Here by youself? - Abbigail.

Dato : 7. Marts 2012
Årstid : Forår
Vejr : Solen er gået ned og har efterladt et lag af lun luft.
Sted : Markedspladsen - Deepshell.
Tid : 20:23
Omgivelser : Der er kun et par mennesker der går frem og tilbage.

Nath gik alene på de mennesketomme gader, han ville ønske han havde mulighed for at deltage i dagens turmult, men han blev nød til at sidde indenfor, ellers ville han jo brænde op. Der var mange fordele ved at være vampyr, men der var mindst lige så mange ulemper. Nath kunne have valgt at sidde på en bar, eller en club et sted. Men Nath havde brug for at prøve noget nyt, selvom markeds pladsen var tom for alle der plejede at være der, var det stadig et fascinerende sted at være. Nath kigge rundt for at se om der skulle være nogle han kunne tale med, men ingen fangede hans interesse. Nath satte sig på en bænk i nærheden og så nysgerrigt rundt.

Husky isblå øjne, rosen røde læber, ildrødt langt bølgende hår der gik ned til hofterne på den spinkle pige med de slanke former og den smalle talje. En pige kom løbende i nogle hvide støvler der sad tæt ind til hendes ben og hendes lidt posede hvide/sand farvet bukser. Hun bar hvid grå bløde bukser, der posede lidt nede ved lægmusklen på hendes ben og hendes støvler var hvide med lynlås i hver side ind af så man ikke så lynlåsen ud til når hun løb.

Hun bar en sandfarvet tank top og havde en halskæde om sin hals i sølv og hendes lange hår var sat op i en stram hestehale. Hun bar en taske i grøn over den ene skuldre og hun så ud til at skulle skynde sig, i det hun løb direkte forbi Nath. * årh jeg må nå det!.. vis jeg ikke får den nye del til motoren kommer jeg ikke op til flyveprøven imorgen..*. Abbigail var begyndt på pilot uddannelse for forsvaret i Sheria, men da hun endelig havde fået et fly var der sprunget noget i motoren og en havde lovet at finde en del til hende på markedspladsen og så lægge den til siden for hende, men ville hun mon nå det i tide? eller ville hun blive nød til at overnatte i denne by og vente til næste dag.

Nath blev positivt overrasket over aftens befolkning da en rødhåret kvinde kom løbende forbi ham. Hun så ud til at have travlt. Travlt nok til ikke at stoppe og se på ham? Det var utrolig travlt så. Nath rejste sig og fulgte hende med hastige skridt. Måske kunne han være lidt hjælpsom, han var jo trods alt en gentleman. Nath nåede hurtigt op til hende og sænkede farten lidt da han gjorde, dog holdte han stadig trip med hende.

"Looking for something? Or someone?"

Nath lagde hovedet lidt på skrå og så på hende, det var lettere at se hendes ansigt tæt på, logisk nok. Han synes hendes ansigtsfarver spillede utrolig godt med hinanden.

// Er det iorden jeg ikke liiige skriver på engelsk, orker nemlig ikke rigtig at skrive engelsk lige nu, eftersom det så lang tid siden jeg sidst har brugt det x'3 ... //

Abbigail så kort til siden med sine isblå øjne og rødmede kort over kinderne da hun hørte manden snakke til hende. " Hm? " hun stoppede kort efter op og betragtede manden der hurtigt havde indhentet hende. * Sad han ikke lige før.. over på den bænk? * hun så kort bagud og så mod manden igen og sagde" Jah, jeg leder efter en af mine venner, han skulle ha fået en del til mit nye fly.. en del til dens motor".

Hun roede sig lidt flovt i håret og betragtede fyren. * hm? han har næsten ligeså hvid hud som mig.. eller han har* hun så kort ned på sin egen mælkehvide hud der så yderst skrøbelig ud, ligesom hende.. med de store dådyr øjne og de fyldige læber, samt spinkle kropsfigur og den fine porcelæns ligene hud. Hun så kort rundt igen og sagde så spørgende" Ved du hvor jeg kan finde en bodestand kaldt black twist?" .

Nath fortsatte med at gå da hun stoppede og bakkede så tilbage. Nath lyttede interesseret til hvad hun sagde. Nath kunne ikke undgå at høre hendes tanker, de var så højlydte. Han kunne godt forstå hendes undren, men sådan var det jo, lidt mystik skadede aldrig.

"I see."

Nath sendte hende et skævt, charmerende smil.

"I belive it's this way."

