Mellem jul og nytår er der altid tid - Segovax

Dag: irl
Tid: 22:47
Vejr: Koldt, meget endda
Sted: Stranden
Omgivelser: Tomt, kun Shilo
Påklædning: Grønne Dr. Martens støvler, blå Jeans, En brun frakke, et stort og lunt halsterklæde. Inden under frakken, en almindelig over size t-shirt med et random print på.

Hun var lige kommet til byen, og det første hun havde besluttet sig for var at finde stranden. Shilo var alene. Hun havde mistet sin familie for længe siden. Hun var dog ikke ked af det længere. Hun nød friheden.
Det var ikke ligefrem på stranden der var mest mennesker, faktisk så var Shilo den eneste så vidt hun kunne se? Shilo, var engel, en atypisk en, hun vidste selv ikke hvad hun hørte ind under, hun vidste ikke om hun var skytsengel eller dødsengel? Det var ikke gået op for hende endnu? Hun havde overvejet at det måske også bare var en mindre detalje som hun ikke burde tænke over.
Shilo havde ladet sine lyse dreads hænge, så de fint indrammede hendes blege, men stadig livlige ansigt. Hun vidste godt at det kunne bringe hende i fare at vandre rundt sådan helt alene. Men hvad var livet uden noget sjov en gang imellem?
Et fint lyst smil gled over hendes læber da hun stak hænderne i lommerne på den store frakke, imens hun kort skuttede sig lidt. Hun små frøs, men det var endnu ikke så slemt. Skulle det endeligt blive slemt kunne hun jo altid finde en kro eller noget i den dúr? hendes smil forblev over hendes lyse læber imens hun roligt vandrede langs vandet der skyllede på på stranden og trak sig tilbage igen, i et roligt og takt fast tempo. Hun nød freden, men vidste udemærket at det sikkert ikke ville fortsætte.

Segovax havde endnu en gang besluttet sig for at besøge stranden, han havde ikke de samme tanke som sidst, hans hjerne var ikke længere tung af sorg, efter at være blevet efterladt. Han havde fået det skidt fordi hun bare havde forladt ham, men nu ville han gerne videre i livet. Han gik hen mod stranden, og kunne se at der var en anden der gik der nede. Han kunne tydeligt se at det var en kvinde som også vandrede rundt der nede. Han bevægede sig ned i mod hende med hurtigte lette skridt, som i et halvt løb. For ham var det eneste han sp lige nu mad. Han havde bare sådan en lyst til at sætte tænderne i et menneske. Han gjorde klar til at springe på hende og hoppede. Han havde det tøj på han altid bar de samme slidte bukser samme støvler og samme skjorte i da var det den ærmeløs han havde på, som stod åben, så den flavrede i luften da han sprang. Han regnede med at hun ikke opdagede ham så han bare kunne sætte tænderne i hende med det samme. Han havde ikke overvejet hvad hun var, fordi lige nu var hun bare mad og det skulle der ikke ændres på og han kendte kun en ting der kunne ændre det, og det havde han ikke forventet at han ville møde sådan pludseligt. Han glædede sig vildt til at sætte tænderne i en godbid som denne, og tænkte ikke på andet overhovedet.

Shilo havde godt fået en følelse af ikke at være helt komplet alene. Hun så kort personen der nærmest løb ned mod hende. Hun bed sig kort i læben, men beholdt smilet over hendes læber og fortsatte med at gå lidt endnu. Hun mærkede lidt følelsen af at denne person ikke kom mod hende med at venligt sind lige nu. Hun lukkede kort øjnene, og trak vejret helt ned i lungerne. Da han han var kommet et godt stykke tættere på og sprang mod hende, skete det. Hun ændrede retning ud mod vandet, hun sprang op i luften imens hendes frakke revnede ned langs hendes ryg og et par store smukke hvide vinger brødfrem, og bar hende op i luften. Hun Kom ud af hans rækkevide, men også kun lige i sidste øjeblik. Hun havde brugt for meget tid på at analysere ham. Hun bed sig i læben, og blev hængende i luften over ham imens hun kort overvejede hvad der var galt med ham. Hun havde mødt varulve før, men hun mindes ikke at de var så aggresive som denne? Måske hun havde været heldig de andre gange. Hun så kort ind mod byen og gaderne for at sikre sig at der ikke var nogle som så dette som ikke burde se det. Hun rettede så sit blik mod varulven. "Ro på"sagde hun i en blid tone imens hun betragtede ham.

