Gynger tur. Fie^^

Dato:irl
dag:irl
Tid:19.59
Vejr:lunt ret mørkt
Årstid:sommer
STed:legepladsens gynger
Omgivelser: en dejlig legeplads


Børnene var for længt gået hjem og Ribanalon var tilfældigt
gået forbi legepladsen, hun have haft lyst til at gynge, det
var lang tid siden hun havde det, så hun satte sig på gyngen
og begyndte så at gynge. Frem. Tilbage. Frem. Tilbage.
HUn var allerede godt op i luften, hendes hår var ikke sat
op hvilket faktisk var en sjældent syn, men nu hang det '
og hvistehvor langt det faktisk var.

En lav spinkel og lyshåret skikkelse vandrede rundt i byen på må og få. Hun så sig omkring, og opdagede at hun var endt op kun et lille stykke fra legepladsen. Et sted hun havde brugt meget tid ved. Hun smilede blegt og begyndte at gå der hen ad. Hun så ikke noget problem i at går der hen nu, slet ikke efter som hun ikke lignede sig selv.
Da hun var kommet nærmere opdagede hun en skikkelse der så ud til at gynge? Hun fortsatte dog bare, da lugten virkede kendt. Det var en vampyr, endda en nu havde mødt før. Hun kom nysgerrig nærmere, og opdagede til sin store overraskelse at det var Ribanalon? Hendes havde Fie ikke set noget til længe? Ribanalon ville sikkert ikke kunne genkende Fie på hendes udseende.

Ribanalon grinede højlydt hun hyggede sig på gyngen det var
bedre end at kunne forsvandle sig til et dyr der kunne flyve
her skulle hun kun vippe frem eller tilbage, Fie's duft havde
ikke ramt Ribanalon endnu og hun havde så meget konsentration
på at grine at hun heller ikke havde opdaget at nogen ellern noget
kom imod hende. Hendes lange hår svang frem og tilbage og
det lignte næremst at Ribanalon var en lille pige der lykkeligt
legede på gyngen.

Fie så forundret på Ribanalon, det virkede helt forkert at se hende grine, ikke fordi Fie kendte personligt ikke Ribanalon særlig godt, men hun var jo Demetris søster, og Fie havde endnu ikke hørt Demetri grine oprigtigt, hun havde kun hørt ham grine ondt. Et smil gled dog over hendes læber og synet, et eller andet sted virkede det så rent og sødt at høre Ribanalons grin.
Fie sagde intet imens hun satte sig på gyngen ved siden af Ribanalon som endnu ikke virkede som om hun lagde mærke til noget? Det var nu også fint med Fie. Hun lukkede øjnene og lyttede bare imens hun smilede glad.

Duften ramte Rinna, men hun stoppede ikke med at gynge,
Dog blev grint lavere og lavere og tilsidst døde den hen i
natten, Ribanalon sagde intet i et lille stykke tid men gyngeriet
blev også mere stille og stille, tilsidst stod gyngen helt stille
og Ribanalon kiggede bare med et smil ud på mørket, hun
vendte hoved meget langsomt og stirrede bare på Fie med
sine metalliske grå øjne, hun lagde hoved på skrå men løftede
det igen lige, "Fie" hun nikkede anerkendene til hende.

Fie så på Ribanalon, og bed sig blidt i læben, da hun stoppede med at gynge. Fies smil forsvandt dog ikke. Hun betragtede bare Ribanalon med et roligt smil. Hun blev lidt overrasket da hun sagdes hendes navn."Ribanalon"sagde Fie bare som hilsen og smilede til hende.
"Hvad laver du her?"spurgte Fie bare stille og så lidt rundt uden at bevæge sig ellers. Hun nød stilheden om den, den gav lidt trykhed, men ikke meget.
Trykhed var altid svært at finde, eller det mente Fie i hvertfald!

"Jeg tænker" sagde hun og kiggede væk fra Fie og op på Stjernerne,
de lyste så fantastisk, hun huskede dengang hun stadig var et menneske
der så stjernetegnene helt anderledes ud, hendes far havde lært hende
meget om stjerne osv....men da hun var Pige betød det ikke noget, kvinder
var ikke lige så meget som mænd. Men alligevel ville alle mænd have hende
lige som hendes mor og hendes mor førhen, dog stoppede hele den generation
med Ribanalon og hendes brødre. Hun kiggede stadig op på stjerne imens
hun sagde til Fie, "Har du nogen sinde drømt at Demetri ikke bed dig og du
stadig var menneske" hun kiggede først nu over på Fie.