Svarede Nath og pegede lige ud, det kunne være lidt sjovt at følges med hende, hun så jo godt ud. Men det vidste hun sikkert godt.

Abbigail betragtede fyrens grå blå øjne og smilede forsigtigt til ham, eftersom hun ikke ville virke for frem farende mod ham. Hun nikkede kort da han sagde hvilken vej det var og pegede lige ud mod det. Hun begyndte så småt at gå der hen af og sagde" Mange tak" Hun begyndte så småt at gå og stoppede så kort op efter at ha gået ca 3 meter og så vendte hun sig om og så sig lidt over skuldren og smilede til Nath" Vil du med? " hun grinte kort og vendte sig så om og ventede på at han kom op på siden af hende igen. Hun gik målrettet hen af mod stedet og kom endelig der hen og fandt motordelen og gik så hen til ejeren og begyndte at diskutere lidt om prisen dog endelig fik hun det til mindre end 500 og hun betalte og fik så tingen lagt i en temmelig stor pose. * Wauw.. jeg havde ikke regnet med den ville være så tung i ny tilstand* hun så kort over mod Nath og sagde så undrende" Hvad er dit navn egenlig? " hun smilede og ventede på han sagde det.

Nath fulgte efter kvinden og var hurtigt oppe ved hende igen. Hendes tanker var igen let at gennemskue.

"It looks heavy, should I take it for you?"

Nath ville hellere end gerne hjælpe, det var måske også for at komme lidt tættere på hende, hun var jo en godte.

//Undskyld kreaen.//

Abbigail så kort over på Nath med sine husky isblå øjne og sagde" Ah? ja, mange tak " hun smilede uskyldigt til Nath men inde i tænkte hun * årh hvor ville jeg dog ønske jeg var vampyr.. så kunne jeg selv bære tunge ting som.. som ja ingen ting? *. Hun rakte ham posen med motordelen i og gik så hen på hans side af ham og betragtede ham lidt. Hun kunne dog ikke helt forstå hvorfor hun ikke havde fået hans navn i nu men lod det dog lægge mens de gik og sagde så ud af det blå. " Mit navn er forresten Abbigail.. Abbigail Lana Jones".

Nath tog posen og lod som om den var lidt tung, han skulle nødig være alt for vampyr agtig, han ville ikke skabe opvækst. Men ud fra hendes tanker at dømme, kendte hun godt til vampyrer.

"My name is Nath. Sorry I didn't answer before..Your beauty made me all confuse."

Nath var allerede igang med flirteriet, det var han fra det øjeblik han hjalp hende. Det var bare ikke så åbenlyst.

Abbigail rødmede lidt meget over sine høje kindben da Nath pludselig fyrede den scorereplik af med at hendes skønhed forvirret ham, så det netop var derfor han ikke havde svaret hende før. Hun smilede lidt flovt og anede egenlig ikke hvad hun skulle sige tilbage til ham eftersom han var kommet med så ærlig et svar?. " Nath, what a beautiful and special name you have" hun bed sig kort i den rosen røde underlæbe der fyldigt hældte til den ene side før de fugtede læber igen blev adskilt og den franske accent gled elegant ud mellem læberne på Abbigail med en uskyldig klang" Så Nath, har du et job her i nærheden? eller uddannelse.. " hun så lidt på ham. Han kunne godt ligne en der havde med motor at gøre, måske kunne han hjælpe hende med at sætte den nye del til sin motor fast?.

Nath så smilende på hende da hun rødmede. Kvinder var så søde når de rødmede. Nath var glad for hans scoreplan havde fungeret indtil videre.

"Well..Abbigail is so much prettiere."

Nath vidste ikke rigtig hvordan han skulle forklare han ikke havde en uddannelse eller noget som helst.

"I'm afraid not.. I don't know what i want with my life yet."

Nath så smildende på hende, han ville gerne hjælpe hende hvis han kunne, men sådan var det ikke. Desværre.

Abbigail så overrasket på Nath. Han virkede så moden men ingen gang han havde en fremtids plan?. " Really.. oh well.. you can help me with my flight? if you want". Abbigail betragtede Nath mens hun sagde hvert eneste ord og forsigtigt rykkede hun sig tættere på ham og betragtede posen lidt og sagde" I really hope it fits perfectly in my plane engine.. or I am so screwed... " hun sukkede eftersom imorgen var der den første eksamen i fly prøve angående med luft angreb og vis hun ikke bestod begynder prøven.. ville hun blive smidt af holdet med det samme.

