Endnu en dag på legepladsen - ( Jacob)

Vinden blæste langsomt hen over jorden, og greb omkring nedfaldende blade, og skidt som der skulle ligge der på. Et stille suk gled igennem en piges læber, som stod ved siden af et stort træ, der bøjede sig hen over legepladsen, med dens lange grene der bølgede i vinden, og skabte en form for kuple rundt omkring sandkassen, dog gik nogle af rødderne ned i asfalten uden for legepladsen. Faktisk var det eneste sted denne kvinde holde virkelig af, legepladsen, nok det eneste sted hvor at tingene stadig var nogen lunde intakte og ikke fuldstændig forfaldende, et sted hvor at børn faktisk kunne få lov til at være børn. Dog ikke længe af gangen, da pigen kiggede lidt rundt, og begyndte at genne deres børn hjem, de havde ikke en gang været der en halv time. Frygt, ja det måtte man sige der herskede over dette sted.

En skikkelse kom frem. Hun gik rundt i sandet på bare fødder.Pigen hvis navn Natascha. Hun havde sine sko i hånden, og gik langs kanten af sandkassen. Natascha var iført en sort og blå blomstrede kjole. den gik lidt op over knæene. Når vinden blæste, virvlede den rundt om hendes hofter på en lettere forføret måde.Skoene hun havde i hænderne var et par hvide sko, som hun havde taget af, inden hun begyndte at gå på kanten Hendes lange blonde hår var sat i en flot sildebens fletning ( Se billed) Den tynde sommerbrise som susede igennem hendes blonde hår. Det dansede i den svage vind, og indrammede hendes store, grønne/blå øjne,med lange smukke sorte øjenvipper, og de fyldige pink læber og den velformede næse. Natascha hoppede fra kanten ud til græset og gik hen til gyngen, og gyngede langsomt.

Endnu en dag, som kan kunne kalde det. Vejret var dejligere end det plejede, og det var meget hyggeligt at vejret altid var en del lysere i Sheria end Werclare hvor Jacob havde bosat sig. Han havde ikke noget imod det dårlige vejr, og det var nemmere at gemme de forfærdelige ting som skete i mørket. Her i Sheria skete der sjældent et mord, eller nogen anden form for ulykke. Men alligevel var folk bange, det var i hvert fald længe siden at han havde set folk så bange som han gjorde lige for tiden. Men alligevel kom han gående med en lille skikkelse i sin ene hånd. Det var hans niece, som han havde fået lov til at tage med ned på legepladsen. Hans storebror og hans nye kone havde bosat sig i Sheria, på grund af byens gode rygte og fordi de ønskede det bedste for deres datter. Jacob havde taget et smut forbi dem, så de også lige kunne få noget tid sammen uden forstyrrelser, i hvert fald de næste par timer.

Jacob havde som altid sat sit korte mørke hår med voks, han havde en T-shirt på, som var sort, men som alligevel var ret farverig, fordi der var ret mange farver som så ud som om de sprang ud af maven på ham. Han havde et par mørke bukser på og et par sorte All Stars, i dag var han lidt mørk, når man alligevel tænkte over vejret. Men han havde det ikke specielt varmt. Hans niece havde noget halvlangt blondt hår, som strakte sig i slangekrøller rundt om hendes skuldre, hun havde de største krystal blå øjne også passede det ret godt sammen med den lille blå kjole hun kom i. Men ligeså snart de kom ind på legepladsen, så løb hans niece over til sandkassen og begyndte at lege. Kun 5 små år, Jacob kunne slet ikke fatte at hun allerede var så stor. Han stod først lidt og kiggede, men bevægede sig så roligt over til sin niece og så sig lidt omkring.

Natascha gyngede frem og tilbage, mens hun tænkte på denne julehumør der stadig var omkring. Juleaften var slut og folk slappede af efter de havde haft travlt med købe gaver og gør sig klar til familien eller deres gæster skulle komme. Julen var altid Noget det bedste der opfandt i verden. Nu ikke så længe vil der komme nytår og der også en del familie eller gæster sammen det er os det bedste. Tænk at tiden gik så hurtigt. Det var som om 2011 var lige kommet også bliver der hurtig 2012. Det der næsten få der tænker jorden ville gå under. Det kunne være umuligt sådan en dejlig verden kunne gå under, men nu måtte man jo se om det virkelig ville gå under. Hun sukkede kort, men så sig opmærksomt omkring hvor hun hørte en lille lyd.

Hun fik øje på den nuttede søde puge som kom løbende hen til sandkassen. Pigen var smuk og så rigtig sød ud. Natascha tænkte kort om hun skulle gå fra gyngen selvom der endnu en gynge der var ved siden af hende som var ledig. Hin så sig kort omkring for se hvem den pige kom med, og Natascha for øje på en ung dreng. Han var nok omkring 18-20 år gammel. Måske kunne det være hans barn eller kusine eller hvem af det nu kan være. Hun vendte blikket mod den lille pige. Pigen så rigtig nuttet ud at man næsten fik lyst til løfte hende, men hun lod være. Hvor hun nu var fremmed og pigen skal jo ikke blive skræmt.