Må jeg?? ~~ - Abbigail

Dato: 27.Febuar
Dag: Fredag
Tid: 21:30
Sted: The Reggie Club
Vejr: Det regner
Omgivelser: Mange mennesker, men der kan være flere endnu
Påklædning: Army grøn skjorte, et par mørke bukser som passer til og opsat hår(ligesom på ava)

Bylivet. Fuldt af lys, mærkelige og høje lyde, men mest af alt, lyde fra de clubber som holder sent åbent og der snart ikke er styr på mere. Det var der de skulle hen, Jacob og Abbigail. Han havde transporteret dem derud, på sin motorcykel, men da de havde parkeret, var det begyndt at regne lidt, så Jacob havde hevet Abbigail lidt rask med sig over til indgangen til clubben. Heldigvis var dørmanden et væsen ligesom Jacob, så derfor kom hun ind uden noget besvær. De kunne sikkert godt have fået en bøde, hvis det havde været en hvilken som helst anden dørmand. Da Jacob havde fået hende med indenfor, væk fra regnen og det lidt fugtige vejr, begyndte han at betragte sine omgivelser. Det første som man nok lige fik øje på, var at der var masser af damer, ret kønne damer og rigtig mange som drak. Men Jacob var her hverken for at drikke sig i hegnet eller score damer, for han havde sin helt egen dame med, nemlig Abbigail og det var der INGEN som kunne lave om på i hans hoved. Jacob fik dørmanden til at kigge efter deres jakker, så der ikke var nogen som kom til at pille ved dem eller stjæle noget. Derefter tog han forsigtigt fat i Abbigail's hånd, men dog alligevel også lidt fast, så hendes hånd ikke uden videre ville glide ud af hans. For han ville passe ekstra godt på hende her, fordi han havde opfanget nogle vampyrer og andre dæmoner, og de skulle ikke få lov til at røre Abbigail. Og slet ikke bide hende. Han ville slet ikke tænke på, hvis hun ren faktisk blev bidt nu, uden at hun viste hvad det så betød. Dog rystede han den tanke ud af hovedet, så da han så ned på hende, gav han hende et charmerende svagt smil og nikkede lidt med hovedet, som en hentydning til at hun skulle følge med, imens han sagde "følg efter mig", selvom hun ikke rigtig kunne gå andre steder, fordi han holdte hendes hånd.

Han trak hende op til baren og løftede hende op på en af barstolene, for det fik han lige lyst til. På den måde, kunne han også få lov til at røre hende, uden at han ville generer nogen. Fordi på sådan nogle her clubber, var der altid nogen som gik ud og hyggede sig på gangene eller på toiletterne. Jacob så dog bare på Abbigail med et skævt smil og satte sig op på barstolen ved siden af hende og lagde armene på disken, "hva kunne du godt tænke dig min egen?" spurgte han med et lille skær af charme, selvom det nok ikke var meningen og kørte nogle af sine fingre gennem håret, imens han stadig smilte til hende. Lyset gjorde hende ekstra smuk herinde, han kunne slet ikke få øjnene væk fra hende, hendes røde hår blev endnu mere rødt og hendes øjne og hud skinnede bare nærmest, hver gang lyset fra loftet lige drejede han på hende. Han..Han havde lyst til hende, ligeså meget som i lejligheden for et par timer siden. Men han måtte ikke røre, det viste han at han ikke kunne tillade sig selv til. Så selvom han sad ved siden af hende, så sad han faktisk ikke tæt på hende, han var bange for at hvis hun rørte ham for meget, så ville han til sidst miste kontrollen og det ville han ikke have.

//Sang hørt i mens emnet er blevet skrevet - https://www.youtube.com/watch?v=hI099jao9zE&feature=g-vrec&context=G2a258d2RVAAAAAAAABA //


Regnen gled langsomt ned af de blanke vinduer udenfor på deres glatte sider og langsomt så man lys glide forbi folk og huse, i dets susende lyde fra de mange biler med de stressede eller blot travle bilister. Abbigail fulgte med Jacob udenfor og så kort op mod himlen i et sekundt og mærkede en dråbe ramme hendes kind, som kyssede dråben hendes mælkehvide skind, i det de nu var trådt udenfor og alt kunne ske denne fortryllende og slet ikke begyndte nat. Abbigail knugede sin lille hånd mere i Jacobs og gik så med ham hen til hans motorcykel og satte sig bagpå og slog armene blidt om hans dejlige liv. Hun lukkede øjnene og lyttede til byens musik, lyden af myldre og liv... lyden af musik der kom fra de mange steder de susede forbi, himlens storslåethed samt de fine skygger ved himlens grålige skyer der bragte det klare og kølige regnvand ned.

Da de endelig var kommet hen til en af disse nat klubber kaldt The Reggie Club, så Abbigail lidt måløs ud et kort sekundt, indtil Jacob pludselig tog fat i hendes hånd og trak hende mere eller mindre... irvigt efter sig? hen til indgangen. Abbigail små løb ved hans side og endte så med at komme indenfor skønt hun egenlig var en mindre årig, dog kunne man ikke ligefrem kalde hende mindre årig i det outfit hun havde valgt for Jacobs skyld.

Langsomt lod hun Jacob tage hendes jakke og så den blive givet til dørmanden og derefter gik hun tæt op af Jacob mens de skubbede sig mellem mennesker og væsner, skønt... Abbigail ikke vidste der var væsner inde på denne klub men Jacob så temmelig nervøs ud nogle gange, men da de endelig kom hen til baren.. blev alt bedre" Okay " lyden af Jacobs mandelige og lettere... forlangende stemme var dejlig at høre, det med at hun skulle følge efter ham. Abbigail gav et let " Uh!? " fra sig da Jacobs faste hænder kunne mærkes om hendes lille tajle og langsomt blev hun båret op og sidde på stolene skønt.. hun sagtens selv kunne ha sat sig på den sorte barstol med den drejende sidde stykke, dog.. hun havde intet i mod det. Det var dejligt at Jacob var lidt mere mandig og mere dominerende, end at være så forsigtigt... hun følte sig nogen gange helt overflødig eftersom han aldrig rigtig pressede hende eller lagde små udfordringer op til hende, måske viste hende at hun blot var mere end kys og kram`?.

Forsigtigt gled Abbigail tættere på Jacob og smilede lidt sensuelt til ham og sagde så med en sukkersød fransk accent, eftersom hun var af fransk blod og udseende. " Mmhh, jeg kunne viiirkelig godt tænke mig en drink kaldt sex on the beach" Abbigail blinkede kort til Jacob og kort efter fik hun et fint glas i hånden og tog en tår, langsomt med læberne blidt pressende mod det gennemsigtige klare glas, der gav et smukt glinsende skær når lyset fra ovn ved baren ramte det. Abbigail´s isblå husky øjne så kort mod Jacob i det hun langsomt strøg ham over håret og lænede sig en smule op af ham og sagde så" Er du okay Jacob?, du ser en smule anspændt... ud" hendes stemme gik fra selvsikker til en lille smule nervøsitet der lagde sig i den ellers smukke flydende stemme. * Hvad vis han aldrig nogensinde... lader det gå.... at han altid tror jeg er skrøbelig og at han knap nok tør at rør mig.. * hun havde set begæret i hans øjne og ligeså havde hun længdes efter at blive rørt ved... at mærke den følelse, følelsen af at være et med en anden... end sig selv.

Jacob blev faktisk ret overrasket over at det lige var præcis den drink hun gerne ville have. Bare den måde hun udtalte navnet på, gjorde noget inde i ham, måske var det ikke selve navnet som gjorde noget, men nu lagde han faktisk lidt mere mærke til hendes accent, især fordi hun kunne få den til at lyde så sensuel, Jacob kunne næsten slet ikke sidde stille mere altså. Han nikkede tilbartenderen, efter at Abbigail havde bestilt sin drink og bed sig lidt i læben, "nu hvor du er i gang så giv mig en Bloody Mary" sagde han til bartenderen og han nikkede tilbage til ham. Abbigail fik sin drink først, fordi Jacob havde været lidt langsom til at tage sig sammen med at bestille en, han havde i stedet bare haft sine tanker kørende omkring Abbigail. Han sad rigtig og betragtede hendes fyldige læber, da hun første dem hen til sit glas og var tilsidst nød til at se lidt væk, i det at hun kiggede over på ham med sine isblå øjne. *Rolig nu Jacob, du ved godt at du ikke kan* tænkte han og prøvede at banke det ind i sit eget hoved. Men da han endelig fik sin drink, som faktisk så ret giftig ud, men som faktisk smagte vildt godt. Nåede han ikke at tage glasset, inden han mærkede at Abbigail lænede sig op af ham og rørte ved hans hår.

