Udenfor forretningerne, på strøget

Han så på hende med et smil da hun kom ind til ham igen og havde på en måde set lidt af det hendes hund havde gjort go smil til hende "du har en meget talent fuld hund"sagde han roligt og så på hende og slappede roligt af da hun gav ham kaffen "tak skal du havde søde colt"sagde han og stilte den foran ham og så på hende.
Han var glad for at hun ikke bare sådan smed ham ud som hvis han havde gjort hende noget men, det havde han heldigvis ikke og hun havde jo ikke en grund til det og sådan noget, Han så på hende "hvad skal vi snakke om du må ha en ide har du ikke søde"sagde han roligt og så på hende og håbede inderligt at hun havde for han havde ikke selv noget lige nu og her da han var tom for ideer igen.

Hun rødmede lidt, da han kaldte hende sød, og hun så lidt ned i sin te igen.
"Det var så lidt," sagde hun med et venligt smil. Hun var slev glad for, hun ikke kylede ham ud eller lignende, for han var rar at snakke med, og hun havde følt sig lidt ensom i dag. Det var nu godt med en hund, men der var nogen gange ikke noget som et menneske at tale med.
"Hmm, hvad interesserer du dig for? HVad laver du, når du har fri? Og kan du lide sport? måske har vi nogle interesser til fælles, vi kan snakke om?" spurgte hun med et smil og så på ham igen. Han var en meget sjov og ærlig fyr, og meget ivrig for hendes selskab, siden han blev uden at ane hvad, de skulle tale om.

Han kiggede på hende med et smil "min fritid går med at lave på min bil som du kan se jeg har givet den nyt glas i vinduerne så de ikke kan gå i stykker ved at slå på det og sådan noget og den er låst men ikke med nøgler men det der hvor man trykker på en knap så den er låst og omvendt"sagde han med et smil på sine læber og slappede bare af "måske skulle det også gøres på din bil så den ikke bliver nakket på den måde som de andre du har haft"sagde han med et smil på sine læber og ville med glæde hjælpe hende med det "har nemlig noget af glasset der hjemme som jeg ikke har brug for til noget"sagde han roligt og viste jo ikke om hun ville ha det gjort men det var endnu et tilbud fra hans side af og sådan.

Hun smilede og var meget interesseret i hans interesse for biler. Hun lyttede til det, han havde gjort ved sin bil og hans tilbud.
"Det er vist lidt spild på en gammel opel, er det ikke? Nu har du ikke set min bil, men den ligner et vrag! Det er netop det, jeg har valgt som forsikring for, den ikke skal blive stjålet. Det ville dog være lidt fedt med den slags ruder, men jeg aner ikke hvordan, jeg skulle betale dig for dem." Hun så undskyldende på ham, for det kunne virkelig være rart med ruderne. Ikke mindst i forruden, hvor der var flere stenslag. Hun trængte til at få ordnet netop det på bilen, men det var så pokkers dyrt. "Men det lyder da til, din bil er sikker for tyveknægte dernede så," tilføjede hun og var meget glad for det i grunden.

Han kiggede på hende "ja det er den da og betaling det kan altid finde ud af colt jeg er ikke så besværlig der hvad det angår sådan noget"sagde han roligt og hørte hvordan hun snakkede om hende bil "vrag næh det er sådan at dette form for glas kan tilpasses lige meget hvad for en bil man komme det i har selv lavet det nemlig og blandede gummi ind i det hvis du ligger mærke til det så var vinduerne lidt mørke i det skyldes gummiet"sagde han med et smil på sine læber "jeg skulle ha været mekaniker i stedet for tror du ikke"sagde han roligt og smilte stille og roligt til hende og viste nu meget om biler og sådan noget og det man kunne gøre ved dem og alt det.
Han var bare glad for at de havde noget og snakke om og sådan noget og lige biler havde han ikke regnet med.

