Could dreams come true (Narcissa)

Az vågnede langsomt af hendes kys og mærkede hvordan hun nussede hans hår. Han kyssede hende blidt tilbage og nussede hendes nakke blidt ned en finger. Da kysset stoppede smilede Az over hele ansigtet. Han sagde med en glad stemme '' Godmorning my dear.. I can see you are feeling better.. Waking up with with your kisses.. Wow.. Never thought i could be this happy''.


Han var glad og dette var faktisk første gang hvor de bare kunne slappe af efter alt det der var sket. Det hele var sket så hurtigt og der havde været så meget drama, action og smerte. Det var dejligt endelig at kunne vågne op til noget godt sammen med Narcissa. De havde så meget at snakke om og endelig fik de muligheden for det.

Han kyssede hende blidt igen og strakte sig og gav sit lidt som tegn på at han havde sovet godt. *Being this happy.. I.. Maybe i am a lucky person after all*. Han kiggede en smule alvorligt '' Are you serious.. Do you really want to make that dream a reallity.. Because i can think of nothing more then having that with you.. the house.. Kids.. Maybe.. Maybe we could become hunting partners.. just a stupid though ''. Han grinede lidt og kløede sig i nakken med sin frie hånd. Hans anden hånd blev ved med at nusse hendes nakke.

''Are you feeling alright.. I mean.. Can i do anything for you.. get you anything, dear''.

"A kiss?"

Narcissa lod ham ikke svare før hun igen kyssede ham. Hun lod læberne skilles og smagte hans mund og tunge. Det var fantastisk!

Længe kyssede hun ham, men måtte til sidst lægge hovedet ned igen. Hendes hofte brokkede sig gevaldigt over den stilling hun lå i og hun rykkede rundt så hun lå på ryggen. Et dybt suk slap hendes læber.

"Azuriel... I really want it. I do... but right now..."

Hun drejede ansigtet og så ham ind i øjnene, mærkede hans ånde imod sit ansigt. Hendes øjne var fyldt med sorg og fortrydelse.

"I killed a baby..."

Hun drejede hovedet og kiggede op i loftet, sukkede dybt og kæmpede for ikke at græde.

"I am sorry that I am ruining this wunderfull moment. But... I killed a newborn demon... With your powers."

Az gengældte hendes kys. Han mærkede hans dæmoniske blod begyndte at pumpe og buse i ham. da hun lagde sig ned smilede han blidt '' You need to rest.. That kiss was all i needed.. Just you relax and gather your strength.. You have been though alot.. Just rest up.. Lets just lay down and talk ''.


Han sukkede og så tilbage i hendes øjne '' Trust me when i say this my dear.. If you ment to kill that child.. Then you would not have tears in your eyes right now.. It was not your fault.. You could not control my powers ''.

Han lagde en hånd på hendes kind '' You have to be strong.. I have killed alot too.. But we must look at all the good we are doing.. We both know that you didn't mean to kill it.. I can see it in your eyes.. And you have ruined nothing.. like i said.. Laying here with you.. Talking.. Its all i need.. Even if what we talk about is not pleasent.. We are honest.. We are sharing and helping one another.. I could not dream of any moment more wonderfull then this.. Eventhough this is not a happy convesation.. It was my fault you got my powers.. I should not have offered my soul to you.. Its my fault you got my powers.. My fault you hurt that child''

Az kyssede hende blidt på kinden '' We will handle and overcome this.. Together''.

Narcissa fandt hans hofte og lod en varm hånd hvile der, fingrene nussede åndsfraværende hans hud. Hun havde allermest lyst til at vende sig og klæbe sig ind til ham i en kæmpe omfavnelse, men hun vidste at hendes krop ikke ville være glad.

"Thank you Azuriel. For everything!"

De helt sorte øjne fangedes hans og hun stirrede ind i ham, næsten som så hun ind i hans inderste. Hun ville så gerne vide hvad han tænkte på. Hun forsøgte at sende sin glæde videre til ham, at lade ham frostå hvor rart det føltes bare at være her sammen med ham. Dagen forinden havde det lykkedes hende at sende ham nogle billeder og tanker...

