Another Day in Paradise { Balthasar

Tid # Nær Midnat
Vejr # Roligt med en smule regn
Sted # Hot spring i bjergene
Omgivelser # Fyldt op dog rander man sjældent ind i folk?
Beklædning #
* Hvide stiletter
* Sorte netstrømper med hvide blonder forovn (går til midt på lårene)
* Hvid cardigan
* grå trøje der hænger ned af den ene side.
* Hår flettet i en lang løs fletning der lægger ned af den ene skuldre.

Det var ikke så sært at der var helt fyldt op oppe ved the hot springs, kilderne der var ved dette smukke bad var altid utrolig varme og behagelige mens vejret var koldt og vinden ligeså, det var det allerbedste tidspunkt at tage til sådan et sted og Corabelle havde allerede resaveret i forvejen for netop at være sikker på at få et værelse helt for sig selv, hvor hun kunne slappe af med sin egen lille hot spring uden for værelset dog var der noget hun netop ikke vidste og det var at hun ville komme til at dele værelse med en anden fyr netop en anden vampyr faktisk, dog for Corabelle var det normalt at dele seng med en fyr, eftersom hun drak temmelig meget vampyr blod selv?.

Hun anede ikke hvorfor netop denne gang at det gjorde hende utilfreds men da hun kom op til denne reseption stod hun der i temmelig lang tid og hendes metalliske blågrå øjne gløede let med et skær af blodrød i sig mens hun prøvede at få dem til at smide den anden væk der ville komme og ligeså have værelset. " Det mit værelse og sådan bliver det " hun hørte dem sige at de blot kunne dele det og da hun så fyren, smilede hun lettere lumsk.

" Hm? hvad siger du til at dele værelse med mig.. blot for en weekend " hun havde ihvertfald kun reseveret det til weekenden ikke andet og hun håbede ikke denne fyr ville have noget i mod hendes selvskab eller nøgenhed fordi hun var ligeglad med at blotte sin krop, især når hun nu også var stripper, dog... hun ville aldrig nogensinde give sin krop til hvem end der nu ville have den.

Balthasar ville væk fra byen lidt. Han ville op til de hot springs. De mindede ham om hans tid i Japan. Det var lang tid siden at han havde fået inspiration til at lave sine våben. Han havde en stor rygsæk på ryggen. Den var fuldt med de materialer han skulle bruge til at bygge hans våben med. Det var kun når han lavede våben at han virkelig kunne finde sig selv. Han gik som altid i hans sorte Whifebeater som fremviste hans muskler. Da han nåede stedet hvor han havde lejet et værelse gik han over til receptionen.


Han kiggede på kvinden der arbejde der da hun fortalte ham at der var sket en fejl i deres booking system og at han skulle dele værelse med en anden. Han skulle lige til at rakke over skranken og flå hovedet af hende da han duftede noget. Det var en anden Vampyr. Kvinden der arbejdede der nikkede over imod en ung kvinde og sagde ’’ Det er hende du skal dele værelse med, Hr ’’. Han drejede sig langsomt om.

Hans grønne øjne med det sorgmodige blik fik øje på Corabelle. Han skulle dele værelse med hende og hun var vampyren han kunne lugte. Hans øjne blev for første gang lidt store og viste overraskelse da han så farven på hendes øjne *Det… Det er umuligt.. Har… Hun har metalliske øjne.. Men.. Hvordan er det muligt, den linje af Vampyrer burde have endt med mig.. Jeg dræbte selv de andre.. Kan en være undsluppet?.. Eller er dette bare et tilfælde? *. Han gik over til hende og bukkede elegant og kyssede hendes hånd. Han sagde med sin altid blide og rolige stemme ’’Det ville være mig en ære, My Lady ’’. Han sank sit hoved i respekt og løftede det ikke før hun havde nejet for ham og gjorde hun ikke det ville han blive stående sådan indtil hun gjorde det. Der var noget over denne Vampyr der havde vækket den dybeste interesse i ham og det var hendes meget sjældne øjenfarve.

* Utroligt jeg skal dele værelse med en eller anden ukendt fyr og ikke nok med det så er han også vampyr som mig, sikkert en... * hendes tanke strøm stoppede da en fyr med vampyrisk blod trådte ind og gik hen og snakkede med damen der så pegede hen af mod hende. Det gik et kort blik i stå, alt om hende gik simpelthen i stå rundt om hende, hendes blik, hendes bevægelser, alt.. selv menneskerne men fyren gjorde ikke, fordi han kom gående hen af mod hende.
Hun gik ud af sin mærkelige trance og så at andre os rørte sig men hendes blik var stift rettet mod den mystiske vampyr der nærmede sig hende. Da han bukkede sig så hun lettere overrasket på ham og mærkede så hans finger tage om hendes og langsomt blev hendes håndryg blottet og der kom der så et blidt kys og hun hørte hans mandige men dog rolige stemme. De metalliske blågrå øjne så direkte på Balthasar med sådan et glimt af nysgerrighed at de næsten dirrede.

Hun nejede elegant og sagde med den franske accent " Æren er helt på min side, sir " hun smilede blidt og venligt til ham og langsomt lod hun sine finger glide ud af hans greb og så kort på ham og så hen af gangen og sagde" Skal vi trække os ned til et mere... passende sted? " hun smilede og gik så med sin taske ned af mod værelset hvor der kun ville være en seng og så et badeværelse og skam også denne smukke kilde.

Da hun åbnede døren blev hun temmelig overrasket * En seng.. * hun så kort over mod Balthasar og gik så først, eftersom hun jo var en dame, skønt lige nu lignede hun mere en moderne vampyr dog, denne fyr vidste bedre, hun var ikke en ny vampyr hun var skam temmelig gammel og ikke jomfru men nærmere erfaren i de mest avancerede ting både angående verden og forhold samt sex og troskab og færdigheder. Hun satte sin taske i et hjørne og sagde med respekt i sin stemme

"Mit navn er Corabelle Rebellium Quorra " Quorra betød hjerte, det var fra hendes elskede mor og Rebellium var fra hendes elskede far, han var kendt som en utrolig handle kraftig vampyr og hendes mor en magtfuld forførisk kvinde der sad med hånden over de fleste magtfulds rige folk men... nu var de væk og kun hende og hendes bror eksisterede tilbage.. og Corabelle var den eneste der havde arvet de metalliske blågrå øjne.. " hvad er deres navn sir?"

