

Hvis ikke Beth var forvirret blev hun det over hans ord. Hun havde aldrig set på den måde, hende bryn trak sammen igen til den synlige pande rynken. Hun havde ikke troet han ville svare hende. Hendes hjerne gik en smule stå. Hun anede ikke hvad hun skulle gøre eller sige, men hun var i hvert fald ikke ond, eller det troede hun i hvert fald ikke. Hun bed sig svagt læben og vidste nu at hun havde fået hans fulde opmærksomhed. Hendes blik søgte op til ansigt og hendes øjne vidste tydeligt overraskelse. Hun bed sig svagt læben, men slap den ret hurtigt igen. Hun kiggede bare på hans ansigt idet han kom nærmere voksede hendes øjne blev helt vildt store. Hun havde aldrig været så forvirret før, hun havde aldrig prøvet at være forvirret, men det gik vel over forventning alt som det skulle hun havde fået ham til at blive. Han havde måske ret. Hun kunne hverken finde hoved hale idet mere, alt ved Balthasar forvirrede hende. Drog voksede da et smil frem, men det forsvandt hurtigt idet han rørte hendes kind. Hun tog ubevidst nogle få skridt tilbage, idet hun blev klar over hvor skræmmende tæt han var " mener du det?" sagde hun overvejede faktisk lade ham gøre det, af hendes egen fri vilje, men på den anden side havde han jo allerede drukket af hendes blod og hun følte sig lettere forvirret, men han havde vel ret.
idet hun hørte ham sige det med at han kunne slå person ihjel foran hende faldt brikkerne på plads, hun ville ikke lade ham gøre det. med mindre hendes eget liv stod på spil. Hun trak kort på skulderne. Imens hendes blik igen søgte ned i jorden, det var som jorden havde en berolige effekt på hende. Hun kiggede længe på jorden inden hun igen kiggede på ham “ jeg er ikke ond” sagde hun og ville ikke tro på at hun var ond.
Drog havde han vel ret alle havde vel ond og en god side, men hun havde aldrig nære studeret sine ond side, men måske hun skulle gøre det nu. Hendes blik blev sten hårdt “ ville du virkelig slå en ihjel foran mig?” spurgte for at få ham til at blive. Han måtte ikke gå ikke endnu. Hun smilede svagt idet hun mødte hans blik, men det var nu ikke fordi hun ville lade ham gøre det, men et eller andet skulle hun jo sige så han ville blive. Hun vendte sig en smule om så hun stod med ryggen til ham, hun trak vejret små kort drag.

Han syntes at dette var sjovt. Han kunne se hvordan hun blev i tvivl over sig selv. Hvordan hun var påvirket af hans ord. Hele denne tid havde hun været i hans spindelvæv. Ikke nok med han havde fået hende til at bede ham om at bide hende. Han havde nu også fået hende til at betvivle sig selv. Nu gik denne leg ud på noget helt andet for Bal. Han vidste hun havde ondt i sig. Alle elvere havde en sort elver gemt i sig. Han sagde roligt ’’ du ønsker at jeg bliver.. du fortæller dig selv at det er fordi jeg er spændende.. men i virkeligheden er det fordi du elsker fare.. du elsker at være den uskyldige og hjælpeløse.. du er ond.. dybt inde har du aldrig selv tænkt på det.. Fordi du er bange for at du virkelig er ond.. Og det er du.. du ville nyde hvis jeg dræbte foran dig.. Dræbte for dig.. du ville elske at vælge en og så se mig dræbe personen.. indrøm det.. I dine drømme der drømmer du om at være sammen med en som mig.. du drømmer om at falde i mørket og have en som mig føre dig gennem det.. du ønsker at være magtfuld og vil elske at se folk i smerte.. Du vil elske at føle dig smuk og ond.. slå dig løs og endelig gøre hvad du har lyst til uden at din samvittighed nager dig ’’. han gik over og satte sine hænder på hendes skuldre og fjernede håret ved hendes nak og lænede sig ind og hviskede til hende ’’ Og det hele vil starte med et bid fra mig hvor du virkelig ønsker det.. Den ekstase det vil give dig.. Den nydelse og følelse af blod og ondskab.. det vil for evigt ændre dig ’’.