Måske, hvis man øvede sig, kunne hun blive endnu dygtigere og hende og Az kunne dele endnu flere tanker og følelser? Tanken om at blive kædet mere sammen med hybruden glædede hende som en estatisk rus. Også denne forsøgte hun at sende over til Azureil, men det var som om at lige gyldigt hvor dybt hun så i hans øjne og hvor meget hun end ville det, så skete der ikke noget.

Narcissa sukkede træt. Måske havde hun bare været heldig dagen forinden?

Det her var noget hun måtte spørge sin gudfader om på et tidspunkt. Det der med magi og overnaturlige ting, evner og så videre. Det var ét stort rod i hendes verden. Hun brugte magien, levede af den og blev brugt af den, men hun forstod den ikke.

"You know how humiliated I was in the shower, right? I thought you were gonna kill me... why didn't you kill me..? Would have been so easy. You do know I love all of you, right?"

Han smilede og kyssede hende blidt på kinden '' No need to thank me.. We are a team from now on.. All the time you have saved me.. Been there for me.. And the other way around.. I never though a hybrid like me could find someone like you ''. Han var glad, ja lykkelig. Han havde lyst til at kramme hende men han gjorde det ikke for han kunne se at hun stadigvæk ikke havde det så godt.

Deres bånd virkede bare til at blive stærkere og stærkere og han kendte i nu ikke den sande magi bagved det men det ville han jo lære når hun skaffede ham de spells. Han havde faktisk ikke lyst til at snyde Wick men han vidste at hvis han hele tiden kæmpede imod hans mørke sides vilje så ville hans anden side bare gøre livet helt surt for ham som han havde sagt til Narcissa at han ville gøre.

Da hun sukkede kiggede han bekymret på hende. Hendes ord fik ham til at kigge væk fra hende og ned i sengen '' I am sorry.. My other side.. He... He is a jerk.. Really.. If i could lock that bastard away.. The worst is to think about if i had been a full demon i would have been him ''. Han kiggede op på hende igen '' I didn't know that.. I.. But i am am glad you feel that way.. I love all of you too.. Even your evil nature.. To be honest.. I like it when you play tough.. I like that you can protect yourself ''.

Narcissa var nu fuldstændig ligeglad med smerter. Hun svingede sig op på siden og lagde armene om ham, og tog ham ind i et langt dybt kys. Hun var så forgabt i den her hybrid og hun havde sådan lyst til at få ham helt ind under huden, at flette deres kroppe sammen til én for aldrig mere at skilles.

En erindring om hendes fader slog igennem hende og hun smilede alt imens hendes læber lå over Azuriels mund.

"You know, my father would have ripped your guts out for being a smartass, and he would have squised the life out of you while hugging his beloved son in law. Guess he would have treated you a little like me. Love and voilence... what a couple!"

Hun lo ind imod hans hals og lod derefter læberne arbejde op imod hans øre. Hendes vejrtrækning var tung og hele hendes ene side smertede, men lige nu ignorerede hun det fuldstændigt og viste intet tegn på smerter overhovedet. Da hendes læber var lig under hans øre lod hun blidt tungen danse over kanten. Med luftig stemme sagde hun

"By words... I do not know a lot of love... but indeed, I do love you Azuriel!"

Hun trak sig lidt væk fra ham og kiggede smilende på ham

"I don't quite get it actually. 'Cus you are borring and want let me feed, you are sooooooo soft that it brings tears to my eyes and you are the most goofy guy I've ever met. But, alas... I love you. Who would have guessed?"

Hun grinede atter og trykkede sig ind til ham. Hun vippede hoften og lå nu nærmest på maven ind imod han. Hendes ene hånd lå under sin kind og den anden havde flettet fingrene ind i Azuriels. Hun kyssede ham igen og mærkede begæret efter ham stråle ud i hele kroppen.

Han blev meget overrasket over hendes reaktion og da hun kyssede ham lukkede han bare sine øjne og gengældte kysset til fulde. Han mærkede hvordan hans krop blev varmede og hans dæmonblod pumpede hurtigere jo dybere de kom i kysset. Han lagde blidt hans arme omkring hende og da kysset stoppede. kiggede han på hende og sagde blidt ''Be carefull now, dear.. I don't want you to overdo it and hurt yourself''.


Han grinede lidt og sagde '' Hey.. I am sure me and your old man would have become some serious fishing pals.. If he likes a good whisky as much as i do we would have have been good friends ''. Han smilede og kørte blidt en finger ned af hendes kind '' This might sound cheesy but i mean it.. I would hav thanked him for raising a wonderfull woman like you ''.