"Jeg ville hade at stå i gæld til dig, for jeg ved virkelig ikke hvornår, jeg skulle få råd til at betale dig. Det må være noget dyrt noget?" Hun smilede undskyldende til ham og drak så det sidste af sin te, før hun stilede glasset fra sig på gulvet.
Georgie var blevet færdig med at spise og kom spankulerende ind. Han så op på hende et øjeblik, før han sprang op og lagde sig til rette på sofaen mellem dem.
Hun lyttede til, hvad han sagde om sin blanding med stor interesse og slet skjult overraskelse.
"Vildt!" udbrød hun leende, "Jeg vidste slet ikke, man kunne gøre sådan noget ... Har du taget patent på ideen før andre gør? Du må kunne sælge den for en god slat penge ... Jeg er slet ikke i stand til at opfinde på den måde, jeg ved kun noget omd et, der allerede eksisterer. Jeg er mest ved motorerne." Hun lagde huvedet let på srkå og lagde en finger tænksomt op ved hendes mund, som hun rynkede let sammen. "Og nej, ikke mekaniker! Opfinder!" lo hun så.

Han kiggede på hende "colt vi finder ud af det skal vi ikke bare sige det sådan"sagde han roligt og så på hende med et smil på sine læber og viste ikke hvad han sådan ellers skulle sige i den sag der.
Han så på hende "ja det kunne jeg jo vel nok det har jeg ikke tænkt over før"sagde han roligt og tænkte endeligt på hvor meget han sådan ville kunne tjene på at sælge det og lave sit eget firma til det og sådan noget.
Han så på hende "opfinder tja det kunne man jo godt sige jeg skulle blive bil opfinder"sagde han roligt og slappede bare af mens de snakkede om det og alt sådan noget det var jo ikke noget galt i at en kvinde snakkede om biler, han syns det var helt vildt hyggeligt at snakke med hende om sådan noget.

Hun var glad for at have fundet en at dele sin hobby med, men følte ikke helt, hun kunne tage imod hans tilbud.
"JEg er meget glad for dit tilbud, men jeg vil virkelig have det dårligt med at stå i gæld til dig," forklarede hun, "Jeg hader at skylde nogen noget." Hun håbede, han forstod. De havde tydeligvis forskellige synspunkter når det kom til penge, men sådan var det jo ofte, når det kom til folk af forskellig økonomisk baggrund, filosoferede hun.
"JEg er sikker på, der er et eller andet firma eller sådan, der vil betale meget for det!" kommenterede hun med et lille grin og lagde det ene ben over det andet og placerede sine foldede hænder om knæet.
"Du har sikkert flere gode ideer til forbedringer af biler. Kan ikke engang tilbyde dig at være hænderne og du hjernen, for du kan også selv lave det," lo hun videre, hendes latter mild og smittende. Dejlig befriende i sin oprigtighed.

Han kiggede på hende med et smil over det sidste hun sådan sagde til ham "ja kan jeg jo endeligt men du vil nu være en pæn model til en kølerfigur eller rettere bare model i det hele taget"sagde han roligt og så på hende med et smil og mente være et ord af det han sagde til hende hun var virkelig en køn kvinde og hun havde de der flotte former og det hele.
Han så på hende og slappede af og drak lidt af det kaffe som han havde og drak nok halvdelen af det og så på hende med et smil på sine "hvorfor har du ikke tænkt på at blive model endeligt"spurgte han roligt og så på hende med et smil og ventede på at se hvad hun ville svare ham på det.

Hun storrødmede over hans ord og så genert ned.
"D-det er virkelig pænt sagt," sagde hun uden helt at vide hvordan, hun skulle forholde sig til det. "Og hvorfor jeg ikke bliver model?" Hun lo lidt nervøst og pillede lidt ved kanten af den vest, hun havde på. "For det første er jeg ikke høj nok, så har jeg for meget røv og for store bryster og mit ansigt er heller ikke ligefrem til modeljobbet... Specielt ikke min næse, de skal jo gerne være lidt hårdere optegnet, så vidt jeg har forstået." Hun smilede ligt forfjamsket og kunne stadig ikke få sig selv til at se på ham. Kunne han virkelig synes sådan om hende, eller gjorde han nar ad hende?
"JEg tror måske heller ikke man vinder så mange modelkonkurrencer og sådan noget ved at vifte med en tang og have oliepletter ud over det hele," tilføjede hun og lo halvt på kommando.