Nath nikkede, det kunne da være sjovt at hjælpe, selvom han ikke var godt til den slags..

"I will be happy to help.. If you'll be there."

Nath var helt klar på at være sammen med Abbigail en hel dag. Det ville være rigtig hyggeligt, og der ville blive rig mulighed for at lægge an på hende.

Abbigail så kort mod Nath og begyndte så at sætte i løb og råbte på en rigtig sød og uskyldig måde.


" Den sidste nede ved metroen til La Sunisha er en snegl! " hun grinte da hun løb og trippede så hurtigt ned af de mange trappe trin og løb hen til maskinen der var nær metroens paron og trak 2 numre, sådan så hende og Nath kunne tage metroen til La Sunisha hvor hendes elskede fly stod og ventede på hende.

Da toget endelig kom, stod Abbigail og ventede med Nath og da de kom ind satte hun sig i en kupe helt alene og betragtede kort Nath og sagde lidt nysgerrigt. " Nath.. do you believe in... creatures.. like... vampires?" hun ville gerne forvandles men.. på en måde var hun også bange, hun havde aldrig mødt en vampyr ud over hendes barndoms ven og der var hun lille..

Nath så forvirret på Abbigail da hun pludselig løb. Han løb efter, men prøvede at gøre sig lidt langsomt, bare for at virke menneskelig. Nede ved metroen prøvede Nath at spille forpustet, men det var ret svært. Han fulgte Abbigail ind i en kupé.

"I do."

Nath ville for alt prøve at frabede hende at blive vampyr. Det havde lige så mange ulemper som fordele.

"Why?"

Abbigail så lidt flovt op mod Nath og sukkede så, i det de isblå øjne så bedrøvet ned mod gulvet af den vogn de sad i. " Well.. i have someone.. that is not human.. and one day... i will be old and... ugly... i dont want that to happen to me.. i want to live forever and be young forever to.. thats why.. i really hope.. that vampires do.. exist" hun bed sig nervøst i underlæben og så flovt op mod Nath med sin rødmen læggende hen over kinderne og så på ham med de uskyldige dådyr øjne, håbende at han ikke tænkte hun var sindssyg.

Nath vidste ikke rigtig hvordan han skulle reagere..Han havde lige fundet ud af hun havde en kæreste, eller det lød sådan. Men så på den anden side, han ville gerne kunne gøre nogle lykkelig. Men at frarøve nogle fra alle de menneskelige ting hun kunne have, hun ville ikke længere kunne føle. Nath så på hende med et længselsfyldt blik.

"Well.. I don't think your boyfriend would wish this for you."

Nath talte over sig, han havde næsten afsløret han var vampyr, hvordan skulle han lige bortforklare det, han havde prøvet at virket så menneskelig fra starten af.

Abbigail så overrasket hen på Nath da han sagde boyfriend.. havde han lige læst hendes tanker?. * Hvordan.. han.. vampyr?* Abbigail rejste sig lettere chokeret op og så lidt på Nath og sagde så" Are you a vampire?! " hun gik lidt bagud, egenlig lidt i frygt for om Nath kunne finde på at gøre hende noget men så igen, han virkede venlig og havde hjulpet hende indtil videre. " My boyfriend.. yes.. well our relationship is new.. and i´m a virgin and.. it dosnt matter!?.. boyfriend or not, i wish to become a vampire, i´m not a little innocent doll.. i may look like one but.. but i can still be cruel and unkind and.. and a real slut" Egenlig var Abbigail jo Jomfru og den eneste der egenlig havde kysset hende var Jacob hendes dæmon kæreste?... længere var de ikke gået og deres forhold havde vaklet i et godt stykke tid, især efter Abbigail havde udtalt sig om at hun ønskede at leve forevigt og siden hun havde hørt der fandtes vampyr.

Toget ruskede lidt, så Abbigail var ved at miste balance på et tidspunkt, i det hun jo havde stillet sig lidt væk fra Nath, dog.. mest for at han ikke så hvor bedrøvet hun så ud. Hun fik dog hurtigt taget om en af de stange der var inde i toget og holdt godt ved den, dog hendes balance var stadig ikke for stabil så da toget stoppede brat op, fordi det skulle skifte spor.. der gled hendes hånd og hun røg direkte mod gulvet af tog vognen. " Argh!? ".

Nath rystede ihærdigt på hovedet.

"No..No... You said you have someone and I asumed it was you're boyfriend."

Nath blev panisk, han skulle ikke afsløres. Nath fik et chok da Abbigail næsten faldt. Han rejste sig og nåede at gribe hende før hun ramte gulvet.

