Familar face - Kaya

Dato: 08 Maj
Dag: Tirsdag
Tid: 21:45
Sted: Lille forladt side gade
Omgivelser: Damp fra kloakkerne, samt ødelagte rør. Fugtige vægge.


Lænet op af sin bil i sit rene og dyre jakkesæt, stod Daveon med sine arme over kors,
og sukkede dybt. Hans bil var gået i stå, i det han var ude og hente nogle papirer til et
modeshow. Hvorfor det var ude i den mere dystre side af deplorathus, undrede ham også.
For første gang i længere tid, tændte han en cigaret og lod røgen fylde hans lunger. Han mærkede
hvordan nikotinen begyndte at sætte sig i hans hals. En lille rømmen kom fra ham, i det at det var
mere end 1 år siden han havde lagt læben om et filter.
Den dampende fugtige luft steg op fra den smalle gade, og filtrede sig ind i den klare luft over tagene.
Daveon fulgte det med blikket, imens at han tog sin telefon frem fra lommen. Han fik displayet til at lyse,
og med hans små dog intense øjne, fik han en fornemmelse af hvad tiden var.
Signalet var afsindigt dårligt, og endnu et suk kom fra hans bryst. Han var udmattet og træt, og havde ingen
ide om hvad han skulle stille op. Så i stedet åbnede han den champagne flaske han havde på bagsædet, og
tog et par slurke af den, imens han nød sin første cigaret.

Brisen fra den kølige aftenluft bragte lydene af aftenlivet med sig. Det var snart ved at være tid til at nattens gangere stod op. Lyssky gerninger ville snart finde sted, især i denne del af byen. Mange væsner boede her, og det var derfor Kaya var her. Selvom hun ikke brød sig om denne del af byen, kom hun her ofte. Det var den nemmeste måde at opsnappe væsners færden og måske finde ud af, hvor de boede.
Dette var hendes mål i nat.
At følge sporet på et af disse lyssky væsner og finde ud af, hvor det boede.

En kvinde drejede ned ad sidegaden. Gangen var afslappet, men den ranke holdning kunne alligevel ikke skjules helt. Håret var flettet i en stram fletning, der faldt ned ad ryggen på hende. Hun bar et par tynde sommerbukser i en midnatsblå farve, der sluttede med i en elastik ved anklen. Det tynde stof fulgte hendes kurver over bagen og blev derefter løsere. På overkroppen havde hun en stram sort tanktop og en kort sort læderjakke. Tøjet var enkelt og til at bevæge sig i - et vigtigt element i hendes job.
Lette fødder gled nærmest lydløst hen over jorden i et par tyndsålede sorte sommersneakers.
Blikket var vågent og opfangede alt omkring sig, da hun skred nærmere Daveon. En bemærkelsesværdig velklædt person for sådan et sted som her. Blikket gled ned ad hans fulde højde, og hun nikkede til ham, da hun var på vej forbi.
Hun var gået to skridt forbi ham, da hun standsede brat op og vendte sig om. Hendes blik ramte igen hans ansigt, og hendes klare, friske øjne så søgende ud. Hun hævede et øjenbryn i det sundt-udseende lyse ansigt, hvorefter hendes øjne lyste op i genkendelse.

"I.. Know you, don't I? Ahh.. Yes. You are Daveon, right? Long time, no see."

Pludselig så hun helt skæv ud i ansigtet, som fortrød hun, at hun var stoppet op - hvilket hun inderligt også gjorde.

Crap.. Should've gone by without saying anything.

Kaya var netop kommet i tanke om, gennem de tågede slør fra fortidens stoffer, hvorfra hun kendte denne mand. Hun kendte ham fra en tid, hun ikke var stolt af.
Hun kørte forsigtigt en undvegen lok bag øret.

Daveon bemærkede en skikkelse i enden af den skumle side gade.
Han kneb øjnene en smule sammen, imens han tog en tår af den tunge,
samt dyre flaske champagne.
Lyset ,der blev kastet fra den lidt større vej, gjorde skikkelsen til mere kendelig.
Det var en kvinde form, og et hævet øjenbryn samt selvsikkert smil fremtonede
sig i det at formerne blev mere tydelige.
Dog allerede i kvindens kropssprog kunne han fornemme, at hun var en kvinde
med meninger og selvkontrol. Ikke som de tøser han plejer at fange med hjem fra
byen, de søde, uskyldige og desperate tøser.

