Udenfor forretningerne, på strøget

Han smilte stille og roligt "tak tror jeg nok"sagde han da hun sagde noget med gentleman og sådan og det var han da glad for at han var for sådan var han bare overfor kvinder og folk som var venlig overfor ham og alt sådan noget. Han var bare glad for at hun ikke bare sagde tak og gik men i stedet blev hun og snakkede lidt med ham og det hele mere ville han ikke havde jo måske hendes venskab eller sådan ville jo ikke skade.
Han så på hende "okay så det jo bare med at spare så man har nok til det og måske spare så man har lidt over det beløb man skal bruge"sagde ha n roligt og så på hende og håbede på at hun ville give ham ret i det, for det var jo lidt sandt at det ville være rart med penge som man kunne leve af bagefter også når man havde betalt det man skulle og sådan noget.
Han så på hende da hun spurgte ham om hvordan han selv boede "mig jeg bor i hus for mig selv så har meget plads at være på selvom det kan være lidt ensomt nogen gange men til andre tider har jeg det godt med det"sagde han med et smil på sine læber som han sendte til hende.

Hun lo kort af hans *tror jeg nok*, en let, lys og helt igennem feminin latter, der var temmelig smittende. Hun havde ingen problemer med, han var en gentleman eller så sig selv som sådan; det var en rar afveksling fra så mange andre mere uhøflige mænd.
Det var ikke typisk for Colt at lade chancen for et nyt bekendtskab gå fra sig, og når han nu i princippet kunne have reddet hende fra en voldsforbryder, følte hun sig sært interesseret i at drikke lidt med ham. Måske ville han vise sig at blive en god ven fremover?
"Jeg sparer også, men Georgie kræver en del! Der har været nogle dyre dyrlægeregninger på det sidste, desværre, men det skal jo til, når man har dyr; man kan ikke se bort fra det, hvis de er syge, og jeg holder så meget af Georgie, jeg gerne bruger sparepenge på ham. Men jo, der skal selvfølgelig også være noget at leve af, når man først har købt et nyt sted, ellers går hele ideen lidt af det ..." hun sukkede let og slog ud med hånden. "Der er så meget nyt, jeg godt kunne tænke mig, men jeg har bare ikke pengene! JEg har ikke nogen særlig uddannelse, ser du; stoppede efter college. Så det er lidt svært at finde et givende job." Hun håbede ikke, hun igen snakkede for meget, og tilføjede hurtigt: "Ej undskyld, hvis jeg bare knævrer løs, men jeg er et frygteligt sludderchartol!" En let latter undslap hende, sammen med det undskyldende blik.
Hun lyttede til hans beskrivelse af hans hus og undrede sig ikke. Han lignede typen, der havde godt med penge og havde råd til et godt liv.
"Det lyder lækkert! Man kan nok godt blive lidt ensom, det er jeg med på, men kan man ikke bare invitere nogle venner over så?" Hun smilede imødekommende, venligt til ham. "Det må være rart at have al den plads!" tilføjede hun og tænkte på sine egne 60m2 der ikke var ret meget af nogen ting.

Han så på hende og smilte stille og roligt over at hun havde den latter som hun havde for det gjorde ikke noget at hun grinte af det han sagde det kunne jo være en god ting men også en dårlig kommer an på sammenhænget.
Han så på hende med et smil "ja det jo så rigtigt man skal passe på de dejlig små væsner"sagde han roligt og så på hende hund som var så kær som så mange andre dyr, det var jo rigtig det hun sagde om alt sådan noget. Han så på hende "tja er det og ensomt ja men du har ret man kun jo invitere folk over til mig hvis man sådan kendte dem altså jeg har da venner men ikke alt for mange"sagde han roligt og så på hende og slappede bare af mens han sagde det til hende, det var bare sådan han viste ikke hvor tit han så folk han kendt og han havde glemt og få deres nummer så han kunne ringe til dem og sådan noget. Han så på hende "kunne du tænke dig og se hvor jeg bor henne af"spurgte han roligt og så på hende med et smil på sine læber og viste jo ikke om hun havde lyst til det men, på en måde håbede han på at hun havde lyst.