Han kiggede på hende med et stille og roligt smil "du sidder der og finder alle dine fejl til at du ikke kan blive model men jeg syns du ser rigtig godt ud som du er det var derfor jeg sagde det jeg syns du er en model værdi også selvom du ikke kan blive det"sagde han roligt og så på hende med et smil på sine læber.
Han var rigtig glad for at hun kunne lide det han sagde for det var sandheden som han sagde til hende "modeler laver så meget nu til dags"sagde han roligt og så på hende med et smil "fra at gå med ble til gå i den mindst bikini der findes"sagde han roligt og så på hende med et smil "også er det ikke engang løgn"sagde han og slappede bare af mens han sådan snakkede med hende og alt det.

Hun rødmede endnu mee ved hans ord og så bare ned på Georgie i hvis pels hun kørte sin finger i små cirkler.
"T-tak så," sagde hun spagfærdigt, "Jeg ahr aldrig mødt nogen, der syntes jeg ligner en model før," sagde hun og lo en smule nervøs, men oprigtigt smigret. Hun tvang sig selv til at se op, da han nævnte det med bleen og bikinien og smilede nærmest som om læberne var ved at gå i knude over forsøget.
"Såh, du vil måske gerne se mig i dne mindste bikini der findes?" drillede hun ham og regnede med, han ville trække lidt i land nu, så hun vile føle sig lidt mere normal. Det var ikke ret tit hun var ude for, fremmede mænd sad og kaldte hende modelværdig.

Han kiggede på hende "det havde jeg ikke sagt noget om at jeg vil men kunne godt se dig som model det ville være fedt"sagde han roligt og så på hende med et smil på sine læber og slappede bare af og viste jo godt hvad hun mente med det *altså det vil nok klæde hende*tænkte han for sig selv og så på hende stadig.
Han kiggede på hende med et smil på sine læber "men du er smuk det er en ting der er helt sikker"sagde han med et smil på sine læber og mente det og man kunne også godt høre på ham at han mente det om hende og alt det.
Men nu hvor de var i snakken om jobs og alt sådan noget "hvad vil du helst være hvis du kunne bestemme selv hvad du ville være"sagde han og kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede bare lidt af og så på hende, det var jo bare et af de der random spørgsmål han sådan kom med nogen gange.

Hun lo igen ved hans ord en smule bedre tilpas.
"Pengene kunne i alt fald være tiltrængt, men jeg tror ikke, jeg kunne leve på mit udseende. Det ville føles lidt som at snyde sig gennem tilværelsen, synes jeg. Som om jeg ikke rigtigt arbejdede og gjorde mig fortjent til min løn." Hendes smil havde vokset sig skævt, en smule trist, mens hun talte. Ikke at hun havde overvejet situationen før, men hun kunne forestille sig hvor tomt det måtte være at leve af sit udseende.
Havde hun kendt hans tanker, var hun nok flygtet ud af stuen i flovhed, men da hun nu ikke gjorde det, sad hun bare og smilede.
"Tak for komplimenten, det betyder virkelig meget for mig," sagde hun og mente det tydeligvis lige så meget som han mente sit.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede bare af mens han lagde sin hånd roligt oven på hendes og så bare på hende "det var så lidt Colt og du har nok ret det vil være lidt at snyde hvis man levede på sit udseende og alt det"sagde han stille og roligt og fjernede stille sin hånd igen og slappede bare af og drak noget mere af sin kaffe som hun havde lavet til ham og nu var koppen tom igen som det havde været en gang før i dag. Han så på hende og slappede bare af og nød faktisk bare og snakke med hende om alt muligt som de bare sådan lige kom i tanke om og alt det. Han viste ikke hvad hun tænkte på men der var sikkert et eller andet hun tænkte på ville han da tro men han var da ikke helt sikker lige nu og her.

