gynger for mig selv

"okay det kan man jo også være" sagde han
og så efter sin hånd han bed sig let i læben, men slap den lidt efter og så bare efter den
"jeg bor i en lejlighed i Werclare.. kan du godt lide min hånd ?" sagde han
og så fra sin hånd op til hende, han syntes hun var ret sød selv om det ikke var sådan her han havde regnet med det ville ske. han bed sig let i læben igen og smilte ned til hende

Hun kiggede på ham " så er sikker på du ikke forsvinder fra mig" hun vendte blikket frem imod nogle stemmer det var tre af de fire veinder hun kom med de var ret fulde da de fik øje på amber gav hun hurtigt slip på hans hånd en lys håret pige gik hen imod Amber hun kiggede Morgan imens smil bredte sig over hendes læber " hvor har du fundet ham henne Am?" spurgte hun fjernede ikke blikket fra Amber kunne ikke få sig selv til svare hende hun vendte blikke imod Morgan hun lavede en grimasse hun hadede fulde folk især hendes veninder " vi skal vidre" sagde hun vredt og hun begyndte at gå hvor hun drog hadede dm når de var fulde

Morgan så forvirrende på Amber og smilte til hende veninder
"jeg må heller smutte" sagde han til veninderne
da Amber allerede var gået, han løb hurtigt op ved siden af hende og lag sine arme over kors. han så ned på hende og forstod hende ikke helt
"hvorfor slap du min hånd bare fordi dine veninder dukkede op" sagde han
og vende sit blik væk fra hende, da han ikke var glad for når folk gjorte sådan nået

" jeg ved ik hvorfor" sagde hun vendte blikke ned imod jorden " jo mine veninder er trælse når de er sådan"sagde hun med en smule skyldfølese hun * flot rigtigt flot* tænktehun sukkede svagt *nu vil han hade dig resten af mit liv tænkte hun vredt me blikket rettet ned imod sine sko

Morgan vende sit blik mod hende
"hrmm.. dårlig grund" sagde han
og gik bare videre, han gik over en vej uden at se sig for og tog sine hænder ned i sine lommer igen. han stoppede over på den anden side af gaden og så tilbage efter hende

Amber gik meget stille efter hun mumlede få ord hun betragtede ham kort "jeg ked af det" sagde hun stille overvejede at gå i anden retning men rev i hende " hvis du det var fordi skammer mig så er svaret nej jeg blev bare en smule forrundret over se dem normalt så holder de sig framig når de ude drikke" sagde hun med en undskylende klang "du må undskylde hvis jeg sårede dig det var ikke min menning" sagde hun og var over ved hun betragtede ham kort men begyndt selv at gå hun regnede ikke me at han ville forstå hun gøs en smule da et koldt vindstød ramte hende

Morgan rystede på hovedet
"det var dit eget valg... du har ikke såret mig" sagde han
og det sidste var en løgn, han så efter hende og gav et lydløst sur fra sig og gik langsomt efter hende. han tog sin jakke af og gik op ved siden af hende og lag den omkring hende
"sådan" hviskede han
og vende sig blik ned mod jorden, han gik lydløst elegante skridt og bed sig let i læben

hun smilede taknemligt " tak" sagde hun betragtede hun vendte sig om imod og stoppede hun betragtede ham " undskyld" sagde hun tog nogle skridt fremad smilede svagt

Morgan rystede på hovedet
"der er intet at undskylde for,, det man har gjort det har man gjort,, undskyld bliver brugt dårligt nu om dage.. det er blevet et ord uden betydning" sagde han
og gik bare videre uden at se op på hende, da han ikke havde lyst til at møde hendes blik. han rodet sig lidt i nakken, med en hånd og lod den der efter bare falde ned på siden af sig

Amber blev stående hun sukkede svagt hun skulle ødelægge alting stirrede op himmlen som sort hun vendte blikket imod Morgan fulgte stille efter hun blev en smule vred knugede hænderne sammen hun var ikke sur på ham mepå sig selv siden altid havde hun ødelagt ting hun himlede kort med øjene af selv forsatte tavs da hun ikke vidste hvad hun skulle sige hun ville gene tage hans kolde hånd men tudrdte ikke

Morgan så på hende, han åbnede munden for at sige nået. men kunne den i igen, han gik elegant videre og tænkte på hvad han skulle sige
"har du fået varmen ?" spurgte han om
han var ikke så glad for at se på hende, men kunne heller ikke lade være. han så på sin jakke og viste godt at den ville komme til at dufte meget af hende, og at det ville være svært for ham at gå med