Hun kneb øjnene en smule sammen hun hadede når han bevægede sig så tæt på og det hjalp ikke med de hænder han havde plantet på hendes skulder, hun bed tænderne hårdt sammen for ikke at afsløre over for ham at hans hænder på hendes skulder gjorde hende bange. Hun stivende smule idet han lænede sig frem imod hende. Hun tog sig selv i ikke give ham endnu en lussing. Hendes øjne lynede smule, men det var ikke fordi at hun hadede ham, men hun overvejede virkelig at lagde sig indfange i dette spind han spandt så godt, hendes brystkasse hævede og sænkede sig idet hun betragtede ham. Hun havde aldrig før tænk på at ondskaben kunne være sjov, men sådan som snakkede for den kunne hun ikke andet end lade sig indfange. Hun lukkede svagt øjnene for at tænke hun gjorde op med sig selv at det ikke var så dum ide og at hun virkelig ønskede at han skulle bide hende, men han kunne godt vente hun ville høre mere om ondskaben i hende selv, i ham. Et svagt suk undslap hendes læber idet hun åbnende øjnene.
Hun kunne næsten ikke tro at hun gjorde dette her, men hun ville gerne og det var slemt. Hun var blevet opdraget til at være god og kendte ikke til andet, hvis hendes forældre vidste hvad hun lavede ville de vende sig om i graven flere gange en man kunne tælle på en hånd. Hun bed sig svagt læben, mon han ville føre hende igemmen mørket? Hun var stadig meget forvirret og hun havde glemt alt andet om det skulle og hvor hun var på vej hen. Det eneste hun så var ham og hans talegave. Hun vidste ingen gang om hun havde lyst til at være ond, men jo mere han snakkede for det jo mere gav hun efter. Hun bed sig svagt læben igen da der stadig var noget nagede hende, hun følte sig noget nervøs over drejningen denne samtale havde taget, men det var kun en lille og ikke ret så stor stemme i hendes hoved som sagde noget og hun havde let ved at få den til at forstumme.

Hun kom til at tænke på sin far og alt det han stod for, men de sidste dage af hans liv havde han været meget hjemme ved hende, mon han havde haft et hemmelig liv? Måske han havde været ond, eller arbejdet for nogen som var onde, men hendes far havde altid sagt til hende at der var noget godt mennesker og væsner, men han havde aldrig snakket om den onde side. Måske det havde været for beskytte hende. Hun fik igen en synlig pande rynken idet hun stadig var tvivl om at dette her var det rigtige at gøre “ du sikkert ret, men jeg har aldrig før tænkt over at jeg også havde en ond side” svarede hun og hendes panderynken forsvandt.

Hans lille plan havde virket. Han kunne se og høre på hende at hun var påvirket af hans ord. Men så igen hvorfor skulle hun ikke være det. Han havde fået hende til at tænke over noget hun aldrig havde tænkt på. Han havde det sjovt med denne elver. Hun var så naiv og ung. Dette havde udviklet sig til noget meget sjovere end han først havde troet det ville. Han tænke på hvor sjovt det kunne være at vende hende til mørket og måske en da få en elver under sig. Dette ville bestemt ikke være nogen dårlig ide for ham. Elvere og deres ritualer og magi var noget Balthasar ville kunne bruge til at gøre de våben han lavede magiske. Han så tvivlen i hende og vidste at det var nu han skulle slå til. Han sagde stille og roligt som altid ’’ så lad mig bide dig.. Den nydelse vil overstige alt hvad du har oplevet før… Du vil smage en brøkdel af den magt din onde side besidder.. så vil vi tage af sted.. Jeg vil vise dig hvor befriende ondskab kan være.. hvor magtfuld og glad du vil være.. At se liv dø ud i dine hænder er noget magisk.. Den følelse det giver i dig er ikke til at beskrive med ord… Hvordan kan du sige nej til dette tilbud.. Jeg mener har du nogensinde givet dit indre mørke en chance?.. Du har sikkert aldrig vidst det var der.. Men nu.. nu har du muligheden for at finde ud af hvor ond du er i virkeligheden.. Du skal bare gribe denne chance ’’.

Hun bed sig svagt i læben og nikkede det kunne vel ikke skade at snuse til den mørke side derfor gik hun så tæt på ham som hun kunne hun havde aldrig gjort dette her før og hendes frygt for berørelse forsvandt for hendes nysrrighed havde vokset en del. Hun var ikke tvivl mere, hun ville ikke gøre det for hans skyld, men for hendes egen. Hun fuldstændig faldet for hans fælde. Hun troede ikke dette her ville kunne gå galt, hvis ikke hun kunne lide det, kunne hun vel bare blive god igen. Hun betragtede svagt hans læber, der inde var de sylespidse tænder, som snart ville gemmenbore hendes skrøblige hud så let som ingenting. Hun stod stirrede længe på hans læber, inden hun kom til sig selv. Hun blinkede svagt med øjnene inden hun rettede dem det sidste stykke op imod hans øjne " Okay du må gerne" sagde hun underlig tillidsfuldt. Hun vidste godt at dette var dum ide, men skubbede alligevel tanken langt væk, hun ville bestemt ikke trække sig ud af det nu også blive kaldt for en kylling.
Hun vidte også godt at dette her med at være ond gik imod alt det hun blevet opdraget, men på den anden side gjorde det velm heller ikke noget hvis hun kunne staffe nogle af de dumme væsner, som ikke passede på naturen, som betød så meget for hende. Hun sukkede ganske let idet hun kom til at tænke på de mennesker som ikke vidste hvor vidunderlig verden og dens natur var. Hun knyttede svagt sine hænder idet hun kom til at tænke på menneskene. Balthasar hendes blik fór op til hans igen inden egentlig havde noget sinke det helt, han havde også været et menneske en gang. det faldte hende ganske kort ind med trak hun kort på skulderne han var jo ikke et menneske mere.
Hun vidste ikke hvor gammel han var, men hun var sikker på at han del ældre end nogen hun kendte og desuden var han det ikke mere.