Make your choice - Segovax

Tid og dato: 30 Marts, omkring kl. 23.31
Sted: Havnen, nede vej kajerne.
Vejr: Koldt, og godt blæsende. Buldrende mørkt.
Omgivelser: Havnerester, fra folkene der arbejder på gaden. Få lygter, der lyser stedet op. Mennesketomt.
Påklædning: Sorte knælange støvler, en sort læderjakke, stramme mørkeblå jeans og en tyk rød uldtrøje under jakken.

Cherlyn lukkede øjnene, og nød fornemmelsen af vinden der legede med det flammerøde hår, da endnu en ordentlig bølge af kraft slog gennem området. En skrattende lyd, af en tom plasticpose der skrabende mod jorden, blev kastet nådesløst afsted af vinden, generede hendes hørelse. De mørkebrune øjne, åbnede sig igen og bemærkede først nu hvor hun var på vej hen. Hun var fortsat med at gå, selvom hendes øjne havde været lukkede, og det havde bragt hende skræmmende nær kanten, hvor rebet hang slapt for at prøve at hindre små børn, i at falde i vandet om sommeren, hvor de stod og kiggede på det glinsende vand. Selvom hun ikke var et lille barn, var det aldrig en rar tanke, at falde ned i det iskolde vand, der hamrede mod pælene i denne stormfulde aften. Hun trak sig med en kort gyssen, nogle skridt baglæns, hvorefter hun kiggede sig omkring med et suk.

Hvad havde meningen været med denne tur? Hun var jo ikke engang, specielt glad for denne slags vejr, så en aftentur lød fuldstændig idiotisk inde i hovedet lige nu. Pokker tag hendes tilfældige handlinger, nogen gange. Hun stoppede hænderne godt ned i lommerne på den bløde jakke, og skuttede sig godt, i den forholdsvis lille krave, der kun beskyttede en meget lille del af hovedet mod vindstødende. Blikket gled rundt på det mørke vand, der lignede et stort brølende monster. Vand havde aldrig været en frygt hos hende, men en vandhund var hun måske heller ikke. Der var noget skræmmende over det. Magten det havde, til at tage liv så nemt. Men hvorfor skulle hun frygte død, og mord? Hun var jo selv, hvad mange ville kalde en morder. Og stolt af det.

Stolt af at være en morder. Læberne blev trukket op i et meget svagt smil, der næsten så sygt ud, i den minimale belysning. Smilet blev hurtigt fjernet igen, og det rolige ansigt sat på igen. Hun havde følt sig sært rastesløs på det seneste, måske en smule tom? Det irriterede hende dybt, at hun ikke kunne finde ud af hvorfor. Hun badede i mænd, sprut og blod. Levede udenfor jægernes søgelys, og gjorde hvad der passede hende. Så problemer var der ingen af. Hun kørte med en hidsig knurren, hånden gennem håret, og satte i gang igen. Hendes hæle klikkede roligt mod asfalten, da hun bevægede sig langs kanten til vandet. Svajende som en linedanser, der hele tiden prøver at undgå at falde ned. På den ene side, den lette udvej, væk fra alle problemerne og ned i mørket hvor hun kom fra. Eller den komplicerede, hårder vej, hvor tingene ofte var imod en. Alene. Grå og kedelige.

Segovax kom gående ned af havnen, han var lige blevet færdig med arbejde og var bare glad for at han godt kunne skifte tilbage til sit normale tøj lige bagefter... Han hadede det han skulle have på til arbejde men det var han så småt ved at have vænnet sig til, og arbejdet var da også et han som sådan kunne lide ud over han fik nogle smæk en gang i mellem, eller smæk og smæk var vel så meget sagt men han fik nogle skrammer en gang i mellem som han havde fået den aften også... En dæmon havde ladt sin klør skære gennem hans arbejdes trøje og ret dybt i hans hud faktisk fordi han skulle fjerne ham fra klubben... Han blødte stadig lidt og lugten var tydelig i hans egen næse... Såret var dog så småt begyndt at lukke sig...

Han kunne se nogen bevæge sig rundt længere fremme og han syntes det lignede en han kendte, men det lignede også en han ikke havde den store lyst til at møde den aften... Han havde ikke lige lyst til at møde den dæmon igen efter han havde mødt Colt... Frygten for at rende ind i hende var simpelthen blevet for stor da han ikke ville blive lokket igen nu han havde Colt... Han følte som sådan heller ikke han havde brug for dæmonen til det hun nu var meget god til...