Han vendte blikket ned på hende og smilte skævt, for at skjule sin usikkerhed lidt. Han nikkede lidt til hende og tog sin drink i den ene hånd og første den op til munden, imens han svarede, "jeg har det skam fint, det er bare fordi du ser så ekstra godt ud her til aften" sagde han og tog en tår af sin drink. Han satte derefter glasset ned på disken igen og fugtede sine læber lidt med spidsen af tungen, men det var nu også mest for at få resten af drinken væk fra læberne, hvis nu at han på et tidspunkt skulle kysse Abbigail og hun så ikke kunne lide smagen fra hans drink. Fordi selvom den smagte godt, så skulle man faktisk næsten lære at kunne lide denne drink, det kunne han selv huske da han begyndte at drikke det. Han kunne ikke lide det de første 2-3 gange, men så til sidst begyndte han at kunne lide den mere og mere, så nu var det en af hans yndlings drikke, sammen med drinken Margarita. Fordi han kunne godt lide at der skulle sukker i, fordi Jacob kunne godt have en meget sød tand nogle gange.

Han vendte så derefter sit blik ud mod dansegulvet, for at se hvor tætte de der væsner endelig var på dem. Men til hans overraskelse holdte de sig faktisk lidt på afstand, måske havde rygterne allerede plantet sig i de fleste om at Jacob havde været oppe at slås med en af banderne fra Werclare by, så nu måtte de måske ikke røre hverken ham eller hende? Men han kunne ikke ligefrem tænke sig til at banden, skulle have en finger med i spillet. Dog havde han det nogle gange som om at de udspionerede ham, bare for at tjekke hvornår at han ville fortælle Abbigail omkring det med at kunne blive uddødelig. Han vendte derefter sit blik tilbage på hende og smilte skævt, men dog charmerende igen og tog en tår af sin drink igen.

De husky isblå øjne så kort mod Jacob da han bestilte denne drink kaldt, Bloody Mary?. Hun smilede lettere forsigtigt og tænkte lidt over dette specielle navn, det var altid det navn der var i hver sætning med gyser og sådan, vis man snakkede om et spejl eller noget relateret til netop dette, dog drinken var vist også kendt som en ovnlig gang tømmermænd dagen efter og den kunne vist være temmelig hård ved nybegynder, angående drikning. Abbigail betragtede Jacob afventende på han svar, men da han endelig sagde at han var okay, smilede hun blot til ham og sagde" Dejligt at høre elskede " hun gav ham et forsigtigt kys på kinden og betragtede kort ud af øjenkrågen hvordan hans tunge gled over hans læber. * Årh... de læber.. * hun rødmede over sine kinder blot ved tanken om Jacob og hans kys mod hendes mælkehvide hud, samt den måde han lænede sig op af hende i lejligheden, samt... den måde han tog om hende og holdte hende tæt ind til sig, som ville han aldrig slippe... den dejlige uforklarlige følelse der skød igennem hendes krop... * Hvor ville jeg dog ønske jeg måske havde kunnet... trække det lidt mere*.

Abbigail så kort mod dansegulvet da Jacob gjorde og så vendte hun ellers sin opmærksomhed på ham mens tankerne strømmede igennem hendes hoved. * Finder jeg eller ham... nogensinde en måde på hvordan jeg kan forblive udødelig ligesom ham.. uden at ældes.. måske kan jeg også blive dæmon?`eller... årh gid vampyr fandtes.. skønt, det med at drikke blod og hvad ved jeg ikke... det er dog ikke lige mig, men vis jeg kan blive ved Jacob forevigt... så vil jeg gå igennem hver en smerte eller pinsel der findes, om jeg så skulle blive noget andet end menneske... * hun så flovt ned mod bartenderens bord og tog endnu en tår af sit glas og lod derefter også sin tunge vandre over sine fugtede læber, der havde en anelse smagelse af dette stads hun sad og drak. Hun havde egenlig aldrig smagt denne drink før men... den smagte faktisk utrolig godt!? mens... vis man så på Jacobs, så det næsten giftigt ud. Abbigail tog blidt fat i hånden på Jacob og knugede blidt hans hånd og smilede sødt til ham mens hun lænede sig lidt op af ham og pegede så med den frie hånd på hans drink" Smager den godt? " hun så undrende på ham og lod sine øjnes nysgerrighed flakke en smule hen på de forskellige mennesker om dem indtil hun så sagde de gyldne ord.. " Jacob... kender du en måde hvorpå... jeg kan blive ved dig forevigt... altså... hvilke væsner findes der... og hvilke kender du.. ".

Jacob så roligt på hende, på hun tog hans hånd og smilte blidt til hende. Han kunne godt se på hende, at hun sad og tænkte på et eller andet, men hvad viste han ikke, han ville faktisk rigtig godt vide det. Han lænede sig lidt ned i mod hende og kyssede hende blidt på håret, men inden han trak sig tilbage, snuste han lige lidt til hendes hår. Hun havde som altid en tiltrækkende og sød duft, næsten ikke menneskelig. I hans øjne var Abbigail heller ikke særlig menneskelig, det var skam ikke nogen dårlig ting, fordi i hans øjne lignede hun allerede et væsen, men det fik ham også nogle gange til at tænke på, hvordan hun så endelig ville se ud, hvis hun virkelig blev et væsen en dag, også endda vampyr. Hun kunne jo næsten ikke blive smukkere, fordi hun allerede i forvejen var utrolig smuk. Men hans tanker blev afbrudt, da hun spurgte ham om et simpelt spørgsmål, som endelig ikke gjorde ham noget. Hans anden hånd holdte nemlig om glasset, så han så ned på sin drink, da hun spurgte ham om den smagte godt. Han nikkede lidt og smilte en anelse skævt, "jep, den smager fint nok. Måske en smule krydret end jeg lige husker den" sagde han og tog derefter en tår af den igen og så ned på hende med et roligt blik, men dog også med en vis glød.

Dog kunne han ikke lide hendes emne skift over til det, som han ikke havde troet de skulle snakke om, før hun var blevet lidt ældre. Det var jo næsten 1 uge siden at de sidst havde snakket om det emne. Han satte sit glas fra sig og så tænkende væk fra hende, imens han bed sig lidt i læben, han havde faktisk håbet på at dette emne ikke blev bragt op lige nu, imens at der ren faktisk var vampyrer til stede imens de sad på klubben, fordi vampyrerne, ville jo sagtens kunne høre hvad Abbigail spurgte om, så man skulle også passe lidt på. Lidt efter vendte Jacob blikket tilbage på Abbigail og sukkede lidt, "vil du virkelig vide det nu? Jeg troede at du ville være lidt ældre, før du ville høre hvad for nogle muligheder du har for at være sammen med mig for evigt" sagde han stille og bed sig lidt i læben igen. Dog slap han hendes hånd efter at havde sagt disse ord, men lagde i stedet sine arme omkring hende, så hun automatisk næsten blev tvunget over på hans skød, imens de sad på barstolen. Han lagde sit ansigt ved hendes hals og åndede langsomt og roligt ud, så hans varme ånde rammede hendes bløde hud.