Han smilede da hun sadge at hun elskede ham som hun havde gjort første gang hun sagde det. Da hun kyssede ham op af halsen og hviskede ham i øret kunne han mærke hans onde side blive stærkere og han hørte hans onde sides stemme i sit hoved. *'' Mmh. What a wild cat.. Maybe i should take over and rough her alittle up show her who the boss is ''*. *No.. You stay away.. You get the spells.. Be happy with that you bastard*.


Da hun sagde det sidste grinede han en smule '' Am i borring.. alright.. erm.. damn you must have been with some serious big hitters before me then.. Hey hey.. I am not that soft.. am i.. Goofy.. Well alittle... But what about your self.. You are a real bad girl but when you are with me you cry like alittle girl.. You are one crazy woman.. But the odd part is i totally love that about you.. I agree who would have guessed.. I am just glad that it happened.. I don't get why you love me... But i am glad that you do''.


Da hun vrikkede sin hofte og flettede fingere med hans blev hans vejrtrækning lidt tungere og da hun kyssede ham igen kyssede han hende tilbage men fjernede så sit hoved en smule og kiggede mod sengen '' I am sorry.. But.. If we carry on i am not sure i will be able to hold myself back.. So maybe its just best if we calmed down abit.. What if i hurt you ''.

Narcissa slog let ud efter Azuriels skulder med et smil.

"HEY... I do not cry like a little girl!"

Hun sukkede dybt og lod sig falde lidt tilbage fra ham og hvilede på hans arme. Hun ville så gerne have ham tæt på, hun ville så gerne opleve dén del af drømmen med ham.

"Azuriel? Can we ever be together? I mean... If you can not lie with me without getting darker, does that mean that we can never be together? Just you and me, and no rage and hate? It's not... as I said, I love ALL of you. But..."

Hun så dybt ind i de blå øjne, hun lod en finger glide blidt hen over Azuriels læber, øjenbryn og tindinger. Hun sukkede og vidste ikke helt hvordan hun skulle formulere sig.

"I want to be with you. I want to make the things we did in the fog come true. I need you! But... can we be together the two of us? Right now? Can you do that? I want to give myself to you, both of you."

Hun sukkede igen og lænede sig frem for at give ham et kys, dog stoppede hun halvvejs o drak hans ånde og hans duft. Hun havde givet ham valget nu... Endnu et valg hun ikke var sikker på ville være det gode at lægge i andre hænder, men hun behøvede ham virkelig! over en måned nu, i over en måned havde hun kæmpet for at få ham. Så kom Paisley, så mødte hun Procella i en gyde og så var der lige en elver. Suk!

Han grinede da hun slog ham og prikkede bildt til hendes næse med en finger '' You so do.. And its damn cute''. Han kunne ikke lade være med at være glad og smile. Han vidste ikke hvornår de ville kunne være alene igen med det liv de havde. Det var altid i livsfare og en af dem var altid meget skadet, ja næsten dødeligt såret. Selv om hun var såret nu så virkede det som om at hun havde genvundet noget styrke.


Han kiggede alvorligt på hende '' We are together right now Narcissa.. We are together right now.. But if you are talking about being together together.. I am sure that i have the strength.. But its hard.. When i feel lust my darker side gains strength.. We can try and i know in time that i would learn to hold him more down.. But if i let give more in to my earges its easier for me to keep control.. The more i fight lust, anger and sorrow.. The easier he will have getting control.. The more i give into it.. the easier i have staying in control ''. Az sukkede lidt '' I hope you know what i mean.. I am not so good with words''.


Han smilede og kiggede på hende '' I want you just as much.. But as i said.. I can't promise that my dark side will stay dorment.. But if we do it slow and take it step by step we could.. And for giving you to both of us.. When he takes over he will take you when he wants to.. Be sure of that ''.


Da hun stoppede halvvejs hen for at kysse ham mødte han hende på halvvejen og kyssede hende blidt og kørte blidt en hånd ned af ryggen på hende '' Your love gives me the strength to stay in control ''. Den anden hånd satte han på hendes kind og kyssede hende igen blidt på læberne.

Fingre gled igennem Azuriels hår og om i hans nakke hvor de lagde sig varmt imod huden. hun vendte kroppen langsomt og puttede sig atter ind til ham.