Han gik over så langt fra hende han kunne og gik bare videre i håbet om at hun ikke opdagede ham...

Cherlyns skridt blev pludselige meget langsomme, og endte med at hun stoppede brat op. Balancerende på kanten, yndefuld i de høje hæle. Noget havde fået hendes opmærksomhed, der ellers havde fokuseret noget så dybt på det dybe vand. Noget lidt for velkendt, og dog så fjernt. En fært. Blodets luft, blev slynget rundt mellem mange af de forskellige færte, som vinden bar med sig, gennem havnen. Lugten af gammelt tang, det salte vand og olie, komplicerede duften en anelse. Men da først den blev fanget ordentlig, var det ikke svært at vide hvem det var.

Ganske langsomt, drejede hun på hælen 180 grader, og landede ganske yndefuldt som en ballerina. Den ene fod foran den anden, rank holdning, men dog stadig med hænderne i lommerne. I starten måtte hun knibe øjnene sammen, fordi vinden fik det til at svie en anelse. Men snart genkendte hun den høje, og muskuløse skikkelse, der kom gående mod hende.

"Segovax.."

Ordet var nok mere end bekræftelse, end det var en hilsen. Men at det virkelig var ham? Og han virkede.. Såret? Blodet var klart hans, men han virkede nu ikke som en der havde været i kamp. I tvivl om hvordan hun skulle agere, og hvordan han ville reagere på hende, blev hun stående. Mørk, og gennemblæst i natten.

Han overvejede hvad han skulle gøre da hun vendte sig om og sagde hans navn... Han var ikke engang komme forbi hende endnu og han besluttede sig bare for at prøve at komme forbi hende nu. Han havde virkelig ikke lyst til at møde hende nok mest fordi han vidste han kunne gå hen og få lyst til hende... Så godt kendte han trods alt sin dyriske og lystne side, og det ville han ikke have til at ske...

Han ignorerede hende bare og fortsatte videre han vidste ikke om han ville komme forbi hende, men noget fik hans gang til at bevæge sig over lidt tættere på hende... En ubevidst handling der ville gøre det nemmere for hende at stoppe ham hvis hun ville, og noget i ham ville gerne have at hun stoppede ham.

Der var han splittet en side ville bare hjemad til Colt og den anden ville gerne rive tøjet af Cherlyn og hygge sig med hende endnu engang men han vidste godt at det ville være forkert, men han var et dyr mere end så mange andre og derfor kunne han have meget svært ved det... Han vidste også hvor såret Colt ville blive hvis det skete, fordi han havde en fornemmelse af at hun var bange for at hun ikke var nok for ham...

Cherlyn fulgte ham med blikket, da han meget målrettet fulgte sin gang præcis som før, uden at svare hende. Ignoreret. Skønt. Et næsten bittert udtryk gled over dæmonens ansigt, men blev forvandlet til undren på et øjeblik, da hun så nærmere på hans gang. Han kom faktisk tættere på hende, nærmest som om han ville stoppes. Den hentydning skulle han ikke komme med to gange, men til gengæld ikke forvente verdens varmeste velkomst, efter den kølige modtagelse.

Hun gik med et roligt udtryk de få skridt der skulle til, før hun stod foran ham. Pragtfuld som de huskede hinanden. Men dog, virkede han alligevel lidt mere medtaget. Såret på ham, fortalte at han ikke gik og lavede uskyldige ting, disse nætter. Det fangede hende kort, at en anden dæmon havde været til stede.

Hun stod længe bare, og stirrede på hans medtagede brystkasse, der engang havde fået næsten selv samme behandling, af hendes egne kløer. Hun løftede langsomt blikket derfra, og lod det glide op af hans hals, op til hans ansigt, hvor hun søgte hans blik. Efter den modtagelse, nægtede hun at bryde tavsheden. Hun kunne blive stående her hele natten, hvis det var det der skulle til. Hun havde trods alt, reddet den forbandede ulvs liv, og nu gav han hende den kolde skulder? Hun fik et mere hidsigt glemt i øjet, da et enkelt ord slog hende. Colt. Stærke følelser havde han vist fået for hende, og nu var Cherlyn pludselig farlig at lege med. Synd, for ham. For hun var slet ikke færdig.