Kaffen og den te, hun så ofte bestilte derinde, at de kendte hende og hendes bestilling, ankom, og hun gav sig til at røre i sin kop for at fordele mælken, der var i.
Hun smilede varmt til ham, glad for han var enig om dyrene.
"Det undrer mig lidt, du ikke har så mange venner; du minder mig om en type, der burde have masser," kommenterede hun overrasket. "Flink og pæn og alt sådan noget, det burde da trække folk til. Piger ikke mindst!" Hun blinkede sammensvorent til ham, mens hun lo svagt et øjeblik, før hun blev mere alvorlig. "Men jeg er da ked af det på dine vegne. Så kan jeg godt forstå, det bliver ensomt!" Selv havde hun mange venner, som hun normalt tilbragte en del tid med, og mange bekendtskaber, hun mødtes med i byen og til fester, så det var en lidt sær situation for hende at sidde overfor en tilsyneladende fejlfri mand, der ikke havde venner.
*Hvad er der mon galt med ham?* greb hun sig selv i at tænke og blev igen en smule urolig, da han snakkede om at tage hende med hjem. Måske var han en halvfarlig mand, en voldtægtsforbryder eller det, der lignede, kunne hun ikke lade være med at tænke, selvom hun stadig ville give ham en chance.
"JEg skal være meget ærlig overfor dig; jeg har haft en meget dårlig oplevelse, så jeg går normalt ikke hen og bliver alt for alene med folk jeg lige har mødt. Det er intet personligt, og når vi kender hinanden lidt bedre, vil jeg gerne se dit hus, men lige nu kommer der en masse negative tanker frem i mit lille hoved." Hun så undskyldende på ham og håbede, han ville forstå. Sidst havde hun endt med at miste sin taske med pung og mobil og havde brækket armen, og selvom hun var sluppet væk fra ham, der prøvede at voldtage hende, var hun temmelig skræmt over det stadigvæk.

Han så på hende "syns du jeg er pæn"sagde han stille og roligt og det lød jo som om han var en af dem som ikke syns han var pæn for det gjorde han ikke han syns nu mere det omvente men det var nok bare ham det havde den mening om sig selv.
Han smilte til hende "men tak det var pænt sagt af dig"sagde han og hørte så ellers efter hvad hun mere sagde til ham "det går skam nok colt"sagde han roligt da hun sagde hun var ked af det på hans vegne endeligt behøvede hun jo ikke at være det men, det var jo noget der var op til hende og bestemmer og alt det.
Han så på hende "det okay kender det godt så det i orden"sagde han stille og roligt og håbede bare ikke på at hun sammensatte ham med en eller anden psykopat der bare gjorde det ene eller det andet ved folk, for så ville det jo ha været sket for længst efter hans egen mening. Han sad lidt og tog så en tår af sin kaffe og så på hende *hvad tænker hun mon i det hele taget om mig*tænkte han roligt og på en måde ville han godt vide det men dog alligevel ikke så han lod være med at spørge hende om det.

Hun grinede stille og nikkede.
"Du har et tiltalende ansigt og et flot smil, så ja, det synes jeg da," lo hun med et bredt smil. Hun kunne godt se, han ikke selv syntes det, men hvem syntes nogensinde det om sig selv uden at være totalt selvoptaget, tænkte hun veltilfreds. Så han var ikke selvoptaget, tjek. Hun følte sig godt tilpas sammen med ham, og havde det ikke været for bitter erfaring, havde hun nok ikke haft noget imod at se et hus som hans.
"Det er min mening, om den er pæn eller ej," fortsatte hun med et skævt smil. "Det er en ting, jeg er god til; at sige min mening!"
At han kendte til skumle typer og ubehagelige oplevelser ved at gå med fremmede overraskede hende, og hendes øjenbryn fløj i vejret.
"Du kender det?" spurgte hun uden at kunne skjule en mild grad af chok. "Det er meget uhøfligt af mig, men jeg er forbandet nysgerrig: HVad har du oplevet?"

Han kiggede på hende og hørte godt at hun var nysgerrig om hvad han havde oplevet "tja vold mod min mor hvor det så var mig det gik udover på grund af jeg vil passe på hende og har været tæt på at blive voldtaget af en kvinde midt i 40'erne eller sådan noget og volden mod min mor var min far"sagde han roligt og så på hende man kunne godt se at han ikke havde den vilde lyst til at tale om det men nu hvor hun spurgte kunne hun jo bare få det at vide i stedet for at hun skulle plage ham om det.
Han så på hende og slappede af og tog en tår mere af hans kaffe og smilte roligt "men det er fortid nu og begge mine forældre er her ikke mere"sagde han roligt på en måde var det godt men på en måde skidt men de var syge og ville ikke hjælpes så var der ikke meget og gøre ved det.
Han var bare glad for de hvilede i fred der hvor de nu var henne af og sådan noget og at de ikke kunne skændes om alt muligt halløj.