"I want you!"

Hun mærkede hvordan hele hendes krop sitrede af spænding og lyst til at røre ham, mærke ham og være tæt på ham. De små brystvorter rejste sig lystigt da de strejfede hans brystkasse. Hun kyssede ham blidt og lod langsomt sin tunge gå på opdagelse i hans mund.

"I trust you... I do."

Hendes fingrer gik på opdagelse på Azuriels krop, de dansede blidt ned over ansigt, arme, ben, bryst, hofte og fandt efterhånden mere private scener at optræde på. Dæmonens vejrtrækning var dyb og rolig, hun smilede og holdt øjenkontakt med Azuriel.

Under dynen omkring de to skikkelser lagde der sig et tykt tæppe af kærligt begær.

Da hun lagde sig ind til ham smilede han. Hendes ord fik dog hans dæmoniske blod til at suse hurtigere igen og han kunne mærke at hans mørke side fik mere fat i ham. Dog tænkte han på at dette var kærlighed og det var hans styrke til at holde den nede.

Han smilede til hende og tog hans tøj af og lagde sig tæt op af hende. Da deres kroppe rørte hinanden og de lå og kyssede berørte han blidt hendes krop. han kærtegnede hver del af hendes krop med hans blide berøringer. Han nød at høre hendes vejrtrækninger.

Da de lagde under dynen og de endte med at blive et sammen satte Az en hånd i sengen og klemte om betrakket. Han lå helt stille uden at bevæge sig. Ikke fordi han ikke kunne mere men fordi hans dæmoniske blod hamrede igennem ham. han havde det som om at han var ved at brænde op. sveden begyndte at hagle ned af ham. hans vejrtrækning blev dybere og han sagde angstringt '' I am.. Not sure i can keep.. Control.. I will try ''. Az kyssede hende blidt på læberne.

Narcissa ignorerede alt smerte og rullede ovenpå Azuriel og kiggede ham dybt i øjnene.

"Listen, no matter what you do... you will allways be here. I know that you wont allow yourself to really hurt me. I trust in your love to me."

Hun kyssede ham blidt på kinden og plantede våde kys ind over hans læber og ned langs hans hals. Hendes hofte skreg i protest da hun gled ned af ham og lod kys trække spor over hans krop. Hendes hænder havde lagt sig hen over hans brystkasse og hun lod forsigtigt hendes negle lege imod huden.

Dybe suk kom fra hendes indre da hun atter kravlede op af ham. Hun kyssede ham inderligt og lod så deres kroppe mødes. Hun stønnede sagte da hun blidt lod deres kroppe forenes i det mest intime en mand og en kvinde kunne være.

Hele tiden holdt hun en tæt øjenkontakt, ville lade ham vide at hun stolede på ham.

Langsomt satte hun i vuggende rolig bevægelser, gav ham muligheden for at stoppe hende.

Da hun så ham i øjnene kunne han se at hun var lykkelig men han kunne også se at hun gjorde hvad hun kunne for at glemme den smerte hun gennemgik. Han lyttede til hende og nikkede. Hendes ord gav mening og det gav ham styrke. En styrke han dog ikke var sikker på var nok. Hans dæmoniske side hamrede og bankede for at komme ud. Han havde så svært ved at holde den inde men han gjorde det.


Hendes berøringer vækkede bare mere blodet i ham og han greb fat i lagnet. Hans hænder rystede men han nød det til fulde. Han hadede at han måtte kæmpe så hårdt bare for at have kontrol over sig selv. At han ikke kunne gøre så meget for hende for han brugte alle sine kræfter på at holde hans onde side nede.

Da hun satte sig op på ham og de blev et dannede det sorte sig i hans øjne men de nåede ikke at blide helt sorte for de blev blå igen. Han smilede svagt og tog fat i hendes ene hånd og flettede fingre med hende. Den anden hånd lagde han blidt på hendes hofte for at støtte den. Han vidste at hun havde ondt om hun skjulte det eller ej. Så han støttede hendes hofte blidt med hans hånd. Han ville vise hende at han havde nok kontrol til både at gøre dette med hende og mere til. Han holdt øjenkontakten med hende og uden faktisk at vide det selv så var det denne øjenkontakt der sørgede for at han ikke mistede kontrollen.

