Freaking elfs..! (Creo+Nari)

Tid: 3. februar kl. 15.30
Sted: Lejlighedskompleks i Werclare
Vejr: Sne og hård frost
Omgivelser: Kort sort uld frakke og halstørklæde. Knælang tætsiddende boudeaux kjole i fløjl med åben ryg. Der bæres ingen bh og udskæringen er dyb, dog stilet og uden at være direkte vulgær. Fødderne er prydet af stiletter der er fæstnet med små sorte remme omkring den mælkehvide hud. Om halsen hænger en lang kæde hvori en patron hænger. Håret er løst, lettere uglet, og makeuppen mørk.


Stanken af beruset og svedigt menneske hang hende stadig tungt i næsen, det sad i tøjet og hun var svært utilfreds med ikke at kunne ryste denne knapt så lækre odeur af sig. Narcissa glædede sig usigeligt til at komme hjem i bad og få smidt tøjet. Egentligt burde hun jo elske den, men det var for hende lidt ligesom gammel ost var for nogle mennesker; ufattelig ildelugtene, men helt utrolig lækker at sætte tænderne i.

En bitter rynke gled over hendes næse ved tanken om nattens og morgenens begivenheder; han kone havde bestemt ikke været tilfreds, men eftersom dæmonen havde spillet ganske uskyldig og bebrejdet ham for diverse blå mærker, havde hustruen ladet sin harme gå ud over det sølle menneske. Det var altid smart at have et par blå mærker at trække på.

Lyden af de høje hæle imod brolægningen blev slynget tilbage imod hende, da hun gik hen mod døren til trappeopgangen. Havde hun været menneske, ville tøjet og det uglede hår tyde på en kvinde med tømmermænd - moralske eller fysiske - men Naricssa havde ingen. I hendes spinkle hånd dinglede en sort håndtaske ligegyldigt. Vinden rev i håret og kastede det omkring hendes skarpe ansigt i en ubarmhjertig kamp.

Med ét gik hun i stå. Den iskolde vind, der næsten skar én i lungerne, bar noget med sig. En duft... Dæmonen stoppede og snusede lydeligt ind. Gennem stanken af menneskesved fangede hun en flig af en en lugt.

Duften var genkendelig for hende, men utrolig svag. Næsten så svag at hun længe overvejede om det var noget hun bildte sig ind. De sidste par dage havde sulten taget hårdt på hende, og det var som om hun ikke altid længere styrede sit eget sind, indtryk eller sågar visse vitale magiske udladninger. Det var ikke helt så tilfredsstillende at jage som hun gjorde for tiden. Men så længe det holdt hende fra at lade sit ophav tage helt over, var det nok... men det var en stakket frist.

Hun rystede affærdigende på hovedet, og bevægede sig nærmere sin egen trappeopgang. Da hun passerede døren to numre før hendes, stoppede hun op igen og vendte sig om. Dér... den var der helt sikkert. Og den kom fra dén opgang! Hun var virkelig usikker på hvorfor den duft fangede hende sådan? Den var så svag... normalt var hendes næse da ikke så fintfølsom, var den? Der var et eller andet... trygt over duften? Noget genkendeligt, men samtidig mystisk og lettere faretruende. Det var som om hendes krop krævede at hun fangede den, genkendte den og drak den.

En midaldrende dame skridtede forbi hundæmonen med den mælkehvide hud, og låste sig ind. Narcissa så sit snit til at følge efter i et par små elegante løbetrin. Hun sendte damen et perlehvidt smil og gik efter hende op af trappen. Næsen, der for længst havde indprentet sig duften, førte hende til 2. sal.

Now what?

Af grunde hun ikke selv kunne forklare, og som alligevel ikke ville have givet hende nogen trøst overhovedet, løftede hendes hånd sig... bank, bank, bank.

What the fuck are you doing girl???