Han stoppede op foran hende og kunne godt fornemme at det var hans eget forbandede blod der havde afsløret ham nu hvor hun ikke kunne undgå at kigge på såret... Det var sådan hun var men denne gang regnede han ikke med at hun ville smage hans blod, og han havde da godt nok heller ingen intentioner om at smage på hendes blod, da det jo bare ville gøre hans problem noget større...

Han var bange for at hun meget vel også vidste hvad hendes blod kunne gøre ved ham, og han var bange for at det var det hun var ude efter... Men nu måtte han vel bare vente og se hvad hun gerne vill...

"Hej Cherlyn... Hvad vil du?"

Han smielde svagt... Han kunne ikke lade være og han kunne ikke være helt sur på hende... Han skyldte hende trods alt ret så meget...

Cherlyn blev forvirret. Ikke fordi hun altid kunne forstå andre, eller vide hvad de følte. Men det var alligevel ikke svært at opfange, alle de forvirrede følelser der strømmede ud af Segovax. Selv kunne hun mærke vreden over Colt, ulme lige under facaden, som hun holdte så rolig, kun for ham. Kulden fra at blive ignoreret var ikke helt fordampet.

Alligevel blødte hun en smule op, og slap den kolde facade en anelse, da hun igen hørte hans velkendte stemme. Så var han måske alligevel den samme?..

"Godaften Segovax.. Jeg vil mange ting her i natten, men mit spørgsmål lyder også. Hvad vil DU?"

Hvis han var kvik nok, kunne han godt regne ud hvad hun hentydede til. Colt, gamle aftale glemte minder. Det var ikke til at vide, hvilket af emnerne, der ville blive opfrisket her i natten. Måske hans vrede, efter det hun gjorde mod Colt?

Hun gengældte et smil til ham. Mere kælent end det måske behøvede, men det var da ikke slemt, at minde ham om de ting han gik glip af, hvis han forspildte noget her.

Han kunne ikke lade være med at lade sit blik glide over hendes krop, og mindes den tid de havde brugt sammen i skoven. Han kunne ikke lade være med at huske hvordan hendes krop så ud, og hvor fantastisk hun var til at bruge den... Det var en umulighed selvom han elskede Colt...

"Ja hvad vil jeg... Hjem ville være mit første bud... Men det kan være du vil mig noget?"

Han kiggede bare spørgende på hende... Med et neutralt smil og øjne der heller ikke længere sagde ret meget om hvordan han havde det... Men i hans indre var der en farlig kamp igang en kamp om hvad der skulle gøre, på en side kunne han jo bare rive tøjet af hende og have en god tid, og på den anden side burde han nok dræbe hende... Men det sidste ville nok ikke komme på tale da hun havde reddet hans liv en gang...

"Kommer for at få mig til at indfri min gæld?"

Han vidste ikke om det var derfor...

Da Cherlyn bemærkede hans langsomt nedadgående blik, der kørte kælende over hendes krop, kunne hun ikke lade være med at gøre sit smil en anelse større. Hun fandt det rart at han stadig kunne mindes de gode tider, som hun absolut ikke havde glemt selv. Hans egen krop, veltrænet som altid. Og dog.. de ridser klædte han kun, uden tøj på.

"Hjem?.. Det lyder da kedeligt.. Medmindre man har sin egen underholdning, at se frem til?"

Hun sendte ham et skævt drillende blik, mens hun blottede de knivskarpe tænder i endnu et smil. Hendes holdning var ret hurtigt tøet op, men hun havde da også fundet en mulig redning, i denne kedelige tid. Enten det, eller det næste mulige blodbad. De to måtte vist på et par ting, på det rene.

"Din gæld?.. Når ja, lille mig redde jo den store stygge ulv. Men gælden har jeg stadig til gode, jeg vil bare have tingene til at stå klart.."

Hun sukkede, og kørte en hånd, gennem det allerede vindblæste hår.

"Hvor har jeg dig Sego?.. Kan jeg regne med dig mere, eller er du helt væk i den menneskelige rødtop?"

Tonen var ikke nedgørende, men det var ikke svært at tyde, hendes knap så venskabelige følelser for Colt.

Han smilede lidt ved det hun sgade, fordi ja hvis han tog hjem kunne han nok sagtens for noget underholdning... Enten på den måde hun snakkede om og tænkte på, eller bare gennem deres små drillerier og hyggelige stunder. Han elskede jo Colt dybt og af hele sit hjerte men han kunne ikke lade være med bare lidt at begære Cherlyns krop, hun var jo smuk, fræk og sexet så hvordan kunne han lade være med det...

