Lukker caféen for i aften

Hun kunne høre hendes latter svagt og knyttede hænderne hårdt sammen og ville ikke være så bange. Hun havde fortalt sig selv at hun ikke ville være så bange for folk. Men det var sværere end det så ud til.

"Som sagt tidligere Rose; Du har ingen grund til at frygte mig." sagde hun højt nok til at hun var sikker på at blive hørt af englen. Hun stilte sig op af muren - i skyggerne - og var ikke til at se sådan lige før man kom rimelig tæt på hende.

Hun så over på den gade som hun lige var kommet fra. Hun gik langsomt derover og kunne ikke se Dimitra nogle steder. *Hun er der et sted* tænkte hun og så sig omkring.

Dimitra lænte sig op af muren, i en afslappet stilling, og betragtede den yderst forsigtige engel med et let smil. *Gad vide hvor skræmt hun ville blive hvis jeg angeb..* tænkte hun spøgende for sig selv, men havde ikke i sinde at gøre det.

"J-j-jeg ved du er der!" kaldte hun stammende og så sig omkring. Hun kunne næsten mærke hendes tilstedeværelse og ville ikke bare tro at alt var i den skønneste orden.

"Det har du ret i.. Og jeg ved nu at du lide af paranoia.." svarede Dimitra roligt, og blev stående, mest for at se englens reaktion ved kun at høre hendes stemme.

Hun så sig bange omkring efter hende og lagde armene omkring sig selv og rystede på hovedet "Jeg er ikke bange!" kaldte hun ud og så ned i jorden.

"Det har jeg heller ikke sagt. Kun påpeget at du lider af paranoia." svarede Dimitra, og trådte nu frem i lyset. Et let smil hvilede på hendes læber, og hun betragtede opmærksomt englen efter den kommende reaktion.

Hun så over på Dimitra og tvang sig selv til at se rolig ud "Hold dig væk fra mig, Dimitra!" sagde hun højt og tydeligt og stod helt stille.

Dimitra holdt afværgende begge hænder i vejret. "Jeg har ikke gjordt dig noget, eller gjordt mig tænder derom.. Jeg har blot observeret, iagttaget og samlet information.. Det kan vel ikke skade dig.. Kan det?" spurgte hun roligt, smilede lidt til Rose for at berolige hende.

//Må logge nu//

"Det kan det da let komme til" sagde hun og ville ikke have at en dusørjæger ved ting omkring hende. Hun så på Dimitra og lod så blikket gå ned i jorden og ville ikke lade sig være bange af hende. Nu var Dimitra trods alt bare et menneske. Og hun havde jo sår'n set heller ikk nogen tanker i at skade Rose på nogen måde.

"Det jeg på nuværende tidspunkt ved, kan på ingen måde skade dig, og hvad jeg senere ville komme til at vide vil heller ikke skade dig. Ser du, jeg jager kun de dræbende racer. Jeg finde de fredelige racer yderst interessante, hvilket er grunden til at jeg har stilt dig diverse spørgsmål." sagde Dimitra roligt, lettere alvorligt, og fuldstændig sandfærdigt. Hun ville jo gerne have englen til at tro på hvad hun sagde, så hun ville ikke lyve... Lige nu i hvert fald..

Hun nikkede og så på Dimitra og var lidt alvorligt. Hun syntes ikke at have at folk vidste noget om hende. I hvert ikke ting som er muligt at bruge i mod hende i fremtiden. Hun strøg nogle fingre gennem håret og sukkede så lavmælt.

"Desuden, hvis jeg virkelig ville skade dig, hvorfor skulle jeg så have lagt mine våben inde i caféen?" spurgte Dimitra, og smilede roligt. Hun betragtede Rose, med et intetsigende blik trods smilet der hvilede om hendes læber.

"Du har våben på dig" sagde hun og så ned på mod Dimitras ankler og så så op på hendes ansigt igen "Jeg kan næsten mærke våben i nærheden" sagde hun og betragtede hende lidt.

"Hm.. Dem.. Det er min back-up som jeg altid har på mig... Men helt ærligt.. Hvis jeg ville skadde dig tror du så jeg ville stå her og snakke med dig i stedet for at angribe?" svarede hun, og tog sig kort til armen.

Hun trak på skuldrene "Det ved jeg ikke.. Jægere har jo hver deres metoder på at komme tæt på deres ofre eller sår'n noget" sagde hun og kløede sig på kinden.

"Sandt nok.. Du har bare besluttet dig for at jeg ikke er til at stole på.. Ikke sandt?" spurgte hun, og lod smilet falde væk. "Jeg forstår dig godt.. Jægere er vel ikke ligefrem de allermest venlige overfor væsner.." tilføjede hun, og rettede igen på sin hat. - En dårlig vane hun havde fået på det sidste..

Hun svarede ikke, men trak blot på skuldrene og så så op på himlen.

Dimitra sukkede kort, og rankede så ryggen en smule. Så drejede hun om på hælen og begyndte - med lette skridt - at bevæge sig ned af gaden samme vej som hun var kommet tildligere.

Rose så blot efter hende og ville ikke gå efter hende. Hun plejede nu ellers at være så pokkers nysgerrig og altid ville gå efter folk, men ikke den dag. Hun var stadig lidt irriteret og paranoia-bange over at Dimitra havde fulgt efter hende.

//Må logge svare i morgen//

// Oka. Sees! ^^//

Dimitra, der var noget gade hjørnet, vendte sig idet hun drejede, og så på Rose, og sendte hende et lille smil, før hun gik rundt om hjørnet og forsvandt ud af Rose's synsvide. Hun gik lidt ned af gaden før hun stoppede op, og overvejede hvordan hun hurtigst kom hen til sin motorcykel hun havde parkeret et sted i midtbyen.

Rose blev stående lidt og så hen på det gadehjørne hvor Dimitra havde forsvundet hen af og begyndte så at gå over mod sin lejlighed.

// Out//