Han var en smule overrasket over hendes manere og alligevel ikke. Hendes forståelse for de gamle veje gjorde ham bare mere nysgerrig. Hans blik fjernedes sig ikke fra hendes øjne. Tankerne fløj igennem hans hoved. Havde han glemt at dræbe alle med det sjældne blod der fremhævede denne metalliske farve?. Eller var dette bare et tilfælde. En ting var sikker og det var at han måtte finde ud af det. ’’ja. Lad os det frøken ’’.

Da han så værelset kiggede han lidt rundt. Det var ikke noget der imponerede ham. Han gik ind og satte sin taske ned, dog først efter hun var kommet ind i rummet. Der kom en brag da tasken vejede flere hundrede kilo. Han havde båret den som vejede den ingenting.


Da hun sagde hendes navn sank han sit hoved igen i respekt. Han prøvede at huske efter om han havde hørt nogle af disse navne. Det sagde ham et eller andet. Men han havde været så mange steder. Dog vidste han ud fra hendes accent at hun var fransk. Så kan prøvede at huske om han havde mødt nogle af disse navne i Frankrig. Han sagde med sin rolige stemme ’’ Navnet er Balthasar.. Det er en ære at møde dem, frøken Quorra ’’. han vidste at hvis hun ikke var en meget ung Vampyr så havde hun helt sikkert hørt navnet Balthasar på en eller anden måde. Så han var lidt spændt på hvordan hun ville reagere.

Corabelle vidste ikke hvilken stor fare hun egenlig var i, eftersom hendes familie og hendes selv var utrolig gamle og ikke nok med dette.... så vidste hun ikke at Balthasar muligvis kunne være den mand der havde dræbt hendes elskede mor og far, som hun havde arvet sin skønhed og sit blod samt øjenfarve fra. Vis man så hendes øjne direkte i lys, var de helt metalliske grå i det, nærmest skindende og vis man så dem på afstand lignede det der var noget blåt i dem, dog kun en smule. Corabelle så lidt overrasket på Balthasar da han smed sin taske og sagde undrende" Sikke en tung last de har slæbt med Mr Balthasar " hun så kort mod selveste tasken og gav et blidt smil fra sig og tog så et håndklæde over skuldren og hendes shampoo og normale skønheds behandlinger og åbnede så skydedøren der så gik til siden og afslørede en viiiirkelig smuk dog ikke vildt stor, men der kunne være 4 i, det var helt sikker, men det var en smuk varm og dejlig kilde med bambus hegn rundt om, så folk ude fra ikke kunne se en og så til venstre var der en væg med bruser og skamler så man kunne sidde og vaske sig foran et spejl. Hun betragtede stedet og gik til højre og lagde sit håndklæde og ting inde i et skab og fandt morgenkåbe frem ligeså og tænkte så kort over navnet Balthasar.

* Balthasar.... Baaa...lthasar?.. det lyder så bekendt.. * hun bed sig let i underlæben og ud af det blå... gik der en kulde igennem hende og hun tabte sin shampoo ned på det smukke stengulv hvor det så gav en ovnlig lyd fra sig. " Ah " hun bukkede sig hurtigt ned og sagde" Alt er iorden, jeg .. jeg tabte blot noget " Hun så nervøst mod skydedøren ind til værelset der havde et skab hvor man kunne hænge sine ting ved siden af døren. Hun kunne allerede mærke sin mave sno sig og hun følte en stor trang til at skrige.. dette kunne ikke være morderen af hendes forældre Clair og Vicro... nej, han kunne ikke ha dræbt dem fordi.. så ville det jo betyde at han nu ville se hende som sit næste mål, vis han var den berygtede morder af vampyr med dette... specielle blod?. Hun bed sig i underlæben og tænkte at hun ikke havde fået sin evne i nu, så hun kunne end ikke forsvar sig mod ham. Hun kastede kort et blik mod kilden og sagde" Øhm jeg smutter lige i vandet.. så du må helst ikke træde ud " Vis hun nu strippede sig af, eftersom man normal var nøgen i kilderne, så ville han være på afstand, fordi han kunne vel ikke finde på at angribe på det mest sårbare tidspunkt for ikke at sige at han mindede om en gentlemand.

* Jeg håber ikke at han.. han så min overraskelse, fordi vis han gjorde så fatter han måske mistanke * hun måtte sørger for at holde sine øjne ude af kontakt med hans ellers ville hun måske ende som den sidste af dette og under en pæl fra hans hånd?. Hun havde klædt om og vasket sig inden hun trådte ned i den varme kilde og lagde sit håndklæde på en sten overfor hende og lukkede så øjnene og lænede sig tilbage * Rolig Corabelle.. her kan der intet ske dig *

Da hun tabte tingen vidste han nu at det var sandt. At der var en chance for at hun var en af dem. Hans egen sire havde lavet andre Childs end Balthasar. Det var disse Childs der kunne bære disse øjne og derfor de meget sjældne evner der fulgte med dem. Han havde rejst verden rundt og dræbt dem. Han var sikker på han var den eneste tilbage af den blodlinje nu. Eller havde han taget fejl. Han var hans Sires første Child og derfor den stærkeste. Men hvis hun vidste hvem hun var ville hun måske også vide at han var langt over de 1000 år han havde ladet andre vide at han var. Han kom i tanke om navnet nu. Det var det par han havde mødt i Frankrig da han arbejdede for den Franske Vampyr konge som hans inquisitor. Han havde dræbt dem men altid undret sig overfor hvorfor de begge døde med et smil på deres læber. NU gav det mening. Dette måtte være en af deres efterkommere.