Hendes øjne voksede sig store ved den skrækkelige historie - og over at han stolede nok på hende til at fortælle det.
"Det gør mig frygteligt ondt," sagde hun oprigtigt beklagende. "Men ja, det er i fortiden! Det er bedre at leve i nutiden!" Hun sagde det ikke uden et vist, depessivt udtryk i øjnene over sine egne minder om sine forældre. Hun var stadig bitter, men det var tydeligt, han havde tilgivet sine i alt fald nok til at leve med det.
"Undskyld jeg spurgte så personligt," følte hun sig halvt forpligtet til at sige, og hun følte sig skyldig over at snage sådan i hans privatliv. "Du må synes, jeg er ganske ubehøvlet sådan at udfritte dig."

Han kiggede på hende med et stille og roligt smil "tja det går nok Colt jeg overlever nok at du spørger om det for hvis man ikke spørger så for man heller ikke noget svar på det"sagde han roligt til hende, for det var jo rigtigt det han sagde til hende for sådan lå det jo når det var det med at spørge folk om lidt ting når man snakkede med dem.
Han så på hende "men jeg kan i det mindste køre dig hjem så du ikke skal ud i det vejr"sagde han og tænkte sig om "ej vent lige min bil holde et stykke væk her fra så vi kommer ud i det vejr hvis jeg skal køre dig hjem"sagde han og kløede sig i nakken og grinte roligt af det, og han håbede da på at hun vil lade ham køre hende hjem det var noget af det mindste han kunne gøre efter hendes venlighed og sådan noget.
Han var bare glad for at de snakkede og havde det godt sammen når de snakkede og de kom ikke op og skændes over noget som de var uenige om noget som helst så det var rigtig dejligt.

Hun smilede igen ved hans ord og følte sig bedre tilpas.
"Det kan du have ret i, og det var meget venligt af dig at svare mig så ærligt. Til en anden gang - for jeg ved, jeg kommer tila t spørge om noget igen - så behøver du ikke svare, hvis det generer dig eller er så.. ømfindig en sag." Hun smilede let undskyldende og slog ud med hånden, før hun tog en god slurk af sin te og nød varmen ned gennem sig. Hendes hat var fugtig, og hun rakte op og tog den af med et undskyldende grin.
"undskyld, endnu en gang er jeg uhøflig. Jeg må virkelig gøre et godt indtryk!" lo hun og lyttede igen. Hun var ikke videre vild med ideen, men på den anden side var det heller ikke rart at skulle gå hjem i det vejr, og hun havde trods alt Georgie med sig, der kunne være meget bidsk, når nogen ikke var ordentlig ved hende.
"O-okay så, det må du gerne," sagde hun med et let usikkert smil. "Det ville være rart, da jeg har et stykke vej ... JEg ved ikke hvor langt væk, din bil holder, men min lejlighed ligger nogle kilometer herfra, og vejret er jo forfærdeligt lige nu. Men lad os nu lige blive færdige med drikkene før vi tænker på at skilles, skal vi ikke?" Hun lo let igen for at skjule sin usikkerhed, og det lykkedes nogenlunde.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "det skal jeg skam nok huske når det er"sagde han med et smil på sine læber og slappede bare stille og roligt af og så bare på hende, for på en måde var det ham selv der ville fortælle hende det så hun viste at hun ikke var alene om at ha været ude for noget slemt og alt sådan noget.
Han så på hende med et smil på sine læber "du har skam givet mig et godt indtryk af dig selv og alt det"sagde han roligt og drak lidt mere af sin kaffe og slappede af og havde det godt med at sidde der og snakke med hende.
Han så på hende med et smil "tror faktisk ikke den er så langt her fra"sagde han og kiggede ud af vinduet og så lidt rundt og så den så *okay troede den ville stå længere væk*tænkte han for sig selv og så så på hende igen " den holder ikke så langt her fra igen"sagde han med et smil på sine læber og slappede bare af og havde det nu meget godt med at ikke gjorde det.

