Boring schoolday ! *Åben*

Vejr: Solrigt og varmt, skyfrit
Omgivelser: Elever og lærer som spassere rundt på gangene og ude i gården.
Årstid: Sommer
Tid: 11.40
Dato: 17 Juni 2011

Seth stod med hænderne i lommerne. Det var lige ringet til frikvater og han bedrog sig ud på gangen fyldt med de glade og snaksagelige elever. Han prøvede forgæves at komme forbi mængden af menneskerne men indså at det ville være forgæves.
Han skiftede retning og gik ned af trapperne som førte ned til kælderen.
Den mørke kælder som indebar myter og rygter om spøgelser og andre overnaturlige ting.
Men sådan noget var Seth ikke så meget indeni. Ikke at han ikke var overnaturlig, men spøgelser var dog ikke lige hans kop te. Han åbnede den store knirkende brændsikre metaldør, og begav sig ind i det mørke og lune kammer i kælderen.
Lyset tændte da døren smækkede igen. En gammel og blinkende lampe, som kunne gå ud når som helst.
Seth satte sig ned, med ryggen lænt op af væggen. Dejligt med lidt stilhed, dejligt med lidt alene tid.
Han fumlede i sin ene bukselomme og fandt sin kortholder frem hvori der lå en joint.
Han tog den op og tændte den mens han tog et hvæs. Skunk, det var nok noget af det han aldrig ville blive træt af.
Ihvertfald ikke før han blev immun overfor det.
Han tog endnu et hvæs og så rundt i lokalet. Gad vide om der overhovedet er nogen mennesker her, som ved at dette kammer stadig er åbent?. Tænkte han og tog endnu et hvæs af sin joint.

Rosa gik rundt på skolen og kiggede efter et sted hun kunne være i fred, men der var for mange mennesker omkring hende. Hun var ved at blive sindsyg af alle de mennekser, og at de skulle stå så tæt op af hinanden. Hun fand en ud vej og listede ned i kælderen så hun kunne få fred, og begyndte at endelig at blive rolig igen. Hun sukkede lettet da hun endelig var alene, og begyndte at gå rundt nede i kælderen. Hun fandt en dør som hun aldrig havde lagt mærke til før, og lagde nysgerrigt hovedet let på skrå så hendes lange lyse hår bevægede sig lidt. Hun åbende forsigtigt døren, og kiggede ind i rummet med sine nøddebrune øjene. Hun fik øje på en dreng som sad og røg skunk, og smilte forsigtigt til ham. "Heisa, jeg er vist ikke den eneste, som havde brug for at komme væk fra al den larm." Sagde hun smilende, og gik hen og satte sig op af en af væggene. Hun havde en sort kort top på, som gjorde så man kunne se hendes navle piercing med to blodrøde sten i, et par hullede jeans, et par sorte læder hansker, en sort læder jakke og et par højehæle med sølv farvede nitter på.

Seth så igennem røgen og gemte hurtigt jointen om bag mit ene lår, lidt diskret men han vidste nu godt at hans reaktion var for langsom. Hun havde set den. Han smilede imødekommende, et lidt falsk smil men stadig roligt. "Der er alt for mange mennesker" Sagde han lidt hæst og hostede en gang da han fik en kradsende fornemmelse i halsen efter skunken. "Jeg troede ikke der var nogen andre der kendte det her sted" Tilføj han og rømmede sig. Han rettede sig lidt op af væggen så han ikke sad så foroverbøjet. Han rettede lidt på den tætsiddende sorte tanktop med et billede af bamudatrekanten med et øje i midten. Et stirrende øje. Han havde sorte skinny jeans på og et par sorte og hvide allstars.
Han havde sitecut, sort hår med små røde leopardpletter der hvor hans hår var kortest i den ene side.
Han havde snakebite og bridge og et septum, alt sammen af sølv farvede titaniums smykker.
Han sukkede blidt og tog endnu et hiv. Så, så han på hende med hans skinnende blå øjne. Som jo var kontaktlinser. Det var noget han fandt interessant. Kontaktlinser, tøj og hårstyles.