Fie nikkede bare som svar på hvad hun sagde. Hun såselv bare ud i mørket og slappede a imens hun smilede lidt. Hun så dog så forskrækket på Ribanalon da hun havde stilt sit spøgsmål. Fie så ned og bed sig i læben. Hun var ikke helt sikker på hvad hun skulle svare hende. "Ehm.. jeghar tænkt på hvad der ville have været sket hvis han ikke havde bidt mig, men jeg er holdt om med at drømme..."sagde hun stille, og så ned i jorden. Hun strammede grebet om kæderne til gyngen imens hun stadig så ned i jorden. "Det er spild af tid at drømme om noget der ikke kan laves om på... Desuden har jeg det fint sådan som jeg er nu"sagde hun, og så kort hen på Ribanalon, men så tilbage på jorden. "Hvorfor spørg du?"lød det så fra hende i en stille og lyst tone.

"Jeg sprøg fordi at Demetri selv vlle have valgt at være død i stedet for
vampyr" hun kiggede stadig mod stjerne, "Er det Demetri der har lært
dig ikke at drømme længere sprugte hun og kiggede først nu ned i jor-
den, Hun kiggede i stedet op på Fie, "Du må aldrig stoppe med at drømme"
hun holdte en kort pause, "Ellers mister vi det sidste menneskelige i os"
og bliver til udødelige vandre, jeg har set det så mange gange nu, i starten
går alt godt men, på et tidspunkt går det hele amork og man glemmer det
man var" hun sukkede, "Du å aldrig glemme hvad du var engang og hvem
du var" sagde hun og kiggede nu syreligt på Fie.

Fie så på hende, og bed sig i læben. "Dø...."hun tænkte lidt over det hun fortalte om Demetri, og bed sig i læben. Det havde hun aldrig regnet med at få af vide at han hellere ville have været død. Fie lyttede til hende, og så stadig ned i jorden. "Det er ikke Demetri der har lært mig det... jeg har selv valgt det, mit liv som menneske var ikke ligefrem det letteste, eller bedste..." Hun tarv, og sukkede lavt. "Desuden havde han ikke bidt mig, så havde en anden sikker, eller også var jeg død nu"sagde hun stille, og så på Ribanalon. Hun vidste godt at de hun fik a vide var sandt, men alligevel væmmedes hun tanken om sit menneskelige liv. Fie så på Ribanalon,og bed sig i læben. "Demetri blev helt forkert at se på da han så mig sådan her"sagde hun stille, og hentydede til sit udseende.

Ribanalon's ansigt blev normalt igen, hun kiggede op og ned af
Fie, hun smilte skævt. Men så så Fie i øjnene med sine egne øjne
so var præcis som Demetri's, "Det er et usevandligt valg ja" sagde
hun og nikkede, "Iværtigfald ikke noget jeg tror han havde forstillet
sig"HUn så kort tænkende ud men focusede igen på Fie, "Du har eget
samme evne som Demetri eller hvordan er din evne" sprugte hun og
så spørgernde på Fie.

fie så på hende, og bed sig i læben. "Jeg trængte til endringer"sagde hun og grinede lidt. Hun havde dog alligevel skyldfølelse over at hun ikke lignede sig selv. "Ehm, jeg kan skifte udseende, men kun så jeg stadig ser menneskelig ud"sagde hun og bed sig i læben. Hendes ellers blonde hår blev så sort og bagefter rødt, for så at blive blond igen. "Det samme kan jeg også med mine øjne. jeg kan også ændre min ansigt og krop, men det kræver for meget energi, så jeg gør det sjædent"forklarede hun, og smilede lidt.
Hun overvejede lidt at vende tilbage til sit gamle rigtige udseende, men hun var ikke helt sikker på om detvar smart. Måske var detbedre sådan som det var nu?

Hun nikkede, og grinede også lidt, "endringer kan man lave lige så meget an vik
men når man ser sig selv i spjeltet, altså forstå mig ret, så ser man stadig den
samme person" hun tav kort, "Kun menneskelige" hviskede hun imens hun så
Fie's hår og øjne forandre sig, hun huskede selv hendes unge til hvor også hun
selv syntes det var hårdt at bruge sin evne men nu var hun en gammel vampyrer
og kunne bruge sin evne som et menneske kunne trække vejret. "Hmm....lidt
af hans evne har du da fået så" sagde hun og nikkede, "Cortez, Demetri og jeg,
fik selv evnen til at forsvande os og ændre os som vi ville, gæt hvor lang tid det
tog at lærer det" sagde hun komisk. HUn begyndte at gynge meget lidt men stoppede
hurtigt igen.