Han åbnede sin taske og fandt nogle værktøjer frem og nogle metal barer frem. Han kunne jo ikke være helt sikker og det måtte han være før han konfronterede hende med sandheden. Hans grønne øjne skiftede farve og blev en lysende metallisk grå farve. Han satte sig i sengen og slap metallet. Metal baren blev ødelagt og flydende og fløj rundt i luften. Det formede sig langsomt til et kort sværd. Det var også sådan et sværd bueskytter i Frankrig fra 1650 til 1800 brugte. Han var langt fra færdig og det ville tage lang tid. Da man kunne se formen lidt stoppede han og lagde metallet og værktøjet fra sig. Han lagde sig i sengen og hans øjne blev grønne igen. Han kiggede mod loftet.

Han sagde med sin rolige og blide stemme ’’ Hvis jeg skal tilbringe en weekend med dem, smukke Lady Quorra.. Så må jeg jo vide lidt mere om dem.. Lidt om deres fortid.. og deres forældre.. Måske kendte jeg dem ’’.

Corabelle berørte vandet blidt og så sit spejl billed i vandet. Hun huskede da hun boede i Frankrig før hende forældre blev myrdet. Hun huskede hvordan hendes mor altid vogtede over hende og fik hende til at kende til alle maneger og altid ville splejse hende sammen med en virkelig gammel vampyr der kunne beskytte hende? men fra hvad dog og hvorfor, hun ville da selv snart blive ældre og ældre i sin alder dog ikke i udseende og så ville hun ikke skulle frygte nogen, kun dem der var ældre end hende, men... der var da ikke så mange vampyr tilbage af dem?.

Hun rystede kort på hovedet og tænkte * Hvorfor.. blev de myrdet? * hun kendte slet ikke til historien om disse øjne eller evner. Hendes havde jo netop ikke vist sig i nu, dog ved hendes mor tog det virkelig også lang tid, men hendes forældre havde aldrig fortalt hende deres evne, eftersom de mente det ikke ville gavne men nærmere ødelægge hende vis hun vidste det, vis der nu skulle komme en og spørge... så ville hun ikke skulle holde noget hemmeligt.

Da hun hørte Balthasar´s blide stemme så hun kort hen af mod skydedøren og ind til soveværelset og tog langsomt håndklædet om sig og trådte op fra vandet og gik hen af mod deres lille rum og sagde" Hvad vil de da gerne vide ? Mr Balthasar " hun rystede let, dog var hun ikke sikker på at det kunne ses, men hun kunne mærke det. Hendes krop rystede at skræk, kunne dette virkelig være hendes forældres morder og vis det var, ville han så dræbe hende?.

Hun slikkede sig let om læberne og gik hen og fandt noget shampoo frem og gik hen i hjørnet hvor Balthasar ikke kunne se hende og så lod hun ellers håndklædet glide ned og langsomt tændte hun bruseren og begyndte at sæbe sig ind og sit hår med " Hvad med dig Mr Balthasar? hvor kommer de fra og hvad er de kendt for... " hun ville vide mere om ham helst.. hun ville finde ud af om han virkelig var denne gentleman eller om han måske var... en yderst forfærdelig morder til hendes forældre og mange andre vampyr der var spredt lidt her og der rundt om i landet. Hun prøvede at skifte sin øjenfarve men den ville ikke, den ville bare ikke blive blå?. så derfor bed hun sig selv i håndledet, skønt... Balthasar sikkert ville kunne dufte blodet hurtigere end hun ville kunne heale såret, så ville hendes øjne blive blodrøde i stedet, så den metalliske grå farve ville gemme sig.

Han lå bare i sengen og kiggede op i loftet. Han havde det sorgmodige blik i hans øjne som han altid havde. Han kunne ikke skyde tanken ud af sit hoved. Dette var en af grundene til at han var som han nu engang var. Balthasars sire var den ældste Vampyr Balthasar nogensinde havde mødt eller hørt om. Da hans sire havde forrådt ham havde han dræbt ham og dengang svor Balthasar at dræbe alle de Vampyrer som hans Sire havde skabt. Derfor var han som han var nu. Det var hele essensen af hvorfor Bal var blevet som han var. Alt det der var sket den gang. Alle de svigt. Alle de minder. Alt.. Forlagt i mørket i hans sind, aldrig til at blive fortalt til nogen. Hvordan han havde været gode venner med så mange af hans Sires Child og hvordan han havde dræbt dem alle. Alle de hemmeligheder han holdt i sig


Da hun stod og spurgte hvad han gerne ville vide svarede han roligt ’’ Deres evne, deres forældres evner, deres navne, Om hvem de kendte i Frankrig, frøken ’’. Han måtte vide mere. Var hun en af dem han skulle dræbe. Det svigt hans sire havde skabt var så stort at Bal følte han måtte dræbe alt hvad han havde skabt. Bal var ingen helt, han var en avenger, hævn havde været hans våben. Han havde ingen grund til at kæmpe nu hvor han havde dræbt dem alle. Udført sit mål. Men nu var det muligt at det mål ikke var opnået alligevel. Var hun afkom af en der var afkom af Bals Sire?.

Da hun spurgte ind til ham kom han med det svar han altid svarede når folk spurgte ’’ hvis de ikke ved hvad jeg er kendt for.. Så er der ingen grund til at de ved det.. Jeg har tjent Vampyr ledere i hele verden i over 1000år nu. Hvis ikke mit navn eller handlinger på en eller anden måde er nået dem for øre så er der ingen grund til at jeg fortæller det, frøken ’’. Han duftede blodet og tænkte at det var underligt. Han var dog for stor en gentleman til at gå ud og kigge hvad der skete. Dog sagde han blidt ’’ er de okay der ude, frøken? ’’.

