Det var en lørdag aaaften

Dato: 4. februar 2012
Årstid: Vinter
Sted: På dansegulvet ikke langt fra baren
Tid: 22:30
Omgivelser: Masser af dansende folk, høj musik og en gulv der næsten føles levende under folk

Gulvet gyngede nærmest under den massive vægt af de dansende, hvis hofter og arme bevægede sig i takt til den dunkende, gennemtrængende bas. Lugten af sved og for meget parfume er overdøvende, en svimlende blanding, der på nogen virker nærmest som et drug, og de mange tætmaste kroppe rokkede sammen i samhørighed, næsten som havde parrene allerede kastet sig over soveværelsets forlystelser.
Colt var en af de mange dansende, hendes hofte vrikkende og gyngene, armene og benene bevægende sig, mens hun skrålede med af lungers fulde kraft lige som flere andre. Sangen var en af de nye, der havde kørt meget i radioen, og bassen var pumpet op, så den passede til et diskotek. De røde slangekrøller havde deres egen dans fra toppen af hendes hoved, hendes make-up glitrede ned over hendes kinder og på hendes mund, mens lyset fra diskokuglen legede i sin egen dans med palietterne på hendes lille mavebluse med stropper. Hendes smalle talje svingede sig og snoede sig, så hun næsten slog knuder på sig selv, og hun var fortabt i dansen med et bredt smil på læberne, mens hun bevægede sig tilsyneladende uhæmmet af de meget stramme, mørkeblå jeans. Ej heller så stillethælene særligt hæmmende ud, selvom deres sorte bånd så ud til at gnave hende lidt i ankel, og de tunge ørenringe hoppede og glimtede i lyset på hver side af hendes hoved. Men alt dette var tabt for Colt i de dunkende, hypnotiserende rytmer, selv hendes dansepartner, en god ven gennem mange år, var uden for hendes opmærksomhed, som han dansede en halv meter fra hende med hånden mod hendes hofte. Sådan blev hun altid, når musikken først satte kog i hendes blod, og hun kunne fortabe sig i bevægelserne, der nærmest fikserede hendes sind og fjernede alle hendes bekymringer. Alting var godt, så længe musikken pumpede ud gennem højtalerne og adrenalinen løb gennem hendes årer.

Cherlyn der var ankommet til klubben, for godt en time siden, svang allerede rundt ude på dansegulvet. Hvorfor ikke og hvorfor lade være? Musikken var god, stemningen var høj og folk masede så meget, at man ikke kunne undgå at blive fanget af den rytmiske bevægelse der kørte gennem hele klubben. Hun bevægede hendes velformede hofter, i den løse nederdel der blafrede i den hede varme, men hurtigt blev skubbet tilbage mod hende, af alle de andre omkring hende. Hendes overkrop glinsede let, hver gang lysende eller andet ramte hendes mørke hud og glinsende smykker. Hendes sorte bh, med sølv nitter på dækkede ikke meget af hendes veltrænede figur. Oprindeligt hørte der en læderjakke med til sættet, men eftersom hun skulle danse, havde hun smidt den i heden. Hendes vilde hår flammede rundt, mens hendes hovede svingede i takten, til hendes eksotiske dans. Det var ikke meningen at tiltrække blikke, hvilket hun som altid gjorder med sine udfordrende væremåde, eftersom hun bare ville more sig nu. Hun så sig omkring, og var lige ved at få en andens hår i hovedet. Men det blev man vant til efter alt det her. Hun smilede for sig selv, og skrålede med på nummeret det blev spillet nu.

