Når frygt bliver til viden.

Crystal sukkede ved Gracys påståede mod, og gned tindingerne med spidserne af de bløde pegefingre. Hendes blik blev derefter langsomt løftet, og rettet imod Gracy, og med et lille smil klistret til hende, virkede hendes ansigt pludseligt mere venligt, end hun normalt kunne prale med.

"If you say so. But your eyes say something else sweety."

Hun lagde hovedet på skrå, og ignorerede stædigt den smule hår der gled ned foran hendes øjne. Hendes blik var bevidst rettet imod Gracy, og ved hendes næste ord borede de sig irriteret ind i Gracy. Hvis der var noget der irriterede hende grusomt, så var det når andre prøvede at være stædig overfor hende. Crystal var det måske selv, men i tilfælde som dette, gjorde det ikke megen forskel.

"You have to stop doing that. Are you saying that there was something good in Hitler? Or in any of all the men who slaughtered countless innocents through time, without even blinking? Do you think there is any good in all today? Or anything good in me? Well, you are wrong."

Hendes blik gennemborede Gracys, og hendes øjne brændte intenst. Det var ikke fordi hun var vred, langt fra, men når folk prøvede at virke søde i ting, som bare ikke gav mening at være venlig over. Hun vidste at det ikke var helt sandt at der ikke var noget godt i hende selv, da stemmen i hendes hoved bogstaveligt talt var det gode i hende.

Men derfor var hun selv et godt eksempel - Det gode blev godt og grundigt ignoreret, og fik besked på at blande sig udenom. Var det måske vældigt sødt? På ingen måde. Og måske var der noget godt i alle, men i såfald blev det ignoreret i de fleste af tilfældende, og galt derfor ikke rigtigt.

Crystal sukkede ved Gracys påståede mod, og gned tindingerne med spidserne af de bløde pegefingre. Hendes blik blev derefter langsomt løftet, og rettet imod Gracy, og med et lille smil klistret til hende, virkede hendes ansigt pludseligt mere venligt, end hun normalt kunne prale med.

"If you say so. But your eyes say something else sweety."

Hun lagde hovedet på skrå, og ignorerede stædigt den smule hår der gled ned foran hendes øjne. Hendes blik var bevidst rettet imod Gracy, og ved hendes næste ord borede de sig irriteret ind i Gracy. Hvis der var noget der irriterede hende grusomt, så var det når andre prøvede at være stædig overfor hende. Crystal var det måske selv, men i tilfælde som dette, gjorde det ikke megen forskel.

"You have to stop doing that. Are you saying that there was something good in Hitler? Or in any of all the men who slaughtered countless innocents through time, without even blinking? Do you think there is any good in all today? Or anything good in me? Well, you are wrong."

Hendes blik gennemborede Gracys, og hendes øjne brændte intenst. Det var ikke fordi hun var vred, langt fra, men når folk prøvede at virke søde i ting, som bare ikke gav mening at være venlig over. Hun vidste at det ikke var helt sandt at der ikke var noget godt i hende selv, da stemmen i hendes hoved bogstaveligt talt var det gode i hende.

Men derfor var hun selv et godt eksempel - Det gode blev godt og grundigt ignoreret, og fik besked på at blande sig udenom. Var det måske vældigt sødt? På ingen måde. Og måske var der noget godt i alle, men i såfald blev det ignoreret i de fleste af tilfældende, og galt derfor ikke rigtigt.

Gracy blev mere eller mindre irriteret over hun skulle modsige hende. "Hitler dræbte sig selv, siger det ikke nok?" Gracy ville aldrig stoppe med at tro på det gode i folk, der var altid et eller andet godt i folk, men folk kvalte den til tider. Selvom Gracy måske hellere ville være lidt mere farlig, og ikke blive tage for givet, var hun stadig god inderst inde. Hendes blik flyttede sig fra Crystal, da det tydeligvis viste for meget. *Du frygter hende ikke* Sagde hun til sig selv, hun hadede at virke svag, for det var hun ikke. Langt fra. Hun rodede lidt i håret, da hun ikke rigtig vidste hvad hun skulle gøre af sig selv. Hun følte sig... Hun kunne slet ikke beskrive hvad hun følte.

Crystals smil voksede støt, da Gracy flyttede blikket fra Crystals eget. Det beviste blot at hun ikke ville vise sin frygt, hvilket underligt nok gjorde Crystal overraskende munter. Det muntrede hende tøvende op, at hun stadig kunne skræmme en engel, blot ved sine ord. Det overraskede hende også en smule, at englen frygtede hende, men hun prøvede bestemt at ignorere den sidste følelse.

"Yes, Hitler committed suicide - When he was too afraid that others would kill him first. Not because he was ashamed sweety, but because he was scared and selfish. It doesn't help to defend the tyrants."

Hendes smil voksede endnu engang, og hun lod sig glide ned på jorden. Hun lagde benene over kors, og lænede sig bagud. Den hårde jord med hendes lår gav hende svagt kuldegysninger, men alligevel ikke nok til at hun gad flytte sig. Hun greb fat i en sten, og kastede den en smule op i luften, inden hun igen greb den. Hun tog sigte, og kastede den nogle meter til højre for Gracy, hvor hun ramte den sorte plet hun havde sigtet efter.