"Are you okay?"

Nath kunne vidst godt droppe forklaringerne om at han ikke var vampyr.

Abbigail lukkede øjnene og gjorde sig klar til at ramme gulvet af vognen eftersom hun umuligt kunne nå at fange stangen med sine smalle finger og de klare negle der lignede at de var lavet af glas, dog... hun nåede aldrig at få fat i stangen men... en anden havde dog fået fat i hende og holdte hende nu oppe?. Abbigail slog forsigtigt sine husky isblå øjne op og så forbløffet på Nath og blev helt tør i halsen. En ting var at læse eventyr og se film men en anden var at opleve det i virkeligheden.

"Thanks.. Nath" hun følte sig virkelig modbydelig lige nu og rigtig led overfor Nath. Hun havde jo lidt ladet hendes frustationer gå ud over ham og nu kunne hun ikke lade vær med at føle sig rigtig led... " How can i ever pay you back?" hun hentydet til det med at han havde reddet hende fra at slå hovedet virkeligt alvorligt eller forstue hoftebenet.. eftersom hun ikke ville ha kunnet komme til sin fly eksamen så. Hun følte sig yderst taknemmelig og fik endelig fodfæste og mærkede så toget køre igen under dem. * Så han er virkelig en vampyr.. *.

Nath holdte fast i Abbigail indtil han var sikker på hun stod med fast grund under sine fødder.

"The biggest thing you can do for me is to never tell my secret, to a human any way."

Nath så smilende på hende.

"But listen.. You shouldn't wish to become a vampire. You would never be able to feel again.. You wouldn't feel anything when your boyfriend kiss you. I promise you.. You don't want this."

Abbigail så kort på Nath og sagde" I promise" hun blev dog mere stum i det da Nath pludselig fortalte om hvordan det var at være vampyr og da han nævnte det med et kys... tog hun sig kort til sine fyldige læber og sagde" What... ?" hun havde aldrig regnet med at... være vampyr ville være som at være kold over for alt og alle. Hun så kort ned mod gulvet og sagde" So i can never feel... pleasure.. happiness... sadness... or something like that... again? if i become a vampire" hun så mod Nath denne gang og ventede så på at høre hans svar.

Nath sukkede lykkeligt op, han var så glad for hun ville holde på hans hemmelighed. Han nikkede bekræftende til det hun sagde.

"You know when you kiss someone, you feel the strange feeling in you're stomach will disapear. The only thing you will feel is when someone touch you, like if you touched my arm right now. But that is the only thing you will feel. It's much better to grow old, than become a stonehard creature.. If I could I would choose to be human anytime."

Nath håbede det kunne få hende til at vælge om, selvom han næsten ikke kendte hende, ville han alligevel ønske det bedste for hende. Hun var meget venlig, det havde han aldrig tænkt om en pige med en kæreste. Men det var anderledes med hende.

Abbigail så på Nath og mærkede sine øjne blive våde. De husky isblå øjne, blev langsomt blanke og skindende, i det Abbigail langsomt lod sine smalle finger glide blidt hen over Nath´s kind i det hun sagde med en sørgmodig stemme." Is that.. how you feel... did anyone let you choice your future?.. weather or not you wanted to be a vampire?".

Hun var virkelig glad for at Nath havde fortalt hende om hvordan det ville føles at blive en vampyr.. at være en, det havde fået hende til at være mere og mere.. forsigtig angående hendes tanker om at blive vampyr.. tvivlen havde vokset sig større og langsomt forsvandt Abbigail´s finger fra Nath´s kind. Hun havde virkeligt ondt af Nath... led han virkelig hver dag.. gad vide om han nogensinde længdes efter at være menneske og at kunne føle.. at kunne forelske sig.. at kunne være... menneskelig.

Nath rystede på hovedet. Han havde ikke selv valgt det, han var blevet overfaldet og støvsuget for blod, han huskede kun biddet i hans hals, alt andet den aften var helt væk. I det mindste kan han stadig svagt føle den smerte det medførte at blive forvandlet, det var det tætteste han kom på at føle.

"I was attacked.. The sucked all my blood and put some of theirs in my body. The pain is the only thing I remember, it's the only memory who can make me feel a tiny bit."

Nath tog fat i Abbigails hold.

"Do the best for your self and your boyfriend. Yes you can some magical power, and you'll be able to run really fast, live long without food, don't feel anything when you was supposed to be hurt. But all those things aren't worth it. All you feelings will disapear."