Hun så ned på hans hånd et øjeblik med et stille smil, før hun løftede blikket mod ham igen. Hun havde ikke noget imod hans berøring, så længe den var så uskyldig som det, men hun var ikke sikker på, hvor meget længere end at røre hendes hånd, hun turde lade ham gå. Hun ville nødigt skilles med ham på uvenlig fod i alt fald.
"Der er nogen, der er tilfredds med det," sagde hun med et lille skuldertræk, "men jeg tror ikke, jeg ville være det. Det vil sige, jeg har ikke tænkt meget over det, men det tror jeg da ikke ... en pige som mig går bare ikke hen og bliver model - ikke med min baggrund." Hun smilede lidt trist og så så på ham, mens han tømte koppen igen.
"Vil du have en kop til, eller er du bange for ikke at kunne sove med al koffeinen?" spurgte hun med et lille grin.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "ja tak det vil være meget rart"sagde han med et smil og slappede bare af "hvad er der da galt med din baggrund søde colt er det noget slemt eller hvordan ser det ud"sagde han roligt og ville godt vide det men ville hun ikke selv snakke om det så måtte hun endeligt sige til for det var det samme som da han sagde det med hans oplevelser og alt det.
Han så på hende med et smil og ventede bare på at hun sagde et eller andet til ham om det hvis hun ville der var jo ingen tvang til det for sådan noget gjorde han ikke person skulle selv ha lyst til at snakke om sådan noget halløj.
Han slappede af og fik lige brug for at lukke øjne lidt så det gjorde han "jeg sover ikke hviler bare lige mine øjne"sagde han stille og slappede bare af.

Hun rejste sig og hentede hans kop igen, før hun gik ud mod køkkenet, mens hun talte, så han kunne høre hende.
"Jeg er vokset op i en lille arbejderfamilie med fire beskidte unger, blev smidt ud hjemmefra som syttenårig og har levet en tid på gaden, før jeg flyttede ind hos min daværende kæreste, der slog op med mig, da jeg fik et job og fandt det her sted ... Så levede jeg lidt i et hul og forsøgte at gøre en ende på det, indtil jeg fik Georgie, og så lysnede det lidt igen... Det er ikke just modellens drømmebaggrund. De er alle sammen forholdsvist rige med succesrige forældre og god skole bag dem ... Ikke just en beskrivelse af mig, synes du?" Hun havde sat vandet over, mens hun talte og fandt bønnerne frem igen, for hun satte altid på plads efter sig. Hun hældte bønnerne op og ventede så på vandet skulle koge, mens hun lænede sig mod bordpladen og så ind på ham.
"Hvil du dig bare alt det, du vil," sagde hun med et skævt, varmt smil.

Han smilte roligt "nej det kan du nok godt ha ret i colt"sagde han med et smil på sine læber og slappede bare af i sine øjne og hørte godt det hun sagde til ham helt tilsidst men, det værste var at han havde lukket sine øjne og inden længe var han skvattet i søvn og sov stille og roligt inde på hendes sofa og sådan noget men han sad lænet op af sofaens ryg og sov stille og roligt mens hun var ude i køkkenet og han vågnede ikke lige bare sådan igen da han vist var alt for træt til at kunne noget som helst lige nu. Men alle havde jo deres energi nogen havde mere end andre og sådan noget og lige nu havde han ikke noget så derfor var han faldet i søvn nu bare sådan uden og tænke over det og alt sådan noget.

Hun sagde ikke mere, før kaffen var færdig, og hun kom ind igen. Da han ikke besvarede hendes spørgsmål, gik det op for hende, han sov, og hun smilede skævt og satte kaffen fra sig på spisebordet, før hun gik over og forsøgte at lægge ham bedre til rette på sofaen. Hun prøvede at lægge ham ned og fjernede hans sko, før hun hentede et tæppe og lagde over ham. Georgie var sprunget ned og lå midt på gulvet og bare så på.
Så tog hun sine støvler af og satte dem på plads i skabet i soveværelset, for hun fandt sin bærbare frem og satte sig ved spisebordet med det ene ben oppe på stolen for at tjekke facebook og sin e-mail. Der var kommet mange nye beskeder, og hun havde nok at tage sig til.

