Never mind the stars // Dáwid

Omgivelser: Der er et par mennesker ude på en aftentur med deres hunde, men ellers ligger legepladsen øde hen.
Vejr: Koldt og skyfrit. De første stjerner er netop dukket frem.
Tid: 19:30.
Dato: 28. februar 2012.
Sted: Legepladsen.


For anden gang i denne uge fandt Kieran sig selv siddende på det gamle klatrestativ på legepladsen. Han syntes selv, han efterhånden var ved at være godt kendt i byen, så det undrede ham, hvordan det evig og altid lykkedes ham at ende på legepladsen, selvom han skulle alle andre steder hen, nærmest som om han blev draget imod rutsjebanen og gynger. Måske havde stedet en særlig tiltrækningskraft på hans barnlige sind? Nah, det virkede ikke sandsynligt…
Han stak en hånd i lommen på sin efterhånden godt slidte jakke og fandt en pakke smøger frem. Han snuppede en, den sidste i pakken, og stak den i munden. Den tomme pakke krøllede han sammen og smed skødesløst i sandet, før han fandt sin lighter og fik ild i cigaretten.
Han lagde sig på ryggen på det kolde trægulv i klatrestativets platform og pustede tungt ud, så røgen dannede snørklede mønstre med den spæde nattehimmel som en mørkeblå fløjlsbaggrund. Kunne det på nogen måde være kedeligere, det her?

((Den anden rolle er ikke godkendt og kan ikke emne før det er sket))

// Det er vi skam klar over. Det er jo derfor, at Dáwid ikke har svaret endnu. ;) //