Han sank den friske champagne og lod cigaretskoddet falde ned foran ham på det
ujævne asfalt, hvorefter han slog gløden ihjel med sin fod.
Idet at kvinden kom nærmere og nærmere, lod han sig ikke holde sin nysgerrighed
tilbage, ved at kigge væk. Hans blik lå tungt på hende, dog med et strejf af charme.
Han undlod at sige noget, i det at han ville tjekke hendes kropssprog ud noget mere.

Dog i det at han selv overvejede at tage kontakt, vendte pigebarnet sig om imod ham,
og lod sin engelske accent lyde. Han undrede sig først over at hun faktisk var engelsk,
da han ikke endnu havde mødt en udlænding i Deploratus.
Hendes skarpe, men dog feminine stemme ramte ham, som et vindpust i et stormvejr,
og en smule overrasket blev han også i det at hun genkendte ham.
Han kunne på ingen måde genkende hende, og med det samme begyndte han at lede
efter informationer fra fortiden.

" Sounds like you do. Though, i'm not sure that i know you?..."

Hans ligeledes undersøgende blik irriterede hende faktisk en smule. Selv havde hun lært at undersøge og aflæse en person langt mere diskret, men det var ikke alle der besad den evne.

Da det ikke virkede til, at han umiddelbart genkendte hende, åndede hun en smule lettere. Men hvordan skulle hun komme ud af det nu? Hun blev jo nød til at give ham en forklaring på, at hun genkendte ham.

"We met at some fancy party, seven years ago or something like that. Kept coming to the same parties and the like."

At hun selv var der som 'date', ofte til de lidt ældre fyre, nævnte hun selvfølgelig ikke noget om. Hun behøvede ikke at nævne det, hvis han ikke selv huskede det.

"I were a.. Uhm.. Wild party-girl back then. And you were the spoiled rich-kid."

Sådan havde hun i hvert fald set ham som, dengang. Men måske var det bare jalousi, fordi hun selv ingenting havde og måtte opvarte mænd bare for at få en smule penge på lommen.
Det var heldigvis dengang.
Hun skævede til champagne-flasken og derefter det udtrådte cigarret-skod, men blikket fandt hurtigt tilbage til fyrens ansigt.
Hun så afventende efter et udtryk af genkendelse. Et eller andet sted, håbede hun ikke, at han huskede hende, for så ville han også huske de ting, hun selv ønskede at glemme. På den anden side ville hun føle sig en smule dum, hvis hun havde åbnet denne samtale, og han ikke kunne huske hende.

Daveon rynkede brynene en smule, og reagerede på hendes forklaring
på hvordan hun havde set ham før i tiden.

" Well, that was judgmental. " Svarede han, og lod sine hænder grave sig ned
i sine lommer. Han kunne stadig ikke genkende hende, og det frustrerede ham
en del. Dog i det at han smagte på hendes stikkende kommentar, gik det op for
ham. Han kendte engang en yngre pige, som kæmpede en hård kamp med prostitution
og stoffer. Hans øjne spirede sig mere og mere op, og langsomt fik han udstødt fra hans
små fugtige læber:

" Kaya? Kaya Canto? " spurgte han, og rettede sig op, fra at læne sig små afslappet
fra bilen. " I haven't seen you in a long time..." fortsatte han, og var helt forbløffet.

Kvinden smilede skævt, nærmest undskyldende, mens hun løftede en hånd med håndfladen ud mod ham - en beroligende gestus.

Well.. You had a lot more than me at that time, and had an easy life - of course I was jealous at ya."

Hendes ansigtsudtryk var ikke til at læse, da hun genkendte ham - fordi hun faktisk ikke vidste, hvordan hun havde det med det. Hendes ansigtsudtryk så nærmest trist ud, da hun endelig svarede ham.

"Yeah.. It's me.."