Corabelle kom frem efter at ha iført sig en rød morgenkåbe og satte sig ved siden af Balthasar og så kort mod ham og satte sit lange sorte hår op i en hestehale og sagde lidt tøvende" Jeg har ikke fundet min evne i nu.... mine forældre ville aldrig fortælle mig deres.. de sagde at det skabte mere kaos end gavn og at jeg ville forstå hvorfor.. en dag? " hun så kort ned mod Balthasar der lå i den store futon for to og sagde" Min mor hedder Clair Quorra og min far hedder Vicro Rebillium... mit navn er Corabelle Rebillium Quorra.. jeg arvede dem begges efternavne.. de blev dræbt i Frankrig... der gik rygter om.. en vis vampyr morder eller jæger, derfor en dag.. kom de ikke tilbage, senere hen på dagen skred min bror, dog.. han er den eneste i familien med mørkebrune øjne og ikke.. metal grå.. ø-ø-øjne. " hun så kort væk fra Balthasar og tænkte inderst inde* hvorfor fortæller jeg ham dette, vis han er morderen vil han sikkert dræbe mig, men.. nej det ikke ham * hun smilede dækkende over denne historie og sagde" Så jeg flyttede her til efter nogle år siden de døde.. " hun rejste sig op og skulle til at gå hen og finde noget tøj frem og trække i det eftersom hun var nøgen under sin morgenkåbe.

Han reagerede ikke på hendes ord men vidste nu at han havde fat i den rigtige *De var snu.. jeg faldt for deres trick.. De havde været mine venner.. Men jeg var nød til at dræbe dem.. De havde min Sires forræderiske blod i deres årer.. Jeg kunne ikke lade nogen med det blod overleve*. Han kiggede dog da hun begyndte at gå og med en blik af øjet stod han bagved hende. Han satte blidt sine hænder på hendes skuldre og sagde med sin blide stemme ’’ det kan være dumt at være så åben.. Du bærer noget af det samme blod som mig.. Du er efterkommer af en der havde fået blod af min Sire.. Du er mit mål.. jeg troede jeg havde dræbt dem alle og jeg var den sidste.. Jeg tog fejl.. Vi to er de sidste tilbage med dette blod løbende i vores årer.. Det er så lang tid siden at jeg har smagt det ’’. Hans hugtænder kom frem og han bed ud efter hendes hals. Hvis han fik fat ville han brutalt suge hendes blod og holde hendes hoved med sine ene arm og om hendes mave med den anden. Når han havde suget lidt ville han smide hende gennem rummet og langsomt gå over imod hende igen imens han ville sige ’’ Har de noget at sige.. Eller ønsker de vi tager kampen nu? ’’.

Hun mærkede hans hænder på sin ryg og kulden gled igennem hende som havde hun slugt en isterning der nu sad fast i hendes hals og prøvede at kvæle hende skønt hun ikke brugte luft til at overleve? Hun hørte hans blide stemme , det var som en falsk slanges hvisken i hendes sarte øre og hun rystede mere over kroppen denne gang og langsomt sneg hun sin hånd op mod hans skuldre for at få hans hånd væk men før hun vidste af det mærkede hun hans hugtænder glide ind i hendes hals og mærkede hvordan han grådigt tog blodet til sig " Arghh!!! sl..slip mig!" hun prøvede at komme fri men kunne blot lade sine negle glide direkte ind i selveste skabet og efterlade lange mærker der rev selveste træet op og efterlod 5 lange brede rifter i skabs døren. Hun mærkede de blodige tåre glide ud ved hendes nu blanke øjne der langsomt blev metalliske grå og mærkede hvordan hans hånd holdte hendes hoved og den anden om hendes mave. Hun følte sig skræmt men samtidig også seksuelt tiltrukket af ham. Hans styrke og hurtighed, den måde hun følte sig bare lidt forbundet med ham, det føltes godt men også mærkeligt.. Før hun vidste af det ramte hun en mur nær sengen og endte med at glide ned af den og mærkede blod fra sit baghoved og sin hals hvor han havde bidt. Hun healede langsomt men dog ikke for langt og lod så sine metalliske grå øjne stirre stift på Balthasar.

"VENT!.. jeg.. jeg vil gøre alt vis blot du lover ikke at dræbe mig.. " hun så kort ned af sig selv og hendes overkrop var blottet til fuld skue. Hun dækkede sig hurtigt med morgenkåben i ren flovhed og sagde med respekt i stemmen og en fin fransk klang " Mr Balthasar, jeg beder dem.. se væk fra deres had.. jeg har intet gjort dem.. jeg ber dig.. " hun var bange og især for at han virkelig ville dræbe hende, men dog os bange for ham fordi han var en mand og man vidste aldrig hvordan en mandlig vampyr ville reagere efter at ha drukket hendes blod. Hun var ikke blevet bidt i årtier men.. denne gang var der en der skam havde fået fat i hende og drukket af hende." Jeg ber dig.. " hun tog sig for munden og prøvede at holde de blodige tåre inde.

Han stoppede op og kiggede bare på hende. En dråbe blod løb ned af hans mundvig og hans blik var nu et andet. Der var en glød i dem, en svag glød af kamplyst. Han følte det som om hans indre kriger var ved at vågne. At den var ved at rejse sig fra sin gamle trone. En trone fyldt med spindelvæv og mos. Han blottede sine tænder og virkede meget skrammende. (her er et billede af det)

Da han hørte hendes ord stoppede han hvad der ville være et spring imod hende. Hans ansigt blev dens normale følelsesforladte form og hans øjne blev sorgmodige igen. Han havde ventet så lang tid på denne værdige modstander som han vidste at hun ville være hvis hun fandt sin evne frem. Han hørte hendes ord. Han trådte et skridt frem og kiggede ned på hende ’’ Giv mig en god grund til at jeg skulle lytte til dem.. Til at stole på deres ord.. De tilbyder mig dem selv til min tjeneste.. At gøre alt for mig hvis jeg skåner dit liv.. Men giv mig en god grund.. Dine forældre var også mine venner… Din far havde ære nok til at kæmpe.. Din mor prøvede at tale mig til fornuft.. Hun fejlede og mødte samme skæbne som din far.. giv mig en god grund til hvorfor jeg skulle skåne dig når jeg ikke skånede din mor ’’.

Corabelle klemte øjnene sammen i frygt da hun så Balthasar gøre klar til at springe på hende og dræbe hende men der gik ikke lang tid før hun åbnede øjnene igen og så ham nu stå tættere på og hørte så hans ord. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige eller gøre. Hun så på ham og følte vreden indeni boble.