Fie så på hende, og smilede lidt. "Hmm, du har nok ret"sagde hun stille, og bed sig i læben. "Men derfor savner jeg stadig mit blå pandehår"sagde hun stille og grinede lidt. "Jeg vidste ikke at i har endnu en bror?"lød det lettere forvirret. Hun så på Ribanalon med et nysgerrigt blik. "Demetri fortæller aldrig noget!"sagde hun så og lød mest af alt som et lille barn. Fie havde problemer med at styre det i perioder, men også kun i perioder, ellers havde hun ingen problemer med sin evne.
"Tror du Demetri hader mig?"spurgte hun stille, og så på Ribanalon med et fortvivlet blik. Det sidste stykke tid syntes hun at hun hele tiden var oppe og skændes med ham. Hun bed sig i læben, også ned igen imens hun pustede til en tot hår.

"Vi havde vores ældre bror ved navn Cortez men Demetri,
dræbte ham" sagde hun og kiggede ned i jorden, hun savnede
ham, HUn grinte lidt over Demetri aldrig fortalte noget, men
sådan var han og havde altid været. Men da hun sprugte om
Demetri hadede hende viste Hun ikke, hun havde ikke talt med
ham i meget, meget lang tid. "Jeg ved det desværre ikke Fie"
sagde hun og trak på skuldernde imens hun rejste sig, hun
vendtesig mod Fie og viste tegn til at hun skulle gå med.
Hun begyndtenu at gå rundt på legepladsen.

Fie så på hende helt forvirret. "men hvorfor det ?"spurgte hun. Det gav ingen menning at Demetri havde slået sin egen bror ihjel. Fie havde selv mistet sin bror da hun var menneske, en hun nok altid ville savne. Men hun havde aldrig rigtigt fortalt nogen det efter hun var blevet vampyr. Fie så på hende og nikkede så bare om svar. "Jeg tror han hader mig"mumlede hun stille, og så ned i jorden.
Fie rejste sig og fulgte med Ribanalon. Hun kunne ikke lade hver med at grinelidt indvendigt af sig selv. Hun kunne huske første gang hun havde mødt Ribanalon, var hun næsten mere bange for hende end Demetri. Hvilket Fie ikke længere så nogen grund til. Fie betragtede hende lidt, og smilede lidt. "Det er rart at tale med dig"sagde hun, og smilede. Fies liv havde været et stort rod på det seneste og hun kunne da overhovedet ikke snakke med Demetri, han blev bare sur på hende.

"HVorfor han slog ham ihjel?"sprugte hun og hviste ikke helt hvad
hun spurgte hvorfor til, "Hmhm...."sagde hun da Fie sagde det var
dejligt at snakke med hende, "Tja i lige måde Fie" sagde hun og
skævede over til hende med sine øjne der lavede svage små gnister
angående det at hendes bror hadede Fie svarede hun ikke på,
men intet var sikkert med Demetri, for han var noget for sig selv,
det hviste alle og enhver, tænkte hun og hviste at hun havde rart.

Fie så på hende, og nikkede. "Ja, hvorfor slog han ham ihjel?"spurgte hun, og var stadig forvirret. Hun så lidt ned, og bed sig i læben. Et smil kom dog frem da Hun sagde i lige måde.
Fie havde mistet sin bror da hunvar menneske. Eller det mente hun, hun vidste det ikke med sikkerhed på nogen måde. Men hun var dog stadig rystet over at man kunne slå sin egen bror ihjel, Det var for hende som en anden verden. Det gav simpelthed bare ikke mening!
Fie betragtede lidt Ribanalon, og kunne ikke lade hver med at prøve at sammenligne hende og Demetri lidt. De var jo trods alt søskende. "Hvad har du lavet i så lang tid?"spurgte hun henkastet. Det var et lidt underligt spørgsmål, efter som Fie ikke havde set hende særlig tit i sit liv som vampyr.

"Cortez og Demetri har aldrig kunne lide hinanden, en dag gik det galt fordi
at Cortez kom ind på noget Demetri ikke kunne tilgive ham for" hun blev stille
og lignte en der fik et flash back, men rettede hurtigt øjnene tilbage på Fie,
"Men det er en sag som hun angår Demetri, hvis ud kæler for ham kan det være
du får han til at snakke, det har altid fået ham til at løsne lidt op" sagde hun og
tænkte helt tilbage på dengang de var mennesker, hvor de som små havde skændes
og Demetri var meget ked eller vred der havde deres mor altid nusset om Demetri
for at få ham til at falde til ro og det samme havde hans hustrue gjort, dog var det
noget helt andet at se Katrina gører det da, Demetri blev som en lille dreng,
ikke sexualt men at se andre gører ham rolig var helt overvældene, men det
var også kun meget sjældent man oplevede at det kom så langt ud at Katrina
måtte tryste ham eller berolige ham foran folk.
Hun smiltesvagt over mindet af sand kærlighed hos Demetri. Ribanalon hviste
hvad hun skulle sige om sin bror og hvad hun ikke skulle.
Hun vendte nu videre til det andet sprøgsmål om hvad hun havde lavet.
"Tja....jeg har været i byerne og levet livet ved mænd" heller ikke denne
gang sexualt ment for inden de nåede til det ´punkt havde Ribanalon allerede
slået dem ihjel.