Det var tydeligt, at hun havde det bedre end dengang. Farven var tilbage i hendes ansigt, øjnene var ikke rødsprængte længere, men klare og vågne. Hun lignede ikke længere en, der kunne knække sammen hvert øjeblik det skulle være, hun havde taget på og havde nu en normal kropsvægt. Hun så langt stærkere ud end dengang, både fysisks og psykisk. De senede muskler lå langs hendes arme og man kunne se markeringen af maven under den åbne jakke. Hun havde bestemt ikke ligget på den lade side.

"I.. Urhm.. Meet someone and got better."

Det var jo egenligt en del af sandheden - hendes læremester Desmond havde tvunget hende clean, før han havde begyndt hendes træning. Hun påtog en glad maske, for ikke at falde alt for meget tilbage i fortidens tanker.

"How've you been? You're a long way from home aren't ya?"

Hendes blik gled årvågent rundt i sidegaden, før det igen ramte manden overfor hende.

Daveon havde ingen ide om hvordan han skulle reagere.
Han havde ikke været den mest støttende dengang, og han havde
heller ikke været særlig venlig imod hende.
Han så hende som et insekt dengang, og fandt intet værdigt ved hende,
og for at hun ikke forandrede sit liv. Så en stor klump i halsen, samlede sig
i hans maskuline hals, idet at han så kunne se at det var præcis det hun havde
gjort. Ændret sig og fået sit liv på rette køl.

Han svarede intet tilbage på hendes første sætning, men tog venligt imod hendes
hånd. Varmen mærkede han med det samme, og det gav et lille ryk i hans hånd.

" ..You look better. "

Han lod sine hænder grave sig ned i sine lommer, efter at han havde sat den næsten
tomme champagne flaske på bilens køler, forsigtigt, for ikke at lave mærker.

" I have been great. My father died here from some time ago, and i got his place on
the magazin here in deplorathus. So i'm doing pretty good "

Han kiggede lidt ned i jorden imens han forklarede om sin far, i det at det faktisk gjorde
ondt på ham. Dog kæmpede han imod sin ømhed, og rettede hovedet op med et selvsikkert
og charmerende blik.

Kaya havde svært ved at lade være med at grine over hans reaktion, men holdt det dog nede. Det var faktisk lidt sjovt at vise ham, at hun havde fået styr på sit liv. Sådan da.. Nu var hun kommet ud i noget andet rod, efter hendes øjne var blevet åbnet for den paranormale verden. Men det var rart at kunne vise ham, at hun faktisk havde styrke i sig. Hun huskede svagt, at han nærmest havde været modbydelig mod hende, især dengang hun.. Forsøgte at få penge ud af ham. Men det var ovre nu. Hun følte hun havde mere styr på sit liv end nogensinde før, til trods for den lange vej i Procellas træning. Men hun vidste, at hvis noget gik galt, kunne hun gå til Procella, som var blevet lidt mere blød, efter hun var blevet mor. Det håbede hun i hvert fald..
Håndtrykket var selvsikkert, og der lå styrke bag.

"And I am better, thank you."

Hendes øjne fulgte igen flasken, da han satte den ned, men lod blikket køre videre, som skulle han ikke se, at det var den hendes fokus havde været på, men bare som en tilfældighed.
Hun smilede trist, da hun hørte om dødsfaldet. Hun havde selv mistet begge sine forældre, og senere blandt misbrugerne og nu jægerne.

"My condolences about your father. It can be tough when you loose a parent, I know all about that."

Hun kunne næsten gætte sig til, hvorfor han sænkede hoved, og hun valgte ikke at kommentere på det. En mand som han forsøgte altid at skjule sine svagheder, og i dette øjeblik lod hun ham gøre det. Hun gengældte dog ikke hans smil, det var selv sjældent Kaya havde noget at smile over, men gav ham et tankefuldt blik til gengæld.

"But otherwise it's good to hear. But I must say, imma little surprised to see you in this part of town, I wouldn't have thought you as a person, who knows people here."

Det sidste var sagt med et drilsk blik i øjet, da hun vidste hvor højrøvet han havde været dengang, og hvor lidt han havde til overs for mennesker lavere end ham selv.

Daveon nød hendes løftende humør, og et lille skævt smil tonede sig
frem i det at hun stikke lidt til ham med den drillende kommentar.