Abbigail kunne ikke andet end at tvinge sig selv over på skødet af Jacob og der mærkede hun hans varme ånde, glide hen over hendes skuldre og hals, samt smørre sig langsomt om hende og forsigtigt pirre hver eneste nakke hår. Hun følte sig allerede nu fortryllet af Jacobs fantastiske charme og hans skæve smil, samt den dybe dog alligevel drenget stemme og det nuttede ansigt, samt den flotte veltrænet krop. Hans stemme lød mere alvorlig denne gang dog og forsigtigt fik han hende snoet om sin lillefinger i det hun svarede ham på hans spørgsmål. " Nej.. det ligemeget, jeg kan vente " hun ville ikke rigtig vide det lige nu, eftersom Jacob virkede utilfreds, som havde hun igen trådt på en af de dårlige punkter mellem dem. Hun følte sig yderst stødt på grund af at hun ikke vidste noget der kunne hjælpe, det var blot den tanke... at gå i uvidenhed... at ikke vide om hun nogensinde ville ha mulighed for at blive med Jacob for evigt? at... måske ende med at blive snydt fordi han ikke ville have hun gik smerter igennem eller andet?. * Ser jeg virkelig så skrøbelig ud... er jeg... jeg virkelig så.. forfærdelig at være nær når... jeg blot leder efter svar til evig... lykke*.

hun sukkede og tog en lille tår af sit glas da hun endelig fik snoet sine finger om det og tog en tår der varede lidt længere end før, hvilket også fik hendes hoved til at summe lidt og hendes syn til at slørre... hun drak sjældent, eller ja? hun havde faktisk ikke drukket siden 15 års alderen hvor hun havde fået 2 glas mokai af en ven... så dette var noget helt.. Heeeeelt! andet end normalt og alkohol´en kunne skam mærkes, dog var det ikke sådan så hun ikke kunne kontrollere sin krop, skønt det hele føltes lidt lettere. Forsigtigt gled hun ned af skødet på jacob og tog så fat i hans hånd og gled langsomt ud mod dansegulvet og vendte sig så om mod Jacob da de endelig var der ude og så begyndte hun ellers at vrikke fra side til side med hofterne, langsomt som en ballerina, elegant og balanceret. Hun smilede lettere udfordrende til Jacob og nærmede sig ham så og gled forsigtigt ned af hans krop og så op igen, i det hun kyssede ham på læberne da hun endelig stod sådan.. nogenlunde ansigt til ansigt.. eftersom jacob var højere end hende jo.

Jacob blev faktisk på en måde lettet over at hun lod emnet ligge, men på en måde blev han også lidt sur på sig selv, fordi han faktisk ikke brød sig om at holde ting hemmelig for Abbigail mere, siden hun havde fundet ud af hans hemmelighed med at han ikke var menneske, men faktisk dæmon. Og dog var hun alligevel så rolig omkring ham, det virkede slet ikke som om at hun tænkte over at han ikke var menneske, deres forhold virkede faktisk næsten ikke anderledes, end da de mødtes første gang. Måske en lille smule, for nu var de jo kærester, men de var næsten sammen på den måde som de havde startet med, dog var Jacob meget forsigtig omkring hende til tider, især når hun flirtede med ham, blinkede til ham eller snakkede sensuelt til ham. Så prøvede han at styre sin dæmon inde i sig. Men han nikkede blot lidt, da hun svarede på hans spørgsmål og bed sig tænkende i læben. Han så dog en smule overrasket på hende, da hun tog en meget stor tår fra sin drink og løftede sit ene øjenbryn, det var da ikke meningen at de skulle drikke sig fulde sammen? Fordi for det første, kunne Jacob nok klare en del mere end Abbigail, fordi han var et væsen.

Han så tog en anelse drømmende på hende, da hun gled ned fra hans skød og hev ham med ud på dansegulvet. Han blev lidt overrasket, men dog også fortryllet over hendes bevægelser med kroppen og bed sig lidt i læben. Han havde det som om at bare synet af hende lige nu, træk alt luften ud af ham. For han kunne næsten ikke trække vejret, fordi han kun koncenterede sig omkring hende og hendes bevægelser. Han fulgte hende nøje med blikket, og kunne ikke rigtig finde ud af om han skulle røre ved hende. Før han opdagede at hun ren faktisk gled ned af hans krop og op igen, der kunne Jacob altså ikke holde sig tilbage mere. Nu måtte han altså bare have hende på en måde. Så da hun kyssede ham, kyssede han hende ikke blidt igen, han kyssede lidenskabeligt. Han lagde sine hænder på hendes hofter og holdte dem der i et stykke tid, inden han lod dem glide op og ned af hendes krop, men ikke på den blide måde, nu var han blevet lidt mere vild, men også en lille smule hård. Dog prøvede han stadig at styre sine kræfter, selvom han altså ikke kunne holde sig tilbage mere. Han viste ikke om det var meningen at Abbigail havde prøvet at få ham på bristepunktet eller om det var hendes drink der talte for hende. Men han ville hellere have at det var hende end drinken, fordi det kunne jo være ret nedern hvis der skete noget, også at hun ikke kunne huske det imorgen.

Musikken pumpede der ud af og fyldte ens krop med rytme og glidende bevægelser. Abbigail lod sine fine smalle klaver finger glide med de glas ligene negle, ind i det tynde stof på hans grønne skjorte og langsomt gled hun bagud og svejede let i ryggen, mens hun holdte fast i hans skjorte og lod det ene ben, elegant glide op af hans side mens hun gled langsomt længere og længere ud af, indtil hun kastede til siden med håret og endte med at trække sig op igen og stod nu tæt op af Jacob og kyssede ham igen lidenskabeligt, eftersom hun havde brudt deres kys samt berøring temmelig hurtigt, faktisk hurtigere end forventet, dog regnede hun ikke med at Jacob tog det som noget dårligt, eftersom hun ikke ville støde ham.

Abbigail strøg blidt sine arme om nakken på Jacob og bed ham blidt i øreflippen og hviskede så i hans øre" Jacob... jeg elsker dig" hun kunne godt lide at danse med ham, blot glide fra side til side og nyde at han stod tæt op af hende og at hun havde ham nær sig, hun var ligeglad om han så angreb hende en dag, hun ville altid være ved ham. Hun vidste han ikke var menneskelig men i hendes øjne havde intet forandret sig, intet... ingen gang hendes følelser til denne fantastiske fyr der dansede med hende denne nat. Hun kunne virkelig lide at stå tæt op af Jacob og mærkede en smule lyst stige op i hende... hun rødmede flovt over kinderne og så lidt væk fra Jacobs blik og sagde så" Jeg... Jacob.. " hun så ham direkte i øjnene med sine husky isblå øjne og sagde så" Vis der nogensinde sker mig noget... vis du gør mig noget... så... så gør det intet okay.. jeg elsker dig og jeg din, du kan gøre med mig som du lyster.. ". Hun placeret et blidt kys på jacobs læber denne gang og smilede venligt til ham.

Jacob elskede en måde at han bevægede sig på foran ham, op af ham og hvad hun nu ellers gjorde. Han lignede en gudinde imens hun dansede, en smuk gudinde som kunne få lige den hun ville have. Og det kunne hun sikkert også. Derfor var Jacob stadig helt overrasket at det lige præcis var ham, som hun havde valgt som den hun ville være sammen med for evigt, så han håbede at hun aldrig nogensinde ville skifte mening, never ever. Han lod sine fingre røre hende et par gange, når hun kom helt hen til ham imens hun dansede og smilede bare charmerende til hende, det smil som nok ville få de fleste piger til at smelte, men lige nu var det kun Abbigail som han ville smelte, ikke bogstavlig talt dog. Han kunne bare godt lide at have hende tæt på sig. Så da hun kom helt hen til ham igen og gengældte hans lidenskabelige kys, holdte han hende lidt fast, så hun ikke kunne flytte sig væk fra ham, for han ville nu gerne lige mærke hende imod sig, for hun var jo ekstremt sexet lige nu, på en eller anden måde kunne han ikke lade være med at tænke en smule perverst lige nu. Men selvf, han er jo tros alt en dreng, dog slog han tankerne ret hurtigt væk, da hun begyndte at snakke.

Han smilte lidt over de første ord hun sagde, det var altid som sød musik i hans øre, når hun sagde disse 3 ord. "Jeg elsker også dig" sagde han og smilte varmt til hende, så hans chokoladebrune øjne igen fik en speciel glød. Dog da han var ved at kysse hende igen, blev han overrasket over de næste ord hun sagde til ham. Han blev faktisk lidt alvorlig da hun sagde dette. Han gjorde sit greb omkring hende lidt løsere, fordi han var bange for at masse hende, imens han blev lidt mere alvorlig og glemte helt sine tanker som han havde haft om hende lige før. "Når du siger at jeg kan gøre med dig som jeg lyster, hvad mener du så helt præcist, fordi du kan jo næsten regne ud hvad en mand tænker når en kvinde siger sådan til ham.. Men jeg gør mit bedste for ikke at skade dig" sagde han stille og smilte lidt svagt til hende, idet han så bagefter bed sig lidt i læben og tog sine hænder helt til sig derefter. Han lod den ene hånd køre gennem sit hår, men langsomt, så han på en måde også kunne få lov til at tænke sig en anelse om imens. Han ville ikke slippe sin dæmon ud, imens han var sammen med Abbigail, han kunne faktisk godt blive ret så voldelig når han ikke rigtig kan styre sig. Så han kunne slet ikke forestille sig, hvis de ren faktisk en dag, nåede til det punkt hvor de måske begyndte at tænke på at have sex sammen, hvad der så ville ske.