Han stod hvor han landede og kiggede så bare på hende med et tomt og dødt blik. Hele hans krop var spændt og han gjorde klar til at han ville forsøge at får fat i hende. Han lod den ene hånd glid ned til sit bælte for at få fat i den kniv der altid sad der, eller rettere var det de knive denne gang. Han havde taget 4 knive med da han lige var kommet der ud efter at han havde været på jagt. han havde ikke fanget noget og det var derfor han var så aggresiv. Han så godt vingerne som mindede ham om hende, men det var ikke nok til at få ham ud af denne tilstand der var kun en ting der kunne få ham ud.
"Okay så tager jeg det roligt"
Han greb to af sine knive og rev dem fri for at kaste dem efter hende. Han havde altid været god til at kaste så han forventede lidt at han ville ramme hende bare lidt. Han stod afventende på hvad hun nu havde tænkt sig at gøre. Han vidste jo ikke noget om hvad hun ville gøre, så han vendte bare blikket mod hendes ansigt, og holdt kontakt med det, lige meget hvad hun forsøgte på. Han orkede ikke at se sit måltid flyve bort.

Shilo så nedpå ham, og bed sig lidt i læben. Hun måtte indrømme at hun var nervøs over hvad hans næste træk kunne være. hun blev dog hængende, så hun kunne sikre sig at han ikke gjorde nogen noget. Hun så godt han roede lidt ved noget bælte. Hun fokuserede kun kort på det imens hun begyndte at planlægge sit næste træk. "Okay" lød det stille fra hende imens hun fulgte hver an af hans bevægelser. Hun begyndte roligt at bevæge sig højre op. Hun så knivene skære igennem luften og bane sig vej mod hende. Hendes ellers roligt og neutrale ansigt ændrede sig så. Hendes kønne blege ansigt blev nervøst ikke bange bare nervøst. Hun nåede at undgå den ene af knivene som ellers havde haft kurs mod hendes hofte. De hun undgik den røg hun ind i den anden knivs bane, og blev ramt i vingen. Hun kunne ikke holde sig selv oppe med kun en vinge når den anden var skadet, det var umuligt. Ligesom en musvidt der kom tilskade med sin vinge faldt Shilo også. Hun landede i vandet så hun stod i vand til knæene. Det var bidende koldt som at få tusind syle stukket ind i benet. Dog var det ikke det hun fokuserede mest på. Hun prøvede at regne ud hvad han havde i sinde at gøre imod hende. Hendes ene vinge hang slapt ned i vandet imens den anden hjalp hende med at stå op uden at falde eller noget. Hun så på varulven, og bed sig i læben. "Lad mig være! Du må ikke skade mig!"lød det fra hende, ikke i en truende eller sur tone, bare helt almindelig tone imens hun stirrede på ham med triste øjne. Hun kunne ikke flyve, han havde kort varigt taget hendes vinger fra hende.

Han begyndte at gå langsomt frem mod hende med tunge hård skrtidt. Han vadede ud i vandet mod hende men var ligeglad med kulden som stak i hans ben. Han ville bare have fat i hende. Han gik helt hen til hende hvor han så tog fast i hendes hals. Han trak hende med sig ind mod land med hånden om halsen. han havde store planer med et festmåltid her til aften nu når han havde mødt hende, hun skulle nok smage godt.
"jeg skader dig ikke."
Han flyttede munden ned mod hende for at bide hende, da han mærkede duften der steg op fra hende og op fra hendes blod.
*engel fuck nej*
han vendte sig rundt fra hende og begyndte så at gå væk fra hende, mens en enkelt lille tåre trillede ned og ramte sandet. Han havde ikke haft planer om at møde en engel her til aften han fik det altid så skidt, med dem. De var alt for venligt og så efter han havde mødt hende ude i skoven, gjorde det det ikke bedre han havde bare fået så svært ved engle og traskede bare langsomt bort mens han kiggede ned i sandet. Han fiskede den ene kniv frem, da det var den eneste måde han vidste han kunne slippe for det på, men lod være lidt endnu.