Den morder, den forræder " Fordi du ville ære dine venner ved at tage imod mit ydmyge offer!" hun så vredt væk fra ham og rejste sig standhaftigt op og knugede sine hænder og sagde skuffet " jeg ingen kriger bare så du ved det, men jeg vil ikke lade dig dræbe mig uden en god grund.. " hun gik mod ham og lagde sin hånd på hans kind og så ham dybt i øjnene og sagde

" Skal jeg bøde for en andens svigt?, vi er de samme.. begge to alene i denne verden med dette blod.. jeg den eneste der har det blod tilbage ud over dig selv og så jeg kvindelig.. nævn din pris og jeg vil give dig alt du peger på eller forlanger... " hun så bestemt på ham og fjernede sin hånd fra hans ansigt i afsky af at rør sin families morder og ville slet ikke betragte ham før han accepterede eller afslog, vis han afslog ville hun springe på ham og prøve at bide sig fast i ham og genvinde noget styrke ved at tage noget af hans blod.

Dog vis han accepterede hende ydmyge tilbud at han måtte forlange lige hvad han ville og så ville hun makke ret, så ville hun have afvide hvad han netop ville have fra hende og hvorfor. Han virkede til at være livet op for et kort sekundt og pludselig var han død i det igen. Mon han virkelig havde tænkt sig at dræbe hende?. Hun gik kort væk fra ham, mere og mere jo oftere han så væk fra hende, eftersom hun ville havde der var så lang afstand som overhovedet muligt mellem dem.

Hun sagde noget. Dog var det langt fra nok. Han var lige ved at angribe men så fik han en ide. Han havde følt at han var ved at vågne bare ved tanke om at hun var en værdig modstander. Det var sådan han ville have det igen. Bare en sidste gang. Hans plan kørte hurtigt gennem hans hoved og det var nu klart hvad han måtte gøre.

Han mærkede da hun rørte hans kind og prøvede at nå ind til det søde og gode i ham som ikke var der. Han kiggede bare på hende med det sørgelige blik ’’ Normalt ville jeg ikke acceptere.. Jeg ville dræbe dig uden at tøve.. Men ikke denne gang.. Du er ikke en Kriger.. Men det vil jeg gøre dig til.. du vil være bodyguard for den der dræbte din familie.. Du vil vise din familie den ære at stå ved siden af den mand der dræbte dem.. tro mig.. De fik en ærefuld død.. Og begravelse.. Skønt de ikke havde fortjent den ved at stå ved deres Sires side og ikke min.. De forrådte mig lige så meget som vores Sire gjorde.. De havde bare ikke troet at jeg ville vinde over vores Sire.. Dog.. Forstår jeg nu hvorfor.. De troede de var med den stærkeste så de kunne beskytte dig.. Men de tog fejl og gik i døden for deres fejl.. Du vil blive en kriger.. Du vil lærer hemmeligheden i vores blod og lære dine evner at kende.. Knæl og sværg din ed til mig ’’. Han havde en bagtanke. Han ville skam træne hende, beskytte hende, være loyal. Lige til den dag om et par hundrede år hvor hendes træning var komplet. Så ville han kæmpe imod hende og de ville vinde ud af hvem den stærkeste var. Men først til den tid.

Corabelle havde en dårlig følelse angående hele denne situation. Hun troede ikke på noget af det han sagde og vis det stod til ham ville hun sikkert ende med at lægge død om nogle hundrede år vis han fik hende til at blive en kriger, fordi hun havde set hvordan han strålede da han troede hun var en værdig modstander. Hun knælede dog med hjertet langt i dyb sorg og tænkte at hun nærmest vanærede hele sin familie og dens rygte og sværgede så evig troskab til Balthasar skønt.. hun vidste at intet godt ville komme ud af dette. Hendes rolige hygge tur havde udviklet sig til en helveds tur hun aldrig nogensinde ville kunne slippe fra desværre?. hendes metalliske grå øjne betragtede ham i det hun sagde" Jeg skal... vel ikke være med dig over alt.. som... som i den varme kilde når du skal det " hun så flovt væk fra ham og vis han sagde ja ville hun nægte. Hun ville ikke ende med at bruge samme bad som ham og hvem ville dog angribe ham i deres private varme kilde ?.

Hun så kort hen af mod skabet og fandt sit tøj frem og begyndte at iførte sig det, dog uden at smide morgenkåben og ende med at blotte sig for Balthasar og sagde så " har du nogensinde været forelsket... " hun så kort over mod ham og bed sig i underlæben og sagde" Du virker så livløs og sorgmodig.. som om intet i verden nogensinde vil blive godt igen, så meget kan en skaber vel heller ikke betyde for dig?" hun kunne ikke helt fatte dette med sire og child og hvad vidste hun ikke, det forvirrede hende skønt hendes forældre havde forvandlet hende jo?.. men stadig, det var stadig en mærkelig situation hun var i " Jeg kræver at få noget af dit blod.. eftersom de har drænet mig.. næsten til fuldest"

Han lagde en hånd på hendes hoved da hun knælede. Det var et tegn på at han accepterede hendes løfte. Da hun rejste sig igen kyssede han hende en gang på hver kind og sagde på fransk (når jeg skriver engelsk så taler han fransk) ’’ I accept your vow and i will not only hold your honour on it.. I will also hold the honour of your familie and their names.. If you abandon your vow you forsake your familie and spit on their name.. If you uphold your vow you shall forever be a shining image of your familie and your deeds will forever be remembered ‘’. Da hun sagde at hun ikke ville være der hvis han tog en bad I kilden svarede han ikke. Han gik bare langsomt tilbage til sengen og satte sig i meditations stilling. Dette sted var så fredfyldt. Han kunne finde indre ro her.