"Ja jeg ville uden tvivl kunne få noget underholdning når jeg kom hjem..."

Han var glad for at hun var tøet op, fordi hans krop i særdeleshed begærede hende kraftigt meget kraftigt endda, og han hadede sig selv lidt for det, fordi han allerede der følte sig utro men grundet det begær kunne han ikke få sig selv til at gå... Han måtte bare håbe at hun ikke ville have ham så meget at hun ville give ham sit blod...

"Jeg kan ikke sige nej til nogen af de to ting... Jeg er dybt forelsket i Colt... Men jeg begærer dig stadig..."

Han smilede lidt og hans blik gled igen over hendes krop og han mindedes hvordan hun så ud uden tøj på, hvilket var nok til at han blev bare en smule tændt...

Han var svær at finde ud af, og det generede hende en smule. Kulden bemærkede hun godt nok mindre, men der var da steder hun hellere ville tilbringe natten, end at stå her i den bidende vind, og få at vide at en eller anden tilfældig, svagelig, menneskelige rødtop havde afløst en. Ikke lige hendes stil. Selvom hun ikke var typen, der ligefrem knyttede sig til personer på bestemte måder, kunne hun ikke lade være med at savne Segovax selskab en smule. Værst havde han slet ikke været, selv når de bare snakkede.

"Jamen det er jo godt for dig.."

Den lettere mopsede mine, var tydeligvis svær for hende at skjule. Hvorfor gik det hende sådan på? Var hun jaloux? Hun havde lyst til at flå et eller andet indenvendigt, men besluttede at det måtte vente til senere.

"Ganske sødt, og måske en smule chamerende det sidste"

Hun blinkede varmt til ham, men opgav ret meget andet, på grund af vinden.

"Men hvad ser du dog, i den kvinde?.."

Hendes tonefald var oprigtigt en smule forvirret. Colt var ja, en ganske sød lille ung dame hvad nogle ville kalde hende. Men efter at have leget lidt med Sego, virkede Colt, som et helt fremmede domæne i hans verden. Hvad der var sket, anede hun intet om.

Han var ikke sikker på hvad han skulle tro, eller synes om hende... Han var splittet og det irriterede ham grusomt, han følte sig jo allerede utro overfor Colt, ved bare at stå og snakke med hende, og blive tændt bare ved tanken om den krop hun havde... Han følte næsten han var nød til at give sig til at tænke på Colt istedet... Bare for ikke at føle sig så utro...

"Hvad er der? Er man en smule misundelig på Colt?"

han kunne ikke lade være med at komme med de rappe kommentare og det var der nok ikke nogen der kunne stoppe ham i og slet ikke overfor hende...

"Nå er det nu charme man er begyndt at ligge vægt på? Og sødme? Det kan være du er begyndt at søge noget fast?"

Han begyndte at grine en smule over sin egen kommentar, bare for at drille og tirre hende lidt...

"Hvad jeg ser i hende? Hun er smuk, dejlig, en vildkat specielt i sengen..."

Det var vel den måde han hurtigst kunne beksrive hende på, selvom det med at være en vildkat kun var kommet med tiden, da hun jo havde været ret så uerfaren da de havde været sammen den første gang, men hun var da ivrig og glad for at lære... Han smilede lidt ved tanken, og var glad for at han ikke var nøgen da det så ville være lidt for tydeligt at se at han var tændt...

Cherlyns egne følelser, gjorde det ikke bedre i denne forvirrede aften. Hvis hun kunne lærer at kontrollerer sig selv, som hun kunne styrer visse mænd, ville den her slags være meget nemmere. Hun brød sig ikke om at vise sig så splittet overfor nogen, og da slet ikke Segovax efterhånden. Hun ville ikke miste det.

"Misundelig! Grimt ord, når sandheden ikke er til stede.."

Hun knurrede næsten det sidste, men med et svagt smil på læben. Beskyldninger for at være misundelige på en dødelig! Et menneske! Den havde hun godt nok sjælendt prøvet, men ordene ramte hårdere end ventet.

