The life of a hunter. (Procella)

(sorry hvis det er for langt, gik lidt amok)

Tid: tidlig morgen.
Sted: lige ude for kirken.
Omgivelser: mange døde.

En sang lød igennem den næsten menneske eller rettere sagt væsen tomme domkirke.
"Time is on my side, yes it is"
Sådan lød sangen i uhyggelige toner, som rungede inden for kirkens store mure. Man kunne høre noget tungt blive slæbt hen af jorden og blodet lavede spor efter sig. Sangen blev gentaget i få minutters mellemrum, som give en myrekryb langt ned af ryggen. Det var en ung pige stemme, så fin og så ren. Hendes rødglødende øjne skinnede med stor tilfredsstillelse og lyst. Hun slikkede over sine læber med sin tvetunge og smagte den metalliske smag af blod. Hun lignede en lille skole pige. Hendes lange sorte hår gik i fletningerne, hun havde en sort skoleuniform med en hvid nederdel. Hun begyndte at bære alle lignene til midten af kirken lige ved alteret. Mange af menneskerne til gudstjenesten havde prøvet at flygte, men de fandt dem selv fanget. En var dog i live, en lille blond pige ikke mere end 5 sad som en forskrækket statue henne langs væggen. Dæmonen kiggede flere gange over på hende med et sulten blik, hun skulle være hendes dessert. Så stoppede dæmonen op og kiggede i en retning, som om hun kunne se igennem væggen. Hun fornemmede noget. Måske var det selskab? tænkte hun med et fedt stort smil, som blottede hendes kulsorte tænder.

Med en jægers lydløshed gik eller småløb Ancilla. Hun havde fået en lynbesked fra hendes hovedkontor om dette, fordi en stikker fra skoven havde set eller hørt dette blodbad i kirken. Hun var klædt i sort fra top til tå, solen skinnede, som om intet var hængt. Hun havde en gasmaske på for en sikkerhedsskyld, hendes sorte militær bukser og jakke lignede normalt tøj, men var inden under dækket af det man kaldte drageskin. Det var en let og fin sikkerhedsvest, men som kunne tåle alt i normalt kaliber. Plus den var belægget med sølv, så hvis nogen kløer fra f.eks en varulv flåede hendes militærjakke op, så ville den røre sølvet gemt under stoffet. Ancilla havde forberedt på det værste, og derfor var hendes hund også bag ved hende. Det var en stor hvid irsk ulvehund, en race blandt verdens højeste. Dens var lige op i vejret fordi den lyttede efter alt og var selv lydløs. Dens poter var dækket af meget specielle sko, hvor neglene var belægget med sølv og under poten var der et sammensat pentagram med kors, som ville skade mange forskellige væsner. Krølle var dens navn, men den havde også et sølvgebis med smedet pentagram og kors ude på. Så havde den en lille pille af vievands koncentrat, som sad fast på dens pote og som den kunne tygge, og hele dens salv ville blive vievand. I hånden havde Ancilla sine to desert eagles som var lavet af sølv og med tegn og symboler, så kun mennesker kunne røre den eller væsner med handsker på.
Murens kulde kunne Ancilla mærke ved hendes hals, da hun gik langs muren. Hun lavede et håndtegn så krølle skulle blive på sin plads. Så trådte hun ind foran indgangen og var lige ved at skyde før hun opdagede.

Dæmonen havde den lille pige i sine arme og kiggede med et tilfreds blik. Hendes menneskelige navn var samanta, men hun blev ellers kaldt for bloody mary. Pigen i hendes arme så skræmt, men et håb var i hendes øjne ved at se denne sort klædte kvinde. Så sagde Mary med en hvislende engelsk stemme med en tyk irsk accent.
"ya after me? Bloody hell, how did you even thought that ya could beat mea?"
Men så kunne Mary lugte noget, som ikke helt stemte overens med typiske dusørjæger. Kvinden foran hende var en varulv.
"Ya are a bloody werewolf, aint ya? that must be a joke? Do ya wan't this chiseler to die?"
Hun tog hænderne op imod halsen på pigen, hendes negle blev til lange kløer og hun skar lidt i pigens hud og hun begyndte at klynke.