" You are not the only one. Buisness can take you places, you dont wanna go to "

Svarede han og grinede lavt. En mere munter stemning viste sig på hans kropssprog,
men dog ikke helt så afslappet som han plejede. Før han nåede at fortsætte, kom et minde
op i hans tankegang. Mindet om Kaya, og hendes barske fortid. Han huskede tydeligt hvordan
de to mødtes, og hvordan de faktisk tit kom i den samme omgangskreds, selvom det undrede
Daveon meget. Hans mere snobbede vennekreds dengang, sagde ikke nej til et knald engang
imellem med den kæmpende Kaya, men de lagde alle låg på det hvis man konfronterede dem
med det.
Han sukkede, og så pludseligt den yngre og mere svage Kaya for sig, men blinkede et par
gange, og hurtigt forsvandt hun igen.

" I'm wondering why You are doing here in the middle of the evning?
- I hope you dont come around here alot, like in the past.."

Kaya så på ham med et påtaget anklagende blik.

Buisness, at this time of the day? You never stop working, do ya?"

Det ville ikke undre hende. Han havde altid været bestemt til noget stort på grund af sine forældre, og nu havde han fået det, og med dét sikkert også travlt. Hun var selv på arbejde altid, og hun vidste det var udmattende.

Hun så en smule overrasket på ham over hans spørgsmål, men udtrykket forsvandt hurtigt igen. Han kunne jo ikke vide, at hun havde været clean i seks år, med undtagelse af to-tre gange, hvor hun var faldet i. Men hun kæmpede med det, det gjorde hun virkelig. Især efter hun havde fundet Procella. Hun vidste, hun ville blive smidt på porten, hvis hendes mentor fandt ud af, at hun havde været fuld eller høj. Og Procella fandt altid ud af sådan nogle ting. Men det var et rart pres, der gjorde, at hun holdt sig væk. Hun smilede kort og tankefuldt, mens hun fandt på en undskyldning for at være her. Hun kunne jo ikke fortælle ham, at hun faktisk havde været ude og rekognoscere.

[/b]"No, not for that - I've been clean for six years now, I don't do that anymore. I am simply walking home from a friend, and this was the shortest way home."[/b]

Faktisk kom hun ofte her, men hendes besøg havde intet med fortiden at gøre. Dette var bare stedet, hvor en masse paranormale væsner boede - hendes bytte.
Hun tog hænderne i lommerne på den forstærkede læderjakke. Udefra lignede det en almindelig jakke, men inde i var den foret med et tyndt lag kevlar og lommerne var lavet større, så et våben kunne lige i dem. Lige nu tjekkede hun blot, at hendes kniv sad, hvor den skulle. Herefter tog hun den ene hånd op af lommen og lod som om, hun kløede sig på ryggen - ja, det hele sad, hvor det skulle. Hun tog hånden i lommen igen.

"I've left my old life behind me and startet on a new one."

Hendes ansigt var alvorligt, det var tydeligt at se, at hun mente det.

" Congress, I tell you. The olders never stops talking, when it's about money "
Svarede han og grinede lidt for sig selv, i det at han kom til at tænke på de ældre herre
der ejer eller arbejder for bladets firma partnere.

"- Though my car just stopped here on my way home, and then I was just standing here,
waiting for a young lady to entertain me "

Daveon havde ikke ændret sig siden hans unge dage, andet end at han var blevet
ældre og mere seriøs. Han var skam på ingen måde dum eller ikke havende imellem
ørene. For det havde han skam. Han kunne sit kram.

Han tog sine hænder op af lommerne, og gik hen til køleren, hvor han åbnede den op
og sukkede imens hans kiggede på motoren.
Imens han kiggede lyttede han på Kaya stemme, og hørte hende fortælle.
Daveon var overrasket hvilken styrke Kaya udstrålede, når han huskede
hende så svag og usikker, når hun stod i små sidegader.
Han kløede sig i nakken, og kiggede skiftevis ned i køleren og på Kaya's
bestemte ansigts udtryk.

" Six years? " udstødte han og nikkede til hende imens han løftede
øjenbrynene i målløshed.

"Ha! Well, guess I'm not surprised."