"Fast har aldrig været min smag, og det ville nok ikke være klogt i min 'branche'"

Denne gang var sikkerheden i hendes ord, mere tydelige. Ja, nogle gange var det kedeligt uden en partner, men så fandt hun da bare en anden frivillig for natten. Hun brød sig ikke om tanken, at den samme person ventede på hende, lænket sammen, uden mulighed for at lege med andre mænd. Så kedeligt..

"Du har da bevist, at du kan lide at lege med vildkatte andre steder end senge, min fine ven. Kan hun præstere, hvad herren ønsker?"

En drilsk og lokkende tone, smøg sig frem til ham i vinden, mens hun lod sin ene pegefingernegl glide ned langs hans brystkasse. Med sine skiftende personligheder fulgte, de mange skiftende stemmer, udtryk og væremåde. Hun havde en tendens til at skifte på et splitsekund, alt efter behov.

Han nød hvordan hun virkede så splittet og så irriteret af det han sagde selvom det var bare nogle små ord der ikke havde ret stor betydning bag sig... Men det gik hende åbenbart grusomt på, at Colt havde muligheden for at hygge sig med ham mens hun ikke havde, eller måske var det ikke så meget misundelse men bare irritation over at hun havde taget muligheden fra hende...

"Eller er det bare fordi du er irriteret over at hun har taget din mulighed for mig?"

Han blev ved med at komme med de små bemærkninger for at se om han kunne få hendes overflade til at krakkelere of vise det der var under, den del som var lidt mere skrøbeligt end hun turde vise, den del som alle havde...

"Nå..."

Han valgte at sætte en slukøret og sorgmodig mine op da han sagde det, bare for at se hendes reaktion på det... Han legede bare med hende...

"Om hun kan præstere? Ja hun er noget andet end dig, hun er anderledes men hun kan dog måle sig..."

Det sidste var nok som sådan en løgn hun kunne ikke måle sig med Cherlyn men hvem kunne også det? Men Colt var alligevel mere end nok for hvad han havde brug for... Tiden med Cherlyn havde været fantastisk, men det var ikke fordi det var nød til at være sådan for ham...

"Nej Cherlyn det virker mere som om det er dig der ikke får hvad du ønsker... Du mangler måske herren?"

Cherlyn kunne alt for godt se, hvordan han nød af tage magten, og se hende falde fra hinanden for øjnene af ham. Men sådan skulle det ikke være. Hun hadede at vise sig svag, og viste sig derfor altid i hvad hun mente, sin nuværende bedste udgave.

"Irriteret over det?.. Nej nej, min gode Segovax. Jeg har dig præcis hvor jeg vil, og det kan selv rødtoppen ikke tage fra mig"

Den sætning ville nok sætte gang i noget, men det var også meningen. Selv hvis denne samtale ikke endte særligt godt, i hvert fald for hendes vedkommende, havde hun et par gemte tricks oppe i ærmet.

"Ja. Men du lader også til at være til lidt andet, end hvad man havde troet muligt"

Hun foldede nydeligt sine hænder, og lagde hovedet en anelse på skrå. Studsede ham for hver en detajle, der kunne give hende selv den mindste fordel.

"Virkelig?.. Kan hun virkelig?.. Eller vil du bare ikke indrømme hvor meget du længes, og hvor svært du har ved at få det fremført?"

Tonefaldet var en smule bestemt, blødt og hånligt på samme tid. Hun kunne ikke beslutte sig for ham, da hendes ubeslutsomme følelser, syntes at have magten lidt for godt over hende.

"Var din mund, Segovax. Jeg får skam hvad jeg vil, men bryder mig ikke om når folk ser mig som en ting, der mangler en til at bestemme over mig. Styrer mig gennem livet, som var jeg blot en slap dukke.."

Hendes øjne blev på et øjeblik kulsorte, så kun de svage lys fra lamperne, gjorde at man kunne se, at der rente faktisk var øjne. Det mørke blik, var langt fra venligt. Men god eller ej, skulle ingen tale sådan til hende.

Hn grinede bar elidt af hendes kommentar, fordi ingen vidste hvor de havde ham ikke engang Colt kunne være sikker på hvor hun havde ham, men det var jo bare en del af livet og det var der ingen der kunne ændre på og der var ingen der skulle tro de vidste helt præcist hvor de havde ham henne...

"Cherlyn der er ingen der ved hvor de har mig... Jeg er som jeg er og det betyder man aldrig helt kan vide sig sikker med mig..."