Ancilla reagerede hurtigt og kastede hendes hjemmelavet håndgranat hen imod hende. Mary gloede dumt på den, hun kunne jo ikke dø af eksplosioner fra en håndgranat. Den landede lige foran Marys fødder, men det hun ikke vidste var, at den lavede en sky af vievandsdampe. Så den eksplodere og hvidt røg spredte sig hurtigt. Der lød et skrig fra dæmonen af, men også fra pigen. Ancilla lavede et fløjt, og hendes hund krølle tog hurtigt pillen og tyggede på den, mens den løb ind efter dæmonen. Ancilla var hurtigt bag efter, hun havde kun kugler som hun kaldte for allrounds kugler, men de ville fungere. Der var vievand i dem og den var lavet af tynd sølv menbran med kors og pentagram. Hun kom hurtigt forbi menneskepigen, men hendes hals var blevet skåret over. Pigen så op på Ancilla med øjne, som ikke forstod, hvorfor hun allerede skulle gå døden i møde. Hun sukkede og livet ebbede ud af hende. Ancilla så på den lille pige, som ramte hende i hjertet. Hun lukkede hende øjne og lavede et korstegn. Så bad hun en latinsk bøn i hovedet på sig selv, mens hun nu hurtigt gik videre. Hun måtte dræbe denne dæmon og den måtte helst gerne lide. Røgskyen var forsvundet og nu stod dæmonen op på sin ligbunke. Hendes vinger var foldet ud, hendes hale og hendes røde horn også.

"Ya can stille go away, and not get hurt?"
Sagde pigen med en lusket stemme, mens hendes hud, hals og lunger var blevet stor del forbrændt af vievandet. Men Mary opdagede ikke krølle, som kravlede op bag ved hende. Krølle var toptrænet, havde dræbt masser af væsner. Så den vidste præcist hvad den skulle gøre. Sølvtænder borede sig i kødet på Mary og hud og kød begyndte at brænde. mary skreg af overraskelse og de røg sammen ned af bunken. Krølle havde fat i struben og havde fået dæmonen nede ved jorden. Mary skulle lige til at gå amok med sine kløer, da hendes tanker blev helt tomme og det sidste hun så var de to desert eagles imod sin pande. Så blev alt sort for hende og den dæmoniske sjæl forsvandt for hendes krop.

Ancilla så veltilfreds på den døde krop, men før hun nåede at rose krølle. Så lød en melodi i hendes lomme, som ikke var et godt tegn. Hun tog telefonen og genkendte straks nummeret. Hun havde en fotografisk hukommelse, og kunne huske alt det der med tal og sådan noget. Minderne kom straks op af den unge kvinde ved navn Procella med de ravgyldne øjne. Hun tog straks telefonen og hørte efter den lagte besked. Hun sendte lige hurtigt selv sine egne koordinater, så de nemlig vidste, hvor hinanden er.

45 minutter senere brummede den sandfarvede volvo ned af den vintermørke vej. Procella havde kværnet godt op for sin AC. Fandens til ø. Fandens til vejr. Hvorfor skulle det altid være nattemørkt om vinteren? Man blev underlig i hovedet af det. Men alle de der freaks på øen syntes sikkert det var ganske fantastisk. Procella stod ud af bilen med papholderen i den ene hånd, og gav bildøren en solid hæl så den bankede i bag hende. Hun lagde kort hovedet på skrå imens hun betragtede omgivelserne

"Hrm..."

Rømmede hun sig tørt og begyndte at gå over mod kvinden i vintermørket og den tydelig lugt og lyd af hund.

"Jeg går ud fra at du stadig tager den med mælk og sukker?"

Hun rakte papholderen frem og bød kaffe

...eeew...someone needs a shower...his all messy...

Procella virrede let på hovedet og smilte en smule stift

"Hvis alting går galt kan du altid overveje en karriere som...alternativ anlægsgartner...jeg vil bare ikke forvente..hrm...priser for årets...noget...brug for en hånd?"