Hun gengældte smilet venligt og høfligt, glad for, hun havde fået det sagt. Med et let suk lagde hun begge hænder om koppen for at få varmen i sine let stive fingre. Hun var glad for, hun ikke var den eneste, der havde været ude for noget ubehageligt, og alligevel gik det hende på, han havde været udsat for så meget og så i den grad.
"Åh det er jeg glad for!" lo hun, "Jeg er bange for det generelle indtryk af mig ikke er så godt normalt; jeg snakker for meget og er alt for nysgerrig og til tider gør det mig direkte uhøflig. Jeg er også lidt stædig og kan ikke lide at tabe i diskussioner, så jeg kan være lidt ubehagelig nogen gange er jeg bange for." Hun lo fortsat og havde vist lige givet en account for nogle af sine dårligste sider, men det rørte hende egentlig ikke så meget. HAn skulle jo nok finde ud af dem alligevel, hvis han havde i sinde at blive hængnde omkring hende.
"Det lyder rart," svarede hun på hans kommentar om bilen og distancen, "Så bliver vi forhåbentligt ikke gennemblødte - og jeg slipper for lugten af våd hund når jeg.." Hun afbrød sig selv en smule forskrækket og så på ham med let forstørrede øjne. "Georgie bliver nok våd derude, og han er ikke så rar at have i en bil. Jeg kan naturligvis have ham på skødet, men bilen vil måske lugte lidt af ham - min egen gør det altid, når han har været våd." Hun så lidt beklagende på ham og forstod godt, hvis han ikke ville have hende med. Faktisk ville det være det mest normale.

Han så på hende da hun snakkede lidt "når ja okay men det gør du ikke altså folk snakker og hvis man snakker godt med en så kan man jo ikke stoppe igen"sagde han roligt og kiggede bare på hende og slappede helt af.
Hun kunne snakke så meget hun ville for han havde ikke noget imod det for han var også en der nogen gange snakkede for meget og sådan noget, det var bare sådan at begge parter skulle bare befinde sig med det eller sige noget til den anden om det så nemt var det jo. Han ville bare ikke andet end at snakke lige nu for de var så godt i gang og det var rigtig godt, ha så på hende da hun snakkede om regnen og hendes hun der kom til at lugte af våd hun "altså en bil kan luftes ud og en hund kan blive syg hvad overlever mest det gør bilen nok men ikke hunden"sagde han og håbede på at hun forstod det han mente med det han lige havde sagt.

Hun lo mildt.
"Er glad for du sr det sådan, det er der mange der ikke gør, kan jeg fortælle dig." Et bittert udtryk gled kort igennem hendes øjne, men det var væk igen sekundet efter. Hun var godt tilpas i hans selskab og slappede selv af i sædet, mens hun løftede koppen op til munden og drak af det varme indhold.
Hun lo igen ved hans kommentar om bilen og hunden, men hun så alligevel lidt angst ned på Georgie.
"JEg vil ikke have, han bliver syg!" sagde hun overbevisende. "Jeg har allerede brugt meget på at få ham undersøgt, fordi han hev sådan efter vejret og hostede hele tiden, og jeg frygtede en lungesygdom. Men heldigvis var han okay - er han okay. Og ja, en bil kan luftes ud, men der er stadig mange, der ikke vil have våd hund i deres bil. Han skal nok blive på mine ben dog." hun smilede imødekommende til ham og var glad for hans selskab. Og jo, hun forstod godt, hvad han mente, men derfor var det ikke sikkert en fremmed bekymrede sig mere for hendes hund end for sin egen bil.

Han så på hende med et smil "bare roligt Georgie må godt komme ind i bilen selvom han er lidt våd der sker ikke noget ved det bare han har det godt og det samme med dig i skal ikke blive syge på nogen måder"sagde han roligt og drak lidt af sin kaffe og var næsten ved at være færdig med sin kaffe så han var snart klar til at kunne tage afsted og alt sådan noget. Men det værste ved at han kørte hende hjem var at de ville skilles og hvem ved om de nogen sinde kom til at se hinanden igen.
Han så på hende "men er du klar til at tage afsted for det er jeg"sagde han roligt og gik op med sin kop og der var en tjener der tog den ud til vask, han gik hen til hende og så på hende med et stille og roligt smil på sine læber.