For hver vug hun lavede fulgte en brændende effekt fra hans dæmoniske blod efterfulgt af en dyb vejrtrækning.

Deres bevægelser var bløde og langsomme. De to elskende tog sig tid til konstant at holde øjenkontakt og til at mærke efter hinanden og give mulighed for at sige fra. De var som to åkander i en storm, viklet om hianden og med rodnettet begravet dybt, men med faren for at blive revet med hvert øjeblik det skulle være.

Narcissa kunne mærke, at det ikke kun var Azuriel der skulle kæmpe for at bevare roen. Hendes ophav rev i hende og hun ville have mere, vildere og hurtigere. Men hun nægtede, ville ikke overgive sig til de dyriske lyster og instinkter. Hun ville nyde Azuriel fuldt og helt, og hun ville føle hvert eneste øjeblik og hver eneste bevægelse.

Narcissa lod fingrene på begge hænder flette ind i hans og trække hans arme op over hovedet. Med overmenneskelig styrke pressede hun dem ned imod madrassen og var samtidig selv blevet lænet så langt frem at hun kunne begrave dem begge i et dybt kys.

Sådan sad hun længe, vuggede og fulgte ham, holdt hans hænder så han kunne lade sine frustrationer gå ud over hendes fingre og hænder i stedet for lagnet.

Hele tiden hvilede hendes sorte øjne i hans blå blik. De dybe øjne hun kunne smelte helt væk i, historier kunne hun opdigte og drømme kunne hun fange i dét blik. For sit indre så hun igen billedet af deres fremtid. Den fremtid Azuriel havde ønsket for dem begge.

Tungt åndende og med sagte støn søgte hun igen at sende billederne til Azuriel, at dele både den fysiske verden og drømmes med sin elskede. Langsomt nærmede hun sig toppen af klippen bygget af lyst.

Han blev ved med at kigge i hendes øjne og han kunne mærke på hende at hun nu også selv kæmpede for at bevare roen. Dette fik bare hans hjerte til at pumpe hans dæmoniske blod hurtigere og hurtigere. Det var var de i øjet af en storm. Som vidste de ikke om øjet ville flytte sig og de ville blive fanget i stormen. han gjorde hvad han kunne og han brugte alt styrke han havde i sit sind.


Han hungrede efter at smide hende og af væggen og gøre ting ved hende som hendes krop slet ikke ville kunne klare i dens tilstand. han mærkede hvordan hans dæmoniske instinkt til det vilde og dyriske begyndte at tage mere og mere fodfæste i ham. Da deres fingre blev flettet sammen og hun hev ham op var det ved at slå klik for ham. Hans hænder rystede og han klemte hendes hænder med en overnaturlig styrke nu. Da de kyssede besvarede han grådigt kysset og hungrede efter mere da det sluttede.


Deres øjne blev ved med dybt at betragte hinandens og det var som nu hvor de var et med hinanden forstod han hvad hun prøvede at vise ham. Dette kølede ham en smile ned og et smil viste sig på hans læber. Det var også i det sidste øjeblik før han havde mistet kontrollen helt. Hans greb om hendes fingre blev en smule blidere og han følte det ikke længere som om han var ved at brænde op på grund af hans blod.


For hvert støn hun kom med klemte han hårdt hende hænder samtidigt med hendes støn. Det var noget specielt over dette. De var forbundet i både det fysiske men også det psykiske, i virkeligheden og i drømme. Dette var der nok ikke mange der i sandhed oplevede. De havde begge deres indre kamp mod deres indre dæmoner og vildskab så at sige. Dette var i sandhed en leg hvor de begge gennem hele legen havde været ved at falde ned i mørket og tabe til deres lyster.

Narcissa mærkede hvordan hun snart ville nå klimaks. Hun forsøgte febrilsk at finde roen i hans blik, men de blå øjne var begyndt at flakke og hans krampagtige klemmen om hendes fingre fik smerten til at skyde igennem dem.

Blandingen af smerte og nydelse blev alt for meget for dæmonen og med sylespidse tænder kastede hun sig grådigt ud i en heftig omfavnelse af Azuriel. Straks mærkede hun hvordan han gav slip og store stærke arme rev hende rundt på madrassen.


...


