Night time - Fie

Dato: 19. februar
Tid: 21.41
Årstid: Vinter
Vejr: Det er koldt, der er nyfaldet sne og solen er lige gået ned.
Sted: udkanten af skoven
Omgivelser:Døde træer


Kodashi gik langs en lille stil i skoven, under armen havde Kodashi et stafeli og et potræt hun havde malet ude i skoven, Kodashi havde været ude i den eller nu uhyggelige skov og male, potrættet var blevet ganske godt, da Kodashi havde malet området som om det stod frådigt og grønt, som det ikke gjorde, stedet hun havde malet var trist og gråt samt trærne var døde. Derfor var det et specielt maleri for man kunne se hvordan skoven kunne havde set ud.
Nå men Kodashi var entelig på vej hjem i sine egne små tanker da hun tabte sit maleri i snen, Helt panisk hoppede Kodashi nærmest op og skyndte sig at samle maleriet op, men man kunne allerede se noget af malingen var gået af i sneen da maleriet ikke var helt tørt endnu desvære. Kodashi bannede kort over sit uheld men måtte vel bare leve med det.
Kodashi var kældt i en sort frakke, halster klæde samt et par fingre løse hansker.
Kodashi kiggede sig omkring og syntes måske det var lidt skummelt sådan som der ingen menneker var i den her skov overhoved.
*Okay Kodashi, du skal bare hjem til din lejlighed og hygge med en god kop kaffe*
Kodashis tanker var lidt nervøse da hun aldrig rigtig brød sig om skoven i mørke. Det var bare så uhyggeligt at gå her alene.

En lang dag lys dag var endelig blevet mørk og tryg. Fie havde set sit snit til at komme ud af den lille lejlighed. Hun led stadig under sorgen over at hendes elskede var på kanten til døden, og at de intet kunne gøre for at stoppe det. Det sidste stykke tid var gået med hun sad der hjemme og var på jagt. Intet andet. Hun kunne ikke få sig selv til at tage i byen. Eller tage hjem til Theo. Intet.
Sulten havde meldt sig igen, og følelsen af af kulden igen strømmede op i hende var ikke behagelig. Den triste skov virkede som et ubehageligt sted at søge hen. Det var her hun havde fået beskeden om at Demetri snart ville forsvinde. Men på samme tid var dette sted det perfekte sted at jage et menneske ind så hun kunne få sig noget at styrke sig på. Selvom det normalt var imod hendes etik at dærbe for at få blod havde det ikke været noget som havde irriteret hende så meget på det seneste. Normalt stjal hun fra hospitaler for at få blod på en mere ordenlig måde.
Det virkede bare så meningsløst nu. Hun var ligeglad...

Den knasende lyd af sne under sko fik Fie til at vågne fra hendes tankespind. Hun så rundt, og kunne straks lugte den friske duft af blod der pumpede igennem årene på et levene menneske. Dejligt. Lige hvad hun havde brug for!
Fie sneg sig roligt af sted imens hun gjorde sig klar. Hun elskede at spille et godt skuespil. Hun tørrede et smil på sine læber som var gennem gående ondt. Hun strøg så en hånd igennem håret, og fandt vejen som virkede bedst for ikke at virke mistænksomt. Hun begyndte at gå roligt igennem sneen der var på den sti som hendes mad også var på. Hun pustede kort ud og så lidt rundt imens hun gjorde sit skuespil færdigt i hovedet. Hun var klar nu.

Det var en ung kvinde der kom imod Fie. Fie smilede kort skummelt, men gemte smilet igen, og så på den fremmede. "Åh Hej! Er du faret vild?"spurgte hun roligt, da den fremmede kvinde så alt andet en bekvemt ud i skoven. *Hmm, hun ser allerede bange ud, dejligt*. Hun skuttede sig kort ved tanken.

Kodashi havde det som sagt ikke særligt bekvemt i denne skov og så sig flere gange over sin skulder da hun havde på fornemmelsen at hun blev forfulgt, men hvergang var der ikke nogle. Det var vel blot ren indbildning Kodashi havde, men sådan var det jo altid, der var altid den ting man lige kunne se ud af den ene øjenkrog som aldrig var der når man endelig kiggede.
Skyggerne fra træerne ned i den hvide sne hjalp nu heller ikke på stemningen over stedet, eller jo hvis man gik ind for en uhyggelig stemning.
Kodashi så sig endnu engang over skuldrene og da hun så endelig kiggede frem igen stod der en kvinde foran hende. Kodashi var lige ved at hoppe to meter op i vejret af bare forskrækkelse. Det var nok det sidste sted Kodashi havde regnet med at møde nogle på den her tid hvilket bare gjorde hele mødet endnu mere skummelt.
"ååhh.. Chok du gav mig... Øøøhh, nej.. jeg er bare på vej ud af skoven" sagde Kodashi venligt imens hendes hjerte bankede lidt hurtigt over den forskrækkelse hun havde fået.
*Hvem ud over mig er så skør at være her ude på denne tid* tænkte Kodashi stille for sig eslv imens hun gav et lille nervøst smil fra sig.
Kodashi regnede slet ike med at kvinden havde nogen bagtanker for det var jo bare et tilfældigt møde her ude i skoven jo, og intet andet. Dog var Kodashi allerede 2 gange på en uge blevet overfaldet så lidt nervøs var Kodashi da for at være alene med en person midt ude i en mærk skov men hun prøvede at holde det forholdsvis roligt.

///Undskyld, jeg ikke har svaret og sådan, og at der nok kommer til at gå mere tid inden jeg få svaret. Min efterskole fylder lidt meget fortiden, sorry :)///