Hun smilede lettet over hans venlighed.
"Tak for omsorgen, det er jeg virkelig glad for," sagde hun varmt og lagde hurtigt hånden over hans et lille øjeblik, før hun fulgte hans eksempel og tømte koppen. Hun er lidt ked af, det skal stoppe der, for han er godt selskab, men der er vel ikke meget andet at gøre? MEd mindre han foreslog at køre en tur, men hun ville på dne anden side også blive en smule urolig ved sådan et foreslag.
"Jeps, jeg er klar!" Hun rejste sig, og Georgie var straks oppe og logrede, og hunt og snoren og gik op til disken med koppen, hvor hun betalte.
"Tak Colt, kom igne snart," sagde tjeneren, der kendte hende godt.
"Vi ses." Hun vendte sig igen og gik hen ved siden af Laroy med Georgie allerede henne ved døren, hvor han trippede utålmodigt i sin lille frakke og med skoene.
"Sådan, skal vi?" Hun smilede varmt til ham.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "ja lad os komme afsted så kan du komme hjem i så tør som du kan være"sagde han med et smil på sine læber og slappede bare af mens han så gik ud i møgvejret og hen mod sin bil der stod et lille stykke væk fra dem af. Han tog sine nøgler frem da han ikke var så langt fra sin bil igen og lukkede op for den og satte sig ind i den, han ventede selvfølgelig på hende men han startede bilen op og satte varme på og det hele i sæderne så de ikke skulle komme til at fryse eller noget som helst.
Han ville ikke tillade hun kom til at fryse på nogen måder og det samme med hendes hund den var jo også et levende væsen som dem så der var ikke noget og diskutere der eller noget som helst.
Han var bare glad for at han måtte køre hende hjem på den måde viste han sig jo også fra sin gode side af og sådan noget overfor hende og alt det.

Hun smuttede ud efter ham med Georgie fisende hastigt foran sig og snusende til de mange våde fliser, mens de gik.
Hun var lidt overrasket over hvor fin hans bil var, og så alligevel ikke; han så ud til at have penge nok. Med forsigtige bevægelser samlede hun Georgie op og satte sig ind, før han blev sat på hendes ben, hvor hans små sko straks sate våde pletter på hendes jeans, og hun skar en grimasse. Varmen i sæderne overraskede hende også lidt, men føltes dejligt behageligt, især i forhold til hendes egen gamle opel. hun var dog en smule nervøs ved at være alene med ham på den måde, hvor han havde kontrollen over hende og kunne tage hende hvorhen han egentlig ønskede, og hun kunne ikke lade være med at mindes hin kedelige aften. Hun var glad for liftet, det var ikke det, men det var lidt utrygt alligevel.
Hun fortalte ham gaden, hun boede på, før hun skævede over til ham.
"Det er en fed bil," kommenterede hun med et smil, "Og moteren lyder rigtig godt. Har du fået gjort noget ved den, eller var den sådan, da du købte den?" spurge hun tydeligt mere interesseret i bilen end de fleste kvinder ville være.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber da hun kom ind og sidde i hans bil og slappede bare af før han begyndte at køre stille og roligt "tak skal du ha da bilen har lyt lidt anderledes da jeg fik den for der var den rusten og sådan noget og motoren kunne godt bruge noget nyt i sig så det gav jeg den og noget nyt maling så den er som den er i dag"sagde han roligt til hende og kørte vider hen mod den vej som hun sagde hun boede på og alt sådan noget. Han var bare ikke tilfreds med at de skulle skilles nu hvor de snakkede så godt sammen som de endeligt gjorde og alt sådan noget men, det måtte man jo leve med og alt det og hvem sagde at de ikke kunne mødes igen engang i den nærmeste fremtid og sådan noget.

Hun gengældte smilet og lyttede opmærksomt til hans ord.
"Godt at se der er nogen, der også tager sig af bilen. De fleste havde bare ladet den være som den var. Der er så meget, man kan få ud af en god bil som den her, hvis man ved hvad, man skal se efter. Så mange dele på moteren i den her årgang, der kan forbedres ved simple udskiftninger, og så kan man med fordel skifte udstødningen, der heller ikke er helt optimal for miljøet." Hun snakker derudaf om bilen og de forandringer, man kunne lave, og har tydeligvis forstand på det, hun taler om eller er bare mere heldig end det er tilladt at være - i det her tilfælde den første mulighed. Hun vidste ikke hvad, hun ellers skulle snakke om, og når nu hun havde forstand på biler, såeh... Det var ikke et normalt emne, man skulle tro en kvinde som Colt kendte noget til, men hun ved, hvad hun snakker om og snakker meget om det.