Han vidste godt at hun på et eller andet punkt havde ret, men stadig var Colt mere end nok for hvad han havde brug for... Der var ingen grund til at have andre som sådan, og slet ikke Cherlyn han kunne lige se dem møde hinanden igen, hvor Cher så kunne springe op i hovedet på Colt og fortælle hvor fantastisk Sego var i sengen... Det ville bare ikke fungere...

"Hun er ihvertfald mere end nok til at dække mit behov..."

Han smilede indvendigt over hendes vrede, nu var hun krakkeleret nu manglede man bare og få fjernet det sidste af den skårpe af selvsikkerhed der sad omkring hende...

"Nå der ramte vi vidst et meget ømt punkt? Kan man ikke lide at få den bitre sandhed smidt i hovedet? Jeg tror du får massere af fyre med dig i sengen, men jeg tror bare ikke de helt give dig hvad du har brug for..."

Hun rystede let på hovedet, med et knap så bredt smil mere. De mørke øjne ville ikke forsvinde, og det samme vil det bitre humør der voksede inde i hende, desværre heller ikke. Hun brød sig ikke om hans nye attitude, men det vidste han godt.

"Der har du fat i noget, men hvad laver en vildbasse som dig, så i et fast forhold. Med et menneske?.."

Hun gjorde ordet menneske meget tydeligt for ham. Mennesker hørte bare ikke under hans levestandard, eller det faktum at han var et væsen. En varulv, for pokker. Og ikke en stille en af slagsen.

"Af en eller anden grund tror jeg ikke på dig"

Hun smilede skævt, uden rigtigt at lægge følelser i det. Måske et lille behov, for en mand. Men så meget som han kunne klare, ville Colt falde død om, inden akten var halvvejs. Interessant tanke faktisk.

"Ømt punkt, kan man nu ikke kalde det. Fyre er der rigeligt af ja, men grænser findes også. Jeg er ikke en ting, Segovax. Og ingen skal nogensinde behandle mig som en"

Han blev en smule irriteret over at hun huggede så meget til Colt som hun gjorde... Ikke fordi han som sådan følte sig ramt af det hun sagde men det irriterede ham grusomt at hun ikke kunne blande Colt ude af det... Det var jo ligefør han hellere ville tage en tur mere med hende og så være Colt utro end han ville stå og lytte til det hun sagde...

"Fordi jeg elsker hende."

Han smilede bare let ved det næste fordi hvis hun ikke troede på ham var det vel bare hende problem, ligesom at han ikke havde troet på hende helt da de var mødtes første gang...

"Jamen det er vel dit eget problem..."

Han smilede igen det var tydeligt hun ikke brød sig om at blive mindet om at hun ikke fik 100% hvad det var hendes krop hungrede efter og hvad hun som sådan gerne ville have af en mand...

"ja som jeg siger du får ikke helt det du gerne vil have af en mand..."

Cherlyn kunne mærke at hun faktisk havde ramt ham en smule, ved al den snak om Colt. Ikke fordi hun kun ønskede at tale om den irreterende bunke menneskekød, men hun var jo trods alt et af punkterne der muligvis havde bragt dem i denne situation. En ret stor del af det faktisk.

"Hm.. Elsker er et meget stærk ord, min kære. Og selv hvis du elsker hende, så er der bare visse ting der har lidt svært ved at passe sammen. Som et svageligt lille menneske, og så.. tja, dig!"

Hun kunne ikke lade være med at virke lidt overdramatisk, for at understrege sin pointe. Det kunne da ikke være så svært at forstå. Hun brummede opgivende indvendigt, og knyttede sine hænder, mens hun prøvede at slappe af.

"Det er det vel ja.."

Selvom hun prøvede at slappe af, var hendes humør for blandet til at hun rigtigt kunne. Det ville gøre det lidt nemmere, hvis samtalen gad tage den drejning, hendes hoved ønskede. Det var ikke lige sådan hun havde planlagt, hvis de skulle mødes igen.

"Hvis du er så umenneskelig klog, så fortæl mig dog hvad jeg mangler fra mænd. Du lader til at vide, præcis hvad jeg vil have. Og efter kun en enkelt gang? Godt gået, min kære"

Hun snerrede det sidste, med tydelig vrede. Han skulle ikke stå der, og spille alvidende overfor hende. Selvom hun gerne ville lege lidt med ham igen, havde hun også opbygget en svag trang, til at flå lidt i ham. Denne gang uden kærlighed. En lidt for lokkende tanke.

