Together in electric dreams ~ Tristan.

V. Lunt og dejligt.
S. En drømmedverden, der udspiller sig på Reggie.
D.omkrink en måned siden. D. 08.02.2012 kl.23.57
O. Et drømme senarie af festtyper der skubber til taget.

Camille smilede stolt.
" Bare en sex on the Bech....hvem elsker ikke dét " sagde hun med et triumferende grin.
Hun kiggede på de tre ,stadig urørte drinks , der stod foran hende.Måske var det til til at trække sig tilbage, før en af de pumpede typer pludselig ville blive pissed over hun blev ved med at vinde.Indtil nu havde deres gode humør domineret, men hun kendte mænd...vidste det ikke ville vare evigt.
På bordet lå også de fire ølkapsler, hun havde revet over ....langt hurtigere end de stærke mænd, og helt foruden snyd
Længe leve stædighed.
Hun rakte ud efter den ene drink, og glattede lidt på den midnatsblå kjole som smøg sig om hendes kurver og blottede al for meget ryg, hvis man var alle andre steder end en club.Men da resten af kjolen var tænkelig, lange ærmer og ingen bling bling, var den tro mod hendes normale gode stil.Hendes hår var løst og nogle sko af imiteret læder i guldlook med ankelrem, var igang med at følge sangens rytme, der flød fra de gigantiske højtalere.
Hun så sig omkring....ingen hun kendte var at skue...too bad.

((Jeg skal bede dig om at sætte en mere præcis dato og tid på))

// du gode gud JA, det var da helt slemt at det mangler.....sætter det straks ind, så bliver Tristan glad ! Tusind tak :)

//Jeg er skam glad xD Endda vores første emne længe ! //

Klubben var tæt på fuld den aften. De mange råbende mennesker og den alt for høje bas gjorde det svært at høre noget som helst... Det var nok derfor at Tristan lige nu bare nikkede på hovedet af noget utydeligt Cody havde råbt til ham.
Han rettede hurtigt på det lyseblå slips der hang om hans hals over den hvide skjorte, hvis ærmer han havde smøget op til lige under albuerne.
Et smørret smil lå på hans læber imens de begav sig igennem klubben, igennem de dansende mennesker der svingede til musikken. Det skulle nok blive en god aften.
De nåede op til baren og Cody gik straks igang med at prøve at råbe over disken for at bestille to øl.. Imens spejdede Tristan rundt i baren efter nogen velkendte ansigter. Hans tanker faldt på den aften han havde stødt på pigen fra flyet på en club.. Det havde udviklet sig... Interessant.. På mange måder...
Og lige som han tænkte på hende faldt hans øjne på en gruppe i et hjørne af klubben. En flok mænd sad overfor en kvinde.. En kvinde han ville kunne kende overalt... Det lignede en form for spil..
" Du Cody ? Bliv her og lav nogen venner... Jeg skal lige noget..." Sagde han til sin sidemand som bare viftede med en hånd - smilende.
Tristan begav sig over imod bordet. Som han kom tættere på blev det tydeligere at han havde haft ret i hvem der sad der.. En hånd på to store mænds skuldre. Han stod lige midt i flokken der sad overfor pigen.
"Ser man det hvad har vi her? En flok mænd der taber drinks til en pige... Hvor sødt... Det må der laves om på..." Smilede han kækt og kiggede op for at få øjenkontakt med Camille foran ham.
"Med alt respekt my lady, jeg har altid været mere gin og tonic typen, men om jeg ikke skal vinde nogen af de drinks tilbage til det stærke køn?" Han smilede stadig, mere varmt nu og satte sig ned på en stol.

