Dance in the raining mind - Aliena

Dato: 18. januar
Årstid: Vinter
Sted: The Reggie Club
Tid: 20.07
Omgivelser: Dansende folk stimler sammen på det glatte dansegulv, og de blinkende lys gør normale mennesker forvirrede. Folk drikker, danser, køber flere drinks, og kaster op overalt i de store lokale.

Crystal glattede den sorte kjole der smøg sig om hendes runde krop, og trak ubevidst ned i det bløde stof. Hun balancerede i stiletterne, selvom de ikke var mere end fem centimeter høje, men da gulvet under hende var glat af noget hun valgte ikke at lade gå gennem hendes hoved. Hun trykkede sig utilpas op af den ru væg, og lod en rystende hånd køre gennem hendes krøllede, ildrøde hår. Som hun stod dér klemt op af væggen, lignede hun en skræmt engel. Hendes hår, læber og kjole var det eneste på hende der ikke var næsten hvidt, men det virkede som var det meningen at hun skulle se sådan ud.
Men hun vidste selv at intet inden i hende var som en engels. Hvis hun havde været en engel, ville hun så have så mange liv på samvittigheden? Ville hun, for ikke så få timer siden, havde siddet med en neglefil, og omhyggeligt skrabet kød ud af de lange negle? Hun behøvede ikke mentalt svare på det spørgsmål for at vide at at det var et utroligt stort nej, der ville runge i hendes hoved.
Hun lukkede træt øjnene, og bandede indvendigt over hendes egen opfordring tidligere: 'Tag til en fest, det bliver sjovt. Du møder venner, alt bliver godt.' Klart, smukt Crystal. Godt tænkt...
Hun åbnede øjnene da ubehagelige minder væltede ind, og overrumplede hendes stakkels hjerne. Hun blinkede et par gange, og trippede nogle skridt til siden da et klistrende par maste sig forbi hende. Hun skar ansigt, og satte sig på en glat barstol, så hun næsten faldt ned af den høje stol. Hun rettede ryggen, og vendte sig imod baren. Hun skulle ikke have noget menneskedrikkelse. Hvis hun skulle have noget nu, så skulle det være i selvskab med friskt kød.
Hun åndede overrasket ud, da en tjener satte en drink på bordet foran hende, og sagde det var fra en eller anden. Hun smilede varmt til servitricen, inden hun, gnaskende på sit tyggegummi, forsatte videre. Crystal skubbede frastødt drinken væk, med tanken at der var alt muligt i, som hun ikke ville indtage. Men da hendes minder langsomt begyndte at krybe frem fra de stumpede kroge i hendes sind, så greb hun fat i drinken, og tog en stor slurk.
Hun skar ansigt da den bitre smag rullede ned af hendes gane, men da hendes smagsløg brændte op samtidig, så nippede hun en smule mere af den ulækkert udseende drink. En knude i hendes mave løsnede op, da det gik op for hende at hun ikke behøvede at tale med fremmede her. Hun stirrede tomt ud i luften, og nippede lidt mere til drinken. Hun ville aldrig være kommet her i første omgang, og nu hvor hun var her, var den eneste grund hun ikke allerede var smuttet, den aftale hun havde indgået med sig selv da hun trådte ind i caféen.
Du kun klare det. Bare bliv lidt længere. Hold ud. Du må smutte om en time. Hold ud.

Den kvalmende fornemmelse steg op i Alienas krop, så snart hun havde passeret indgangen og var trådt ind på The Reggie Club. De spinkle fingre glattede hurtigt og fornemt den midnatsblå kjole som stod perfekt til de blå øjne, og det røde hår var sat op i en kunstfærdig frisurer, dog så det stadig dækkede for de spidse ører. Hvad hun lavede her var noget hun selv var ved at blive i tvivl om. Hun kendte jo grunden til, at hun havde bevæget sig mod disse ukendte jorde, og for hvert skridt hun tog blev hun kun mere sikker i sin sag om, at hun ikke hørte til her. Benene rystede en smule under hende, da hun forsigtigt bevægede sig igennem lokalet, op imod baren. Ikke fordi hun kunne finde nogen som helst redning der, men der var der da bare nogenlunde roligt, eller det regnede hun ihvertfald med. Det skulle dog hurtigt vise sig, at hun tog grueligt fejl. Baren var næsten overfyldt med 'mennesker' og bartenderne stressede for at give alle de utilfredse kunder deres manglende drikkevarer.
Den kvalmende fornemmelse føltes endnu engang i hendes smukke elegante krop, da hun massede sig forbi en ung mand som tydeligt havde fået lidt for meget at drikke alt efter de blikke der blev sendt afsted mod hende og alle andre hunkønsvæsner i rummet for den sags skyld. Endnu engang søgte fingrene efter en fold i kjolen som de kunne glatte ud, men de fandt intet. Det sitrede svagt i de lange fingre, da de hungrede efter noget at tage sig til i denne tid.
Hun hørte ikke til her. Det var der ingen tvivl om. Hendes skikkelse virkede alt for fornem til at være på et sted som dette, men samtidig virkede hun utrolig dårlig tilpas. Hendes fingre søgte konstant efter en fold de kunne glatte ud, og hun blev vedmed at skæve forsigtigt rundt i lokalet. Samtidig skulle hun holde kvalmen, som stedet gav hende, i skak, og hun måtte indrømme, at hun slet ikke brød sig om at være her. Hun kæmpede sig helt op mod baren, imens hun gjorde det bedste for at undgå alt form for fysisk kontakt. Hurtigt fangede hendes trænede blik en tom stol ved siden af en kvinde. Med rettet ryg satte hun kursen mod stolen, som hun endte med at sætte sig forsigtigt i.
Hendes blik behøvede ikke engang at gennemsøge baren for at vide, hvad hun ville have. Det ville alligevel ikke gøre nogen forskel. Hun kunne ikke slippe sine sorger ved hjælp af alkoholens magt. Men hun kunne lide smagen. Bartenderen kom hurtigt med hendes drink, og hun nippede kort til den, inden han forsigtigt skævede mod sin sidemakker..