Shilo blev forskrækket da han tog et fast greb om hendes hals. Hun gispede kort inden hun så skynde sig at følge med ham, så hun slap for at kvæle sig selv, eller ende med større skader end hendes vinge. Hun så på ham imens han slæbte hende med ind på land. Hendes skadede vinge blev slæbt hen langs sandet. Hun kunne mærke hver en lille forhøjning i sandet, det gjorde ondt hvergang hendes vinge blev blev slæbt hen over de mange små buler af sand. Hun bed sig hårdt i læben, og prøvede at lade hver med at fokusere på smerte, men kun på hvad denne varulv havde i sinde at gøre. Hun så på ham da han trak hende tættere på sig. Hun stirrede direkte ind i hans øjne. hun prøvede ikke at komme ud af hans greb om hendes hals, det kunne kun blive en fatal fejl fra hendes side af. Hun trak vejret hurtigt og nervøst da hans mund nærmede sig hendes hals for at smage på hende. Hun lukkede øjnene imens hun gjorde sig klar til smerten han ville frem kalde når han satte tænderne i hende. Hun blev dog overrasket da han slap hende og veg væk fra hende. Hun så forundret på ham da han vende sig om og begyndte at gå. Hun tog sig sammen, kort efter han var begyndt at gå væk fra ham. "Hey?... Er du helt okay?"lød det fra hende i en blid tone. Hun brød sig ikke om ideen hun havde fået, men pyt da. Hun begyndte at gå efter ham. Hun fik indhentet ham med besvær da hendes vinge stadig gjorde usigeligt ondt. Hun lagde en hånd på hans ene arm og så op mod hans ansigt som var vendt væk fra hendes.

Han kunne ikke klare den duft af engel der nærmede sig ham, han var nød til at komme væk, og han vidste at der kun var en måde han kunne klare den på, og han stod med den ene udvej i hans hånd. Han kunne ikke gøre andet end at bruge den, selvom han hadede det, ikke fordi han hadede smerten der kom eller hvad der sket, men mere det at han faktisk var nød til at gøre det. han vendte sig om mod hende, og kiggede hende dybt i øjenene.
"ja jeg er helt okay."
Hans øjne var kolde og døde, og hans stemme var på præcis den samme måde. Han stak så, da han havde sagt det til hende, kniven i sit ene håndled så den gik hele vejen igennem og ud på den anden side af armen. Han vendte sit blik kort mod hende inden han blev taget af mørket der bølgede ind over ham, han nåede inden han faldt helt sammen at fremstamme nogle enkelte ord.
"helt okay..."
Han faldt sammen på knæen og knækkede så sammen forover, så ansigtet blev plantet pænt i sandet, så han nærmest lignede en der sad og bad meget stærkt på sin gud.

Shilo betragtede let hans ansigt fik analyseret hver en lille detalje. Hun forud så dog ikke hvad han havde tænkt sig at gøre. Hun så kniven, men hørte ikke hvad han sagde. Hun blev forskrækket over hvad han havde valgt at gøre. Han skadede sig selv. hun tog hånden til sig da han faldt sammen. Hun fik et chok over hvad han havde gjord ved sig selv. Hendes øjne var store og så ned på personen som var faldet sammen foran hende. Hun kastede sig så ned på knæ, og skubbede ham om på ryggen så han ikke lå med hovedet ned i sandet. Hun tog fat i hans arm, og analyserede så kort kniven, og hvor han havde stukket. hvad kunne han have ramt. Det så ud som om han havde ramt en hovedpulsåre meget godt, samt en del andre åre i hans håndled. Hun bed sig i læben, og tog så fat om kniven, og trak den ud af hans håndled. Hun så kort på hans ansigt for at se som der var nogen respons på den smerte det måtte have givet da hun trak kniven ud. Hun så så igen på håndledet hvor blodet piplede frem fra hans nærmest åbne hul i armen. Hun så lidt rundt imens hun kort overvejede sine muligheder. Hun besluttede sig så. Hun rev noget at sin t-shirt af og bandt det stramt om hans håndled. Så hun måske havde en chance for at stoppe blødningen. Hun havde haft tanken om at tage på skadestuen med ham, men der var langt til den nærmeste skadestue? Hun bed sig i læben. Hun vidste dog også godt at hun ikke kunne komme vandrende med ham og en vinge slæbende hen af jorden. Det ville være... Underligt. Hun bed sig i læben, og så lidt rundt på stranden. Hun bad så til at dette ville være nok til at han klarede det. Hun havde aldrig været ude for sådan noget før? Så hun havde jo aldrig nogensinde prøvet i paksis førstehjælp? Hun så igen på hans ansigt og satte sig så ned i sandet imens hun prøvede at komme på en løsning. Hun rev igen noget af sin t-shirt og begyndte at pleje sin egen vinge. Hun så lidt ud mod havet med den fjollede ide at salt vand nok var en god ide?

