Its a Devil´s Game { Gregory

Tid # Midnat
Vejr # Sneen og blid vind
Sted # Byen - Werclare
Omgivelser # Halv dødt hen af natten på en mandag
Beklædning #

* Sort rosen mønstre på gennemsigtige leggins.
* Hvid (lidt skole pige agtig) nederdel med Hvid trøje trukket lidt over.
* Hvide stiletter
* Sort jakke med sløjfe bagpå (går til under numsen)

Det lange sorte hår gled som tråde med den blide vinter vind, der bølgede sig forbi huse og mennesker og lod deres lettere dele de nu bar glide ligeså med dens flyvske retning. De klare hav blå øjne så forvirret rundt mens folk gik forbi hende og betragtede hende og snakkede?. Hun så kort ned af sig selv og kunne ikke helt se hvad deres problem egenlig var, alt hun bar var af højeste mærke og på mode i Tokyo og Frankrig.

Hendes negle var manicure og flotte, næsten skindende som det smukkeste finpudset glas og hendes læber blodrøde men med glimmer og et skær af glans over underlæben. Hendes øjenvipper lange sorte og bøje så de så mere dramatiske ud og gjorde hendes øjne mere tydelige, eftersom det var det man først lagde sine øjne på.

Corabelle så kort rundt. Gaden var nu helt tom og hun stoppede kort op og tog så sin touch mobil frem og trykkede lidt og opdagede klokken var temmelig meget og satte så farten op indtil hun fik færten af en anden vampyr nær hende, dog sagde hun intet til dette og fortsatte blot.

Gaderne var tomme og husene høje og smukke, de fleste gammeldags og med fransk stil over sig, mens nogle var nymoderne, men Corabelle boede dog i en af disse fransk inspireret gamle lejligheds bygninger øverst oppe af dem alle og hun havde 10 gader fra at nå hjem.

Gregory anede ikke hvad han skulle lave her.. men alligevel havde han begivet sig ind til byen,
sikke en aften.. også der sneede der?!
Der var ingen tvivl om at han hurtigt ville finde en bar eller lignende,
hvor han kunne komme indenfor.
Af en eller anden grund var han ikke så glad for sne, selvom han burde elske netop det kolde vejr.
Det var det perfekte tidspunkt at finde et uskyldigt offer at dræbe..
så blodet ville brede sig til hver sin side i sneen og lave spor.
Det kunne tænde ham en gang imellem.. Det gav et herligt sus.
Men det var nu ikke fordi der var et tiltrakkende menneske.

Han var iført en sort lang ærmet trøje med en frakke udover som overtøj.
Ellers havde han sorte stramme jeans på med et bælte som holdt dem oppe og højhælede sko der mindede om støvler.
På hans hænder havde han bandager på hvor han samtidig havde briller på,
der var simple nok til at det ikke så tydeligt kunne bemærkes.
Han var ordblind og kunne slet ikke se når han ikke havde briller på.
Hans hår sad altid som det gjorde med pandehåret til den ene side.
Mens at han fortsatte med at gå inde i byen, Werclare overvejede han mulighederne.

Corabelle stoppede kort op da hun kom længere ind i byen og betragtede den vampyr hun havde fået færten af. Hun havde ikke set ham i Werclare før og hun var jo også ny så måske var han ligeså også ny?. Hun gik lidt tættere på ham og studerede ham lidt i smug med de metalliske grå øjne glidende langsomt hen af mod ham mens hun nærmere sig mere og mere denne fyr der var iført en lang sort frakke og højhælet sko ? eller nærmere støvler og så.. sorte bukser.

Hun fnøs da hun trådte forbi ham og sagde" Ikke så modebevidst hva? " hun gav et hånligt grin fra sig, skønt fyren var smuk var hans stil forfærdelig, eller det var den i forhold til Corabelle eftersom hun kun gik i mærkevare og havde dette lidt vilde high fashion trash look der klædte hende men dog visse uvidne folk kunne dog tro man var lidt løs på tråden dog var Corabelle slet ikke sådan, tsk? hun kom næsten aldrig til at være i nærheden af fyre kun når det angik blod men ellers ikke.