Colt var helt væk i hendes egen lille verden, og stødte næsten ind i en anden rødtop, der dansede på en mere udfordrende måde. Hun opdagede det lige i tide og smilede til Cherlyn let undskyldnede uden at stoppe sine bevægelser.
Nu da hun var bevidst om dne anden kvinde, kunne hun ikke lade være med kort at betragte hendes dans, der var meget anderledes end de andre herinde - hvoraf mange af dem slet ikke kunne danse og bare stod akavet og rokkede frem og tilbag,e mens de forsøgte at kopiere sig til en stil - og selvom Colt havde en meget personlig stil, var den for intet at regne mod Cherlyns.
"Awesome dance!" råbte hun over larmen af de andre uden at vide om hun hørte hende. Hun smilede bare bredt og blev så overrasket, da hendes partner svingede hende rundt en gang for at fange hendes opmærksomhed igen. Hun grinede bare til ham. Hendes hud glinsede let af sved, men hun var en af dem, der alligevel havde en god deodorant, så lugten fra hende var ikke slem.
Colt bemærkede den anden kvindes påklædning og smykker, som hun slev totalt manglede, før hun trak i en af sine lange krøllejensformede slangekrøller for at få den om bag sig igen. Hun havde brugt flere timer på at gøre sig klar til en aften i byen, og hele hendes vennegruppe var på gulvet lige nu.
Hendes nakke havde fået det meget bedre den sidste uge, og selvom den stadig var øm, kunne man ikke se på hende, og hun bevægede den smidigt på trods af det nylige piskesmæld. Hun var også glad for, de blå mærker var helet og det samme med såret i hendes pande, og hun lignede nu sig selv igen. Samme glade og muntre Colt som altid, måske det mere munter, fordi hun nu havde en, der ventede på hende derhjemme.

Cherlyn der ikke lagde ret meget i den andens hår, bemærkede dog godt at de nær var stødt sammen, og rødtoppen stoppede op med et lille smil. Hun vendte sig en smule mere mod hende, mens hun forblev dansende. Hun smilede let for sig selv, da hun lagde mærke til at hendes dans blev studeret. Det var hendes egen måde at danse på, og hun havde haft en del år til at lære den i. Som lille elskede hun at danse, men måden hun dansede på blev sjælendt accepteret dengang. Ikke ligesom nu, hvor alle bevægede sig på hver sin måde. Måske nogle lidt heftigere, end andre. Rødtoppen åbnede munden, og Cherlyn lænede hovedet en smule over mod hende for at lytte, eftersom musikken var overdøvende høj. Hun fortsatte dog sin vilde dans, og grinede til hende gennem musikken. "Tak! Og lige over!" Selvom de havde forskellige måder, var den anden slet ikke værst til at danse. Da hun ville trække hovedet lidt tilbage igen, bemærkede Cherlyn en speciel duft, der skar gennem den overvældende mængde 'Stank' af deo, parfume og sved som hang i luften. Duften virkede velkendt, nærmest som havde hun oplevet den flere gange før. Mængden af andre dufte var dog for stor, til at hun kunne bedømme det. Hun dansede videre, som om intet var hænt, men nysgerigheden vandt. Hun måtte vide hvad det var. Hun dansede en smule nærmere rødtoppen. "Undskyld det fra før, lad mig byde på en drink?!" Hun råbte det og håbede bare, at den anden hørte hende. Høflighed var normalt ikke hende, men i denne sag, måtte hun ofre sig lidt.

Colt var glad for, hun hørte hende og glad for komplimenten. Skønt hendes dans var mere ordinær, havde den et strejf af særpræg over sig, som hun selv var meget glad for og havde udviklet gennem årene. Hendes måde at vrikke med hoften og bevæge benene på samme tid uden at se akavet ud var sjælden, og hun nød at være i stand til at gøre det efter alle disse års træning. Da hun blev budt en drik nikkede hun med et gredt grin og lænede sig tæt på sin dansepartner for at fortælle ham, hun lige smuttede lidt, og han nikkede og slap hende, og hun begyndte at gå op mod baren og regnede med, Cherlyn ville følge med.
Deroppe tog hun plads på den ene af to ledige stole ved siden af hinanden, og drejede sig rundt, så hun ville komme til at sidde med fronten mod Cherlyn, og hun betragtede hende med et muntert smil, mens hun rokkede stille frem og tilbage i takt til musikken uden at kunne lade være med at bevæge sig. Det kunne være lidt fedt faktisk at lære noget eksotisk, sensuelt dans og så dande for Segovax hjemme i stuen, tænkte hun og smilede bredere.

Cherlyn nikkede til hende, da Colt havde hørt hende. Hun ventede et øjeblik på at hun lige forlod sin dansepartner, og fulgte hende roligt da de gik op mod baren. Selv havde Cherlyn ingen præcis partner i aften, men hun havde allerede danset med et par stykker. Nogle bedre end andre. Hun satte sig på stolen ved siden af Colt, og lod hende svinge lidt rundt, mens hun pegede på to drinks på kortet og signalerede til bartenderen. Lidt erfaringen havde hun da, i den slags, og i megen larm. Hun vendte sig Colt, og svang sit ene glatte ben over det andet mens hun smilede til hende. Duften.. Var så tæt på at være der. "Navnet er Cherlyn for resten, og må man spørger om deres navn?" Hun foretrak at have navn på dem hun omgav sig med, og måske ville det virke fornærmende hvis hun hele tiden blev kaldt Rødtop. Hun tog roligt drinksene fra bartenderen da han kom med dem, og bad ham sætte det på hendes kort. Hun rakte Colt en af dem, og smilede over drinksene. Det var den såkaldte 'Surprise drink' hvor alt muligt var proppet i. Hun lænede sig lidt over mod hende, og holdte sin drink frem. "Skål for en fed fest!"