Han blev blot liggende lige meget hvad hun gjorde han var væk, blodmanglen havde allerede taget hans bevidsthed og det varede ikke længe før at den simple forbinding hun havde laver ikke længere vill kunne holde blodt tilbage ordentligt, den var jo allerede ved at være fuldstændig gennemblødt af blod. Han havde ikke reageret på nogen måde da hun rev kniven ud af hans arm, og helle ikke da hun forbandt den. Han havde gjort dette så ofte at han sikkert ville overleve, da hans krop var vant til at klare store blodtab som dette. han havde gennem livet ofte trænet sin krop til at klare den slags, såd et var ikke det der var problemet lige nu. Han hadede at folk hjalp ham, og havde på et eller andet punkt håbet at hun bare var gået, men på den anden side ville han gerne hjælpes af folk. Han havde kun mødt en person der rigtigt havde hjulpet ham, og hende havde han mistet og derfor kunne han ikke klare engle eller elvere, de var for søde og venlige, og det samme med deres blod. Han ville bare gerne vågne men der ville nok gå lidt tid før det lykkedes ham.

Shilo så på ham imens hun tænkte over hvad hun skulle stille op. Hospitalet var ikke en løsning hun kunne bruge. Af flere grunde. Hun ville ikke kunne slæbe ham der hen. Hun ville ikke kunne forklare at hun havde vinger, og hun ville slet ikke kunne forklare hvad der var sket med ham. Hun kendte heller ikke til hans personnummer eller andet id så han kunne komme p skadestuen? Hun sukkede stille, og trak benene til sig og lagde armene om dem imens hun blev ved med at gruble over sine muligheder. Tanken om bare at efterlade ham havde strejfet hende, men hun så det ikke som en mulighed. Hun havde lidt følelsen af det lidt var hendes ansvar at han ikke dødede eller noget. Men på den anden side. hvordan skulle han kunne klare det? Hun kunne jo ikke få læge hjælp til ham og hende sølle forbindning ville ikke kunne hjælpe ham så han overlevede? Hun bed sig hårdt i læben, og gemte sit hovede imens hun tænkte. Hun havde selv meget ondt i sin vinge, men hun kunne ikke andet end at vente på at den havde healet nok til at hun ville kunne trække den ind i sin ryg igen. Hun så igen op, og rejste sig så. Hun gik ned til vandet, og rev mere af sin t-shirt. Hun gjorde det vådt, og gik hen til ham igen og satte sig. Hun pillede hans forbindning lidt af og begyndte at disinficere hans sår lidt. Hun vidste fra gamle traditioner og viden at saltvand er godt for sår, og disinficere sår godt. Hun så lidt på såret imens hun roligt lod det gennembløde styke stof hvile lidt på såret gentagende gange. Hun så lidt hen på hans ansigt en gang imellem for at tjekke om han reagerede.

Han kunne mærke at mørket var ved at blive brudt af et lys der forsøgte at kalde på ham, men han kunne ikke bedømme om det var tilbage mod livet eller om det var helt ind i døden. Havde han virkelig denne gange gjort det voldsomt nok til at kunne dø af det. Han ville blive overrasker over det hvis han havde, men det var der jo kun en måde han kunne finde ud af det på.
*bare mod lyset, der venter noget på den anden side*
Han bevægede sig langsomt mod lyset, nærmest kravlende da han ikke havde kræfter til andet, selvom det hele bare var en maifestation af hans egen hjernes spil med tankerne om døden. Han stoppede lige foran lyste, og ville ikke fortsætte ind i det, fordi han faktisk for første gang var bange for døden. Han kunne så mærke nogen hive fat i ham og hive ham ind i lyset og igennem det. Han vågnede ikke op men han kunne mærke hvad der skete og smerten skar i hans arm og sveg når saltvadnet kom i såret og ind i blodet. Hans ansigt viste ikke særligt tydelige tegn på smerte andet end en lille trækning hver gang der var noget der gjorde ondt.