Snakken gik random og en del af den var om bilmærker, syn og alufælge.Camille der mente hun var igang med en langsom død af helt naturlige årsager ( bil snak) , rettede sig hurtigt op da en velkendt stemme brød igennem den tykke brummen af mandestemmer omkring hendes bord.
Hendes øjne måtte skinne i den afdæmpede belysning, hvem ville have troet det....Tristan.
Hun havde ikke snakket med ham siden deres bryllupsdate foreden, de havde begge været optaget af arbejde....eller det havde hun ihvertfald, hvad hans begrundelse var , kunne hun af gode grunde ikke vide noget om.
Hendes smil spillede om hendes naturlig farvet mund, da hun kækt svarede "Well gents...det ser ud til endnu en herre er kommet for at indkassere sit nederlag ."
En stor fyr , Mats, havde allerede hentet og adskildt to kapsler fra deres øl, og lagt en til Tristan og Camille hver.

Camille så ned på hendes fingerspidserne.Der var ikke gået hul, endnu...men det var et spørgsmål om tid nu.De skreg af smerte og var helt røde, men no way havde hun planer om at lege cry baby nu.
Og da slet ikke overfor Tristan.
" okay.....du får en drink, hvis du skulle vinde imod alle odds....og hvis jeg vinder ? " det var underforstået at drinks havde hun rigeligt af, han....måtte diske op med en anden pris.

Tristans mandelbrune øjne gnistede i den dæmpede belysning imens han kiggede på Camille med sit selvsikre smil. Hun havde helt klart bevæget sig ud et sted hun ikke kunne bunde nu... Mente han..
"Mit Nederlag,, Pfft... Whatever floats your boat sweetheart.." Smilede han med et løftet øjenbryn. At tabe til en pige var ikke noget han lige så sig selv gøre i nærmeste fremtid.

Han løftede øjenbrynet igen. Det var tydeligt hun self ikke havde brug for en drink mere.. Og hun forventede meget mere.. Han tænkte sig lidt om og kløede sig i nakken. Han kunne vel finde på noget.
"Jo nu skal du se prinsesse... " Begyndte han og rakte sit højre håndled frem og begyndte at binde en semi slidt sort tynd læderrem med en lille ocean blå sten i af håndledet. Han lagde det på bordet foran sig.
"Hvis du vinder for du mit lykkearmbånd her.. Det har reddet mig op til flere gange.. Hvis man tror på held.." Han smilede breddere . Vidste hun ville vide af alle hvor heldig han kunne være.

Han lænede sig lidt fremover og kiggede rundt på folkene.. "Inden vi går i gang er der nogen som vil sætte reglerne på plads,.. Så vi ikke ser noget "snyd" " Sagde han til sidst og blinkede til Camille.

Hun kunne se det på ham.Det ligesom emmede ud fra ham og overtog hele deres lille opholds krog.
Han havde ingen planer om at tabe.In fact, man skulle lede langt og længe for at finde en der hadede at tabe, mere end Tristan.Men too bad, for hun havde bestemt ikke i sinde at forære ham en sejr, han ville aldrig lade hende glemme i så fald.

Camille så på hans håndled med armbåndet , blikket strejfede kort op til hans albue hvor en tatoo kun lige kunne anes.Hun smilede svagt, en dag måtte hun lære ham at være god ved den drage og ikke kvælde den ved at holde den indelukket, armbåndet var faktisk ret cool...lidt rådt i stilen med en pæn sten.Havde hun ikke være forhippet på at vinde før så var hun det godt nok nu.
Hans armbånd....

" Man skulle næsten tro du havde planlagt at tabe....det vil stå godt til min kjole " drillede hun og tænkte at det armbånd måtte uanede mængder af held, siden Tristan slap af sted fra stort set alt.Held...og en stor portion uimodståelig charme , var væsentlige karaktaristika ved den unge mand .

Mats begyndte at ridse reglerne op.Det var meget simpelt...ingen hjælpemidler, kun sine egne hænder til at bøje kapslen sammen og til sidst rive den over.Når den lå i to dele , havde man vundet.

Mats talte til tre....og de gik igang....

Camille begyndte at varme kapslen op og forsøge bukke den fra side til side....hun var mere ukoncentreret end før, der havde hun kun været drevet af stædighed over for de stupide mænd, men dette var en ganske anden kamp, ikke en der handlede om at rive en kapsel over...