Da hun spurgte ind til hans skaber og om han havde været forelsket gik der lidt tid før han svarede. Blidt og roligt som altid dog havde han lukkede øjne ’’ Ens skaber er den person man elsker højest.. Har mest respekt for i hele verden.. Meget få ting kan få det til at ændre sig.. Jeg har dræbt dine skabere men du havde aldrig det syn på dem.. I dine øjne var de forældre.. Men du ved hvordan jeg har det hvis du savner dine forældre.. Sådan savner jeg min skaber.. Dog var jeg den der endte min skaber.. Verden er ikke den samme mere.. Verden har udviklet sig til selviske og æreløse misfostre.. De er intet værd mere.. Mennesker har ingen ære eller pli ’’. Da hun spurgte om hans blod åbnede han sine øjne og rakte en hånd frem ’’ To mundfulde.. Tager du mere så flår jeg dit hjerte ud af kroppen på dig ’’.

Corabelle satte sig overfor Balthasar og betragtede ham med dette nysgerrige blik der skindte ud fra de to metalliske gråblå øjne der langsomt blev blodrøde da han fortalte om skaber og hvordan alle var æreløse " Mine forældre var IKKE æreløse!.. " hun tog sig til munden og skubbede såret hans hånd væk og sagde" jeg kan ikke drikke fra dig, ikke så længe du er så kold og heller ikke før et undskyld vil strejfe dine røde læber og indrømme at det du gjorde var af selviske handling og ikke på grund af din skaber ikke ville have dig mere eller.. nægtede dig anerkendelse " hun rejste sig vredt op og gik udenfor til den varme kilde og satte sig på kanten og stak føderne ned i vandet og stirrede blod på den blanke overflade mens hendes tåre gled langsomt ned i dråber blod af hendes. Det dyrebar blod gled blot frit og ramte blidt vand overfladen.

* hvorfor er han så kold, tænk at jeg skal hænge på sådan en kold person resten af mit liv.. indtil han sikkert dræber mig uden tøven og jeg kan slet ikke afslå? * hun sukkede kort og lukkede øjnene og støttede med armene bagved sig og lod sig så blidt læne tilbage og mærkede sin morgenkåbe glide ned om armene på sig, dog var der ingen der kunne se hendes krop her ude end ikke Balthasar som nu sad og mediteret inde i rummet, fordi han ville jo ha lukket øjne * Sådan en kedelig fyr, det eneste han går op i er sværd og... at være stille og mega kedelig.. overkedelig ... super kedelig! * hun tog sig kort til halsen hvor mærkerne fra ham var væk. Det havde virkelig gjort ondt da han bed hende, dog gjorde han det sikkert ikke igen. hun næsten rødmede i kinderne over tanken og mindet om Balthasar der havde viklet sin hånd om hendes krop og holdte hendes hoved så hun ikke kunne stritte imod?.

Han lyttede til hendes ord og kiggede bare på hende *Det er rigtigt.. Had mig.. Det had vil være dit brændstof.. Det vil få dig til at fokusere når vi starter din træning.. Det vil gøre dig stærk*. Han svarede roligt ’’ Hvad ære ligger der i at svigte ens venner?... De svigtede mig frem for vores Sire.. Min sire afviste mig skam ikke.. Jeg så bare sandheden i hvad der var sket.. At alt det min Sire havde lært mig om ære og mod.. Var noget min Sire ikke selv opholdte.. Min Sire forrådte mig.. Du vil aldrig kunne forstå det.. Jeg har dræbt din sire ’’.

Da hun gik hen og satte sig blev han siddende. Der var ingen grund til at gå efter hende. Han skulle tilbringe en hel weekend sammen med hende. Han ville ikke få noget ud af at løbe efter hende som en hundehvalp. Det var nemt for ham at se hun var smuk og hun brugte sin skønhed til at få mænd til at gøre hvad hun ville have. Han mente at hun sikkert måtte være frustreret over at det ikke virkede på ham. Han var slet ikke sådan. Det var en anden slags kvinder han gik efter. Den slags der tog hvad de ville have. Der kæmpede for det de ville have og lod intet komme i deres vej. En sådan kvinde var nødvendigvis ikke en kriger. Men havde viljen af en kriger. Han blev bare siddende og mediterede.

Det var ikke så sært at Corabelle ikke kunne fordrage at være her, hun plejede at være stjernen i alt og hun plejede at få alt opmærksomheden og nu!?.. nu fik hun intet af disse to ting hun så meget hungrede efter. Hun strøg tårene væk og besluttet sig for at det var på tide endelig at lægge dem på hylden og aldrig nogensinde vise dem ved mindre det var yderst vigtigt. Hun lukkede øjnene et kort øjeblik og slikkede sig så over sine læber for at gøre dem fugtige og rejste sig så vaklende op og kiggede hen af mod selveste rummet og slog så skydedøren for som havde noget over sig så solen ikke kunne komme ind når den endelig ville stå op. Hun gik hen til sengen og så lidt på Balthasar og sagde" Jeg lægger mig til at sove nu " hun smed morgenkåben eftersom han var ligeglad med hendes krop kunne hun godt sove nøgen uden at blive forstyrret og eftersom han heller ikke var hendes type gjorde det jo bare det hele bedre vel?.

Corabelle trak dynen let over sig og lukkede øjnene og langsomt kom hun tilbage til mindet om hendes elskede forældre. Hun huskede da hendes mor havde nået at få hende før... de blev forvandlet og hvordan hendes mor så forvandlede hende da hun mun var 17 år mens hendes bror var 20 da han blev det?. Hun huskede smerten men også glæden i at være forevigt ved sine forældre indtil den dag der blev meldt at de var blevet dræbt og man ikke anede hvem morderen var. Hun huskede at hun løb i blodrus hele frankrig igennem for at finde synderen men fandt ham aldrig, dog vis hun havde fundet Balthasar den gang, havde hun gjort alt for at rive hans hjerte ud og drikke fra det, for derefter at kvase hans hoved mens han så sig selv i et spejl.

Hun klemte øjnene en smule sammen i det hun ikke kunne lide duften af Balthasar i rummet. Hun kendte ikke til kærlighed men til begær og lyster, hun kunne sagtens ende med at få lyst til Balthasar især fordi de var fra samme blodsslægt. Hun bed sig let i underlæben og trak vejret denne gang.. som var hun sårbar.. som var hun et menneske.