Shilo så ned på ham, og bed sig i læben. Hun rev et nyt stykke af sin t.shirt som efterhånden hang i laser. Hun sukkede lavt, og betragtede ham, det var meget svagt, men det kunne da ses at det sveg når hun dryppede salt vandet ned i hans sår. Hun bandt igen stramt stof stykket om hans håndled imens hun roligt så lidt på hans ansigt. "Kom tilbage"lød det stille fra hende imens hun trak bene til sig og så på ham med triste øjne. Hun kunne ikke lide tanken om at han måske ville dø? Også selvom hun ikke kendte ham. Hun accepterede døden, men ikke nok til at hun bare så til uden at gøre noget. Hun så ned i sandet imens hun ventede. Hun havde ingen andre muligheder end at vente og se og hans puls stoppede, så alt omgang i hans krop stoppede. Hun bed sig i læben, og lukkede øjnene. Hun sukkede imens hun bare begyndte at sidde og mumle alt muligt. Det var ikke så man kunne forstå hende, man kunne bare høre hendes blide og lyse stemme. Hun gemte sit ansigtimens hun overvejede hvad hun skulle gøre nu hvor hendes vinge var skadet. Hun så halv opgivende op på himlen imens hun prøvede at lette på sit humør. "Fantastisk aften..."lød det stille fra hende imens hun rystede på hovedet.

Han kunne mærke at han blev trukket tilbage mod livet, eller ihvertfald lidt længere tilbage til livet. Han vidste ikke hvad han skulle gøre eller hvorfor han faktisk havde gjort det. Det var ikke fordi han normalt blev så følelsesladet af noget som helst, så han forstod det ikke. Han kunne mærke hvordan den nye forbinding hjalp på problemet men han kunne stadig ikke rigtigt gøre noget, det var han for svag til. Han ville gerne gøre noget.
"...."
Han havde åbnet sin mund for at sige noget men der kom intet over hans læber. Han havde simpelthen ikke kræfterne til at tale, men han havde da kræfter nok til at åbne sine øjne og kigge, ikke fordi han fik ret meget ud af det da det hele var fuldstændig slåret. Han kunne ikke se klart på nogen måde overhovedet.

Shilo så hen på ham med store øjne, da hans mund åbnede sig. Hun ventede kort spændt på hvad hans skulle sige, men der kom ingen lyd fra ham. Hun strøg nogle af sine dreads væk fra sit ansigt imens hun betragede ham. Han åbnede øjnene. Hun så forventningsfuldt på ham imens et lille blidt smil. "Har du det bedre?"spurgte hun stille, og lagde blidt en hånd på hans pande. Hun smilede blidt imens hun betragede ham. Hun håbede lidt på at han ville svare hende, om det så var en dårlig nyhed eller en god. Hun tog fat i sin vinge og pillede lidt størknet blod ud af sine fjer imens hun stadig lyttede til ham, hun fulgte roligt hans vejr trækning. Hun kunne ikke lade hver med at frygte hvad der kunne ske hvis de blev fundet af endten vampyrer eller dæmoner. Hun bed sig i læben, og så kort rundt for bare at sikre sig, men der var ikke en sjæl at se. Kun Shilo og denne fremmede varulv. Det var ikke det mest underlige hun havde været ude for, men heller ikke noget hun havde oplevet før.

Han åbnede munden igen for at svare hende men igen kom der ikke nogen lyd ud af den. Han vidste ikke hvordan han skulle få sin krop til at lystre lige nu. Han ville gerne svare hende. Han ville egentlig også gerne væk fra hende. Han brugte alle sine kræfter på et forsøg på at kravle væk fra hende, han fik rejst sig halvt op men faldt så bare ned igen. Han kunne ikke rigtigt gøre noget så han forsøgte en gang til, han fik sig hevet op på det ene knæ, kun ved hjælp af ren og skær vilje styrke der var intet andet han brugte i det tilfæde. Han knækkede så bare sammen igen og væltede ud til den ene side hvor hans hovede landede på en sten. Han fik slået hul i hovedet men var dog stadig ved bevidsthed, så det var ikke så slemt som det kunne have været.