Men, nu var det jo for sent? Der var jo banket! Det var nysgerrigheden der talte. Og så dén del af hende der blevet draget imod duftens kilde, som en myg til en flamme. Narcissa snuste ind igen og smagte på luften. Jo, den kom helt sikkert derinde fra. Men... det gav ingen mening. Hun kunne slet ikke genkalde sig hvad det skulle være, bare at det var noget... noget hun havde oplevet før. Og der var noget tiltrækkende og... rart over det. Rart? Det var sgu da lige godt...

Der gik nogle få sekunder, uden lyd, uden bevægelse, gangen lå stille og øde hen. Så blev håndtaget trukket ned. Langsomt svingede døren bagud. Der var ingen der holdt fast i døren, der var kun en næsten ubrydelig mur af mørke der strømmede Narcissa i møde. Der kom en svag lyd af knirkende træ fra den lille, etværelses lejlighed.

Da døren svingede noget mere op kom et enkelt vindue til syne, et vindue der oplyste den ene ende af det næsten tomme lokale med fuldmånens sølvskær. Det mest gennemtrængende var et par tunge læderstøvler, der stod sorte imod månelyset. Resten af manden der sad i lænestolen var kun en silhuet, en silhuet af en mand med en lang læderfrakke og en bredskygget læderhat. Det eneste andet der lyste var de grønne øjne, der syntes at brænde med en kraft der ikke var af denne verden. Hans fødder hvilede på et lille, rundt sofabord af halvråddent træ. Månelyset skindede i et sæt hvide tænder, der var spændt op i et skævt smil, der gav siluheten et udtryk af en trickster fra græsk mythologi.

"Ah, miss Narcissa. Glad you chose to awsner to my... Invitation. Please, come in, make yourself at home. We have much to discuss."

En hånd med lange, slanke fingre blev slået ud i en velkommende gestus, og en magnetisk tiltrækning til rummet begyndte at sive ud igennem døren som damp ud af en gryde i kog.

Hendes blik gled først hen over gulvet, for til sidst at glide over silhuetten i lænestolen, der tilsyneladende var det eneste møbel i lokalet. Alle alarmklokker ringede i hende, men alligevel var det som om hendes krop skreg efter at følge duften, at efterkomme dens krav.

"And who might you be?"

Narcissa lod et skeptisk blik glide rundt i dørkarmen inden hun lod et slankt ben svinge indenfor før resten af hendes krop fulgte. At rummet var henlagt i mørke gav hende en sær trøstende fornemmelse i kroppen, og dræbte en lille flig af hendes agtsomhed - ikke meget, men nok til at hun overhovedet nærmede sig skikkelsen.

Som et rovdyr der lurer på en potentiel fjende bevægede hun sig nærmere og stoppede få meter fra stolen. Hun lod en hånd køre igennem det mørke hår, og tæmmede det bag sin ene skulder.

"You know my name? I'm sorry, if I had known I was visiting a fan, I would have brought an autograph."

Et skælmsk smil strak de blege læber og det sorte blik spillede imod de grønne øjne under hatteskyggen. Selvom hun vidste at hun ikke anede hvem - eller hvad - hun havde med at gøre, morede situationen hende kosteligt. Det undrede hende grusomt hvorfor denne duft var hende så velkendt, og det undrede hende ligeså meget hvorfor denne fremmede mand var interesseret i hende, og sågar kendte hendes navn.

"Things to discuss you say? Would you be so kind to enlighten me, I hate talking nonsense, and I'm afraid unknown topics have a habbit to get me to do so."

Narcissa, der stod midt på gulvet i det lille lokale, førte vægten over på sit ene ben, skød hoften ud og hvilede sin ene arm dér. Den anden hang langs hendes side og i dens mælkehvide hånddinglede den lille håndtaske.

This smell... It is familiar... from where?

Smilet på mandens ansigt blev en halv centimeter bredere idet hans støvler ramte gulvet og han rettede fronten imod hende.

"Oh, where are my manners? Alow me to introduce myself."

Med en langsom bevægelse trak siluhetten en flad hånd igennem luften i en halvcirkel. Bag ved Narcissa smækkede døren i som om der var gennemtræk igennem lokalet, men der var ingen brise, ikke så meget som et lille vindstød var der i bygningen. Døren gled nærmest bare i af sig selv, og de to personer var nu i lokalet i totalt mørke.