Abbigail så pludselig hvor alvorlig Jacob blev og gløden der før havde været i hans øjne blev langsomt slukket og en smule skuffelse kunne anes ved Abbigail. Hun kunne ikke helt få sine ord slugt ind igen og komme med den normale ' just kidding ' ting hun plejede at fyre af, nej fordi denne gang havde hun vist rigtig brændt sig fast i Jacobs hjerne og denne gang ville hun ikke slippe fra sine alt for let gående ord. Hun bed sig nervøst i underlæben og så flovt væk fra Jacob og sagde med en skrøbelig stemme" Jeg.. " hun prøvede at hæve sin stemme lidt mere eftersom musikken var temmelig høj, dog... noget streg hende kort til hoved?, det han mente med fyre... tænkte de virkelig kun på sex og... perverse ting når man nævnte noget med ejerskab for dem?. Hun sukkede og lod sine husky isblå øjne blidt lægge sig på Jacob der så ud til at have det dårligt i hendes selvskab lige nu.

* Jeg ... jeg har det så skidt * Abbigail kunne ikke holde skyldfølelsen inde og tog sig kort til munden og så undskyldende på Jacob og sagde hurtigt ud af mundvigen mens kvalmen steg hende hurtigere til hals" Undskyld... toilettet!" hun løb hurtigt ud mod toilettet, mellem folk og banede sig vej ind mellem tisse trængende tøser eller blot snavende par og derefter fandt hun vej til et lige netop ledigt toilet og lukkede døren hårdt bag sig og dumpede så ned på knæ foran kummen og brækkede sig. Hun mærkede håret klistre sig til hendes høje kindben og hendes syn blev sløret af de mange perle tåre der gled ned over de rødmende kinder, der udviste hvilken skam... hvilken flovhed hun havde ladet sig falde over... hendes ord, det hun havde sagt... den måde Jacob havde set på hende og troet om hende. Hun følte sig dum, dummere end nogensinde før og det måtte han vel også vide, at netop ham var der intet med... han var jo Mr Right, Mr Perfect, i hendes øjne... men mon hun nogensinde ville lære at blive voksen, at blive moden nok til Jacob... at lade vær med at dumme sig og bruge mærkelige ord.. at lade vær med at tale direkte for hovedet og tænke bagefter. Damerne forsvandt mere og mere og tilsidst var det kun Abbigail der var ude på det store toilet med de sandfarvet klinker og den lange vask med 2 håndvaske og 3 toilet båse i gullig overfor sig. * Han må virkelig være flov over mig nu... men jeg mente ikke sådan.. jeg ville blot ha han ikke var nervøs over mig mere... at han så mig som en kvinde.. at han.. ikke var så varsom nær mig... som var jeg lavet af porcelæn eller sådan noget... *.

Hun havde lyst til at se ham, men alligevel var der en vis frygt der steg hende til hoved... at se ind i de smukke chokolade brune øjne med det blanke skær og dets glimt, samt.. de charmerende smil der fik hendes ben til at skælve under hende og hendes hjerte til at sidde i halsen på hende og slå hurtigere end nogen løbetur nogensinde kunne få hendes hjerte op og banke.

Jacob stod tålmodigt og ventede på at Abbigail skulle sige noget, men det gjorde hun ikke? Han blev lidt urolig først, da hun slet ikke så ud til at kunne få nogle ord ud af sin mund. Han overvejede lidt at trække hende væk fra menneske mængden, så de kunne få lidt privat liv, men også fordi at hun heller ikke så ud til at have det for godt. Selvom hun naturligt var bleg, så så hun lige pludselig mere bleg ud, og før han nåede at reagerer, var hun allerede på vej ud på toilettet for at brække sig. Han så overrasket og bekymret efter hende, det var sikkert flovheden og drinken der havde fået hende til at få det dårligt. Han lød ikke efter hende, fordi han kunne ikke rigtig forhindre hende i at brække sig, utroligt nok så havde hun jo spurgt ham hvad han ville gøre hvis hun nu kom til at brække sig her for et par timer siden, inden de tog til fest. Han løftede tænkende det ene øjenbryn, men satte så i rask gang hen af hvor pige toilettet var. Lige nu stod der ikke nogen og ventede på at kunne komme ind, hvilket undrede ham lidt, der plejede nemlig altid at stå nogen udenfor at vente, men åbenbart ikke denne gang. Først stilte han sig bare op foran døren og kiggede på den, han viste ikke rigtig om han kunne tillade sig bare at brase ind til Abbigail, uden nogen form for advarsel.

Men lidt efter åbnede han dog alligevel døren ind til pige toilettet, og gik med rolige skridt derind, heldigvis stod der ikke nogen vagter foran toiletterne, det var også derfor at toiletterne tit blev brugt til at have sex på. Han gik lidt ind i rummet, inden han lidt efter stod stille og så sig en anelse omkring, "Abbigail?.. Skat, er du okay?" spurgte han og lagde mærke til at det kun var en af toilet båserne som var lukket og låst, så han regnede med at hun sad derinde. Han ville ikke bukke sig ned og tjekke efter, fordi han kunne jo tage fejl. Han lænede sig bare ved siden af døren og lagde sine arme over kors, og ventede på at hun skulle svare ham. "Du behøver ikke at være flov, det er ikke din skyld at det måske lød lidt forkert, jeg er ikke sur på dig eller noget, så vil du ikke godt komme ud, så jeg kan hjælpe dig?" spurgte han stille og lød faktisk ret bekymret for hvordan hun stod/lå og havde det lige nu og han ville ikke bare tage fat i døren og hive den op, selvom han havde kræfter nok til at gøre det. Dog gik pige toilets døren op lige pludselig og ind kom den læge som havde taget sig af Jacob da han lå på sygehuset, hun så overrasket ud, imens Jacob bare sendte hende et alvorligt blik, det var i hvert fald ikke lige den bedste timing.

Hun så dog en anelse anderledes ud, fordi hun ikke havde læge tøj på. Hun klappede kort i sine hænder og grinte lidt for sig selv, "jamen er det ikke den store, farlige Jacob, som står ude på pige toilettet" sagde hun og grinte lidt igen, hvor hun så derefter så over imod den bås som Jacob stod op af og smilte lidt for sig selv. "Jeg regner med at det er din kæreste der er derinde, kan hun ikke klare mosten? Stakkels pigebarn.. Forresten Jacob, har du fortalt din lille veninde om mit forslag på sygehuset? Chefen vil nemlig godt snart have et svar" sagde hun og lagde sine arme over kors. Jacob var på ingen tid henne ved lægen og tog fat omkring hendes hals med den ene hånd og holdte hende op af væggen, han var ret vred lige nu, han havde andet at tænke på end denne her dulle, men hendes ord havde gjort ham vred. Hans øjne var heller ikke chokolade brune mere, de havde mistet sin glød og var i stedet blevet helt blå. Han stirrede bare vredt på hende og glemte helt at Abbigail også var i lokalet. "Jeg sagde nej! Fatter i slet ikke et nej, jeg vil ikke have noget at gøre med jer mere, så fat det dog! Så kan han sende så mange tjenere som han vil, jeg har ikke tænkt mig at ændre mening, for Abbigail skal heller ikke rodes mere ind i det her, end hun er i forvejen!" snerrede han og slap derefter lægen så hun faldt sammen på gulvet og tog sig til halsen imens hun hostede lidt.