Shilo så forvirret på ham da han begyndte at kæmpe med at komme op og stå. Hun var godt klar over at dette kun ville ende galt. Hun så på ham med nervøse øjne. "Slap nu af, bliv liggende til du får det bedre!sagde hun stille, og så på ham. Han skulle jo ikke komme mere tilskade end han allerede var. Hun opgav så, han faldt sammen og slog hul på sit hovede. Hun sukkede, og rev mere af sin t-shirt og foldede det sammen så han kunne ligge på det så der ikke kom sand ind i såret i hans hoved. Hun så på ham, og rystede på hovedet. "Din kegle!"lød det surt fra hende imens hun rejste sig. "Du brude slet ikke bevæge dig lige nu"sagde hun, og så sur på ham. Hun vendte sig så om og gik ned til vandet igen for at pleje sin vinge. Hun satte sig på hug der nede og begyndte at rense sit eget så. Det kunne jo være han havde godt a lidt fred? Hun ville lige give ham et puste rum, det kunne jo være at det hjalp. Hun bed så ned i vandet imens hun overvejede hvad hun skulle gøre med sin vinge der var langt til Werclare og hende lejlighed, fra stranden. Hun kunne ikke blive set, det ville udløse en straf. Hun bed sig i læben, og prøvede at finde en måde hun kunne komme ind et sted hvor der var varmt og hvor hun slet kunne slappe af uden at skulle frygte at blive set.

Han brød sig ikke om at HUN hjalp ham, hun var jo en fucking engel. Han hadede dem sammen med elvere det var nogle skabninger der kun var skabt for at skabe dyb sorg hos folk. Dæmoner og vampyrer er du ikke i tvivl om hvad de gerne vil gøre med dig, men engle og elvere de er alt for udspekulerede og nød tilsyneladende at knuse folk indefra. Han havde ikke forstået hvorfor hun havde gjort det mod ham hvorfor hun havde ødelagt ham på den måde. Han forstod heller ikke ret meget af hvorfor hun faktisk valgte at hjælpe ham nu den kvinde der nu engang forsøgte at hjælpe ham. Han hadede at ligge stille så han prøvede at trække sig længere op af stranden med armene. Han skulle dog aldrig have forsøgt på at flytte sig med armen som eneste fremgangs kraft, fordi da han forsøgte fik han fobindingen om det ene håndled til at gå op, og blodet strømmede ud igen, og han drev langsomt ind i mørket igen, med et halvkvalt skrig som eneste lyde fra ham overhovedet.

Shilo koncentrerede sig om sin vinge da hun prøvede at undgå for meget smerte. Imens hun rensede sit så vaskede hun det værste blod vær fra sine fjer. Hun sukkede lavt, og var lidt irriteret over at han havde skulle skade hende, nu blev hun nød til at vente eller bide smerten i sig når hun skulle få sine vinger ind i sin ryg igen. Hun bed tænderne sammen imens hun gned lidt saltvand ind i såret. Hun forbandt det så igen med et nyt stykke af sin t-shirt og sukkede Kort. Sikke et irriterende beskidt arbejde at skulle udføre med saltvand. Hun så lidt op på månen og håbede på hun kunne trække dem tilbage i ryggen uden for meget smerte. Det ville sikkert ikke lykkes.
Hun blev hevet ud af sine tanker igen da det gik op for hende at han havde rykket sig. Hun gik der hen og fandt hurtigt ud af hvad han havde lavet. Hun tog forbindningen og lavede en ny imens hun så på ham. "Idiot!"lød det stille fra hende. Han var ved at opbruge hendes tålmodighed. Hun så lidt rundt, imens hun overvejede om hun mon bare skulle lade ham ligge? Det ville være lettest, nu hvor han alligevel ikke kunne finde ud af at beholde hans forbindninger på kunne det jo næsten være ligemeget at bruge så meget tid på ham. han ødelagde jo det hele for sig selv igen?

Han kunne mærke at han havde fået nok kræfter til at tale igen, men han var ikke helt sikker på om han ville sig noget til hende. Han var heller ikke sikker på om han havde lyst til at dø eller leve, men han havde dog en ide om at han ikke havde lyst til at skulle dø foran hende, fordi hun virkede så uskyldig selvom hun godt nok var en engel, den selv samme race som havde knust ham indefra. Han fik sig presset til at ville sige noget, da han hørte hvordan hun talte til ham, og kaldte ham en idiot, hvilket han engentligt også godt forstod da han ikke rigtigt tænkte sig om lige nu.
"Jeg ved det, men du ender bare med at..."
Han fik ikke mere over læberne før han langsomt faldt bort, men han nåede at hakke den frie arms tommelfinger ned i såret for at stoppe blodets løb som han ikke ville miste for meget af. Han skar en grimasse da fingeren gled ned i såret, men så heller ikke mere. Han kiggede på hende med døde øjne, mens han bare lagde stille med resten af kroppen.