Bådene

"Og hvad så? Jeg er da ligeglad" mumlede hun og lod sit blik gå væk fra ham. Hun lagde armene om sig selv som om at hun frøs, men frøs dog ikk. Hun så ned i jorden og sukkede.

"Du burde holde dig til andre engle" han lagde hoved på skrå og kiggede på hende, det var hans specaeile, at få folk til at føle det han ville.

Rose så tilbage på ham "Hvorfor skulle jeg?" mumlede hun og havde et trist blik på ham.

"Hm...hm-.-- hvis du møder en arggesiv hun er du nok død" han trak på skulderne og gik så fordi hende og gik videre.

Inden han kunne komme for langt væk tog Rose fat i hans ærme "Hvorfor er det sår'n et stort problem for dig.. At jeg godt kan li at være sammen med dig? Du griner altid af mig.." hviskede hun og så ned i jorden, men blev ved med at holde fast i hans ærme.

Han svarede hende ikke men kiggede bare med et ildblik på hendes hænd.
Hans øjne slog små gnister.

Rose kunne mærke hans blik, men gav ikk slip. Som hun havde sagt, var hun ikk bange for ham. Hun så på hans ansigt og stramte sit greb i hans ærme.

Han rev sit ærme til sig i så et hårdt at hvis hun ikke gav slip ville hun ryge ind i ham med en stor kraft..

Rose nåede at give slip på ham, men ikke hurtigt nok til at hun ikke blev revet ind i ham. Det var dog ikk særlig hårdt. Hun så op på ham "Du ved godt at du ikk slipper for at stille på mit spørgsmål" hviskede hun.

"Måske" hviskede han til hende, og stod som sten da hun falde ind i ham.
"Men sådan er dit lív jo"

Rose så op på ham med et ulæseligt blik og trak på skuldrene "Måske.." mumlede hun "Men kunne du ikk bare svare mig på det spørgsmål nu?" spurgte hun og så ham ind i hans øjne.

"Nej...." svarede han ikke just begejsret over hendes svaghed.

Rose blev ved med at kigge ham ind i øjnene "Svar mig" beordrede hun og brugte sin evne mod ham "Nu!".

"Intet" svarede han lidt ligegyldigt, han grinte han havde fået hende til at bruge hendes evne og havde nu fundet ud af den.
"Så jeg fortjente det ikke " han rystede på hoved af hende, og begyndte at gå igen-

Rose løb op foran ham "Bliv her! Jeg er ikk færdig" sagde hun og lød ret vred og så ham ind i øjnene "Jeg ved at du ikk vil have mig hos dig. Jeg ved at du ikk vil have at jeg går med dig" hviskede hun og prøvede på ikk at lyde så vred.

"Og hvad vil du gører ved det" han smilte og gik helt hen i ansigtet på hende og sagde det.

Rose flyttede ikke sit ansigt væk fra hans da det kom tættere. Hun blinkede ikke engang. Hun blev ved med at se ham ind i øjnene "Det ved jeg ikke.. Men jeg vil ikke lade dig gå fra mig" sagde hun og man kunne høre en vred kant i hendes stemme.

Hann grinte højt og måske lidt drengerøvet.
"Sødt" sagde han og blev så bare stående som før.

Rose havde hørt den replik en del gange "Måske" mumlede hun og blev ved med at se på ham.

Han pustede hende roligt i ansigtet, "Hyg dig med Dean" han smilte stort så hans tænder blottede sig.

"Hold kæft Demetri!" snerrede hun og tvang sig selv til ikk at slå ham "Det var et øjeblik i svaghed" sagde hun "Desuden.. Siden du jo ikk vil have at jeg skal kunne li dig.. Så burde jeg vel hygge mig med Dean" sagde hun, men vidste at hun ikk ville få sig selv til at gøre det.

Han trak på skulderne og nikkede.
Han rettede sig op og kiggede væk, men så på hende igen, og vinkede så-.

Hun så på hans vinkende hånd og lod så sit blik gå ind i hans øjne igen "Går du?" spurgte hun og ville ikke have at han gik.

Han løftede øjnbryenne uden at svare, han stilte sig i en ligeglad position, "Ja hvad tror du"

Hun trak på skuldren "Tjaah.. Jeg håbede på at du ville blive" sagde hun og så nu med et ulæseligt blik på ham.