"Colt," svarede hun kort og tog imod drinken med et smil. Hun vidste det ikke, men var glad for ikke at blive tænkt på som en rødtop, selvom det var hvad, hun var. Det var nu altså rigtigt nok det bedste at have et navn på folk.
"Skål!" gentog hun med en lile latter og klinkede glasset sammen, før hun tog sugerøret i munden og tog en lang slurk. Den var bittersød med et strejf af friskhed over sig; ikke nogen dårlig kombination, og hun sukkede lydløst og smilede så igen til den anden kvinde.
"Kommer du her tit?" spurgte hun muntert bare for at sige noget og så kort ud over det levende gulv, hvor kroppene kastede sig frem og tilbage ligeglade med, der far faldet et par stykker fra.

Cherlyn nikkede til hende som en hilsen, og med et stort smil klikkede hun sit glas mod hendes. Hun førte sine læber hen til sugerøret, som hun hurtigt fandt, og tog en god slurk af den søde men friske drink, der bare fik hende til at live endnu mere op sammen med stemningen. "Jamen så godt at møde dem Colt!" Hun smilede endnu engang, da hun stillede sit glas på bardisken.
Hun så sig let omkring, da hun blev spurgt og studerede ganske let, de kroppe der stadig vred sig rundt på dansegulvet. Der var ikke mange væsner i aften, hvad hun kunne skue, men hvem ved? De kunne nemt blande sig, med alle de folk, og færten var svær at fange i luften. Hun vendte igen blikket mod Colt, og rystede let på hovedet. "Ikke lige præcis her, men det kunne da være man skulle overveje det med den stemning" Hendes hovede arbejde på højtryk, og da slog det hende. Lugten af ulv og gran. "Undskyld jeg spørger, men er det deres kæreste?" Hun nikkede mod partneren, som Colt havde danset med før. Hun måtte vide det. "Eller er i bare en speciel gruppe?" Hun prøvede ikk at blive for nærgående, og lyde naturlig.

"Godt at møde dig.. erh Dem," svarede hun og grinede og fulgte så hendes eksmpel og satte drinken.
"Ja her er skønt! De har den bedste musik og en fed stemning hver eneste gang," hun smilede bredt og vuggede lidt med hovedet i takt til musikken, før hun fulgte Cherlyns blik med et grin ud over dansegulvet.
"Ham!? Nej, det er bare en ven! Er her med en flok af dem. Min eh, kæreste er ikke så meget til vilde fester." Det var vel ikke helt forkert at kalde ham en kæreste, var det? Det var vel det, de var, selvom de ikke direkte havde talt om det på den måde.

Cherlyn grinede med hende, og smilede for sig selv da latteren aftog. Hun var ikke vant til at blive gjort opmærksom på hendes gammeldags tonefald, og da slet ikke at folk efterlignede det. Det var en vane hun havde, men det var trods alt sprogte hun havde snakket for 300 år siden. Det var ikke bare noget man skildte sig af med. Det og så hendes brittiske accent, der nok ikke lige var til at opfange herinde i støjen. "Helt bestemt!" Hun vuggede let med kroppen, mens hun så på hende da hun svarede. "Så beklager jeg meget, jeg ved ikke lige hvordan jeg fik den tanke ind i hovedet" Hun smilede undskyldende, og tog drinken op igen. "Hvordan er deres kæreste så?" Hun tog en slurk, mens hun roligt ventede på svar.

Colt drejede stolen let og lænede sig mod disken med albuerne oppe på den, mens hun så på Cherlyn.
"Det var nok måden, vi dansede på. Min fyr ville nok blive rimeligt jaloux, hvis han så det." Hun lo muntert og lyttede så til hendes spørgsmål, der bragte en svag rødme op i hendes kinder. "Han er helt fantastisk! Meget sød og betænksom, kunne aldrig drømme om at gøre mig noget, selvom han kan virke ret barsk på andre." Hun smilede kærligt ved tanken om ham og kom så tilbage til nuet.
"Hvad med dig, har du en kæreste?" Det var et lidt underligt emne at tage op, tænkte hun, men hvad pokker, af børn og fulde folk...