Han stoppede sin meditation og kunne dufte hendes blod. Han havde i mange år ikke drukket menneske blod da han fandt det smagløst. Når man nåede hans alder var menneske blod bare ikke nok mere. Han drak dog alt andet. Selv vampyr blod. Han var speciel fordi han ofte faktisk ikke dræbte sine ofre. Ofte dræbte han kun dem der kæmpede imod og ikke engang der var det sikkert at han dræbte dem. Han sagde blidt og roligt at hun skulle lade ham drikke mere af hendes blod. Da hun afslog hans ønske lagde han sig bagved hende og sank alligevel sine tænder i halsen på hende. Han holdt om hendes hofte med den anden hånd så hun ikke strittede imod. Han sugede meget langsomt hendes blod. Hendes måde at prøve at opføre sig som et menneske havde provokerede ham. Han hadede virkeligt når Vampyrer mindede om mennesker for det var de jo langt fra. Han lod sin anden hold hårdt holde hendes hoved nede så hun ville have sværere ved at kæmpe imod. Bal havde sådan set gjort dette for at vise hende at lige meget om hun gav ham lov eller ej så tog han hvad han ville. Han skulle nok få sin vilje, eller i hvert fald kæmpe for at få den. Han ville også se hvilken reaktion det havde på hende.

Corabelle slog kort øjnene søvnigt op og sagde" Hva? " hun hørte hans stemme og en mumlen og uden egenlig at vide hvad hun svarede nej til, sagde hun blot " Neeeeej... " hun lukkede øjnene igen og rullede sig lidt sammen indtil hun hørte Balthasar rejse sig op og træde hen af mod hende og til hendes store overraskelse.. Lagde han sig bagved hende og begyndte at sætte tænderne i hende og suge hendes blod" Ahh!... B.. Sir.. jeg ber dig stop " hun klemte øjnene sammen og følte sin krop ryste let under denne berørelse, dog ikke ryste af frygt eller skræk, nej... af nydelse.
Eftersom hun lå nøgen og hun mærkede dynen glide væk og så en hånd berør hendes hofte og glide om hendes spinkle krop, kunne hun ikke andet end at lade sine negle glide ned mod futonen de nu lå på og hun trak denne gang vejret tungt og prøvede på den måde at dække over vis der ville komme små nydende støn. Hans tænder der var gledet ned i hendes kød og den måde han gjorde hende svagelig på?.

Hendes blanke metalliske grå øjne fangede langsomt hans blik da hun fik sig vendt om og bed sig så fast i hans skuldre og forblev bidende fast i ham, da hun langsomt rullede over ham og hendes øjne blev blodrøde og hendes smalle klaver fine finger gled langsomt op af hans overkrop og op til hans hals som hun snoede sine finger om mens den anden frie hånd gled langsomt ned og løsnede hans bukser.

Hun smilede ondt til ham denne gang og bed sig fast i ham igen og smagte på hans blod og følte sig rigtig forbundet denne gang * Så det må være sådan en skaber og skabelse har det sammen... sådan en herre og child har det.. en sire og dens udvalgte * hun mærkede lysten til at berør Balthasar stige op i hende.

Han var flot en virkelig flot og magtfuld mand og hun skulle jo alligevel være hans bodyguard? så hvorfor ikke både give krop og sjæl til ham. Hun slap hans skuldre og slikkede sig om læberne og kyssede så hans læber ud af det blå, vis da han gav hende lov til alt dette.. Hun lod sin krop glide blidt op af Balthasar´s og hviskede i hans øre med en næsten stønnende stemme " Jeg ber dig.. stop.. " hun ville ikke kunne holde sig selv tilbage vis han blev ved med at berør hende.. eller blot holde om hende som da han havde om hendes hofter.

Han kunne mærke hvordan han ikke havde smagt denne fortryllende smag i så mange år. Han var den sidste af hans linje. Den sidste med det blod der vækkede frygt i andre Vampyrer. Da hun vendte sig om virkede han overrasket. Han havde bare truet hun ville bede ham om at lade være og se uskyldig ud. Men det så ikke ud til at tingene hang sådan sammen.

Da hun rullede ovenpå ham og fangede hans blik så han hendes nu røde øjne. Hans egne var ikke grønne mere men lysende metallisk grå. Han havde kun når hendes øjne var normale den samme øjenfarve han havde når hans Vampyr side kom frem. På den side var de modsætninger. Hans blik flakkede ikke engang da hendes hånd åbnede hans bukser. Han var lagt fra den der viste hvad han havde lyst til. Han var altid den trælse rolige type i stort set alle situationer. Men han vidste hvilke lyster Vampyrer havde og han var jo selv en Vampyr så han benægtede dem skam ikke.

Han satte sig op og bed fast i hendes hals igen. Han stoppede og sagde blidt som altid ’’ De havde ikke gjort det de havde hvis de ønskede jeg skulle stoppe ’’. Han besluttede sig for at lege lidt med hende. Han vidste at hun kun sagde stop men i virkeligheden ville hun have at han skulle blive ved. Så han stoppede med at bide hende mere og lagde sig bare ned i sengen igen. ’’ Som de ønsker.. Jeg er stoppet ’’. Han vidste nok ikke var van til mænd med så stor selvkontrol, især ikke overfor hende for hun var jo smuk, så han ville gerne se hvordan hun reagerede.

Da Balthasar satte sig op, gled den porcelæns hvide krop ligeså op med ham og den bløde dyne med det nyduftende lagn, gled langsomt ned af de bare skuldre og ned om hofterne på den unge Corabelle der langsomt så helt fortryllet og nærmest trængende på Balthasar. Hun var under stor stress fra sin krop og hendes sind. Hun havde ikke så stor en selvkontrol som Balthasar ejede og netop derfor provokerede det hende, fordi hun kunne se på ham hvor lidt hun betød for ham, hvor lidt han egenlig reagerede på den næsten skindende smukke porcelæns hvide krop med de fyldige bryster og den runde bagdel og de faste lår samt stramme mave og de bløde kurver og de lange forførende ben og den indbydende uskyldige hals han hele tiden blev ved med at bide i.