Abbigail tog sig til det mere eller mindre omtåget hoved og sagde så lidt mumlende" undskyld Jacob.. jeg mente det ikke sådan, eller jo.. men det jeg mener er... at jeg er virkelig faldet for dig og jeg... jeg ønsker at du skal være min første i ... i alt" hun rødmede kort over kinderne og mærkede varmen i sin krop stige højere og højere mens hun langsomt kom sig mere og mere over kvalmen der hev og sled mere eller mindre i hende mens hun trykkede på toilettets side og det skyllede ud. Hun rejste sig derefter op og så kort mod døren og sagde" Vil du ikke lige række mig en våd klud over båsen?" hun tog imod den vis han rakte den til hende og så tørrede hun sig om munden og skulle så lige til at åbne indtil... hun hørte en anden komme ind på toilettet og den velkendte stemme. *Den bitch!*. Dog da Abbigail hørte pigens ord... og derefter Jacobs vrede, gik det op for hende at pigen kendte en måde hvor på hun forevigt kunne være sammen med Jacob og det sårede hende... han havde ikke fortalt hende noget, som var... som var det en forbrydelse at ønske sig en evighed med den man elskede eller blot evig skønhed og ungdom?.

Hun åbnede hurtigt døren og den hvide skikkelse med det knald røde hår og de isblå øjne så direkte mod Jacob og pigen nu. " Jacob!" hun rakte kort ud efter ham og tog fat i hans arm, da hun kom hen til ham og fik hans opmærksomhed vendt mod sig. " Hvad... hvad snakker hun om, hvad fortalte du mig ikke... hvilken mulighed er det... " hun så kort mod pigen og gik hen til hende og så alvorligt på hende og sagde" Hvad var det du fortalte ham... vil du ikke.. vil du ikke nok fortælle mig det?" hun så kort på pigen og derefter på jacob og sagde lidt hårdt.. skønt hun var nød til at vise ham.. at hun IKKE mere var en skrøbelig lille dukke. " Jacob, det er min beslutning ikke DIN... jeg vil beslutte om hvorvidt dette er en mulighed for mig, så... så bland dig ikke... okay.. jeg.. jeg ber dig elskede" hun så skamfuldt væk fra ham og mærkede hvilken vrede men også sorg der gled igennem hende, en vrede over hende selv og hendes ord men... hun ville gerne blive mere i Jacobs øjne, stærkere og smukkere... samt ung forevigt.

Kvinden som Jacob havde angrebet kunne ikke lade være med at grine lidt for sig, imens hun stadig kæmpede for at få kontrolleret sin vejrtrækning igen, eftersom at Jacob næsten havde kvalt hende i næsten bare ren vrede. Hun så lidt tænkende på denne Abbigail, dette menneske og rejste så så derefter op, støttende op af væggen og fjernede sin hånd fra sin hals af. Hun så stadig tænkende på dette menneske og nød faktisk lidt at Abbigail var nød til at få sandheden ud af hende og ikke hendes egen kæreste eller hvad de nu var. Kvinden lagde hovedet lidt på skrå og begyndte så at smile lidt tilfredsstillet, "sjovt ikke? At du ikke engang kan spørge din egen kæreste, men bliver nød til at stille spørgsmål, til en som du slet ikke kan måle dig med, en som du næsten slet ikke skulle have tilladelse til at snakke til" sagde kvinden og begyndte ligeså stille at gå rundt om Abbigail, imens hendes blik gav hende elevator blikket, langsomt og roligt. Jacob var gået lidt væk fra dem, men han stod og holdte øje. Hvis nu kvinden gjorde et eller andet imod Abbigail lige pludselig. Kvinden stoppede op foran Abbigail og så ned på hende, for hun var lidt højere, men dog ikke så meget. Han pillede ved en tot hår, som hang ned af hendes skulder og smilte stadig lidt.

"Hvordan er det endelig?" spurgte kvinden så og begyndte at gå rundt omkring Abbigail igen, " at gå hver dag og se den man elsker ikke blive en dag ældre? At vide at man en dag selv er gammel og grå og undre sig om ens elskede nogensinde vil elske en så langt inde i fremtiden, når ens ældning begynder at kunne ses" sagde kvinden og smilte lidt ondskabsfuldt. "Føle sig værdiløs, hjælpeløs, ja selv ubrugelig i forhold til den anden partner, ikke at have noget at tilbyde, andet end evnen til at blive ældre" sagde kvinden og grinte lidt for sig selv, imens hun igen klappede en enkelt gang i sine hænder. Så stoppede kvinden bagved Abbigail og så over imod Jacob. "Men.." sagde hun så og så stadig over på Jacob, hvis vejrtrækning var begyndt at blive lidt mere uregelmæssig, han var stadig vred, rigtig vred. Så han havde ret svært ved at slappe af. Derefter vendte kvinden sig imod Abbigail og lagde hovedet på skrå. "Ser du.. Min chef, eller rettere Jacob's gamle chef, som du nok har mødt. Kan tilbyde jer, eller rettere sagt dig noget helt specielt min ven, hvis Jacob gør hvad vi siger.. Evig ungdom" sagde kvinden og begyndte at gå rundt om Abbigail igen. "Vampyrer er noget helt særligt, deres specielle evne til at tage livet fra hvem som helst de kan. Hvis vi for Jacob's troskab, finder min chef glædeligt en vampyr til dig og for vedkommende til at forvandle dig. Selvom med den lille bivirkning, at du aldrig mere kommer til at høre dit hjerte slå. Du vil være godt som død resten af dit liv, aldrig blive ældre, aldrig kunne få børn.. Du vil være næsten ligesom Jacob, bortset fra at du så vil være tvunget til at leve af blod" sagde kvinden og smilte tilfredsstillet igen og stoppede foran Abbigail og så bare tålmodigt på hende, for at få et svar.

Abbigail så chokeret på kvinden med sine isblå husky farvet øjne og pludselig strømmede den samme jalouxi, den samme vrede over hende i det hun knyttede sine næver og råbte vredt" Sig det en gang til! din vanskabning og så skal jeg personligt smadre dit allerede IKKE FOR KØNNE ANSIGT!" hun vrissede og de perle hvide tænder var blottet som var hun et vild dyr lige nu. Dog hun havde ret angående det med kæresten... det var ikke liiige det bedste at hun faktisk ikke kunne spørge Jacob? men.. han ville aldrig indrømme eller afsløre noget overfor hende, ikke... noget der ville skade hende og der var sikkert derfor han var tavs og hun satte pris på det, men.. han måtte blive lidt mere.. mandig og selv lade hende finde sig selv og hendes egne veje, skønt hun sikkert ville ha gjort fuldkomne det samme i hans situation.

De husky isblå øjne sitrede af ren og skær spænding da kvinden endelig talte men... ordene stak som nåle i hendes bryst, alle de små ord.. og så ordet ' vampyr '. De fandtes... de fandtes virkelig?, så var det kun onde skabninger der var kommet til denne by, denne jord eller hvad var det lige der skete om hende. Hun så rundt efter kvinden der blev ved med at gå rundt om hende og hun trak sit hår blidt til sig da kvinden berørte det og et utilfredst ansigts udtryk viste sig over pigens ansigt... indtil. "Vent... de findes " hun lukkede øjnene kort og sagde" Jeg... jeg tror jeg kender en vampyr" hun slog øjnene hurtigt op og så mod Jacob og sagde" Så vi behøves ikke at tage mod denne kvindes tilbud elskede... vi kan finde en af mine gamle barndoms venner, en fra frankrig!?.. det er stensikkert... han må være det... " hun smilede mere eller mindre lykkeligt men så slog det med børn hende og det med et bankende hjerte og kulde... ville hun blive kold som de vampyr i historie bøgerne og hvad med solens slikkende stråler... ville hun aldrig nogensinde kunne holde til at gå ude i solen med Jacob... nogensinde.

Abbigail mærkede tårene presse på men holdte dem inde og gik hurtigt hen til Jacob og tog om ham og sagde" jeg har ikke lyst til at dø... jeg har ikke lyst til at blive en vampyr i nu men... men så må du også se mig som en stærk kvinde Jacob... så skal du lade mig træffe de valg der bliver mig givet... så lover jeg, at jeg ikke vil lade mig forvandle før min 18 års fødselsdag.. " hun ventede på at høre Jacobs svar eftersom det betød alt for hende.