Cherlyn lænede sig mod disken, og lagde sin ene arm op på den. Hun ønskede ikke at snage, for ofte kedede folks liv hende sygt. Men Colt var spændende især fordi hun muligvis var ved at regne den ud. "Det var nok måden ja, men hvad pokker! Din fyr er her jo ikke som du sagde!" Hun grinede kort, inden hun drak en tår igen af sin drink. "En rigtigt skovmand måske?" Hendes spørgsmål fløj bare ud af hende, men det lød virkelig som 'ham'. Hun måtte bare være sikker. Cherlyn rystede på hovedet, så hendes hår kom til at ligne dansede ild her i mørket, med de mange lys. "Ingen kæreste her. Men det lever jeg ganske fint med" Hun smilede, og sagde sandheden. En kæreste ville for hende, bare gøre det hele meget sværerer.

Colt følte ikke, hun snagede, måske fordi hun havde fået lidt at drikke og var mere åben end hun normalt var. Men hun huskede dog, der var adskillige, der ledte efter ham for at slå ham ihjel, og hun vidste, hun måtte være forsigtig. Mere forsigtig end hun hidtil havde været.
"Præcis," sagde hun med et let grin. Ordet skovmand gjorde hende urolig, for hvordan kunne hun vide det? Hun besluttede sig for at omgåes sandheden og smilede bare som om intet var galt. "Det vil jeg nu ikke lige kalde ham. Han er galant, sidder nok ved min computer lige nu og keder sig, eller også ligger han foran fjernsynet og småslumrer som mænd nu gør, når de er alene." Det var såmænd sandt nok, for han var mere natur end skovmand, som hun forbandt med skovarbejder. Hun fastholdt stædigt sit smil og virkede upåvirket udadtil, mens hun samlede sin drink op og tog endnu en slurk af den.

Cherlyn lænede sig mere ind over bardisken, og tog glasset op. Hun studere kort væsken, mens hun snurrede den rundt i glasset inden hun bundede det, og stillede det fra sig igen. Hun slikkede resterne af læberne, og sørgede for at undgå de skarpe hjørnetænder der lurede inde bag den rolige facade. Utroligt at hun bare kunne smile til nogle, uden de bemærkede dem. Hvad alkohol ikke gjorder ved én. Hun grinede let, og vendte sig igen mod Colt. Hun lagde hovedet let på skrå, og så på hende med et venligt smil. "Sikker? Ud fra deres beskrivelse kunne han godt lyde sådan" Cherlyn kunne intet ellers fornemme på hende, og lod ellers bare smilet blive. Men efter de sad tæt igen, var hun sikker. Segovax fært var på hende. Sødt, en lille kæreste. Det nævnede han ikke noget om sidst, men det ragede selvfølgelig ikke hende.

Colt var ikke nær så hurtig med sin drink og var kun halvvejs, men hun tog et sip mere, et godt langt et, før hun igen så på Cherlyn en smule forvirret.
"Ud fra min beskrivelse? Sød og betænksom? Så er der godt nok mange skovmænd i verden!" lo hun muntert, men var en smule urolig indvendigt. Var dette en anden varulv? En der kunne.. lugte noget? Vidste noget? Hun kendte intet til dæmoner, så for hende var tanken der end ikke. Kendte hun mon Segovax, og var hun på deres side eller ej? Uroen bredt sig yderligere, og hun begyndte at være lidt utilpas, selvom hun udadtil bestræbte sig på ikke at vise noget. Hun fastholdt sit smil og rolige blik mod hende.

Cherlyn så roligt mod hende, mens hun nippede til sin drink. Hele tiden sørgede hun for at smile venligt til hende, så hun ikke pludsligt blev urolig. Selvom det kunne svagt mærkes sådan, gennem Colts rolige facade.
"Det var nok mere deres; 'Han kan virke barsk på andre, men sød og betænksom'. Det minder mig sådan om en hårdtarbejdene skovmand med en brysk attitude. Men når han kommer hjem til familien, løsnes det op og han er en kærlig bamsefar" Hun smilte roligt, og prøvede ikke lige at tænke for meget over det hele. Pigen var klart menneske. Men hvor meget hun anede om Sego, eller for den sags skyld Cherlyn anede hun ikke. Det med væsner var meget forskelligt for folk.

