Det er omkring middag på den sidste dag i marts og solen skinner blidt ned over boderne. Der er propfyldt med mennesker der synes boderne er interessante, og væsner der er kommet for at købe overnaturlige ting og sager. Luften er tæt og det larmer. Det vrimler med jægere og dæmoner. Hun har en orange, mørkmønstret kjole med firkantet udskæring på. Hendes hår er sat i en rodet knold, som sædvanligt.
___________________________________________
Eilleen gled hen over markedspladsen på sine flade ballerinasko. Hun var tavs, men man ville ikke lægge mærket til det fordi der alligevel var så meget larm omkring hende. I hænderne havde hun et plastisk krus med en tynd, mørk væske der dampede. Det skvulpede frem og tilbage og truede med at forbrænde hendes fingre, da hun arbejdede for at glide igennem menneskemængden omkring hende.
Hun havde købt teen af en lidt yngre elver i en af boderne. Hun havde også købt en elvermedaljon der skulle bringe held. En lille ring af bark i en lædersnor. Eilleen var fuldt bevist over at sådan noget var rent overtro, men hun havde glædeligt købt den alligevel. Elveren havde ikke solgt særlig meget, og søstre skulle hjælpe hinanden. Det kunne lige så vel have været hende selv der stod i den bod, hvis hun havde været yngre og eventyrlysten. Det havde hun jo været engang. Og måske, kun måske, bragte medaljonen held for dem der troede på det.
Hun førte den ynkelige plastikkop op til læberne og betragtede en mimer der stod på midten af pladsen, hvor der ikke stod nogle boder. Folk stod og grinede og kastede mønter mimerens hat. Eilleen var tavs. Hvorfor havde hun aldrig prøvet at være mimer. Det kunne sikkert have været sjovt.
Hun skar ansigt og bandede lavmælt på elvisk. Hold da op. Teen var bitter.