Jacob så nærmest tomt på Abbigail da hun begyndte at snakke om at hun måske kendte en vampyr som kunne forvandle hende, i stedet for at tage imod tilbuddet fra banden. Han fik nærmest banket et tomt hul ind i sit hjerte et øjeblik, han kunne slet ikke klare tanken om at skulle se Abbigail ligge i 3-4 dage og have smerter, store smerter. Han ville sikkert ikke engang kunne holde til at høre hende skrige, og slet ikke hvis det ikke engang var positivt, ligesom når man lige fik et chok eller kørte i en vild forlystelse, hvor man bare ikke kunne lade være med at skrige, fordi man ikke kunne holde det tilbage længere. Så da Abbigail gik hen og lagde sine arme omkring sig og begyndte at snakke om, hvornår hun gerne ville forvandles, mistede han fuldstændig mælet. Han kunne slet ikke få nogle ord ud af sin mund og det opdagede kvinden, som stadig stod og så på dem. Hun begyndte lidt efter at grine og stilte sig med ryggen op mod væggen og lagde hovedet lidt på skrå. "Nurrh Jacob, har du mistet mælet? Du havde måske ikke lige regnet med at din lille tøs allerede ville gå så langt for at være sammen med dig, jeg forstår endelig ikke hvorfor at hun gider.. Du er jo bare ligesom alle andre dæmoner, og det ved du også godt" sagde kvinden og smilte lidt skævt, men dog ondt. "Du er ligeså kold, ond og blodtørstig ligesom alle andre, du har endnu ikke lært at accepterer det endnu, ligesom da du lige var begyndt, sikke dog et syn. Du var så dejlig blodig at se på den gang" sagde kvinden og begyndte at grine lidt for sig selv.

Jacob stod bare stadig helt stille, men hans blå øjne, begyndte at forandre sig tilbage til hans varme chokolade brune øjne, dem som altid fik en vis blød når han kiggede ordentligt på Abbigail. Så vendte han endelig blikket ned på hende og smilte lidt, "jeg forstår godt at du vil være sammen med mig for evigt, men ville du virkelig gå igennem så meget smerte bare for min skyld? Og hvad nu efter at du er blevet forvandlet at du så ikke kan holde ud af være hos mig mere, så har du forvandlet dig til noget du ikke kan slippe fra igen.. Det er derfor jeg vil have at du skal tænke dig rigtig godt om inden du træffer en beslutning Abbigail. For nej, det er ikke fordi jeg ønsker at se dig dø en dag, i en ulykke eller bare i det hele taget når du bliver gammel og ikke kan mere, men fordi jeg elsker dig for meget til at kunne se dig ligge i så mange dage og have smerter, høre dig skrige, vride dig.. Jeg ville få alt for meget skyldfølelse, over at havde trukket dig ind i det.. Så lov mig at tænke dig godt om" sagde han stille, men dog også alvorligt og tog sin ene hånd op og strejfede den blidt på hendes kind, inden han lagde den rundt om livet på hende og kiggede så derefter over på kvinden, som stadig stod og smilte lidt for sig selv.

Abbigail så kort mod Jacob og følte sig endnu engang tvunget til at tage sine ord i sig, som ville hun altid være den svage og ville Jacob altid være svag om hjertet for hende, som ville han gøre alt for hun ikke skadet sig selv. " Jacob jeg... undskyld, jeg vil ikke mere bringe emnet på banen igen... men.. kan vi ikke godt tage hjem nu, mit hoved snurre og jeg har sådan en kvalme" hun sukkede kort og stillede sig lidt tungt op af Jacob og ventede blot på at han tog mere om hende og førte hende ud fra denne nat klub, ud fra selveste dette sted og hjem til deres seng hvor de endnu engang kunne tale i fred og ro, uden folk stod udenfor og bankede på badeværelses døren og prøvede at komme indenfor.* hvorfor skulle vores aften også lige blive sådan, det er den... den dumme kvindes skyld.. * Abbigail var ved at være træt af at hele tiden vise sin dårlige side til sin elskede Jacob, nej... hun håbede virkelig at hun kunne vise ham smil og glæde og ikke virke så humørsyg. Hun bed sig lidt i underlæben og snoede sine arme om Jacobs ene arm og gik så med ham ud fra toilettet da de endelig fik mulighed for det.

Jacob kiggede ned på Abbigial og nikkede lidt, selvf kunne de da godt tage hjem. Han havde faktisk heller ikke særlig meget lyst til at være her mere, mest fordi at han følte at deres aften var blevet ødelagt af dette irriterende kvinde menneske. Jacob lagde sin arm omkring livet på hende og begyndte at føre hende roligt forbi kvinden, som bare fulgte dem med blikket og smilte lidt imens, da Jacob så åbnede døren, så de kunne komme ud fra toilettet, grinte kvinden lidt og vinkede som farvel. "Vi ses nok på et tidspunkt Jacob, du slipper nok aldrig for os" sagde hun, imens døren derefter lukkede. Jacob gav Abbigail et kort blik, inden han førte hende videre over til udgangen, for at få deres jakker. Han takkede dørmanden og kontraterede at der absolut ikke var noget galt, selvom Jacob stadig ikke så helt tilfreds ud. Han gik over til Abbigail igen lidt efter og tog forsigtigt hendes hånd og førte hende udenfor. Det var heldigvis stoppet med at regne, så de behøvede ikke at blive gennemblødte. Han førte hende over til parkeringspladsen og hjalp hende op på hans motorcykel, fordi hun jo havde sagt at hendes hoved snurrede, så hun skulle jo nødig besvime, imens de kørte hjem. Jacob satte sig derefter op og startede for motoren.

Da de var kommet hjem, hjalp Jacob hende med op i lejligheden, han tog det stille og roligt, fordi han ville ikke gøre hende mere dårlig, end hun var i forvejen. Han låste op til lejligheden og åbnede døren for hende og lukkede den efter dem, da de var kommet ind. Men han ville ikke forstyrre hende i at tage tøjet af, det skulle hun selv tage i det tempo hun nu bedst selv syntes om. Han hang sin jakke på en knage og stilte sine sko ind til væggen. Han så kort på Abbigail og smilte svagt, for at stemningen ikke skulle være ubehagelig. "Du kan bare gå i seng, hvis det er, jeg kommer om lidt" sagde han og gik derefter ud i køkkenet, for at hente sig noget at drikke. Han viste ikke lige hvordan han skulle føle lige nu, han følte sig faktisk lidt dårlig, men ikke kvalmende dårlig, bare dårlig. Over at han havde holdt ting hemmeligt for Abbigail, men han havde jo syntes at det var for hendes eget bedste.

Da de endelig var kommet hjem til de roligere omgivelser og ikke blinkende lys og en irriterende kvinde ved deres side, kunne Abbigail endelig ovnlig trække vejret, eller sådan føltes det ihverfald for hende, eftersom hun havde følt sig utrolig presset og dårlig tilpas eftersom kvinden havde snakket med Jacob og sagt disse ting. Nu var verden sådan at der fandtes dæmoner og vampyr, hvilket hun stadig ikke helt kunne sluge i hovedet, eftersom alt syntes at være så urealistisk og uvirkeligt at det simpelthen var for godt til at være sandt...

Langsomt trak Abbigail sig af sin hvide kjole og derefter sine stiletter.. hun havde ikke tømmermænd som sådan, nej det var nærmere en slags kvalme der havde været der af for meget stress... alt lagde sig på hendes skuldre og på en måde ønskede hun lidt at Jacob var menneske... fordi så ville hun ikke være bange for at blive gammel, men samtidig var hun også glad for han ikke var menneskelig... men det der gik hende mest på var... hvor blid han var, hvor sød han hele tiden prøvede at være, det var ved at kvæle hende til tider... fordi han ville knap nok rør hende og endelig denne aften... havde hun gjort fremskridt og han havde været mere dominerende overfor hende og turdet at rør hende som.. som en mand ville rør en kvinde han begærede... men da de ord.. den kvinde og alt dette skete.. var Jacob gået tilbage til beskyttelses mode.

*Hvorfor... han er perfekt men... jeg syntes åbenbart hele tiden at være skrøbelig i hans øjne... * at tage imod tilbudet og blive vampyr.. ville fjerne den skrøbelighed han så for hende og så ville de kunne leve evigt i ungdom og harmoni, eftersom han kunne slippe det ud han nu var, uden at skulle holde sig tilbage og være bange for at skade hendes skrøbelige spinkle krop. Forsigtigt rejste Abbigail sig op igen og trak sit undertøj af og fandt en morgenkåbe frem fra skabet inde på hendes værelse og derefter gik hun ud på badeværelset og børstet tænder, eftersom hun havde brækket sig.. så skulle hendes mund være ren vis hun overhovedet skulle ha held i at få et natkys.