Rosa kunne ikke lade vær med at grinene lidt, da han prøvede på at gemme sin joint. Hun smilte sødt til ham, "Det er oki, du behøver ikke at gemme den bare fordi jeg er her." Sagde hun grinene, og kiggede ham i øjene med et venligt blik. Hun tog en pakke smøger op af den ene lomme, og tog en af dem og begyndte at ryge lidt selv. "Jeg ryger nemlig selv, så det gør mig ikke noget." Tilføjede hun smilende, og betraktede ham i stilhed. Hun nikkede af det han sagde, "Jep alt for mange mennesker, og nej jeg kender også det her sted." Sagde hun stille, og kiggede rundt i rummet. Hun betraktede hans tøj og hans øjene, hun smilte lidt skævt af det. "Jeg kan godt lide din stil, og kontaktlinser." Sagde hun så han kunn høre det, og kiggede ned i gulvet. Rosa havde selv nogen piercinger, og gik for det meste med sort tøj og et på nitter eller sikkerheds nåle rundt omkring.

Seth så op på denne kvinde og smilede i flovhed, da han godt viste at han var lidt langsom når han var skæv. Han fik nogle små krampe tik i kroppen. Så han lidt sad og rystede med det ene ben og den ene arm. Men det var blot et tegn på at han var ved at blive skæv. Han tog endnu et hiv. Så nu begynder det sjove snart. Tænkte han og smilede. Han havde ikke røget sig skæv i så lang tid. Så han fik stadig den rus, hvor han sidder og griner af alt. Det var mere andre stoffer han har prøvet.
Han smilede til hende "Og jeg kan også lide din stil." Svarede han og fortsat smilede til hende. "Jeg hedder Seth" Tilføj han, og rakte hende, hans hånd i en venlig hilsen.

Hun kunne se at han blev lidt flov, og hendes smil blev straks større for hun synes det var sødt. Hun tog et hiv af sin smøg, og sukkede let da hun begyndte at blive mere rolig i kroppen. Nu var hun ikke så stresset, urolig og utryg, som hun plejede at være når hun ikke havde røget i et stykke tid. Hun blev altid mere afslappet, glad og mere fri i det når hun havde røget. Hun strakte sig så lang hun var, så man bedre kunne se hendes sølv farvede nalve piercing med to blodrøde sten i. Hendes lange lyse hår bevægede sig lidt, fordi et hang løst ned af hendes ryg og skuldre. Hun betraktede hans små krampe træk og veidste godt hvad det betød, men blev stadig lidt bekymret for ham.
Hun nikkede taknemlig til ham, "Takker." Sagde hun grinene, og kiggede ham i øjene. Hun smilte sødt da han sagde hvad han hed, "Hyggeligt at møde dig Seth, jeg er Rosa." Svarede hun venligt og tog imod hans hånd, og klemte den let som en hilsen.

Seth smilede, han rystede i hånden og var nok lidt ydmyget over det. Hvad mon hun tænkte om ham. Han trak hånden til sig og smilede lidt falsk til hende " Hyggeligt at møde dig Rosa. Det er et pænt navn" Sagde han og så ned på sin joint. Hun tænker sikkert bare at jeg er en uønsket narkoman. Det gør alle nu om dage. Tænkte han og så lidt mere bedrøvet ud, men kun i kort tid indtil han tog endnu et hiv og indhalerede det stærke stof. Røgen spredte sig i rummet, mens han sad og lavede røg ringe ud af røgen.

