Børn og gynger.. En farlig kombination! - Thallium.

Tid: Omkring middag.
Vejr: Solskin - HERLIGT! :D
Sted: Legepladsen, overaskende nok.
Omgivelser: En masse børnehavebørn.
_________________________________|

Jane så ned på den lille pige som vist nok hed Julia. Hun sad nede på jorden, hun græd, og hun havde en hudafskrabning på sit knæ. Jane bukkede sig ned til hende, og så på hende med bekymrede øjne.
"Er du okay? Hvad skete der?" spurgte hun og rodede efter nogle servietter i sin lomme. Hun ville sparke den lille barnenumse som havde skubbet til lille Julia. Hun var altid så sød. Hun havde engang tegnet en tegning til hende... Nuttet!
Grunden til at Jane overhovedet var på legepladsen var, at hun havde fået et deltidsjob som pædagog i en børnehave. Hun elskede børn.

Thallium sad på en gynge og gyngede lidt for sig selv mens han tænkte på en person han lige havde lært at kende...
Thallium sprang op da han hørte barnegråd og gik hen imod barnet, men da han var omkring to meter fra barnet var der en anden der satte sig for at trøste det.
Thallium vendte sig om for at gå tilbage til sin gynge, men det barn der havde skubbet den lille pige, havde snuppet hans gynge, venlig som Thallium var, så gjorde han ingenting og satte sig bare over på en bænk og kiggede på skyerne, Thallium havde en pose bolcher i lommen, og besluttede sig for at tage et, bare for at have noget at gumle i.

"Marcus skubbede mig!" hylede hun, og pegede over på den lille dreng som havde taget Thalliums gynge. Jane fandt et plaster frem fra sin lomme, og puttede det forsigtigt på Julias lille knæ.
"Marcus!" Hun rejste sig op, og tog fat i drengens ærme. Blidt, men bestemt. "Sig undskyld til Julia." Hun lænede sig op af gyngestativet og så på ham, med mørke øjne. "Kom så. Jeg venter."
Så opdagede hun drengen som sad på en bænk, og så op i himlen. Hun fik lyst til at sige noget til ham, men først skulle hun snakke med børnene.

Thallium lænede sig en smule tilbage, han havde en hvid skjorte på og et par almindelige jeans og så nogen mørke sko.
Thallium smilede til den lille pige der råbte og pegede på drengen, som Thallium havde hørt, hed Marcus, man fandt ud af meget bare ved at lytte.
Thallium smilede til den ældre pige, da hun smilede til ham, og nikkede til hende som en hilsen.
Thallium kiggede ned i jorden og gumlede videre på sit bolche.

Det var tydeligt at Marcus ikke var interesseret i at sige undskyld til Julia, måske fordi hun var en pige. Jane var ikke født med tankelæserevnen, desværre. Den kunne være nyttig, men sikkert også en forbandelse.
"Marcus. Sidste chance." Drengen lænede sig frem imod pigen, på en ret genert måde. "Undskyld." hviskede han.
Et ondskabsfuldt smil bredte sig over Janes læber. "Kram hinanden." Marcus så op på hende, med store, overaskede øjne. Det var tydeligt at han ikke havde lyst til det. Julia smilede til ham, og rejste sig. Hun gjorde det hurtigt og smertefuldt, og de var allerede på vej ud for at lege igen.
Jane dumpede ned på bænken ved siden af drengen, og lænede sig tilbage imod ryglænet.

Thallium smilede til de små børn der krammede hinanden og fik helt lyst til at le, de var så søde syntes han.
Thallium tog et bolche mere i munden og så den ældre pige nærme sig ham... Troede hun han var pædofil og ville smide ham væk eller noget?
Nope.. Hun gjorde ingenting, hun satte sig bare lige ved siden af ham og kiggede på børnene der legede.
Thallium holdt øje med de to børn der lige havde været uvenner, som legede så pænt sammen nu.

hun lagde hovedet på skrå, og lagde mærket til hvordan drengen så på dem. "Er de ikke bare søde?" Hun kunne hverken skjule glæde eller omsorgen i sin stemme. Måske var de kun hendes job, men hun elskede dem. Hun elskede børn.
Hun pillede ved en løs tråd i sit ærme, og spekulerede på om hun skulle lave et kryds på hånden, så hun kunne huske at klippe den af, inden den ødelagde hendes tøj.

"Jo... Jeg elsker at se små børn lege... Det minder mig om da jeg var lille og kunne lege hele tiden... Jeg legede dog ikke så meget på legepladsen, jeg ville hellere rende alene rundt i skoven og lege." Thallium undgik at fortælle at han var elver og faktisk havde haft boet i en skov i meget af sit liv, og derfor fungerede ret godt med en bue, eller en kniv, det havde været en stor del af legen.
Thallium kiggede på hende og så hun pillede ved en tråd.
Thallium stak en hånd i lommen og fandt en lommekniv frem, der også havde neglesaks, denne kunne sikkert også bruges til at klippe tråden væk.
"Vil du låne den?" spurgte Thallium og rakte lommekniven over mod pigen.

"Jeg kunne også godt lide at lege i skoven." sagde hun med et smil. En til tilfælles. Men det var der vel enlig mange som godt kunne, ikk? "Jeg kan også stadig godt lide at være ude i skoven. Især om efteråret. Så er det så smukt. Jeg kan også godt lide sne, men hvis det har været der for længe, så bliver jeg altså træt af sjappet!" Hun stoppede sin rablende monolog med et fnis.
Hun rakte hånden frem og tog imod lommekniven. "Mange tak." Hun sendte ham et taknemmeligt smil, og så knipsede hun erfarent negleklipperen ud og klippede snoren af. Så langt, så godt. Hun kastede et blik ud på børnene, for at være sikker på at der ikke skete noget.