Han var ved at være godt træt af at hun hele tiden skulle bruge dårlige ord om hans Colt... Ja sådan var ahns tanker om hende, det var hans nok mest dyrebareste 'eje'. Han vidste ikke hvad han ville gøre ved sig selv hvis hun skulle forsvinde ud af hans liv. Han ville blvie knust indefra, efterlade ham som en skald der nok kun ville søge det dyriske af ham. Det var simpelthen hårdt for ham at lytte på det...

"Hun er måske ikke som dig men i forhold til de fleste mennesker er hun ikke svag..."

Han lod det bare passere med at det var hendes problem, det var lidt overstået nu...

"Du må ikke tro at jeg tror jeg ved den slags helt om dig... Selvfølgelig ved jeg at du kunne lide hvad jeg kunne give dig, men det er vel også alt... Du virker bare som om du har manglet noget, på den måde du reagerede så kraftigt da jeg talte om det... "

Han vidste det ikke og det var han nød til at erkende... Han kunne have forsøgt at gøre hende mere sur, men noget i ham fik ham til hellere at ville have hende på god fod, og lade hende være flirtende end vred overfor ham...

Cherlyn stod tavs, og ventede på hans svar. Først nu, bemærkede hun den kraftige vind igen, der stormede omkring dem. Utroligt, som han var i stand til at få hende til at glemme. Hun krøb lidt sammen i den korte læderjakke, den langtfra udgjorde hvad hun behøvede at varme lige nu. Men at stå her og snakke, havde nu ikke været hendes plan fra starten af. Hvis der havde været en..

"Ak ja, hvad ved jeg. Mennesker er som legetøj, de skal bare bruges indtil de ikke kan mere.."

Hun sendte ham et drilsk blik, da hun efterhånden havde regnet ud, at omtalen af Colt i den sammenhæng, ikke var hans smag. Men hun var klar til at stoppe. Han var trods alt, mere menneskelige, end hun nogensinde kunne blive.

"Ja, det kunne jeg skam. Men jeg reagerede måske en smule kraftigt, da jeg opfangede det som om du mente jeg behøvede en herre.. En mand til at bestemme over mit liv. Det er ikke ligefrem, noget jeg bryder mig om"

Han lod til at være færdig med de rappe kommentarer, og det passede hende helt fint. Hun var ikke i humør til det, og at flå ham, ville bare være synd og skam. Spild af godt mandfolk.

Lige de ord... 'legtøj' var på ingen måde det han ville bruge til at beskrive Colt med... Han så hende på ingen måde bare som et legetøj, hun var så meget mere end det, jo selvfølgelig var hun sejlig at 'lege' med men hun havde mange andre positive side man kunne snakke om end bare det...

"Hun er god at 'lege' med ja, men hun er så meget mere end et legetøj..."

Han skulle lige til at sige at det som sådan nærmere var Cherlyn der var legetøjet her men han var ikke sikker på hvor slemt hun ville tage det, og der var vist ikke nogen af dem der havde brug for at blive sure og vrede på hinanden...

"Åh gud nej, hvis jeg havde ment det sådan havde jeg sagt det sådan... Jeg mente at du ikke fik det af en mand du begærede rent seksuelt..."

Han grinede mens han sagde det, måske mest fordi hun havde misforstået hans hentydninger og det var på ingen måde sådan det havde været ment, der havde han sagt det direkte da han mente det... At hun søgte noget fast...

"Nu du taler om legetøj... Det er nok en beskrivelse der passer bedre på dig selv..."

Han smilede til hende da han sagde det, og håbede ikke hun tog det ilde fordi det var på ingen måde skidt ment fra hans side...

Hun sukkede i vinden. Den rolige stemning, var ved at indtage sin plads igen, og lettede hendes sind en hel del. Hun tog blidt fingerspidserne op til lige under de små sorte horn, og kørte dem i masserende bevægelser. Alt det, for at slappe af i kroppen. Den mand, gjorde sære ting ved hende.

"Tror jeg gerne.. Men sjovt nok, er jeg ikke så interesseret i at teste hende"

Det ironiske tonefald var ikke svært at tyde, og et lille smil trådte da også frem på læberne. Hun fjernede fingerspidserne igen, og kunne allerede fornemme galskaben så småt glide væk. Hun kunne nærmest fornemme mørket forsvinde fra hendes blik, og blive erstattet af det sædvanlige og charmerende nødebrune blik.