Bordet var væltet, flere steder var madrassen flået fra hinanden. Badeværelset var stadig dampende og hendes kosmetikting lå spredt ud over hele gulvet. I væggen over dem var en stor fordybning der helt sikkert ikke var lavet af et møbel.

på gulvet lå to forpustede skikkelser viklet ind i hinanden. Lagenet fra madrassen havde fulgt dem og var nu en værre redelighed. Hybridens ryg bar tydelige mærker af negle og Narcissas sorte mærker havde fået følgeskab af op til flere blå.

Fra hoveddøren lød en høj banken og en insisterede kvindestemme.

"I'M FINE MRS. STEPHENS! JUST GO BACK HOME! I'M OKAY, NO WORRIES!"

Narcissas stemme knækkede over i en høj latter, dog fulgt at smertelige host. Hun forsøgte at dreje sig så hun kunne se Azuriels øjne.

Az lå og grinede lidt og imellem grin prøvede han at få styr på sit åndedrag. Det havde været underligt han havde aldrig prøvet det på den måde før. Det var som havde hans gode og onde selv skiftet til at have kontrollen om og om igen. Som ønskede de faktisk helt det samme. Samarbejdede, næsten som var de den samme person hvilket de jo faktisk også var.

Han kunne ikke finde hoved eller hale i hans tanker lige nu. Han kiggede på Narcissa's forslåede krop der dog stadigvæk var meget smuk og glinsede med sved. han kiggede rundt og så hvordan de havde ødelagt hele lejligheden af. Han grinede højere da Narcissa råbte.

Lidt efter kiggede han på hende med et glædesfyldt smil '' Well now that we destroyed your appartment.. Don't you think its better if you just moved in over at my appartment in Warclare''. Det var faktisk et stort spørgsmål og der gik lidt tid før det gik op for Az hvad han faktisk havde spurgt om og da det blev synligt at det gik op for ham smilede han bare og kiggede hende i øjnene.

Narcissas øjne blev store.

"In your apparment? But... I've... "

I løbet af en sekund for alverdens tanker igennem hendes hoved. Hun havde aldrig boet sammen med andre før, ud over hendes far selvfølgelig. Kunne hun finde ro til at skrive dér? Ville Azuriel kunne holde hende ud i længden? Hvordan ville det være at have én at dele seng med, at skændes med, at råbe af, at kysse på og at lave mad med?

"I... yes. I mean yes! But i want to pay for things as well. I got money!"

Faktisk havde hun en del penge, arv fra hendes yderst velhavende far og penge fra bogsalg. Sidstnævnte var dog godt nok småtterier. Hun bed sig i læben, regningen fra Azuriels tur på hospitalet, og Procellas korte indlæggelse havde været høj. Så der var blevet lavet et godt og mærkbart indhak i hendes økonomi.

Hun drejede sig lidt mere for at kysse ham, men måtte stoppe halvvejs og skar en smertelig grimasse.

"We really need to stop getting beaten up all the time. We can't afford it on a regular basis."

Ordene blev stønnet ud gennem sammenknebne læber og hun forsøgte at smile til ham.

"I could really use a whiskey and some ice for my hip."

Az grinede og rejste sig langsomt op i det han blidt tog hende op i hendes arme. Han smilede og kiggede ned på hende ''Fine.. You can pay for things aswell.. But i still want to take care of you when you get hurt like this ''. Han kyssede hende på tippen af hendes næse og lagde hende over på den ødelagte madres. Han fandt dynen der var blevet flået i og af en eller anden grund lå ude på badeværelset. Han lagde den over hende.

Han tog sit tøj op og gik ud i køkkenet og fandt en ispose og fyldte den med isterninger. Han hældte lidt whiskey op i et glas og smed et par isterninger der ned. Han gik ind til hende med det og gav hende glasset i hånden og lagde blidt isposen på hendes hofte og tog så hendes frie hånd og lagde den på isposen.

Az rejste sig op og kløede sig i nakken men et stort smil plantet direkte på hans læber '' I'll start packing your stuff.. Just relax and gather some strength ''.


Az tog afsted og kom først tilbage to timer efter. han havde en masse papkasser med. Han kiggede rundt og sagde '' So now our time together start.. There might be along way to the dream comes true.. But there is no hurry.. We got all the time in the world my love ''. Az begyndte langsomt at pakke hendes ting ned i kasser.


//Out//