Hun kluklo ved hendes forklaring og så muntert på hende.
"Der er mange måder at være barsk på," sagde hun let undvigende, "og en bamsefar var nok det sidste, jeg ville kalde ham!" Hun lo lidt igen.
Der blev skiftet nummer, og en af hendes venner kom over og forsøgte at trække hende med ud at danse.
"Ej ikke lige nu, jeg sidder lige og snakker. Næste dans, okay?" Han nikkede med et flabet smil og forsvandt så igen, og hun vendte hovedet mod Cherlyn.
"Det må du undskylde, men normalt er jeg ikke til at rive fra dansegulvet når først jeg er her." Hun lo igen.

Cherlyn smilte så muntert hun kunne, og gav tegn til tjeneren om nogle nye drinks.
"Sandt nok" Nikkede hun, og holdte stadig hendes stemme rolig men dog fuld af liv. Hun ønskede ikke at skræmme hende, og det havde hun ingen grund til at gøre heller. Cherlyn var jo hverken ked eller vred over Segovax nye bekendtskab, tvært imod interesserede det hende utrolig meget. "Jae.. Måske er det en helt anden der er tale om" Hun trak let på skuldrene, og lod en smule som om hun havde opgivet. Men inderst fløj tanker rundt.
Hun så mod en der tydeligvis var hendes ven, der yderst gerne ville danse med hende. Hun afviste ham dog, og hun anså det som at Colt ikke var skræmt af hende.
"Det er skam helt okay, det var ikke fair af mig at rive dig væk fra vennerne" Hun tog fat om sit nye glas, og tog en lille tår. En ny drink, stod allerede klar til Colt.

Med en fejende bevægelse med hånden smilede Colt og tog så den gamle drink, som hun tømte, før hun tog dne nye i hånden og legede lidt med sugerøret.
"En helt anden? Så du har en speciel i tankerne altså," bemærkede hun roligt. Hun var ikke så fuld, hun ikke kunne tænke, om en dhun var lidt mindre skarp end normalt. Hun var temmelig urolig indeni, men var nødt til at vide besked. Kendte hun ham, og i så fald, hvordan? Var hun ude på at gøre ham noget? Hun ville ikke være i stand til at beskytte ham ret godt, og slet ikke hvis cherlyn også var en varulv, men hun kunne da gøre så meget, at hun ikke dumt kastede sig ud i en forklaring om ham.
"Det er fint nok," svarede hun til det sidste med et smil, "vi er her hele natten alligevel, så de overlever det nok." Hun smilede bredt og betragtede hende med en ro hun ikke følte.

Cherlyn sad og tyggede let på sugerøret, mens hun hørte på Colt. Hun forsøgte at undgå at bide hul i det, men de var svært. Hun tog det ud af munden, og holdte glasset med den ene hånd som hun lagde i sit skød.
"Jeg har aldrig hørt ham jeg har i tankerne, blive beskrevet før. Så det er ikke godt at vide. Jeg tænkte bare siden du lød sikker i din sag, var det måske en anden?" Hun vidste ikke rigtigt hvor meget hun skulle fortælle Colt, eller hvordan hun i det hele taget skulle tackle det her. Alkoholen påvirkede ikke Cher synderligt, så skulle det være i meget store doser af kraftigt alkohol. Det her var som et lille sukkersus. Segovax blev nok en del sværere at finde, især eftersom de nok kunne være flyttet sammen. Et telt som sidst, var nok ikke det hun foretrak. Cherlyn grinte let, og skævede let til de andre. "Det er jo ikke sikkert at i holder hele natten. Især ikke, hvis der er for lidt alkohol" Hun smilede venligt til hende, med øjne der havde antaget et svagt mørkt skær. Når hendes persnoligheder spaltede, var hun usikker over det mindste.

Hun var blevet rimeligt nysgerrig.
"Hvad hedder ham, du har i tankerne?" spurgte hun direkte. Det virkede ikke forkert at spørge, gjorde det? Hun var lidt i tvivl, men hun var nødt til at vide det. Var der tale om Segovax, og hvordan kendte pigen fra baren, denne Cherlyn, hendes Segovax, hvis det var? En lille knude samlede sig i hendes mave, og hun havde ikke lyst til at drikke mere, før hun havde fået et svar.
"Vi plejer at holde hele natten, og det er nu ikke alkohollen, vi kommer her for, men dansen." Hun smilede lettere anstrengt, da spørgsmålet stadgi huserede hendes hoved.