Han lå der og lagde ikke mærke til hvad hun sådan gjorde ved ham og sådan noget for han sov virkelig meget tungt når det kom til stykket og det var derfor han ikke var nem at vække bare lige sådan.

Et par timer senere vågnede han op og var sådan lidt rundt på gulvet og kiggede rundt og viste ikke helt hvor han var lige nu før han så hen på hende og smilte stille og roligt "det må du undskylde var viste træt og er vist stadig lidt og når jeg bare sådan falder i søvn vil jeg nok være en farlig bilist lige nu tror du ikke"sagde han stille og roligt og sagde det jo kun fordi han ville passe på sig selv og sådan noget. Han ville helst ikke ud i nogen ulykker eller noget som helst hvis han kunne undgå det og alt det.

Hun fortsatte på computeren, mens han sov, og da hun var færdig på nettet, gik hun ind i word og skrev videre på en af sine historier.
Da han vågnede, var hun selv ved at være meget træt. Det bekymrede hende lidt, hvad han sagde, men han havde jo ret. Selv var hun helle rikke ret oplagt på at køre, men hun brød sig ikke om tanken om, der skulle sove en fremmed i hendes hus, og slet ikke når hun skulle tidligt op og på arbejde.
"Skal jeg ikke køre dig hjem så? Så kan du komme og hente din bil i morgen, hvis det er? Jeg skal på arbejde klokken otte, men får fri igne klokken tolv, og så er jeg hjemme en halv time senere." Hun var virkelig ikke ret opsat på tanken om at have ham sovende der, for så ville hun ikke selv få sovet ret meget, og det havde hun hårdt brug for.

Han kiggede på hende "nej behøves du ikke jeg tror jeg har brug for en god gå tur også ses vi jo når jeg henter bilen måske tror jeg men ikke sikkert"sagde han og kiggede på hende med et smil.
Han rejste sig op og gik ud i hendes gang og begyndte at tage sko og jakke på "men så ses vi jo nok"sagde han og var på vej mod udgangen før han kom i tanke om noget "hov vent kan jeg ikke få dit nummer så kan vi jo aftale om at mødes en anden god gang hvis jeg altså må få det"sagde han roligt og så på hende med et smil på sine læber og viste jo ikke hvordan hun ville ha med det at han havde hendes nummer og sådan noget.

Hun rejste sig, da han gjorde, og smilede til ham.
"Okay, du må have en god tur så," sagde hun med et smil. Hun fulgte ham ud til gangen, hvor hun så på ham, mens han tog sko og jakke på, og nikkede så til hans spørgsmål.
"Jo, selvfølgelig," sagde hun med et smil og gik ud i køkkenet, hvor hun fandt en lap og skrev det ned på. Så kom hun tilbage og rakte ham den med et venligt smil.
"Her. JEg er at fange det meste af dagen, undtagen når jeg arbejder, hvilket som regel er fra morgenstunden og til ved fire-fem tiden." Hun smilede stadig.
Georgie havde rejst sig og kom hen for at sige farvel, hans hale svagt logrende, mens han masede sig frem og så på Laroy med store øjne og tungen ude af munden.
"Du må komme godt hjem så," sagde hun med et smil og vidste ikke helt om hun skulle igve ham hånden eller et kram eller hvad. Det var altid så akavet med det første møde; at vide hvordan man skulle tage afsked.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "jo tak og du må sove godt når du går i seng"sagde han stille og roligt og tog imod papiret hvor hendes nummer stod på og sådan noget "når men så vil jeg se at komme hjem af ringer måske til dig i morgen men er ikke sikker"sagde han stille og roligt og gav hende roligt et hurtigt kram og nussede hendes hund på hovede og smilte til dem begge og gik så ud af hovede døren og ned af alle de trapper som de nu også var gået op af for nogen timer siden og sådan noget.
Han gik og gik hele den lange tur hjem og alt sådan noget han kom hjem i seng og sov og alt sådan noget.

//så var det vist enden på det her emne ikke?//