Han fnøs ved hendes kommentar om kjolen. "Lad os nu se om du overhovedet for det på skal vi?" Grinede han og kiggede lidt fraværende på fyren der forklarede reglerne.. Ja ja, been there, done that, got the t-shirt.. Han havde prøvet det før et par gange, det var meget simpelt.

Mændene rundt om havde tysset på hinanden da de gik i gang og udviklingen blev fulgt skarpsindigt. Tristan bøjede den lidt imellem tommelfingrende. Han var glad for det hårde hud på fingerspidserne som de skarpe stålstrenge på guitaren gav.
Ikke et sekund tørrede Tristan sit sikre smil af læben.

Den første tanke da de startede for ham, var meget simpelt at snyde. Det var vel en tanke der ramte alle... Han kunne nemt med lidt elektricitet varme kapslen nok op til at den blev blød, intet problem, det ville skaffe ham en nem sejr.
Det havde også været hans plan , lige indtil han kiggede op og over på Camille. Hun så dybt koncentreret ud i at få kapslen over. En underlig fornemmelse spredte sig i hans mave og bryst igen og han kiggede ned på kaplen, mere ukoncentreret denne gang. Så lad gå da.. Han kunne klare sige uden snyd..

Hun kæmpede og masede med den.
Det var den femte hun skulle rive over, og hendes fingre var ved at give op...de virkede stive og rigide , og mere følsomme.
" say goodbye to the bracelet ". fik hun presset ud.
Et par af drengene omkring bordet heppede lidt på Tristan, men også Camille havde fået et par tilhængere.
Nogle minutter var passeret og endelig....endelig..kunne hun fremvise de to halvdele kapslen nu var i.
Hun beamede af stolthed og kiggede på Tristan, der sad med hånden over hans kapsel.

Tristan var stadig ukoncentreret. Han blik ville ikke holde sig på kapslen..
Der gik minutter sådan. De sagde ikke rigtig noget til hinanden. Han kunne fjernt høre nogen heppe på sig.. Nogen udbrød noget som "Kom nu!" eller "Det er da løgn!" Imens andre bare puffede til hinanden og udvekslede blikke.
Flere øjeblikke passerede og næste gang hun kiggede op gik Camilles kapsel over. Han kiggede lidt på kapslen med hånden over sin egen. Han smilede selvsikkert og roligt.
"Jamen dog... Imponerende.. Hvem ville have troet at du havde et talent for kapselspil" Grinede han muntert og kiggede ned på sin hånd.
Tog kapslen op i hånden stadig usynlig for Camille.
"Jeg må indrømme at min koncentration ikke ligefrem var på kapslen.. Det burde den nok have været.." Smilede han og afslørede kapslen som hel imellem to fingre...
"Så tæt på..." Mumlede han og vred den to ekstra gange hvorefter den med en splintrende lyd gik over..

"Men ikke desto mindre vandt du... Tillykke med det.." Smilede han og lænede sig lidt tilbage "nyd det imens det være" Drillede han med et flabet smil.

Hun ventede spændt på resultatet, havde hun slået ham på målstregen eller havde hun tabt det hele på gulvet.

Da Tristan talte , blev hun udkåret til vinder - dog var der et lille twist i hans ord.Hun fangede hans små hentudninger og måtte kortvarigt se væk fra ham , inden hun vendte tilbage med et mumlende "Undskyldninger ...undskyldninger "

Da hans kapsel flækkede legende let , efter et par vred fik hun varmen i kinder og krop.Fyrene omkring bordet så sikkert bare det fact at Camille havde været lidt hurtigere , men både Tristan og Camille vidste at den anden kamp der blev kæmpet sidenløbende , lå han nu et stykke foran hende.
* pokkers til talegaver på den fyr * , tænkte hun og rakte sit håndled tværs over bordet , til ham og insinuerede dermed at armbåndet skiftede ejer." Tak....jeg har nu planer om at det vil vare meget længe !".