Det var ikke lige ønskescenariet at skulle stå op før fanden fik sko på for at graver...på den anden side var det en af de sure sider ved jobbet. En del af det af være hemmelig.

Ancilla hørte en motor spinde på afstand fra en bil, det kunne næsten ikke være andre end hende. Ancilla tog gasmasken af og holdte den stadigvæk i hånden, hendes hund sad lige så pænt ved siden af hende og ventede på, hvad de så skulle. Da bilen stoppede og en kvinde trådte ud af bilen, kunne Ancilla ikke lade vær med at smile. Hvor lang tids siden var det ikke, hun sidst havde set Procella? Omkring de 13 år? Det var lang tids siden, men alligevel syntes hun ikke at Procella havde forandret sig så meget endda. Hendes holdning var stadigvæk den sammen, dog havde hun fået en rigtig flot og kvinde dusørjæger krop siden sidst. Ancilla gik over imod Procella.
"Hvordan kunne du dog gætte rigtigt"
Hun tog imod kaffen, det var lige det hun havde brug for. Hun havde ikke sovet særlig meget i nat, og var blevet bragt vækket op.
"Ja som anlægsgartner ville man sikkert få en bedre løn."
Sagde Ancilla med et smil, men det var tydeligt at der var lidt en akavat spænding i luften. krølle sad og prøvede at opfange Procellas duft. Ancilla kunne ikke lade vær med at bemærke, at hendes hund syntes at være lidt forvirret. Som om han ikke kunne finde ud af hvilken race Procella er. Men det skubbede Ancilla straks til siden, selvom Procella altid har haft de sære øjne og lidt ekstra styrke gør da hende ikke til et væsen. Ancilla tog sin mobil op og skrev nogle koordinater.
"Heldigvis ved dette tilfælde som dette herinde i kirken, kan vi få professionelt hjælp. Et oprydningshold fra hovedkontoret kommer og få kirken til at være clean som en nyfødt baby igen"
Ancilla stod lidt og studerede Procella. Hvorfor har hun ringet efter så mange år? Det måtte være noget vigtigt.
"Når men lad mig så høre, siden du kommer her og forstyrre mit arbejde."
Sagde hun det sidste drillende.

"Call me a mindreader"

Smilede hun skævt, som kommentar til kaffe-tingen og begyndte så at grine lavmælt

"Det ville om ikke andet være en pokkers bedre sundhedsplan med i billedet, og fast udbetalingsdag. Hvis du finder sådan en arbejdsgiver så giv lige en heads up huh?"

Procella så ned på hunden. Smilet svandt en smule ind.

...he is a big boy...very big doogie...doggie-doggie...wolfdog...our dog...

"Dont growl cujo...kom og hils i stedet for...mig må du hellere blive vant til...jeg går ikke nogen steder lige foreløbigt"

Procella så opfordrende på hunden. Han måtte komme til hende. Hun gav ikke ved dørene. Hun brød blikket med hunden og så lidt ærgeligt op på Anc. Så sukkede hun dybt og lidt opgivende.

"Jeg er stødt på noget jeg ikke aner hvad er - og giv mig ikke den der hovsky snovski attitude..."

Brummede hun surt. More bark than bite. Men sådan var det som regel med hende.

Ancilla kunne ikke lade vær med trække på smilebåndet, da hun sagde med fast udbetalings dag.
"Roger that, men dog tror jeg at sådan nogle som os, ville kede os dødsygt som anlægsgartner ikk?"
Hun så ned på sin hund og den kiggede op på hende, og spurgte med sine øjne om den måtte gå hen og snuse til Procella. Ancilla lavede en drejende bevægelse imod Procella, og Krølle gik straks hen til Procella og snuste til hendes hånd.
"Ja det der er så min hund krølle, som er en speciel trænet dusørjæger hund."
Da Krølle snuste færdig satte den sig ved siden af Ancilla med tungen hængede ud af munden, som også blottede dens sølvtænder.