Gracy vidste ikke med sikkerhed hvad Hitler tænkte da han begik selvmord, eller hvorfor han gjorde det. Men hvem gjorde det? Der var ingen der spurgte ham. "Det kan du ikke vide." Hviskede Gracy, på et eller andet plan ville hun ikke havde Crystal skulle høre det, men alligevel ville hun gerne have sin mening ud. Hun fik et chok da en sten fløj forbi hende, men hun gjorde ikke noget for at vise det. Hendes blik landede på stenen der lige var blevet kastet, var det for at lave sjov med hende, for at gøre hende bange, eller var det bare fordi hun kedede sig? Det lykkedes i hvert fald ikke at gøre hende bange hvis det var det der var meningen. Hun så over på Crystal, hun prøvede at få hendes blik til at se koldt ud, så hun ikke så skræmt ud. Men det lykkedes aldrig, hun blev nød til at koncentrere sig utrolig meget for ikke at lukke en lille bitte smule blik ud der vidste hun var bange.

Crystal hævede blikket ved Gracys ord, og fangede hendes blik. Hendes smil ændrede sig, og blev til en munter grimasse da det Gracy så ud som om hun prøvede at skjule den så tydelige frygt, der afspejlede sig i hver af hendes bevægelser. Hendes blik gled over landskabet omkring dem, inden hun igen holdt Gracys blik fast, med ét af hendes kølige blikke.

"No, I can't, but many researchers have written lengthy reports about Hitler - And somewhere, the reason for his suicide has been published. And wasn't it also he, who killed his children and committed suicide with his wife. And you said that he was a good person? Let me hear your arguments."

Hendes smil voksede igen, og hendes krop blev lænet en smule frem, som ventede hun spændt på at Gracys argumenter ville rulle, og overbevise hende om Hitlers godhed. For hun var helt sikker på, at det ikke ville ske. Det var ikke fordi hun havde noget imod Hitler som sådan, men hun havde noget imod ikke at få ret, og derfor ventede hun nu glædeligt på argumenterne, hun hastigt kunne modbevise.

Gracy havde et argument hun mente var godt. "Man kan ikke vide grunden til hans død, uden af spørge ham, efter hans død vil ingen kunne finde ud af hvorfor han begik selvmord." Gracy sagde det med en vis koldhed i stemmen, hun ville ikke beskytte Hitler, men hun ville heller ikke sige han begik selvmord fordi han flygtede. Gracys blik flakkede rundt over kirkegården, det var ved at blive mørkt. Og Gracy ville egentlig gerne hjem, men det virkede bare kujonagtigt hvis hun bare smuttede ud af ingenting. Hun kunne måske hentyde til det på en eller anden måde. Men så var det bare lige hvordan. Hun var træt, og ikke i stand til at udtænke en plan. Det var nu heller ikke det gjorde hun ret tit.

Crystal kunne se Gracys mund forme ordene, men det trængte ikke rigtigt ind i Crystals hoved. Hun forstod ikke hvordan de var kommet igang med et så ligegyldigt samtaleemne, som Hitlers selvmord. Det var sikkert meget spændende for normale folk at tale om det, men med en kvinde knævrende i hovedet, og tanker der på ingen måde gad fokusere på det. Eller måske var det bare fordi nærmest intet var mindre spændende for hende, end lige netop det.

"Fine, if you say so. You know what? I am completely indifferent, even though I know I have ... No, I do not care okay? Hitler does not interest me. So let's drop it here diskution."

Hun lod nogle beskidte fingre køre gennem det filtrede hår, inden hun hev sig selv op på benene igen, da hendes bukser hastigt blev gennemblødt af den fugtige, men faste jord hun havde siddet på. Hun betragtede kort Gracy, imens hun hastigt fjernede det meste skidt fra hendes jeans, og smilede så rystende på hovedet, da hun tydeligt så længslet til at komme hjem stå mejlet i hendes ansigt.

"Alright, I can take a hint. I go now so you can go unnoticed home and be bored to death if you like. We'll se each other at a time Gracy, right? You probably can't avoid, though I'll bet that you try the whole incredibly much not to do it, then you can't avoid to meet me places where you don't want to meet me. But on the other side ... Where would you like to meet me? Nowhere."

Goodbye Gracy. You are a sweet angel.

Hun lo, og snurrede omkring. Hendes skridt førte hende hastigt væk, selvom man efter hun var nået et stykke væk, stadig kunne høre hendes latter der blev båret af den hvislende vind, hvis man lyttede efter den.

Gracy vidste ikke rigtig hvad den diskussion skulle vise, men det var i hvert fald ikke noget Gracy kunne bruge til noget, de ville jo aldrig finde ud af det alligevel. "Jeg er faktisk også lige glad." Svarede Gracy og lod et smil spille over hendes spinkel læber. "Jeg vil gøre mit bedste for at undgå dig." Sagde Gracy med et lille fnis, før hun vendte om på hælene og forsvandt derfra, man kunne stadig høre Crystals latter der fyldte hele den tomme luft. Gracy synes hun opførede sig lidt underligt, men måske var er bare så mange forskellige personligheder derude, at det slet ikke var underligt.