* Hvem er han egenlig lige og hvorfor den mærkelige stil * på en måde var hun fanget af hans specielle stil men alligevel forstod hun ham ikke, men det var også fordi hun aldrig havde iført sig noget tøj så mørkt og.. dramatisk udseendet.

Gregory lod sig ikke gå på af den bemærkning som kvindebarnet kom med,
efter at hun gik forbi ham. Dog gav det en hvis irritation og han valgte at følge op på det,
mens at han lod sine øjne følge efter hendes bevægelser, inden at han begyndte at gå efter hende. Langsomt begyndte han at trække sin frakke af sig med hjælp af begge hænder.
Lige nu var han ligeglad med om der var nogen som tog den, han kunne altid finde den person som der ville stjæle den pga. hans vidunderlige evner, der var altid nogle plus ved at være en vampyr. Specielt det at være en stærk vampyr som Gregory var.

Han fortrak sin ene mundvige i et lille smil mens at han gik rask frem ad, med et nyt skridt efter det andet end til at han nåede op på siden af hende tog han fat i hendes ene arm med et ret hårdt tag. "Hvorfor skal du sådan nedgøre min tøjstil, kan du ikke være ligeglad, frøken?" spurgte han med et hvæs, mens at han kiggede strengt på hende. Hun var selv uden om med at få en skrammer eller to.
Han kunne læse hendes tanker, selvom det var noget af det samme som hun havde sagt tidligere. Han måtte indrømme at det gik ham lidt på nerverne. Hvad fanden bildte hun sig ind? Han lagde sit hoved en smule på skrå mens at han ventede på at få et svar, end til da ville han ikke give slip. Han kunne hente sin frakke senere, der nu lå på jorden.

Corabelle følte en kulde ned af sin ryg og stoppede næsten op i det hun tænkte* Sig mig? er der nogen der følger efter mig * hun nåede lige at vende sig mistænksomt om i det hun pludselig så denne høje vampyr foran sig og før hun vidste af det, havde han skam hårdt fat i hendes arm" Arh!? slip mig dog " hun trak sin arm til sig men hans greb var for hårdt, så hun endte egenlig bare med at være tættere på ham eftersom hans greb holdte hende i en temmelig mærkelig position " Jeg er fra Frankrig, min mor var model og mode designer, jeg kan umuligt overse så dårlig et håndværk og stil når det direkte går ved siden af mig "hun hentydet til da de gik forbi hinanden. Hun havde dog ikke svinet selveste fyren til, fordi han var flot og lignede en model, hun ville gerne bruge ham som model egenlig? til sine designs, men... hun kunne slet ikke tage at han gik rundt i så upassende tøj når han var så flot.

Hun trak sig liiiidt til siden og betragtede hans jakke der nu lå på jorden og gav et let grin fra sig og smilede flabet på en skæv måde " Hæ, lige der hvor den høre hjemme " hun smilede mere eller mindre provokerende til denne fyr og tænkte * Hvad er hans problem anyways? han burde da ikke tage sådan noget så hårdt, han kan jo blot gå bedre klædt vis han ikke vil høre folks meninger... skønt.. han er flot skal han ikke tro at man kan gå i alt og ligeså gøre det flot * hun mærkede sine hjørnetænder glide langsomt frem og en rødmen viste sig svagt over hendes kinder, i det hendes blod boblede inde i hende, hun ville for alt i verden ikke lade ham træde for tæt på hende.