"I know me, jeg har ikke lige frem forandret mig og det sammen kan jeg se med dig."
Sagde Ancilla med et svagt smil. Så kørte Ancilla hænderne ind imod hinanden og sagde.
"Når men lad mig så høre om det du har stødt på af ukendt, en ny race eller?"
Ancilla så nysgerrigt på hende, der fandtes mange andre racer end bare elver, engler, varulve, vampyrer og dæmoner. Men de var tit meget mere sjældne. Eller nogle af de ældste racer, det mindede hende om hendes læremester, der dødede men fik dræbt en af de første lycans, altså en af de første varulve. Men hun sørgede ikke over ham, for han dødede sådan som han ønskede det.

Procella vendte hånden kort da den store hånd snuste til den, så hun kunne løbe fingrende gennem den stride let krøllede hår under dens kæbe

Good boy...my doggie...can we get a dog?

Procella rømmede sig og prøvede at lukke stemmen ude

"Erhm...Krølle? Det var vidst ikke opfindsomheden der trykkede den dag hva? Anyway..."

Hun sukkede og vred sig en smule. Hun hadede at føle sig dum, men hun var virkelig på bar bund her

"En ting...kvinde...tilsyneladende vampyr...får pludselig vinger...for at afrunde det med...og hold nu fast...at blive en forbandet stor baggårdskat"

Procella holdt hånden sigende op i hoftehøjde og slog så ud med hænderne

"For at være ærlig...jeg har aldrig set noget lignende...jeg ved ikke hvad fanden det var, eller hvordan jeg overhoved starter på at slå det ihjel...men jeg tager ikke herfra før det er gjort...det er...blevet personligt..."

Hun begyndte at knurre næsten uhørligt. Den tur i containeren, for derefter at lege en eller andens tygge-legetøj of the week, havde været mildest talt ydmygende

I want a mommy to clean my mess too. How can she affort that? Who is she working for?

Procella blinkede svagt med øjnene og lagde så hovedet let på skrå. Hm. Den havde hun ikke tænkt over. Hvem var det her cleaning-crew? Og hvordan pokker havde de spist kirken af med at være lukket af så tæt på morgenmesse? Var det logen? De kunne ikke være specielt begejstrede for svineriet. Men hva faen. De vidste jo at hun var her. Den blev sikkert tørret af på hende så.

Ancilla grinede lidt af hendes provokerende bemærkning, og tænkte for sig selv. Hun har ikke forandret sig det mindste.
"Nej, men det er et godt navn hvis man skal råbe det højt og det passer til ham"
Ancilla kløede ham bag ørerne, og hun behøvede jo ingengang bukke sig ned for at nå den store hund. Den nød at blive kløet bag øret.

Ancilla lyttede eftertænksomt til det hun sagde.
"Du siger altså en stor kat med vinger? Måske en ny form for lycans? Eller en shapesifter måske?"
Ancilla gennemrodede lige hendes hukommelse for de forskellige racer hun har læst om, og der kom det rime meget til nytte hendes fotografiske hukommelse. Hun huskede den egyptiske religion hun havde læst for lang tids siden. Ancilla så undrende på Procella.
"Det kan da ikke være en bastet? Jeg har ikke hørt noget eller læst nogle reporter om nogen har mødt dem, men en gang skal jo være den første?"

Ancilla mærkede noget vibrere i lommen og tog den op.
"Holdet kommer om 5 min, så kan vi gå. De skal nok sørge for at ingen kommer og ser den grimme og særdeles blodige episode derinde."
Ancilla blev mindet om den lille pige, der dødede. Hun var så ung, hvordan kan man gøre sådan noget imod en der er så ung?

(skal lige checke - er tråden på pause eller død? Bare sådan...rene linjer du ved *giver den som Caroline W*)

Ja jeg ved ikke om du har set den offentlige besked :-D men jeg holder en pause og kommer højst til at svare en til to emner, så du skal ikke lige forvente noget fra mig af i et stykke tid :-D

super - ville bare lige have det på plads

Oki goodie B-)