"Så beklager jeg, min ophidselse.. Men en god herre til at dominere i sengen, er da vel noget de fleste kvinder søger efter. Måske kunne du genopfriske min hukommelse, og se om du har hvad der skal til?"

Hendes tonefald var igen en smule flirtende, men stadig roligt og fast. Hun skulle ikke risikere at temperamentet løb af med hende igen. Måske var det bare for længe siden, at hun havde fået lidt at spise. Måske en dags tid?

"Er jeg nu et legetøj?.. Uha min gode mand, den skal de passe på med"

Hun fandt det faktisk ret morsomt, at han kunne kalde hende det. Der var noget fornærmende over det, men alligevel.. De havde vist udnyttet hinanden, rigeligt hver og en, sidst de mødtes.

Han mærkede ikke selv den skarpe og hårde vind... Han var for vant til at det blæste kraftigt og var koldt. Så derfor var det ikke noget der rørte ham selvom han ikke havde alt for meget tøj på. Han havde kun den simple skjorte på sin overkrop og det var alt. Sådan var han jo nærmest altid klædt.

Han var lige nød til at få sat en ting på plads, når nu de var inde på emnet med Colt... Det var ikke noget Cherlyn skulle bekymre sig om, at teste hende, fordi hvis Colt kom til skade ville hans begær og lyst omkring Cherlyn ikke være nok til at redde hende længere...

"Det ville også være dumt af dig... Måske Colt ikke ville være en fare for dig... Men det ville jeg, og tro mig hvis du skader hende vil jeg ikke have noget imod at flække dig..."

Måske ikke lige den bedste måde at få sagt det på når man tænkte på den seksuelle energi der hang i luften som de talte til hinanden, men det var nu engang det der var sket, og det måtte han leve med at have sagt...

Han smilede venligt til hende, og hans stemme havde også været venlig... venlig men meget alvorlig...

"Cherlyn jeg har Colt... Så det ville ikke være nogen særlig god ide..."

Han smilede lidt og kom til at tænke på det han selv havde sagt til Cherlyn ved deres første møde... Der havde han jo sagt til hende at han ikke ville have mod at trodse hendes kæreste hvis hun havde haft nogen...

"Ja Cherlyn legetøj... Men nok det bedste stykke legetøj jeg har haft fingrene i..."

Begæret kunne ikke lade være med at gøre det ved ham at han skulle være lidt lysten og flirtende over for hende, selvom det gik ham meget på... Eller rettere der var noget i ham der ikke brød sig om at tale til hende på den måde...

De første par ord, han lige smed tilbage, fik hende til at sætte et overrasket ansigt op. Hun var ikke blevet taget på sengen, men det var lidt af et emneskift. Hun endte dog bare, med at ryste smilende på hovedet af ham, mens hun lo varmt. Det var nu fuldstændig klart, at hun havde fanget Segovax, i nogle af hans svageste punkter.

"Rolig nu, store dreng. Jeg har skam regnet ud, at rødtoppen er særlig for dig. Og dine grænser, ønsker jeg ikke at trodse. Men som du, er jeg ikke sjov at lege med, når jeg bliver sur.."

Hendes stemme blev alvorlig ved de sidste ord, og dog svære at tage seriøse, med det charmerende smil, der var plantet på hendes fyldige læber, og ikke så ud til at ville slippe.

"Hvad Colt ikke ved, har Colt ikke ondt af. Og desuden mindes jeg svagt.. At du var meget glad for den hyggelige stund vi havde sammen.."

Hun havde ingen dårlig hukommelse, selvom 300 års minder, nogle gange kunne forvirre selv en dæmon. Det, eller så led hun bare af korttidshukommelse. Men Segovax var splittet, den var ikke svær. Nu var det bare, som synderen, at få ham lokket over på den rigtige side.

"Så vil jeg da tage det som et kompliment"

Hans længsel var blevet spottet, bare en anelse gemt bag al kærligheden til Colt. Hvis man bare kunne få hevet den lidt mere frem.. Men hvorfor? Hvorfor så ivrig efter ham?.. Det var en ting, hun ikke kunne få redegjort med sig selv. Det skulle ikke gå hende på nu, men det gjorde det desværre.