Naturligvis havde hun ikke planer om at selve armbåndet.
Men hun ville tillade sig den lille dejlige følelse at have det på, for denne aften ....et minde om en sejr - nå, ja...og et lille stykke af ham!
Så kunne han altid få det igen.
Et drillende smil, fulgte hendes håndled...

Han grinede let og lænede sig tilbage.
"Nå drenge... Vi må nok se os slået..." Smilede han til mændene bagved. Nogen af dem brummede utilfredst, imens andre bare trak på skulderen. Tristan kiggede tilbage til pigen foran ham og lagde hovedet på skrå. Hun kunne beholde armbåndet. Han behøvede det ikke mere, han havde fundet noget andet end held til at holde ham kørende.. Hvis det kunne passe lidt på hende når han ikke selv var der, jamen så var det perfekt.

Han fulgte hendes håndled med øjnene og hævede et øjenbryn.
"Det klæder dig ... Camille " Sagde han lidt utilfreds med ikke at have det på, og for første gang sige noget der bevidste de kendte hinanden.
"Sjovt som vi støder ind i hinanden på diverse klubber... Jeg tror det siger noget om vores alkoholproblemer" Han smilede drillende. De nød jo tit et glas vin eller en øl sammen når det var.. Om det var en drink på en bar, eller en flaske vin på en strand.

Han sukkede og kiggede ned på hendes drinks. "Det lykkedes mig ikke en gang at vinde de herre deres drinks tilbage.. Nå, men det var alligevel sex on the beach .." Han smilede igen drillende op på Camille.

Det var faktisk sjovt.
Hun havde ingen planer haft om at skulle i byen denne aften, men som timerne skred frem tiltog den indre uro, og tilsidst havde hun besluttet at Istedet for at sidde i en tom lejlighed og lade det æde hende op indefra, kunne hun da gå ud og måske på den måde holde det lidt i skak.

Men hvem skulle have troet at hun ville rende ind i Tristan her? Igen!
Hun smilede det bedste hun kunne til flokken af mænd " well...tak for kampen de herre.Næstegang er i måske mere ...heldige" og så opløste klumpen af tilskuere sig på fornøjelig vis, uden sjove bemærkninger

Hun så på Tristan igen.
" Hey T " sagde hun med et kærligt smil ,kun til ham.
" Armbåndet er lækkert ....nice style" komplimenterede hun, men det havde han nu altid.
Hendes øjne gled over ham.Det hun kunne se af ham.Han havde altid været et spekulært syn, altid vakt opsigt.Både fordi han var flot og opsigtsvækkende ,men ikke mindst grundet sin være måde.
Camille så lidt væk og ned på alle de kulørte drinks
" de er måske lidt tøset, men de kan drikkes " sagde hun og skubbede en over til ham.
Hun smagte lidt på sin drink, og spurgte så " Er du her alene?" ,hvilke ville undre hende lidt.
Men på den anden side, det var hun jo selv ....men det vidste han jo ikke.Et listigt smil brød frem

Tristan lænede sig lidt tilbage med armene over kors og et frisk smil. Han var i højt humør i aften. Kunne man være andet? Musikken var god, festen var i gang, alkoholen var der. Ja han sad endda alene overfor den pæneste pige til stede, og lige meget om hvad sandheden var, så så folk på ham som den heldigste fyr i klubben på grund af det.

"Pfft... Selvfølgelig er det lækkert det har holdt mig i live i snart 5 år" Smilede han drillende og tog imod drinken. Han satte den meget hurtigt ned med et ubekvemt ansigt... *Føj for den...* Tænkte han og fremtvang et smilende nik.

"Nej jeg er her med Cody... Han er et sted oppe i baren tror jeg... Han plejer altid at ende med at diskutere med fremmede når han bliver fuld..." Svarede han og nikkede imod baren. det var svært at se noget som helst deroppe og slet ikke en bestemt person, men han var der et sted i mængden.