Hun lagde tandbørsten fra sig og lod sine isblå øjne glide langsomt rundt, nysgerrig efter at finde ud af hvor Jacob da hun endelig trådte ud fra badeværelset og gik hen af mod køkkenet hvor hun syntes at kunne høre noget vand. Langsomt lagde hun armene om Jacobs krop og kyssede hans nakke blidt i det hun sagde med en selvsikker og bestemt stemme. " Jacob... jeg har bestemt mig ". Hun holdte en kort tavshed mellem ordene og sagde så endelig sit svar tilsidst" jeg vil være vampyr og intet kan stoppe mig " hun ville ikke kun gøre dette for ham men også for sig selv, uanset hvilken smerte hun skulle gennemgå... så ville hun gennemgå den nu, uden at fortryde noget... uden en eneste dråbe tvivl i sit sind. Langsomt trykkede hun sig tættere op af Jacobs ryg og sagde så med en blid stemme" Du er vel ikke sur på mig nu... er du? ".

Jacob stod og så lidt ud af vinduet, da han hørte at Abbigail kom ind i køkkenet. Men han rørte sig ikke, han stod bare helt stille og holdte glasset med vand i hånden, og hvis man så grundigt efter, så kunne man sikkert godt se at han rystede lidt efter aftens ned og op tur, han havde ikke lige kunnet håndterer at han blev så vred at han blev mere dæmon agtig, også endda foran Abbigail. Da han mærkede hendes arme omkring hans krop, begyndte han at blive lidt mere rolig, men ikke helt alligevel. Han satte glasset fra sig, da hun kyssede ham i nakken, hans første bevægelse lige siden hun var kommet ind i køkkenet. Da han hørte hendes ord, viste han ikke rigtig, hvordan han skulle reagerer. Han forsatte bare med at stå stille, indtil han hørte hende spørge om han var sur på hende. Hvorfor i alverden skulle han dog være sur på hende? Han var mere sur på sig selv, hvis han overhovedet skulle være sur på nogen. Han vendte sig lidt efter rundt, så hun var nød til at slippe sit grab om ham og så tænkende ned på hende. Lidt efter rystede han langsomt på hovedet og smilte svagt, men dog også lidt sørgeligt, " jeg kan ikke rigtig få mig selv til at være sur på dig, for du har ikke rigtig gjort noget galt" sagde han og så kort ned i gulvet. "Jeg er nok mere sur på mig selv, fordi jeg træk dig med ind i det her, jeg er virkelig ked af det, det er nok mere dig jeg skal spørge om du er sur på mig" sagde han og smilte stadig svagt, men ikke sørgmodigt denne her gang.

Han tog sin hånd op og lagde den på hendes mælkehvide bløde kind og begyndte at nusse den blidt. Han bøjede derefter sit ansigt ned til hendes ører og kyssede det blidt, "den eneste grund til at jeg er bange for at røre dig hele tiden, er ikke kun fordi jeg tror du er skrøbelig hele tiden. Men fordi hver gang jeg rører ved dig, så har jeg lyst til dig" hviskede han ind i hendes øre og kyssede hende derefter på kinden. Han gav hende et kort skævt smil, hvor han så derefter bevægede sig ind i soveværelset, for at tage sin skjorte af. Han stilte sig foran spejlet der var på værelset og begyndte at knappe skjorten op, knap efter knap og sukkede en anelse for sig selv.

Abbigail så helt lamslået ud og slap Jacob i det han vendte sig om. Hun havde vel regnet med at han blev sur på hende og ikke rigtigt... var vel en måde at sige til en på.. at man var sur på en måde og så alligevel ikke?. Hun nikkede lidt til hans ord dog, stoppede hun da hun hørte ham sige det med at han faktisk... troede hun var sur på ham eller at hun skulle være det. Der krammede hun sig ind til Jacob og sagde næsten grædende" nej!?... aldrig, jeg kunne aldrig nogensinde hade dig for alt den spænding.. alle de nye ting du har vist mig.. skønt nogle er ubehagelige.. så er de alligevel gode med dig som selvskab jacob... du betyder virkelig meget for mig og jeg håber at vi kan vende dette til noget positivt".

Hun slap ham da han gik ind mod soveværelset og så stod hun ellers lidt og så på glasset der stod halv tomt for sig selv med en lille slat vand i bunden.. Forsigtigt bevægede hun sig indenfor i soveværelset og betragtede kort Jacob i det hun nærmede sig ham og da hun så stod bagved ham, lod hun langsomt sin kåbe i sort falde ned om hendes krop. Den ramte jorden med en blød lyd og den havde kærtegnet hendes arme samt skrøbelige hud, i det den var gledet ned og havde ramt det klare gulv under dem. Forsigtigt gled Abbigail sine hænder om Jacobs krop og langsomt lod hun sine smalle finger med de glas ligene negle, forsigtigt knappe hver eneste knap op... startende nede fra og op, indtil hun nået helt op og så trak hun ellers langsomt og på en sensuel måde hans skjorte af ham og berørte så hans flotte mave, samt trænede bryst. Hun lukkede øjnene kort mens hendes rosen røde læber dansede hen over hans skuldre og forsigtigt pressede hun sin nøgne krop op af hans nøgne overkrop. " Jacob.. jeg din og kun din, så... vis du vil... vis du ikke kan holde dig tilbage en dag... så jeg din til lige hvad du ønsker... om dit begær er så stort at du måske ville være bange for at skade mig så husk.. at du altid har beskyttet mig og jeg tror aldrig du ville kunne skade mig.. og jeg ville aldrig kunne hade dig.. " hun smilede uskyldigt og krammede sig så blot ind til Jacob og lod øjnene forblive lukket i ren nydelse af blot at stå op af ham og slappe af.

Jacob drejede hovedet lidt, da han hørte at hun kom ligeså stille ind i soveværelset, han vendte sig dog ikke imod hende, ikke fordi at han var genert for at hun skulle se hans overkrop, den havde hun snart set så mange gange at det ikke var nogen hemmelighed mere. Dog løftede han det ene øjenbryn lidt, da han hørte en underlig lyd, ligesom tøj der ramte gulvet, men nu havde Jacob jo ikke smidt noget af sit tøj endnu, så han stivnede lidt, da han overvejede muligheden at det kunne være Abbigail som havde smidt sin kåbe, hvorfor gjorde hun det? Han tog dog sine hænder ned fra sin skjorte, da han mærkede hendes hænder glide omkring hans krop og om til knapperne på skjorten og begyndte at knappe den op. Han sank en lille klump og bed sig samtidig lidt nervøst i læben, da hun trak hans skjorte af, på en ret speciel måde, hvis man kunne kalde det det. Han lukkede øjnene og lænede hovedet en smule tilbage, da hun begyndte at røre hans mave igen, som hun plejede at gøre og følelsen af hendes læber hen over sine skuldre, gav ham på en måde gåsehud, men på den gode måde. Dog stivnede han lidt igen, da hun trykkede sin nøgne krop op af hans bare overkrop og bed sig lidt i læben over at kunne mærke hendes bare bryst imod sin egen krop. En lille svedperle løb ned af siden på hans ansigt og han åbnede øjnene igen og rettede hovedet op.

Han smilte lidt for sig selv, da han hørte hvad hun sagde og rystede kort på hovedet, "det er lidt farligt at sige det til mig" drillede han stille og vendte sig så derefter om imod Abbigail. Han var ikke bange for at se hendes krop, så da han vendte sig imod hende, lod han roligt, men betragtende sit blik køre ned af hendes fine nøgne krop og bed sig lidt i læben imens, inden han kom op til hendes ansigt igen og nærmest kastede sig ud i et kys. Han løftede hende derefter op og bar hende hen til væggen og holdte hende op af den. Han kyssede hende lidenskabeligt videre og holdte hende oppe med at have sine hænder halvt på hendes bagdel. Han ville ikke overskrive nogen af hendes grænser, men han kunne simpelthen ikke lade være mere mere, han stoppede så lidt efter kysset, for derefter at kysse hende ned af halsen, ned af kravebenet og derefter ned på halvdelen af hendes ene bryst. Hvor han så derefter tog sit ansigt op til hendes igen og havde den samme blød i sine chokolade brune øjne, som han plejede at have, når han var sammen med Abbigail på den her måde, hvor han kunne få lov til at røre hende. Derefter bar han hende over i sengen og kravlede ind over hende, dog holdte han sig oppe ved at støtte på sine arme og begyndte at kysse hende lidenskabeligt igen. Hun var så smuk.