Hun smilte sødt til ham, og kunne mærke han rystede let på sig. Hun lagde nysgerrigt hovedet let på skrå, da hun kunne mærke at hans humør ændrede sig prat.
*Hvad mon han tænker på?* Tænkte hun lidt for sig selv, og betraktede ham med sine blide nøddebrune øjene. Hun kunne med det samme høre på hans stemme, og se på hans stemme at det var falskt. Hun grinte stille over det og var slet ikke sur over det, for på en måde forstod hun ham godt. Hun havde selv røget sig skæv et par gange, så hun vidste hvordan han følte. "Det behøver ikke sige noget til mig, du kke mener Seth jeg kan godt se på dit smil og høre på din stemme at det er falsk. Hvad tænker du på, som gør dig så utryg?" Sagde hun spørgerne og kiggede ham i øjene, mens hun ventede på hans svar. Hun tog endnu et hiv af sin smøg, og kom i tanke om hvad han nok tænkte på. "Jeg ser dig ikke som en narkoman Seth, jeg ved hvordan det er og har selv røget mig skæv. Så jeg ser ikke ondt på dig, overhovedet ikke." Sagde hun smilende, og rørte ham forsigtigt på armen for at vise hun mente det.

Seth så mere overrasket på hende. Han lagde hovedet let på skrå og smilede mere rigtigt. " Det er jeg glad for at høre, det er jo ikke alle som kan acceptere en misbruger" svarede han og så på hende. Han betragtede hendes øjne. "Du har kønne øjne må jeg indrømme" Tilføj han. Han tog et sidste hvæs at jointen og slukkede den. Han kastede den ned af gangen og lod den finde sit eget gemmested i mørket.
Han så op mod lyset som blinkede ustabilt. Som kunne det gå ud hvert sekund. " Jeg er nu heller ikke så god til at gemme mine inderste tanker væk" Udbrød han og grinte svagt.

Hun blev ved med at smile lidt, selvom hun var lidt nervøs for hvordan han ville reagere. Hun lyttede til det han sagde, og begyndte at grine af det. "Pppff knægt, jeg er ikke alle som du kan se." Grinte hun, og pegede ned af sig selv. "Jeg er ikke normal, og vil heller ikke være det. Det bliver bare for kedeligt." Sagde hun sødt, og prikkede ham i panden med den ene pegefinger. Hun kiggede ham tilbage i øjene, da han kiggede i hendes nøddebrune øjene. Hun smilte sødt af det han sagde, "Takker, i lige måde." Svarede hun med en sukkersød blid stemme, og betraktede ham lidt. Hun tog det sidste hiv af sin smøg, slukkede den og kastede den også ligesom han gjorde, og kiggede lidt efter den.
Hun kiggede på ham igen og lyttede stille til det han sagde, "Det er sandt." Sagde hun, og grinte lidt sammen med ham.

Seth følte sig hurtigt lidt tryggere og mere åben. Han smilede hjertevarmende og nød lidt selvskab, en som ham selv. " Jeg er nu også glad for at alle ikke er normale" Svarede han og så efter hendes finger som lige havde prikket ham. Han rykkede på næsen, som de små katte gør, og så på hende igen. Han var dog ikke vant til at blive kaldt knægt. Det kom helt bag på ham, eftersom han nu var ret gammel. Han løftede et øjenbryn og så på hende lidt forvirret "Knægt?" Spurgte han.

Hun gengældte hans smil, og smilte sødt og lettere charmerende til ham. Hun lyttede til det han sagde, og kunne ikke lade vær med at grine lidt. "Velkommen i klubben, så er vi to." Grinte hun, og kiggede ham i øjene med et blidt blik. Hun betraktede ham nysgerrigt da han rykkede på næsen, og rystede lidt på hovedet af ham så hendes lange lyse hår bevægede sig let. Hun rødmede let da hun havde kaldt ham knægt, og han havde lagt mærke til det. "Undskyld, det er en gammel vane." Sagde hun stille, og kiggede ned på gulvet.

Seth smilede. Han kendte udemærket godt til det med at have vaner, det er jo ikke så let at slippe af med. Så han forstod hende fuldt ud. Men gad vide hvor gammel hun egentlig var.
Han sukkede svagt og så rundt, så besluttede han sig for at rejse sig op. Den høje fyr han nu var. Høj og spinkel. "Hvor gammel er du egentlig?" spurgte han Rosa, og så ned på hende. Sidde dernede på den kølige gulv. Han bemærkede hvad han egentlig havde spurgt om og kløede sig nervøst i nakken. Han vidste jo egentlig godt, at mange kvinder ville tage det som fornærmning at blive spurgt om alder.