"Hvad laver en skønjomfru som dig alene i en klub... Bare snyder folk for drinks eller?" Han sendte hende et drillende tandsmil .

Camille havde svært ved opretholde den lidt mere tilbagetrukkende facade.
Det var bare sådan , at når hun var i selvskab med Tristan så så verden anderledes tiltrækkende ud og hendes humør steg et par grader hvilke fik muren til langsomt at smelte ned.
Hvis den da havde været der til at begynde med.

Et blik på sit nyerhvervede armbånd ..." 5 år siger du ? - jeg har nu ellers altid skudt dig noget ældre end det , men det at gætte folks alder er nu heller ikke min stærkeste side " svarede hun drillende og så hvor det kulørte lys fra klubbens heftige lysshow blev reflekteret smukt , iden lille blå sten, som hun sad og vendte og drejede sit håndled lidt.

Også Camille så i barens retning ....så han var her med Cody ?
Det plejede nok at være sjovt.Med Cody vidste man aldrig helt hvornår den næste lyssværd duel skulle kæmpes. Hun nikkede anerkendene og kunne mærke en tilfredsstillelse over at han ikke var her...med en anden...end Cody.

Hendes smil falmede dog en kende, da han bulls eye kom hende i forkøbet, med hvad hun lavede her...alene!
Hun kunne naturligvis lyve så vandet alle klubbens møbler stod i brand , meeen han ville sikkert være max 20 sek om at afsløre hende, og så blev det først akavet.

Så Istedet sprang et lille glimt frem i hendes øjne,da hun valgte humoren som våbenskjole...
" Det siges at dette er stedet hvis man leder efter en prins ?
Jeg skal ikke kunne sige om det er sandt, men..."
Hun lod som hun spejdede lokalet ....
Og trak så på skuldrene..." Kan du se nogen ?" Spurgte hun og forsøgte at se alvorlig ud, forsøgte var the keyword.

Tristan lænede sig lidt fremover med et smørret smil. Virkede meget interesseret i hendes prise søgen.
"Jeg tror skam du har ret..." Sagde han og kiggede selv rundt. Han rømmede sig og pegede diskret over på en fedladen mand i den anden ende af lokalet. Han sad alene ved et bord, en øl ved hånden. Han havde små griselignende øjne dækket af et par briller og den mest urene hud Tristan havde set længe.
"Du ved hvad man siger... Hvis man kysser en frø" Grinede han og lod sin finger køre yderligere rundt og stoppede ved en muskuløs høj og meget flot mand, dog med meget femine træk og en breezer i hånden.
"Men hvis du er for kræsen til først at kysse en frø, jamen så har vi skønheden lige der... Jeg tvivler dog på at dit kys ville have nogen effekt.. Han leder nok efter sin egen prins.."

Tristan grinede svagt og kørte sin finger rundt igen. Denne gang stoppede den ved en meget fuld mand. Han lå slap hen over bordet og spjættede en gang imellem med det ene ben.

"Vågn op tornerose ... Rise and shine... Et godt bud også .. "
Tristan kiggede rundt igen og trak til sidst på skulderen for at læne sig tilbage og lægge armene over kors.

"Men hvis det ikke er noget for dig... Ja så er jeg sikker på at der er bedre og mere... udfordrende ... varianter?" Han smilede med et drilsk glimt i øjnene og lænede sig lidt frem igen.

Hun legede med på den galoperende spøg og lod som hun nøje nedfældede mentale noter om hvem hun senere denne aften eventuelt skulle gribe omkring kraven på, og påtvinge en indrømmelse ud af, en indrømmelse om at være prinsen på den hvide hest.

I virkeligheden hyggede hun sig langt mere over hans udsøgte evne, til at udvælge de mest kedelige og irritetende typer clubben havde at byde på.
Med et lille " oh" eller et "I see" klemt ind når det faldt naturligt , fik hun en guided rundvisning af de mandlige eksemplarer.
Så da han på udfordrende vis , fik hans sidste tilbud til mere at lyde som en dare , snuppede hun den madding, i en stor delikat mundfuld , uden at tænke mere over det.