Abbigail grinte lidt over den måde Jacob advarede hende på? fordi hun så det skam ikke som noget farligt, dette med at sige til ham at hun var hans og han måtte hvad han ville fordi hun aldrig kunne hade en så dejlig som ham. Dog da han pludselig kyssede hende ud af det blå efter at ha fået hende til at rødme fordi han havde stirret så intenst på hende. Det overraskede Abbigail mere end hun egenlig selv havde regnet med.. så hun udstødte et " Wow!? " da han pludselig tog under hende og væggen pludselig blev presset mod hende eller.. nærmere hende der blev presset mod den?. " Jacob? " hun nåede dog ikke at få flere ord ud før hun mærkede hans læber, presse lidt mod hendes og hun lukkede øjnene og kyssede lidenskabeligt tilbage som et tegn på at hun nød det han gjorde lige nu. Følelsen af Jacob op af sig og den måde hun lod sine ben glide om hans talje, samt da hans kys gled ned af hendes krop. Hun rødmede over kinderne og så flovt væk, i det hun begyndte at sige... lyde?.. hun begyndte faktisk at komme med små lyde på grund af den nydelse der strøg igennem hendes krop og endelig følte hun at Jacob og hende var hel... at der ikke mere var nogen væg mellem dem.

Da hun kom ned og lægge, gled hun sine arme om nakken på Jacob og kyssede blidt hans læber og satte sig liidt op, sådan så det ikke var helt umuligt at kysse ham, eftersom han lå ovn på hende, dog stadig med hans vægt trykkende ned i siderne, eftersom han støttede med sine arme og ikke brugte hende som støtte. Hun smilede kært til ham da hun brød kysset og forsigtigt strøg hun ham hen over kinden og kunne ikke lade vær med at føle sig lidt flov... hun måtte ligne en tomat i ansigtet lige nu.

Jacob kunne sagtens mærke at der var noget inde i ham, som ikke kunne holde sig tilbage mere. Det var nok derfor at han var gået helt fra den, da han havde set hendes nøgne krop. Han kunne næsten mærke sin dæmon side komme frem i ham, det var måske ikke den bedste ide, men han havde virkelig svært ved at holde sig tilbage mere, dog da hun slap kysset da de lå på sengen, fik han set hvor rød hun var i hovedet. Han så lidt tænkende på hende, men smilte så lidt og bøjede sig ned og kyssede hende på panden. Derefter rejste han sig op fra sengen og tog sig lidt flovt til hovedet, imens han stadig kiggede ned på hende, fordi hun var alt for smuk til at han lige kunne kigge væk. "Undskyld, jeg tror lige at jeg slap min dæmon side ud et øjeblik da jeg så dig" sagde han lidt flovt og kunne ikke lade være med at grine lidt af sig selv. Men indeni var han ikke helt så glad, han var faktisk nervøs. Han viste godt at hun som sagt ikke var af glas, så hun ville ikke gå i stykker lige med det samme, når han rørte ved hende, men alligevel holdte han sig tilbage, han var mega bange for at gøre noget som hun ikke ville kunne lide, han var bange for at gøre hende bange, gøre hende ondt, bare et eller andet, så han ville kunne se på hendes ansigt at hun ikke var tilfreds. Se utilfredsheden i hendes øjne, han tror ikke at han ville kunne klare at se det på det.

Jacob smilte svagt hen til hende igen og satte sig på fodenden af sengen, derefter begyndte han at tage sine sokker af og åbne sine bukser, han kunne jo ikke rigtig ligge og sove med bukser på, han så på hende et kort øjeblik og smilte lidt igen. Derefter tog han sine bukser af og stod nu kun i boxershorts, han så næsten helt anderledes ud, han så næsten størrer ud, end når han havde tøj på. Han lagde alt sit tøj, samt sin skjorte som Abbigail havde taget af ham ned i en vaskekurv som stod inde på værelset, den var dog ikke særlig stor, da han jo havde boet alene i et stykke tid og han havde jo heller aldrig regnet med at Abbigail skulle flytte ind, så han tænkte lidt at han måske burde købe en ny, men hun havde jo sagt til ham at hun ville flytte ud, fordi hun synes det var for tidligt at bo sammen, når nu at de også næsten lige var blevet kærester. Selvf var Jacob da ked over det, men han kunne ikke rigtig gøre noget ved det, lige nu ville han bare bide i det sure æble og hjælpe hende så meget som han nu kunne.

Abbigail slog øjnene lidt op og blinkede et par gange i det Jacob pludselig rejste sig op. Hun mærkede en følelse af lettelse samt længsel i det Jacob stod overfor hende og kiggede ned på hende, mens han langsomt fik udtalt nogle ord, som gik forbi Abbigail og som hun slet ikke huskede. Hun nikkede blot forsigtigt og bed sig en smule i underlæben og trak så dynen over sig da han endelig vendte sig om og begyndte at smide sit tøj for at lægge sig til at sove. Dette var gået hurtigere end hun havde regnet med og på en måde var hun glad for at hun ikke havde mistet sin uskyld i nat.. det føltes så mærkeligt pludselig at være blevet rørt og betragtet sådan af en mand, ja nærmest vane dannende?.. som ville hun ende med at savne den følelse af Jacobs hænder glidende over hendes krop, mere end noget andet i verden... den følelse af at der endelig var en der kunne lide alt ved hende og ikke blot lod hende forsvinde i sine hænder.

* Mon han er okay?* Da han havde lagt sig, krøb Abbigail tættere på Jacob og kyssede ham blidt i nakken en gang, derefter slog hun den ene arm om ham blidt og krammede sig tæt ind til ham for at vise at hun egenlig syntes dette var okay, okay nok nu og at han skam ikke skulle føle sig flov. Hun prøvede inderligt at huske på hans ord, huske på hvad det dog var han havde sagt til hende da han stod op... men ordene kom ikke frem, de var tåget.. fordi at hun havde været i en chok tilstand kunne man vel sige? men dog ikke på den negative måde men den positive tværtimod.

Forsigtigt lukkede Abbigail øjnene, som var hun bange for at Jacob ikke ville være der næste dag og så sagde hun" Godnat Jacob.. og tak for en god aften" hun grinte lidt og nippede ham blidt i øreflippen og lukkede så sine øjne til. Hun havde ikke tænkt sig at sige til ham hvad hun ville imorgen... men det havde noget at gøre med en af hendes langt lost friends... ham hun havde stødt på engang i Frankrig...

Jacob lagde godt mærke til at Abbigail lagde sig tættere ind til ham, da han havde lagt sig i deres seng. Han lukkede øjnene og tog en dyb indånding, han var vel stadig lidt oppe at køre, når nu at det kun var 5 min siden at han næsten lige havde prøvet at overfalde hende. Hvad mon hun tænkte over det? Det ville han faktisk gerne vide, men han spurgte hende ikke, fordi han var bange for at hun så ville lyve for at han ikke skulle få det dårligt med sig selv, hvis det hun sagde måske ikke var særlig godt. Han mærkede hendes arm ligge sig omkring ham, han smilte lidt for sig selv og tog forsigtigt hendes hånd og flettede den ind mellem sine fingre. Han synes det var dejligt at hun stadig godt turde at ligge sig så tæt på ham, efter det der lige var sket, fordi han kunne godt forstå hvis hun havde fået et chok, det ville han også selv have fået, hvis han var i hendes sted. Han smilte lidt over hendes nippen i hans øre, men tog sig ikke mere af det. "Godnat min skat og det var så lidt, jeg skal nok give dig sådan en aften igen en dag" sagde han, lige inden han faldt i søvn. Endnu en nat hvor han håbede at Abbigail's nærhed kunne skubbe hans dårlige og uhyggelige drømme væk om sig selv, fordi det var faktisk mest det han drømte om. Han drømte om alle de mennesker han havde myrdet og gjort livet surt for, han drømte også nogle gange om sin far og hans ansigt lige inden han blev myrdet, et skuffet ansigt. Men dog alligevel bekymret. Jacob rykkede måske et par gange på sig i løbet af natten, men andet var det heller ikke. Fordi han havde Abbigail ved sig, det gjorde det meget nemmere at sove, så han viste ikke hvad han skulle gøre, når hun ikke var her mere til at ligge sammen med ham, når hun fandt sit eget sted.