Smågrinede hun over hans kommentar om de gamle mænd.
Hun hævede overrasket et øjenbryn over hans næste kommentar - sådan noget havde hun ikke regnet med fra ham. Han måtte enten være blevet mere voksen, eller også var han rent faktisk så overfladisk, at det udseende hun havde fået igen, efter hun var blevet clean, var det eneste, der betød noget.

"I can hear you still have your old habit of trying to charm every girl around you."

Hun blinkede drilsk til ham. Hun havde faktisk bilen stående i nærheden, men hun kunne ikke tilbyde ham et lift, når hun nu netop havde påstået at hun gik hjem.

"Can't offer you a ride, my car's at home, but I can offer you my company on your way home."

Hun gik hen mod bilens motorhjelm sammen med ham. Selv kunne hun kun de ting, hun havde lært, dengang hun fik kørekort og ikke meget mere end det. Hun så ned i et forsøg på at finde noget genkendeligt, der ikke så ud til at virke.

"Yes, six years."

Hendes stemme var en smule fraværende, mens hendes blik fokuseredes mod motoren idet hun bøjede sig dybt ned over den. Hun undgik hans blik.

"I had a.. Uh.. Eyeopener back then, that made me.. Prioritize differently,"

Hvilket man jo godt kunne kalde det, da Desmond havde valgt at bortføre hende og spærre hende inde, indtil hun havde alle stofferne ude af systemet. Nok var hun blevet tvunget til det, efter hendes øjne var blevet åbnet til den paranormale verden. Men hun var da kommet ud af det - det var det, der var pointen.

Daveon nikkede forbløffet imens han rakte mod oliemåleren.
Han rynkede panden lidt for at se lidt bedre i den dårlig belysning fra oven.
Dog kunne han ikke lade vær med at reagere på hendes humoristiske, dog
skarpe kommentar. Samt registrerede hans hendes drilske blik, som egentlig
fik ham til at blive mere fanget af hendes selskab. Han havde ingen sensuelle
tanker eller lignende. Men kvinde glad var han, og han nød hendes ærlige og
selvsikre udstråling.

".. And i can hear you still got the old good habit of being extremly honest "

Svarede han tilbage, og sendte et endnu mere tirrende blik tilbage til hende. Han
grinte let for sig selv, og kiggede på oliemåleren. Bilen manglede ikke olie, og tanken
var med sikkerhed ikke tom, da han havde fyldt den på vej derhen. Han kløede sig lidt
i nakken, og i det at han høre hendes stemme fortsætte, lod han sit ansigt vende over
imod hende. Han lyttede, men dog kunne han ikke lade vær med at se og huske minderne
fra dengang de kendte hinanden.

"Well.. I do my best at learning you young-boys how to really charm a girl in a non-cheesy way."

Hun blinkede drilsk og rejste sig op fra bilens kølerhjelm. Han vidste vidst lige så meget - eller lidt - om biler, som hun gjorde.
Hun rullede lidt med skulderne og rankede sig derefter. Hendes årvågne blik løb ned af gaden til begge sider, for at opsnappe alt, selvom der ikke var en sjæl at se udover de to.

Too quiet Var hendes tanke. Men hun havde også lært af Procella altid at være årvågen. Nu var hun næsten blevet for årvågen. Eller kunne man det? Var hun blevet for overanalyserende? Men det var vel kun godt..

Hun rettede igen sit blik mod den unge mand overfor hende.

"Shouldn't we get you home? You can't stay out here in this dark ally alone."

Hendes stemmen var næsten moderlig, da den beskyttende kommentar kom over hendes læber. Men han var jo et menneske. Et menneske, der ikke kendte til den anden verden, og ikke kunne beskytte sig selv. Det kunne godt være Kaya var utrænet, men hans chance - hvis han blev overfaldt alene - ville være lig nul.

"Why don't you close the hood and lock the car? Then let's get outta here. You can call the roadside assistance tomorrow."

Hun så afventende på ham med et venligt smil, der dog ikke nåede øjnene. Hun så en smule anspændt ud. Nok var hun jæger, men så utrænet som hun var, så tog hun ikke imod unødvendige kampe med et menneske ved hendes side, frivilligt. Hun havde et ansvar for overfor dette menneske ligesom alle andre. Og han behøvede ikke at vide noget om denne verden.