" du må godt få den tilbage" sagde hun og rakte den til ham hun forsatte fremad uden sige noget selv hun vidste ikke hvad hun skulle sige " måske skal bare tage hjem" sagde hun ventede engtlig ikke på hans svar det var tydeligt gået op for hende at hun havde såret ham

Morgan gik et skridt væk da hun rakte ham jakken og rystede på hovedet
"nej du har mere brug for den end mig.. du skal ikke fryse" sagde han
han gik elegant ved siden af hende og bed sig let i læben, rystede på hovedet og så på hende. han slap lidt efter sin læbe og gav et lille suk fra sig
"det bestemmer du helt selv om du vil.. jeg skal ikke stå i vejen" sagde han
og vende sit blik ned mod jorden, da han mente at hun mente at han bare var i vejen for hende

" jeg bliver" sagde hun letter venligt men fortæl mig " hvor bor din familie så henne hvis de ikke er her" sagde hun lagde hovdet på skrå hun smilede venligt til ham

Morgan nikkede og så op på hende
"er jo dit eget valg igen" sagde han
da han ikke var kommet over det endnu, han tog blidt fat i hendes arm og puffede hende op af en mur. han lag sit hoved på skrå og så på hende, han rykkede sit hoved hen til hendes øret
"i helvedet" hviskede han

Amber så overrasket på ham da han puffede hende op af muren og smilede rundrende der var noget ved ham som gav ikke menning men vidste ikke det var man han var ikke normal " okay" sagde hun tøvende og betragtede ham hun åbende munden for sige noget men der kom ingen ord frem det var som om hendes ord blevet taget og smidt væk

han kyssede hende en enkel gang på kinden
"de døde for langtid siden" hviskede han
og så lidt på hendes læber da han havde en stor lyst til at kysse hende, selv om han alligevel ikke havde det. han havde nemlig aldrig blevet såret før, og ville ikke havde det sker igen

Hun betragtede ham og lænte sig fremad for kysse ham hun kiggede ham dybt ind øjene men lukkede dem da hendes læber rørte rørte hans hun kysede ham blidt på munden hun åbende lagsomt sine øjene og betragtede ham kort før hun vendte blikket væk fra ham

Morgan så på hende og kyssede hende blidt tilbage, han gik et par skridt bagud
"vi skal passe på så dine venner ikke kommer" sagde han
og lag sine hænder ned i sine lommer og lag sit hoved på skrå, og så lidt på hende og gav et suk fra sig

Amber bed sig i læben og nikkede bare betragede ham da hun pludslig kom i tanke om noget ham kort og rettede sig en smule en op " kom" sagde hun og ville tage hans hånd men hun tøvede en smule og valgte derfor ikke tage den hun ville vise ham hendes fristed et sted ingen af hends veninder kendte til hun begyndte at gå fremad men langsomt så han kunn følge efter

Morgan så efter hende og gav et suk fra sig, han begynde elegant at gå efter hende
"som de vil havde" sagde han
og bed sig let i læben, og fulgte bare efter hende. han så ned i jorden og kunne mærke hende ved siden af sig, da duften af hende var meget stærk

Hun stoppede ved en gammel foladt kontor bygning hun vendte sit blik imod ham " så er vi her" sagde hun pegede på bygningen hun satte kursen hen imod den " mit fristed" sagde hun betragtede ham en smule " ingen af mine venne kender til det" sagde hun en smule flovt han var den første hun havde vist denne bygning hun lagde kort hovdet på skrå og smilede til ham

Morgan rystede på hovedet og lag sine arme over kors
"så derfor tog du mig her til, fordi dine venner ikke kender det" sagde han
og gik elegant efter hende, han var ikke så glad for at skulle være alene med hende

Amber kiggede på ham hun stoppede foran døren hun vendte sig imod ham betragtede ham kort og fugtede sine læber " nej jeg ville vise dig det" sagde hun vendte blikket imod trappen hun stod på hun tøvede måske var det en dum ide hun rystede kor på hovdet " hvis du vil" sagde hun så tilsidst

Morgan stoppede op og så på hende og bed sig let i læben, han slap den lidt efter og nikkede
"du leger med døden" hviskede han
og gik helt tæt på hende, og så på hende da han gerne ville gå med. selv om han var bange for at komme til at bide hende