" Mere udfordrende..? Ja...helt bestemt .Ikke alle er blevet færdige - eller har helt forstået - deres dannelses træning .Meeen om de er en bedre variant ? Det er jo lidt af en påstand at lange over bordet, Mr. Wonder.Burde den tese ikke følges op af en eller anden form for...dokumentation ? Jeg mener ....."
Med et drillende glimt i øjnene forsatte hun ...
" Men du har naturligvis ret....udfordrende ...er så langt mere i min smag end det overfladiske lette . Jeg ville også fortrække en udfordrende og ulydig hundehvalp som jeg selv kunne afrette....og forme , frem for en voksen og rolig en der allerede er 'flyveklar' " .
Hun sendte ham et strålende smil.
Tristan, den søde lille hvalp, den metafor ville han da virkelig elske?! Det var lige før hun kom til at le, men holdt masken og kiggede på ham , all innocent.

Tristan nikkede eftertænksomt ved det sidste og lod som om han selv overvejede budene inden han trak på skulderen.Han skulle nok ikke begynde at spille gay, så ville hun aldrig lade ham glemme det.

Han fnøs og påtog en fornærmet mine. Vidste hun ville se igennem den. "Dannelses træning... Må jeg være fri.." Sagde han og viftede med en hånd.
"Hvis du vil have en hund kan du tage på kennelen, hvad du finder her er skam ikke andet end de fineste prinse varianter ... " Mumlede han halvsurt, men kunne ikke helt holde et smil tilbage.
"Afrette og forme... Sweetheart, en vase bliver aldrig som man udtænkte den da man startede" Han blinkede til hende en gang og tog noget mere af den rødlige drik foran sig. Føj hvor den smagte.

"Men hvis du selvfølgelig skulle gå hen og gå hen og tage chancen og finde dig en "ulydig hvalp" jamen så skal du vide hvad du går ind til" Han smilede drillende med et glimt i øjet og satte sin drink ned på bordet igen.

Ja...hun beamede af glæde.Han brød sig ikke om den sammenligning og af uvisse årsager tilfredsstillede det hende at få skovlen bare lidt under ham.Han ville tids nok vende bøtten, sikkert lige når det passede ham, så det var om at nyde det, sålænge det lod sig gøre.

* Det er et vel et spørgsmål om.hvor...god man er med sine hænder, når vasen bliver til, vil jeg mene." Forsøgte
hun at give lidt igen, imens hun smilede.

Hun Lo af hans hunde ideer ...på kennel Jaaa...hun ville sku ende op med at komme hjem med hver og en af de hjemløse små, så den gik slet ikke da.
" Kun de fineste af slagsen.siger du.? Camille så lidt udfordrende på ham , ikke helt villig til at slippe ham af krogen.
" Jeg tror helt ærlig ikke jeg har noget at frygte fra...sådan en...hvalp, selv ikke de udfordrende ulydige" smækkede hun så retur i hovedet på ham og skyndte sig at tage en pæn tår af den udmærket drink.
Han skulle altid holdes i så kort snor ,den fyr....ellers tog han alle stik hjem, og deet gik jo ikke,vel?

Han grinede lavmælt og svarede hurtigt på det første: "Det kommer vel an på om man ændre mening om hvordan den skal se ud... Så ender den med at blive et færdigt produkt af alle dine ideer slået sammen.. Ikke altid kønt..." Han smilede og Lænede hovedet lidt bagud.

"Det er bare hvad de vil have dig til at tro.. At der intet at frygte er... Men før du ved det er du bundet på hænder og fødder og på vej på en hvis hest ud af kongeriget" konstaterede han med en pegende finger og rodede i det bemærkelsesværdige hår.

Han smilede lidt bredere så en perlerække af hvide tænder kom til side i et kækt smil.
"Men hvis du stadig føler for at tage chancen så skal du være velkommen" Han afsluttede og lænede sig lidt frem i sin stol. Et øjenbryn udfordrende hævet.

