Make a choice - (Aiden)

Tid: 20. februar klokken 17: 20
Sted: Silent River
Omgivelser: En sumpet sø, ingen levende væsner andre end hende og Tiger så vidt hun kan se.
Påklædning: En lang simpel kjole i lyseblå, med lange ærmer og med en beige jakke over, samt lange sorte støvler.


Tidligere på dagen var hun blevet udskrevet, ikke at det betød noget for hende. Hun havde vandrede rundt hvileløst i sin lejlighed i flere timer hvorefter hun havde trukket i noget tøj og forladt lejligheden. Der var simpelthen for mange minder der og hun kunne ikke holde ud at være derinde. Hendes kat, Tiger, havde fulgt efter hende hvor den af og til miavede i noget der kunne kaldes en bekymret lyd.

Elisabeth knap bemærkede katten og det eneste hun tænkte på var at komme så langt væk fra den lejlighed som overhoved muligt, hvor hun satte kursen hen havde hun ingen anelse om og da hun standsede ved kanten af den sumpede sø gik det op for hende at hun var kommet et sted hun ellers ikke plejede at søge til. Hun hadede søen, havde altid fået tanken om at folk der kom hertil kun gjorde det for at begå selvmord eller dræbe andre, for her var skummelt, især om natten.

Det var dog ikke blevet mørkt, ikke endnu for solen kunne endnu svagt anes om end himlen var ved at blive rød hvilket indikeret at solen var på vej væk. Hun ville ikke være der når det blev mørkt men hun syntes slet ikke at kunne bevæge fødderne overhoved og stod bare og kiggede ned i den sumpede sø. Hendes kat miavede igen, denne gang i den velkendte lyd der sagde at de ikke længere var alene. Hun spændte straks musklerne, de muskler der var helt ømme, hænderne hvilede i lommerne på jakke hvor den greb fat om en dolk. Hendes underlæbe var endnu flækkede, det samme var hendes bryn men der kunne man se enkelte stænker efter at den var blevet syet sammen. På siden af hovedet havde hun et stort hvidt plaster som dækkede for endnu et sår. Hendes gang var rolig, næsten helt forsigtig og ikke helt smertefri når hun gik, ganske enkelt kunne mange sige at der ikke var meget forsvar at finde i hende.

Hvorfor han fik der ned i mod vidste han ikke, han vidste ikke en gang hvor han var på vej hen, det var som om hans fødder bare førte ham afsted. Vingerne var slået og havde på en måde en glød over sig, om det skyldtes han lige havde været henne ved kirken vidste han ikke, men han følte sig på en underlig måde opladet, som om han havde sovet hele natten-hvilket han langt fra havde. De blå øjne gled hen over udsigten; Solen var vad at gå ned og de sidste røde stråler, strålede over himlen og gav skyerne en underlig lyserød farve.
Længere nede kunne han se en skikkelse bevæge sig, personen så ikke ud til at være helt på toppen, og normalt ville Aiden havde vendt om, især når hans vinger var slået ud, men hans fødder fik ham til at gå videre der ned imod, ned mod personen.
Jo tættere på han kom jo tydeligere blev personens skader og køn.
Det var en kvinde og hun var slemt tilredt, det kunne dog også have været værre. Aiden stoppede kort op og tog hende i betragtning. "det er hende" hviskede han. Men han havde ikke tænkt ordene eller noget selv, det var som om de bare var..kommet over hans læber, som om en fremmedes havde styret hans mund.
Kunne det passe at han efter to års søgend faktisk havde fundet den person der var skyld i at han var på jorden?

Hendes kat miavede mere og mere og først da den satte poten på hendes støvler at hun så ned på den. Hun betragtede den efterhånden ret store kat som hun for længe siden havde valgt at kalde Tiger, kattens navn passede fint, den lignede nemlig en tiger med dens sorte striber og gyldne/orange hår. Hun bukkede sig ned og pressede læberne hårdt sammen da det sved i ben og mave efter sårene som endnu ikke havde healet. Hun formåede dog at samle katten op og kom atter på benene. Katten miavede videre og virkede nu urolig hvilket først da gjorde hende opmærksom på at det var noget den gjorde når fremmed var i nærheden. Hendes blik gled rundt, nogle sekunder efter faldt den på en skikkelse. Hun slap ubevidst katten og bakkede ved synet af de store hvide vinger, ansigtet og kroppen så hun ikke for hun var mere optaget af at se på vingerne som hun troede tilhørte en helt anden. Hun bakkede enkelte skridt og stak hånden i lommen hvor hun fiskede kniven frem.

"Stop der!"

Råbte hun med en noget usikker tone og flakkende øjne. Som hun gav sig tid til at se nærmere på ham kunne hun se at det ikke var Grigori, men det ændrede ikke på andet end at det kunne være en af hans venner.