Fie så på hende og lyttede til hende helt stille. Hun bed sig i læben, og grinede lidt da hun sagde det med at kæle lidt for Demetri. "Det vidste jeg godt"sagde hun, og smilede lidt over det. Fie bed sig i læben, og så på Ribanalon. Hun var ikke sikker på at hun kunne få ham til at tale om sin bror. det kunne ligne ham at slå væk fra emnet.
Fie så på hende da hun svarede på det andet spørgsmål. "Aha"lød det stille fra hende imens hun nikkede. "Det er da godt at vide at det ikke er alles liv der er et stort kaos"sagde hun stille, og smilede lidt imens hun så op på de blinkende stjerner, som stod meet klart på himlen. Fie stak hænderne i lommerne på sine jeans, og så stadig mod stjernerne.

HUn kiggede på Fie, "Mit så kaldte liv er kaos" sagde hun og blev
ved med at stirre på Fie imens de gik, Fie skulle ikke tro det at
have med hankøns mennesker var en let ting, det burde hun faktisk
selv vide, vampyr var i det mindste lidt romantiske, menneske mænd
skulle man lede længe efter hvis de var romantiske, de havde en tendæns
til at tro at de var åh selv seje og fantastiske, men når de så så Ribanalon's
virkelige jeg var de som biller der var bange for at blive mast af en stor
hånd eller sådan noget i den retning.

Fie så på hende, og bed sig i læben. "Er det?"lød detstille fra hende. Det havde hun ikke troet da Ribanalon virkede som om hun altid have alt under kontrol. Hvilket var en helt igennem umulig op gave for Fie. Hun kendte også selv alt for godt til det med mænd, men hun havde efterhånden opgivet dem, da hun kun fik problemer hver gang hun var sammen med en af dem, altså ikke sexualt. Fie så på Ribanalon, og smilede lidt.
Fie gik hen og satte sig på vippen, og så hen på Ribanalon. "Er det kun mig der aldrig rigtigt har fundet vipper sjove?"spurgte, og skar ansigt af sit underlige spørgsmål.

"Hm.....vipper har jeg aldrig rigtig prøvet" sagde hun og gik over i den
anden ende af vippen men satte sig ikke, kiggede bare på den, hun svarede¨
dog ikke på Fie's sprøgsmål om hendes liv virkelig var kaos, hun kigggede
fra vippen og over på Fie, "Ved du hvor Demetri er" sprugte hun og så
nærmest neutralt på hende, hun skulle snakke med ham o nogen ting,
men hun visteikke hvor han boede da hun ikke regende han havde bopæl
og ellers vistehun heller ikke hvor han gik osv... derved hvistehun at Fie
var en af Demetri's vampyrer og muligvis hviste hvor han var henne eller boede
henne.

Fie så på hende, og rystede på hovedet. "De er heller ikke sjove"sagde hun bare stille, og så på vippen. Hun blev løftet lidt op så der nu var lige vægt over vippen. Fie så på hende, og smilede lidt over hendes spørgsmål. "Ja, han bor hos mig i øjeblikket"sagde hun og smilede lidt. "Vi kan tage hjem til mig og se om han er hjemme? Eller?"spurgte hun, og så på Ribanalon. Hun gik ikke ud fra at Ribanalon spurgte for sjov om hvor han var henne. hunville ham sikkert noget? Fie så lidt hen mod udgangen fra legepladsen imens hun bed sig i læben. Fie vidste at der var rimlig god chance for at han ikke var hjemme, men alligevel, man havde vel lov til at være heldig?

"Tja...så er sprøgsmålet om han vil have at jeg ved hvor han bor"
hun blev dog noget overrasked over at han boede hos Fie, han var
ikke typen der havde et bestemt sted at være ved, hun kiggede
over på legeplads døren ud til fortorvet, "Vi kan prøve at se o han er
der?" sprugte hun og kiggede tilbage på Fie. Ribanalon begyndte
at smile lumsk og lignte nærmest en menneskelig krokedile med
det ansigt hun lavede, et smilende koldt ansigt, men det forsvandt
lige så hurtigt som det var kommet, "Skal vi Fie?" sprugte hun og
lignte igen den skønhed hendes ydre bar på.