Cherlyn kunne godt fornemme på hende, at hun var ved at blive et vrag over alle de 'gåder' hun kom med. Hun nød at trække den lidt længere, og førte langsomt glasset op, og tog en god lang tår, før hun elegant stillede glasset på bordet igen. "Hm.. Hvad var det nu han hed?.." Hun prikkede sig tænksomt på hagen, med en lang og utroligt spids negl. Hvis man ikke vidste bedere, ville man tro det var en klo, hvilket det præcis var. "Åh jo!" Hun fjernede neglen, og smilede til hende. "Sego.. Vax.." Hun udtalte ordet langtrukkent og tydeligt, med et smil på læben. Allerede efter nu, kunne hun dømme at navnet ville slå hende lidt ud af kurs. Men det var ikke noget hun tog hensyn til nu. Hendes øjne var allerede næsten sorte. "At danse er også sjovt, så det forstår jeg godt" Hun nikkede smilende til hende, og bemærkede kun lige et anstregte smil.

Da hun nævnte hans navn, frøs hendes mave til is, og hun følte sig kold og varm på samme tid, mens hendes hjerte begyndte at slå lidt hurtigere. Der kunne kun være én med det navn, tænkte hun, og nu var det bare med at finde ud af på hvilken side, hun stod.
"Det var dog et.. et usædvanligt navn," sagde hun og forsøgte at virke roligere end hun var, mens hun stadig smilede. "Hvordan møder man en med så specielt et navn?" Hun håbede inderligt at få det svar, hun søgte nu, for hun ville snart ikke kunne holde sin lille løgn kørende; muligvis var hun allerede afsløret og blev blot leget med. Tanken gjorde hende urolig. Hvis denne kvinde var ude på at gøre Segovax ondt, kunne hun ikke tage hjem i aften! hun kunne ikke lede hende direkte til ham. Men hvordan ville Segovax tage et opkald om at hun sov hos en kammerat? Ikke videre godt, var hun sikker på, og hun ønskede ikke at han skulle komme farende i vild jalousi og begynde at flå ting og personer fra hinanden.

Cherlyn forholdte sig utroligt rolig, i forhold til hvordan hun kunne fornemme panikken, og uvisheden brede sig hos Colt. Man behøvede ikke engang at være hvad hun var, for at regne det ud. Men hendes ekstra sanser hjalp da lidt. "Helt bestemt" Nikkede hun og smilede roligt. Colt hungrede efter svar, og det var da også klart, når den man elsker pludselig kender en eller anden fremmede person. "Ligesom man så ofte møder folk med normale navne.. Ved et tilfælde!" Hun grinede let, og skubbede hendes sugerør rundt i drinken, der allerede var halvt tom. Hun var ikke sikker på om Colt vidste om hende, eller hvad hun troede. Men efter det hele at dømme, havde Segovax ikke sagt en lyd. Forståeligt nok. "Virker det da bekendt, siden de pludselig blev så ivrig med spørgsmålene?" Hun så udfordrende på hende, med et lettere hævet øjenbryn, men smilede stadig til hende.

Hun smilede og legede lidt med sugerøret. Hun havde ingen ide om hvilket forhold der bestod mellem de to, men hun frygtede det værste; at hun havde mødt en hunter, der var efter ham. At det i stedet var en tidligere elsker kunne ikke gøre tingene meget bedre, men hun ville stadig være lettet.
"True," sagde hun, "JEg ved ikke hvorfor jeg troede, det ville være så meget anderledes bare på grund af et navn." Hun smilede og lo lidt og hørte så det næste spørgsmål, der igen fik hendes hjerte til at gallopere.
"næh ikke som sådan," sagde hun så roligt, hun kunne, "Bare for nysgerrighedens skyld - jeg er et meget nysgerrigt menneske ...! Er han en du kender godt da, siden du er så interesseret i at vide om jeg tilfældigvis skulle have kendt ham? En ven muligvis?" Mere direkte turde hun ikke spørge. Hun anede ikke hvad, hun sad overfor, men som sagt frygtede hun det værste. Kvinden kunne bestemt godt se farlig ud, og for alt Colt vidste, kunne hun være det. Ikke blot for Segovax, men også for hende selv. Hun var nødt til at vide mere, at være sikker i sin sag, før hun gjorde noget videre.