Rosa blev ved med at kigge ned i gulvet, og lyttede kun til hans bevægelser i stedet for at kigge. Hun var nervøs for om han var blevet sur på hende, over at hun havde kaldt ham knægt. Hun havde nogen gange sine vaner, fordi de nogen gange kom frem når de ikke skulle. Hun kiggede forsigtigt op på ham, da han rejste sig op. Hun smilte forsigtigt til ham, og hørte det han spurgte hende om. "Jeg er nok ca på alder med dig, tror jeg. Jeg er 20-21, hvad med dig?" Sagde hun spørgerne, og betraktede ham nysgerrigt.

Han så ned på hende og kunne ser hun virkede lidt bange. Havde han virket truende? Nej det mente han nu ikke at han havde. " Du skal ikke være ked? Jeg er ikke sur" Sagde han og rakte hånden mod hende for at hjælpe hende op, da han kom i tanke om det nok var det med at blive kaldt knægt hun var bange for havde ramt ham. " Forresten. Jeg kan godt tage jokes" Tilføj han og så mod hende, idet lyset i kælderen springer. Der er kuldmørkt dernede, og det bliver også en smule køligere.
Seth havde nu hørt mange rygter om at kælderen skulle være hjemsøgt men det er nu første gang han ser lyset ligefrem springe mens han er dernede. Måske var der noget om det ? Han så rundt. Han var ikke ligefrem en af de proffessionelle til at se i mørke. Tværtigmod. Han holdte dog stadig hånden strakt for at hjælpe Rosa op.

Hun lyttede til det han sagde, og smilte så mere rigtigt til ham, "Oki, og tak." Sagde hun sødt, og kiggede ham i øjene med et blidt blik. Hun tog imod hans hånd, og kom op at stå ved siden af ham. Hun hørte det han sagde og nikkede smilende af det han sagde, og fik et chock da lyset sprang. Hun gav et hvin fra sig, og havde stadig fat i hans hånd. "Er du oki?" Spurgte hun bekymret, og forsøgte og se om hun kunne se ham i mørket.

Seth så lidt rundt, og fumlede så lidt i min ene lomme for at finde min mobil . Jeg har glemt min mobil i mit skab, flot Seth. Tænkte han halv irriteret på sig selv, og forsøgte at finde rundt. "Ja jeg har det fint, Lyset sprang. " Sagde han lidt underligt da, han synes det var mærkeligt at det bare kunne springe sådan lige uden nogen form for overlast. Men det var vel bare en fejl. Der måtte være en naturlig forklaring på den hændelse.
Man kunne intet se. Da det var en brandsikker dør slap lyset fra gangen udefra heller ikke ind i kælderen. "Kan du lide mørke? Eller skal vi se at finde vejen ud?" Sagde han lidt drillende og grinte svagt. Han havde en rolig og mørk stemme. Hans grin var lidt lysere men dejligt beroligende.

Hun klemte lidt hans hånd for at være sikker på at hansatdig var der, og at han ikke lige pludselig forsvandt for hende. Hun lyttede til det han sagde, og sukkede lettet selvom hun satdig var lidt nervøs. Hun var glad for at der ikke var sket ham noget, og smilte lidt for sig selv over det. Hun synes det var mærkeligt at lyset var gået, men de kunne jo ikke rigtigt gøre noget.
Hun hørte det han sagde og forsøgte igen at kigge på ham, men uden held for der var for mørkt. Hun grinte lidt af det, "Det er op til dig, det er lige meget for mig." Sagde hun sukkersødt, og smilte lidt for sig selv. Hun kunne godt lide hans grin, og blev lidt mere rolig af den.