Metaforen med vasen var måske ikke helt tosset ,når det kom til stykket.
Dog var det våde ler en hel del mere føjeligt og ivrig efter at lade sig modellere, end de fleste prinseobjekter nok ville være.

" Uh...bånd på BÅDE hænder og fødder, ja altsår, det kunne jo hurtigt blive noget...belastende i længden, men ser du....ikke alle er ræd for de snærende lænker forhold kan være...uheldige...at indeholde "


Camille rettede lidt på det nyerhvervede armbånd.En skam hun allerede havde besluttet at afleverer det tilbage, det var et man kunne risikerer at gå hen og blive glad for.Som ejermanden, hviskede en irriterende stemme i hendes hoved.Hun bad den hurtigt klappe kaje og lod igen sine øjne løbe over Tristan der nu havde tænkt sig at generer al det han kunne, så det ud til.
Hvordan ialverden skulle hun tolke hans sidste bemærkning?
Hun stirrede ...lidt utjekket ...på ham og hjælpen kom til hende ud af det blå...helt uforventet.

En sød lyshåret pige ,med en smart kort frisure og en klædelig lilla kjole , smilede stort da hun trak ham i slipset og sagde " Tristan Wonder....det er længesiden...kom du godt hjem ? Kørte der overhovedet busser SÅ tidligt om morgenen?" Og så blinkede hun diskret til ham.

Camille lagde armene overkors og så på Tristan ,som forventede hun et svar på, hvad ialverden - og hvornår han havde haft gang i trunten der?

Han fnøs først af det hun sagde og tog noget af den røde drink foran ham. guderne måtte vide hvorfor han faktisk tvang det ned i halsen på trods af den alt for søde og klistrede smag.

Et kort øjeblik troede han næsten at have fået skovlen under hende, men da et ryk i slipset sendte ham tilbage ind i virkeligheden idet han slog blikket op på en lyshåret pige med lange krøllede øjenvipper.

"T-Tracy ... Hey !" Udbrød han og bed sig i læben. Hvorfor sagde hun det på den der måde? Det hele lød fordrejet og.. forkert... Han kiggede kort over på Camille som ikke så helt... Tilfreds... Ud.
"Busser? Nåår... Nej du havde ret, den første ville først komme kl 6, så jeg måtte gå hjem..." Svarede han lidt anstrengt og tilføjede hurtigt: "Men jeg fulgtes jo med Jared og Mike hjem og det var ca samme vej så det gik lige..." Og håbede på at det ville forklare nok for Camille til at hun ikke ville misforstå det yderligere.

Han huskede kun lige svagt selv aftnen .. En fest hos en ven og han havde selv været rimlig fuld.. Det var nok ved at være halvandet år siden, så at Tracy kunne huske det var en gåde. Han kunne huske at have kysset hende en enkelt gang i løbet af aftnen i sin fuldskab, uden nogen betydning, det håbede han da ikke at hun troede for så ville han snart få den velkendte 'hvorfor ringede du aldrig tilbage' tale.
Han sank en klump og ville finde en måde at forhindre hun gravede mere i det lige foran Camille.
"Øhm Tracy, har du mødt min øh... Kæreste Camille?" Sagde han hurtigt og lavede en håndbevægelse imod Camille, hans blik fulgte hånden med et udtryk sigende 'Leg nu bare med', det var delvist løgn ja, men det behøvede Tracy ikke vide.

Tracy så lidt eftertænksomhed ud, hun skulle lige lede i hendes minder fra den omtalte aften, og da hun fandt dem smilede hun til ham, og blottede de kæreste små smile huller i hendes kinder.
" Yeah...Jared og Mike, de var der jo også ...med Taylor og Cathy ,hvis min hukommelse bekommer mig" .
Hun lod en slank hånd purre op i hendes friske frisure og sluttede med " Det nu ikke lige dem jeg...husker bedst fra vores aften" .