Shiluetten rejste sig roligt, og med et klik var der pludseligt lys i rummet. Foran hende stod en høj, slank mand med en sort treanchcoat og en sort, bredskygget hat. Hans hud var solbrændt, den havde næsten farve som kastanjer. Hans øjne var mandelformede og dybt grønne, og som før syntes de at lyse op med et næsten magisk skær. Hans øre var lange, næsten 10 centimeter, og spidsede ud ved enden i en tynd spids. Ved spidsen af det højre øre hang 2 sølvringe, forbundet af en lille, fin sølvkæde.

"Creo Stardust is the name, hunting demons and vampires is my game. Do not worry for you life though, I havent come to fight today."

Han to et skridt frem imod hende og slog armene ud.

"Todays topic is a whole different story. We have a common familiar..." Hans blik blev en tand mørkere, selvom smilet stadigvæk var på hans læber. "The Wicked Truth."

Dæmonens sorte blik hvilede roligt imod mandens grønne øjne, selvom hun var meget bevidst om at døren blev lukket bag hende. Hun havde taget de forholdregler der skulle tages, og godt nok var hun ikke ligefrem klædt til kamp, men som dæmon havde hun stort set alle sine ynglingsvåben indlejret uden huden.

Narcissa rørte sig ikke en millimeter da døren gled i, men da lyset pludseligt afslørede mandens ører og øjne, gik erkendelsen op for hende og hun trådte uvilligt et skridt tilbage.

Elf... he's a freaking elf... what the fuck... elf???

Hendes læber var skilt i et stort smil der, på grund af sin venlige fremtoning, bar en vild kontrast til de syleskarpe tænder, der i løbet af et sekund havde fået sin naturlige form. De sorte øjne glimtede faretruende imod ham med et blik så fyldt med forbandelser af det skar sig igennem den tynde luft.

"Elf..."

Hun nærmest spyttede ordet ud som var det en fornærmelse i sig selv. Narcissa havde genkendt duften i samme øjeblik hun havde opdaget hans race. Den samme duft der havde hængt omkring den unge mand. Den elver der nu var død... voldtaget og dræbt under hendes raseri.

Uden Narcissas vidende var der noget i hendes liv der havde reageret på duften, den velkendte og på ingen måde fremmede duft af elver.

Hun tiltede hovedet ved ved hans næste ord.

"Not to fight, huh?"

Det gav mening. Hvorfor skulle han være hér midt i en beboet bygning hvis han virkelig var kommet for at kæmpe? Men for Narcissa var det kun en simpel trøst, tidligere situationer og uheldige hændelser havde bevist hende at væsner alle havde gaver. Nogle af disse gaver var mere eller mindre brugbare og hun havde før oplevet at stå ét sted det ene øjeblik, for pludselig at befinde sig et andet sted det næste.

Hun lod begge arme hænge slapt ned langs sine sider. Det korte splitsekund han pausede, inden han udtalte deres fælles bekendtes navn, brugte Narcissa på at forberede sit ydre.

Do not let him see any reaction!

Det lykkedes hende... næsten. Ikke en eneste muskel rørte sig i hendes ansigt, og hendes krop stod rolig, som en statue skåret af sten. Dog opdagede hun hvordan hendes negle langsomt, men sikkert, ændrede form til lange spidser der ville kunne kradse ethvert stykke kød til blods med den blideste berøring.

Det føltes som om de grønne øjne borede sig ind i hende, farven, den lille flig af magi der lå i blikket, mindede hende alt for grusomt om natten. Den nat hun havde tilbragt høj af elverblod. En bølge af utilpashed væltede igennem Narcissa og ganske kort flakkede hendes blik i et slørret udtryk.

"The Wicked Truth... what about it?"

Hun mærkede en bloddråbe glide ned over indersiden af hendes hånd dér hvor én af hendes negle havde boret sig ind i hendes håndflade. Blodet ramte taskens rem og blev stoppet dér før det nogensinde ramte gulvet.