Bådene

Rose så på ham og smilte venligt. Hun gik over og gav ham et lille kærligt klap på hovedet og så sig så omkring "Hvor har du så ført mig hen, Demetri?" spurgte hun nysgerrigt.

Han forvandlede sig i det samme til sin egen skikkelse, "Jeg har?? Du føljer en Vampyr" han lå på bordet i en afslapped skikkelse.
Dog var der en dirien i hans stemme.

"Okay, fint!" sagde hun og sukkede og rystede på hovedet "Hvor er vi henne?" spurgte hun og lod sig blik gå tilbage på Demetri og så at han lå på bordet. Hun strøg nogle fingre gennem sit hår og smilte svagt.

Han rejste sig roligt og gik over mod hende, så hun ikke kunne flytte sig fra det lille hjørne...
"Et sted, som jeg elsker at være"

Rose vendte sig med hele sin krop mod ham og lod sine øjne møde hans "Og hvor er det så?" spurgte hun og blev bare stående hvor hun var.

"Hmhm...." han gik nu tæt på hende og skubbede hende op af muren, hvorefter han hviskede, "Et af mit opholdsteder" han smilte hvorefter han duftede til hendes hår.

Rose kunne mærke væggen mod sin ryg og smilte svagt da hun kunne høre hans hviskende stemme. Hun kunne mærke at han duftede til hende og smilte lidt større ved det. Hun lod kun sit blik gå op på den del af ansigtet som var muligt at se uden at få hovedet til at gå med.

Han lod sine læber kærtegne hende fra øret til hendes mund, han lod faktisk det glide ned af hendes kind, til hendes læber.
Han hænder hvilede på væggen, sådan at hun faktisk ikke kunne flytte sig.

Hun kunne mærke at hun blev helt rød i hovedet. Hun lukkede øjnene på klem og gengældte hans kys og lagde sin ene hånd på hans brystkasse.

Han slap en hurtig gang kysset men kyssede hende så igen.
Han grinte stort indvendtigt, men lod hende lægge sin hånd på hans bryst.

Rose tvang sig selv til at hive sine læber væk fra hans og lod sit blik gå ned i gulvet. Hun bandede af sig selv indvendigt og ville have slået sig selv. Hvorfor skete det her altid? Hun sukkede lavmælt og lod sit blik gå op på Demetri igen.

"Du falder for fristelser" sagde han med et kæmpe smil, hvorefter han gik lidt baglæns væk fra hende.-

Rose så på ham med et lettere irriterende blik "Og du er en idiot som godt kan li at se mig falde for de fristelser" sagde hun og lagde armene over kors.

Det var som om han ikke hørte hvad hun sagde, "og du nyder de fristelser" han stod og kiggede hende i øjnene men hun kunne nok ikke selv se det da her var mørkt og kun en gadelygte lyste ind af det halv ødelagte vindue og hul der var i havne skuret.

Rose så på hans halv mørke skikkelse og lændte sig op af væggen og trak på skuldrene "Måske gør jeg.. Sår'n er jeg bare.. Dum og nyder fristelser hvis det kommer fra folk som jeg... Som jeg.. godt kan li" det halve af det sagde hun tydeligt, men det sidste blev til noget mumleri og hun havde vendt hovedet ned mod jorden da hun havde sagt det. Hun var lidt vred over sig selv over at hun havde indrømmet at hun godt kunne li ham.

Han nikkede, "Hm...hm...." han åbnede døren ud til verden som om det nu var en glemt verden.
Han gik ud og forvandlede sig til en ravn og forsvandt hurtigt.
Han skreg nu som raver normalt skreg...

Rose gik over til døren og så efter ham. Hun baskede hårdt med vingerne og begyndte hurtigt at flyve efter ham. Ikk tale om at han bare kunne flyve væk fra hende når hun lige havde sagt det. Han skulle ikke tro at han bare kunne gå fra hende igen. Ligsome sidste gang.

Han forvandlede sig i luften til sig selv da han var over den tristeskov, og landede så perfekt i træet at man kunne se han havde prøvet det her før.

Rose landede let og elegant på grenen over ham og så ned på ham og lagde armene over kors.

Han sad på grenen, men rejste sig så op, og kiggede op på Rose.,

Rose så ned på ham og smilte svagt og hoppede så ned og landede let og elegant på jorden.

Han fuldte hende da hun hoppede, selv stod han 4 meter oppe i træet.

Rose så over på Demetri med et ulæseligt blik. Hun rystede på hovedet af ham og lagde armene over kors.

Han satte sig ned på hug igen,og sagde så med en rolig maskulin stemme, "Har du virkelig lyst til at følje en vampyr?" han smilte da han sagde det og hans øjne gav et underligt glimt.

Rose så på Demetri med et roligt blik "Jeg er ikk bange for at følge efter en vampyr.. Og jeg er slet ikk bange for at følge efter dig" sagde hun med en stemme som passede til hendes blik.