Hun blev mere og mere svag for hver gang han bed sig fast i hende og hun gav et støn fra sig af ren nydelse da hans tænder skar ind i hendes hud og endnu en gang flænset det op, indtil de næsten døde blodåre der langsomt lod de mørkerøde blod glide ud mellem de 2 huller og ind i munden på Balthasar der sikkert ventede utålmodigt på at smage det delikate blod han selv besad. Hun ville ikke sige nej, men hendes indre fik hende til det, skønt hendes krop sagde ja. Hun kunne mærke hvordan hver en del af hende besvarede ved at gøre hende mere liderlig for hver berøring der kom fra Balthasar. * Hvorfor er han også så gammel, det unfair * fordi hun stadig var så ung, var det også klart at han kunne styre sig men hun IKKE kunne.

Hun så utilfredst på ham da han sagde som de ønsker og så stoppede. Hun fik et utilfredst udtryk i hele det ellers kønne ansigt og tog så sin pude og smækkede mod hans krop direkte så fjerne blæste sig ud fordi hun slog hårde end et normalt væsen og sagde" Grr! fuck dig, du så.. så " hun rejste sig op og sagde" Jeg hader dig!, hader hader HADER DIG! " hun pegede mod ham og pegede så på sin hals og sagde" RØR mig igen og jeg vil helt klart skubbe din sorry ass ud fra dette sted! og så kan du sove i den varme kilde!" hun vendte ryggen til ham anede ikke hvor hun skulle gøre af sig selv og gik så derfor ind til ham igen og tog sin morgenkåbe på og skulle til at gå ud fra værelset for at sove i lobbyen eller inde på en eller andens værelse... være ved en der satte pris på hendes skønhed og som kunne læse mellem linerne...

Han kiggede på hende og lagde mærke til hvordan hendes krop reagerede. Han kiggede bare. Det var underholdene at se hvordan han kunne sno hende om sin lillefinger. Hvordan han dominerede hende uden at hun helt vidste det. Hvordan han bare skulle sige hop og hun ville sige for højt. Han var sikker på at det var sådan hun selv plejet at have det med mænd. Ikke fordi han ikke nød det men han nød bare det her mere.

Da han lagde sig ned kunne han se hvor skuffet hun var. Hvordan hun gerne ville have at han blev ved. Ahn kunne se hvor frustrerede hun blev. Når hun sagde nej men mente ja stoppede hun og når hun sagde nej og mente det så blev han ved. Det var en sjov leg og helt klart en hun ville blive sur over. Men det gjorde det bare mere sjovt for ham.

Da hun kom ind for at hente sin morgenkåbe ventede han til at hun stod med ryggen til ham for at gå ud igen og med et stod han bag ved hende. Han sank igen sine tænder ned i halsen på hende. Dog kun kort, så stoppede han og sagde blidt ’’ Jeg bider dig hvis jeg har lyst.. Du vover at tale sådan til mig.. Så må du også føle konsekvenserne.. Jeg bliver ikke den der kommer til at sove i varme kilden.. Det gør du hvis du ikke kan leve med at jeg bider dig lige når jeg lyster og stopper igen når jeg lyster ’’. Han slikkede blidt hendes hals så såret lukkede sig og gik tilbage til sengen og lagde sig. Han kiggede bare på hende med hans sorgmodige blik. Men indeni morede han sig fyrsteligt.

Corabelle stoppede brat op og vreden inden i hende boblede og hun syede inden i med indre had til Balthasar der blot blev større og større, hendes krop reagerede ikke som sidst, på blot få sekunder havde hendes krop simpelthen ændret mening om Balthasar og reagerede ikke så voldsomt som før og man kunne nærmest se den sorte aura om Corabelle der byggede sig mere og mere op indtil den ville springe og hun ligeså ville springe på Balthasar og prøve at dræbe ham eller kvæle ham indtil han ville give op med disse dumme lege" OMG!... jeg fuckin hader dig dit.. dit grr!" hun slog hårdt sin hånd ind i væggen overfor sig og den flækkede men ligeså... begyndte hendes hånd også at bløde * Hvad i? * kunne det mon være på grund af at han havde drukket hende så svag at hun ikke kunne heale ovnlig selv mere og derfor var hendes hud heller ikke så stærk mod disse materialer som hun nu endte med at støde hårde ind i end normalt?.

Hun tog sig til hånden og så såret mod Balthasar og åbnede så vredt døren og smækkede den i efter sig og gik hen af gangen og bandede for sig selv og kiggede rundt for at prøve at opfange en duft at et mandligt væsen hun kunne sove ved denne nat og måske få den nussen og tryghed hun havde brug for, fordi egenlig var hun temmelig uskyldig, ved mindre man pisset hende af eller gav hende en udfordring så var det at hendes grimme side viste sig, men ellers kunne hun godt lide opmærksomheden hun fik fra den der sov nær hende eller lide blot at blive rørt samt selv få den indre glæde af den nydelse der blev bragt til hendes krop, men lige nu havde hun fundet sig en gammel pervers fyr der slet ikke ville rør ved hende andet end at have hendes blod. Hun ventede blot på den dag han mente hun var en kriger og så kunne hun dø for hans hænder eftersom det sikkert var hans planer, han havde jo selv sagt han ikke ville dræbe hende når hun ikek var kriger men eftersom hun havde set det der ene blik var hun ikke i tvivl om at han ville prøve at kæmpe mod hende igen.

Hun stoppede endelig op foran et værelse og skød døren til siden og så på den flotte fyr med sine metalliske grå øjne og nærmede sig ham langsomt og skulle til at skænke ham noget af sit blod sådan så han ville komme helt ind i en trance og tænke på hende og ville være afhængig af hende. Hun ville blive der natten over vis ikke Balthasar forhindrede hende i det og dagen efter ville hun klæde om og pakke sine ting og sige at hun tog hjem af.. eftersom hun ikke kunne holde til at være nær sådan en passion forladt jomfru som ham.