Seth tog et skridt tættere på Rosa for at kunne mærke hendes tilstedeværelse. Hvorefter han kiggede til begge sider for at lede efter lys. Han var skæv, og det kunne han bestemt godt mærke for nu begyndte han at grine over alt. Han fnes lidt for sig selv og brød ud i grin kort efter selvom der ikke var noget at grine af. Han lagde hovedet på Rosa's skulder så han kunne støtte sig til noget, for ikke at falde sammen af grin.

Hun mærkede at han gik tættere på hende, men sagde ikke noget til det. Hun blev lidt bekymret og lettere nervøs da han begyndte at grine, for hun vidste at det betød at hans joint var begyndt at virke. Hun vidste ikke helt hvad hun nu skulle gøre, og kiggede sig rundt i mørket. Hun tog forsigtigt fat omkring ham med den ene hånd, og kom i tanke om at hun havde et sort lys i sin taske. Hun åbenede sin taske og tog lyset op, hun tændte lyset med sin lighter og stod med det i den anden hånd. Hun kiggede hen på ham, da hun nu kunne se ham lidt bedre end før.

Seth stoppede kort med at grine da han mærkede hendes hånd. blød og nøgen hånd. Han så op på det sorte lys der blev tændt og lignte nærmest et insekt som fløj omkring et lys. han begyndte dog at grine kort efter igen og rettede sig op. " undskyld.. Undskyld jeg -" han afbrød sig selv da han grinte lidt mere og stopede kort efter igen. Så mandede han sig op og sukkede en gang "okay, nu er jeg helt seriøs." Svarede han, men kunne kun holde masken i et par sekunder før hans grin brød løs igen. Det var umuligt for ham, ikke at grine.
"Det er virkelig ikke meningen at du skal se mig sådan her" Svarede han og var ved at grine af i første omgang.

Hun hørte at han ikke grinte da hun lage en arm omkring ham, og rødmede lidt af det og kiggede atomatisk ned i gulvet. Hun hørte det han sagde og smilte bare sødt til ham, for hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige. Hun kiggede på ham med sine blide øjene, "Kom ned og sidde igen sammen med med mig, jeg vil ikke rigtig op i larmen igen." Sagde hun og fik ham med ned og sidde igen. Hun stillede lyset foran dem, og kiggede igen på ham. Hun hørte at han blev ved med at undskylde, "Det er oki." Sagde hun smilende, og klappede ham lidt på skulderen.

Seth satte sig til rette igen, denne gang ved siden af hende. Han så interresseret på lyset og havde lidt besvær med at rette blikket væk fra det. Det var en smuk flamme synes han. Han fik endelig stoppet sin stirren og så igen på Rosa. "Det vil jeg egentlig heller ikke, der er for megen larm" Sagde han og smilede lidt. "så.." sagde han stille. "Hvilken klasse går du i?" tilføj han nysgerrigt og bretraktede hendes hår.

Hun betraktede ham mens han kiggede på lyset, og smilte lidt for sig selv. Hun kiggede ham i øjene da han kiggede på hende igen, og smilte sødt til ham. Hun ørte det han sagde og nikkde så, "Så er vi enige, så bliver vi her." Sagde hun smilende, og havde et blidt blik i øjene. Hun kiggede rundt i rummet igen, og smilte lidt over hans spørgsmål, "Det er aldrig godt at vide," Grinte hun, og lagde hovedet let på skrå.

Seth smilte og trak på skulderende. Det var jo selfølgelig rigtigt nok. "Jeg ville ikke spørge, hvis jeg ikke ville vide det" Svarede han og smilte lidt for sig selv. " Jeg har bare aldrig set dig, eftersom vi er på samme alder. " Tilføj han og lød lidt mere omtåget. Hans sætninger begyndte at give mindre mening. Det kunne han bare ikke selv se. Det var ikke noget han selv lagde så meget mærke til. For allerede to sekunder efter, ville han glemme hvad han havde sagt fordi han er skæv.