Camille fulgte samtalen, uden at afbryde.Hun nærmest sugede til sig og forsøgte også at høre , hvad der mellem linierne blev sagt.
Spørgsmål poppede op...hvorlænge var det her egenlig siden? Ikke at det betød...noget....hun havde jo godt vidst at hvis han havde haft skørter, så havde en hær af tøser hængt i dem, Istedet måtte de nu forsøge fange hans opmærksomhed...hvor end han gik.
En fin lille næserynken gled over Camille.Hende....Tracy....hende kunne hun ikke lide.

Så hun så sit snit, da Tristan havde 'bedt om hjælp fra sin fiktive kæreste ' til at give den gas.

" Nej skat, jeg tror sørme ikke jeg har mødt Stacy." Med vilje ændrede hun pigens navn, bare for at hinte hvor ubetydelig hun var.
Så sendte hun Tristan det kærligste smil ..." Skat, kunne du ikke finde noget...vand...du ved..i min tilstand er sprut ilde set" og så klappede og aede hun på fineste vis sin lille mavse.

Tristan måtte tage sig sammen for ikke at slå ansigtet i bordet. Hvorfor kunne denne pige få tingene til at lyde så dramatiske og næsten romantiske. Han havde næsten lyst til bare at udbryde at i hans berusede tilstand kunne han lige så godt have kysset Taylor eller Cathy, men lod dog vær. Han ville ikke gøre hende ked af det.

"Argh... At de dansede med dem vil jeg nu ikke betegne som at 'være der med dem', men jo de var der også" Svarede han smilende og tog noget af sin drink for igen at se på sin fiktive kæreste Camille.
Et kort øjeblik måtte han have set blank ud, og det var nok godt nok at han kiggede væk fra Tracy så hun ikke kunne se hans forvirring.
Det forvirrede udtryk udviklede sig over i et "AHA!" Udtryk og til sidst et næsten stolt smil.
"Selvfølgelig skat, nu skal jeg hente noget" Svarede han lydigt og håbede hun nød at han for en gangs skyld lystrede... Og det hele for at hun ikke skulle tro at han havde noget med Tracy.. Hvis hun vidste hvor meget hun i realiteten havde skovlen under ham.. Hvor meget han ikke gav udtryk for ... Hun ville blive overrasket.

Han rejste sig hurtigt og gik over ved siden af Camille for lige hurtigt også at kærtegne den fuldstændig flade mave og satte så i retning af baren efter noget vand.

Det udtryk der indtog hans ansigt var lige til at indamme.
Hun forstillede sig det var meget lig med det han ville stille op ,når det endag blev virkelighed for ham.
Camille lo stille og da det dæmrede for ham hvad ideen var, sendte hun Tracy et triumferende smil.
Men det blev dog hurtigt til et noget ukoncentreret eet ,da Tristan rejste sig for at klappe på hendes mave.
Hun kiggede op på ham, med et lidt fjoget blik og mumlede " Det fint skat, det fint!" og så var han afsted mod baren.
Tracy så ikke ud til at være på vej væk, hun stod og spidsede læber og hev nu er gloss frem for at give dem en gang lak.
Camille var en smule irriteret, når hun endelig havde mulighed for at tilbringe lidt tid med Tristan, tid der ikke var arbejdsrelateret.
Så det var med lettere mishag at hun sendte et stål fast og køligt blik til trunten.

" Daisy ...vil du ikke sidde ned? " * vi skulle alligevel til at gå*
" Dont mind if I do...ser du....jeg vil spørge Tristan om noget " og så smilede hun lige så kløgt retur til Camille.

Så der herskede en trykket stemning ved bordet, da Tristan vendte tilbage.

Tracy greb efter hans håndled , og sagde insisterende..." Som jeg husker det, skylder du mig en dans Cambell"

Camille lyftede et øjebryn.Så hun kendte også hans mellemnavn?
Hun så lettere anklagende på Tristan.Hvem VAR den pige?