Han kiggede på vejen som den gode bilist som han ville være for man skulle jo holde øje med hvor man kørte henne og sådan noget men, han hørte alt hvad hun sagde om bilen og alt det "du ved en masse ting om biler"sagde han stille og roligt og kørte vider mens hun snakkede og alt sådan noget og havde det godt med at de havde noget at snakke om og alt det.
Han hurtigt på hende "Lad mig høre hvad er det for en bil du har måske kan der også gøres noget ved den"sagde han roligt og så på hende med et smil på sine læber og kørte vider og nåede så frem til der hvor hun skulle sættes af og sådan noget.
Han kiggede på hende og smilte "så er vi her"sagde han roligt og slappede bare mens han ventede på at hun skulle stige ud og de ville blive skilt.

Hun så lidt på ham, mens han kørte stille og roligt som en ekseemplarisk bilist.
"Min far var mekaniker," forklarede hun med et lille grin. "Jeg har en gammel opel, men det er nu kun fordi de finere biler, jeg har haft, er blevet stjålet så snart jeg har tunet dem. Den her har en motor, jeg har fikset fra en gammel ferari, og jeg har udskiftet en del af karosseriet også sammen med sæderne og rattet. Den ser ikke ud af noget, men i det mindste bliver den ikke stjålet ... JEg har stadig ting, jeg kunne ønske at gøre ved den, men jeg har ikke pengene lige nu," forklarede hun, det sidste sagt med en undskyldende latter.
Hun så ud af vinduet at de var der, og Georgie kikkede opmuntret ud og logrede med halen. Hun havde lyst til at spørge om han ville med op, men vidste ikke om hun turde. Men selvfølgelig vidste han nu hvor, hun boede, og han ville alligevel kunne komme selv, hvis det var det, han ville. Hun overvejede grundigt og tænkte til sidst højt.
"JEg er godt nok meget usikker efter det, der skete sidst," sagde hun tøvende, "men vi snakker jo så godt sammen, og ingen af os har drukket, så.. Ehm, vil du med op og have en kop kaffe mere?" Hun så lidt utilpas ud. Han havde trods alt kørt hende lige hjem. Han havde haft chancen for at gøre alle mulige grimme ting, men havde ikke gjort det. Hun var virkelig i vildrede.

Han kiggede på hende da de nu stod stille i hans bil og hun snakkede bare vider og det var han glad for så var der ikke stille eller noget som helst, han så på hende og tænkte roligt "okay kan jeg godt forstå men ja tak colt det vil være mig en ære og drikke en kop kaffe mere med dig"sagde han som om hun var dronning af landet og han gjorde det jo kun for at være sjov og ha noget humor mellem dem og alt det.
Han så på hende med et smil og steg ud af bilen efter han havde slukket den og alt det og steg så ud af den og lukkede døren efter sig men, hun skulle lige ud før han låste den og sådan noget for ellers kom hun ikke ud af dem.
Han stod nu bare og ventede på at hun kom ud af den og alt det hun var nu så sød ved ham så hvorfor skulle han gøre hende noget helt ærligt det kunne han ikke finde på og alt det, hvis de skulle lave noget sammen så ville han ha hende selv til at gå med til det og sådan var det bare.

Hun vidste ikke helt om hun fortrød, hun havde bedt ham med op, og hun tænkte igen om hun mon sendte de forkerte signaler.
Hun åbnede bildøren og steg ud, da Georgie først var hoppet ned. Han gik straks mod opgangen, og Colt smilede til Laroy, før hun fulgte med hen til døren og låste op. Hun holdt den åben og gik lidt i læ, mens hun så ud på ham og ventede på ham.
Hun boede på tredje sal, så der var en bid vej op ad trapperne, men Georgie var allerede på vej op og måtte stoppe halvvejs oppe ad den første række, da snoren ikke var længere.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede bare af og fik låst sin bil og gik hen til hende "hader det vejr"sagde han med et smil på sine læber og gik indenfor og holdte døren så hun kunne komme helt ind og alt det.
Efter de begge var komme ind gav han sig i kamp med trapperne og gik stille og roligt op af dem og kom roligt længere op til der hvor hun boede selvom han ikke var sikker på hvad sal hun boede på og alt det men, hun sagde sikker stop hvis han skulle stoppe eller også gjorde hunden det så han lagde mærke til det.
Han gik og gik men hvor langt op skulle de og alt det men det gik nok hvis han gik for langt op så gik det jo ned af hvis det skete og alt det.