Gregory vidste ikke hvad han skulle stille op med hende, så han endte bare med at give slip, der var ikke andet at gøre, da han ikke havde tålmodighed nok til at give hende et par om gang. Han trådte nogle skridt væk fra hende uden at svare hende med det samme. "Jeg ved godt at jeg ser godt ud" sagde han og grinte enkelt gang, mens at han var på vej hen for at samle sin frakke op.
Han kunne ikke bare lade den ligge. "Skal du ikke et sted hen?" spurgte han, så højt at hun stadigvæk kunne høre ham. Han var ligeglad med om andre hørte ham. Hun havde fornærmet ham lidt, så han måtte vel også give igen og grine lidt af det hele?

Efter at han nåede hen til frakken bukkede han sig ned og tog den op med sin ene hånd hvor han derefter lagde den hen over den anden arm da han ikke ville have den direkte på igen. Idet at han kiggede hen på kvindebarnet igen for at ligge sin opmærksomhed et andet sted hen, "Eller er du blevet for mundlam nu, til at du kun kan tænke nu?" kom det fra ham, mens at han ikke kunne lade være med at grine, det gik ret hurtigt for ham med at få noget underholdning så han ikke skulle kede sig resten af dagen.

Det løb Corabelle koldt ned af ryggen da denne fyr smilede og derefter gav et grin fra sig, efter at ha sagt han udemærket godt vidste at han så godt ud. Hvilken flabethed han dog besad, hvilket smil og hvilket grin han dog indeholdte i den krop dækket med sorte beklædninger.
Corabelle tog sig forsigtigt til de rystende lyserøde læber med sine klaver smalle finger, der langsomt gled nænsomt over læbernes ydre. Hvorfor var denne fyr så tiltalende, hvorfor kunne hun lide hans flabethed og den måde han svarede igen og var på?.

Han vendte ryggen til hende som betød hun intet og hun accepterede det. Hun stod blot der og endte med at tænke * Kan han læse mine... tanker * hun så flovt væk og tog sig til den ene kind med sin højre hånd og hørte hans ord, mundlam? hun var da ikke mundlam.. Måske lidt rystet men skam ikke mundlam.
Hun vendte sig hurtigt om mod ham og åbnede munden og tog sig så til den efter kort tid * hvorfor .. hvorfor * hun kunne ikke sige et ord, hvad skulle hun dog sige til ham.

Hun trådte tættere på ham og endte med at stå overfor den høje fyr med den ranke holdning og det slemme blik i øjnene og tog sig så god tid til at få ordene ovnlig ud men det kom alligevel ud forkert " Hvem er du? " hendes sølv grå øjne og blanke blik flakkede hurtigt væk fra fyren og utålmodigt ventede hun så på et svar. Han måtte ikke gå, hun ville ikke lade ham gå, så vis han prøvede ville hun tage temmelig hårdt fat i stoffet på hans trøje, for at holde ham tilbage.

Mere sagde han ikke forløbelig, hvad skulle han også sige? Selvom han ikke just havde kommet med et svar,
hvilket nok ville irritere hende groft, som kvindebarnet stillede sig foran ham. "Hvis du virkelig ikke ved det.."
Gregory overvejede hvilke ord han skulle bruge for at give hende et fornuftigt svar,
så der ikke kom alt for megen forvirring og raseri.
sagde han så,
da hun ligeså godt kunne få sandheden at vide med det samme, det ville alligevel ikke gøre nogen forskel,
hvis hun fandt ud af det med tiden. Han placerede sin ene pege finger på hendes pande.
Han rømmede sig så inden at han fortsatte med sin ene tale:

"Med tankelæsning kan jeg altid høre hvad du og en hver tænker,
og føre mine tanker videre" det var vel den bedste forklaring han kunne komme med,
dog vidste han ikke om hun ville have en forklaring, men det var da et svar med mere fakta
omkring hvad han kunne, men ikke om hvem han var.
kom det til sidst ud af ham,
han sukkede lydløst imens selvom det ikke havde nogen betydning,
vampyren lod sig ikke stirre alt for meget på denne kvinde,
han ventede blot på hendes reaktion.

//out//