I simply love the taste of humans.. - Nate.

Dag + Dato: Irl.
Sted: Kælderen i Benjamin Centeret, eller måske rettere i elevatoren på vej op igen.
Tid: 14:12
Vejret udenfor: Øsende, pøsende, regnvejr..

Theo tørrede sig kort om munden, og lænede ryggen mod elevatorens ene side, og stod roligt. Han så lidt op i loftet af elevatoren, og brummede lidt af en sang, mens han mærkede at elevatoren satte i bevægelse og begyndte at bevæge sig opad mod 1. sal. Han var kommet efter det han behøvede, og smilede ved smagen af blod i sin mund. "Mm.." mumlede han kort for sig selv. Han var i et ualmindeligt godt humør hvilket han ikke plejede at være. Han tændte en smøg, og lagde den mellem sine læber med en rolig bevægelse..
Han lyttede til den utrolig langsommelige lyd af maskiner der arbejede over ham. Han var helt rolig, havde aldrig frygtet noget så simpelt som mekanik. Eller simpelt.. det var noget af det eneste der kunne få hans adrenalin til at rykke sig, og han var vel adrenalin junkie et eller andet sted.. Han tog et roligt sug af smøgen velvidene om at han ikke måtte ryge i en elevator. Han gik ud af den bagefter, helt rolig.

En lav skikkelse trådte ind af den store hovedindgang. Denne skikkelse var af hankøn. Det var meget mere tydeligt at se hvem han var indenfor, da vejret udenfor ikke hjalp på synet.
Nate, som skikkelsen, drengen... Englen, rettere sagt, hed, stoppede op. Han kunne tydeligvis dufte der var noget galt, men han gjorde ikke noget. De mørke øjne søgte langsomt rundt i centeret, og han fik øje på en rulle trappe. Langsomt gik han derover ad, og stillede sig på det nærmeste trin. Han var ikke så vant til rulletrapper, så det var ret sjovt at mærke at man blev løftet op af. Imens man stod helt stille. Lidt lige som en åben elevator, i følge Nate. Han trådte ud på det glatte gulv, og kiggede sig omkring. *Hvad skal jeg dog lave..?* spurgte han sig selv, og kiggede rundt.
Langsomt gik han over mod en butik, hvor der var diverse instrumenter, for at kigge på guitarer. Han trådte ind på det mørkeblå gulvtæppe. Duften af poleret træ slog ham i møde. En duft han elskede. Langsomt bevægede han sig over mod elguitarerne, imens hans fingre langsomt søgte hen over en blå en. "Den er smuk.." hviskede han til sig selv.

Theo så sig lidt om på... førstesalen, var det der han var havnet? Han himlede med øjnene, og så sig lidt om.
Det var en halvstille mandag eftermiddag, hvilket ikke rigtig gjorde noget, så var der heldigvis ikke noget der kunne irritere nogen, specielt ikke ham. Han gik hen mod en butik der solgte instrumenter.. Det kunne vel ikke skade at se på nogen nye trommestikker, han havde knækket de andre...
Han gik indenfor, og så sig lidt omkring. Det spejlblanke gulv fangede hans røde øjne bag det mørke pandehår, og duften af støv lå i luften. Han følte sig med det samme hjemme, men det var der mange der gjorde, støv gav huse og rum sådan en.. gammel, men hyggelig atmosfære.
Han fik øje på en ung fyr der stod, og fingerede ved en blå elguitar. Han betragtede ham kort, men fandt så det han skulle bruge. Han hadede selv når folk stod og stirrede så han så ikke så kun lidt på ham når der ikke stod en hylde i vejen.
Han gik hen til kassen, og stod lidt selvom der ikke skete noget, hvilket fik ham til let at himle med øjnene.

Nate rørte blidt ved en af strengene, men en duft stoppede ham. Han drejede langsomt hovedet, og fik øje på en dreng. Mand. Dæmon. Håret var sort og øjnene røde. Det skræmte ham på en måde, men på den anden side... Så var han helt vildt pæn. Langsomt tog Nate sine øjne til sig igen, og de faldt langsomt på en blodrød guitar ved siden af. Det var som om hele verdenen stod stille lige pludselig. Som om han kunne opleve det hele, hvis han vendte sig om. Dæmonen var køn, men han havde lovet sig selv, aldrig... aldrig. At falde for dæmoner. De var jo... naturlige fjender.. englenes naturlige fjender?
Nate bevægede sig mod udgangen til butikken, og satte i stedet kurs mod en café. Ret overfyldt. Han satte sig ved et af de få ledige borde. De mørke øjne søgte hurtigt op i loftet, men straks ud i mod gangen. Som om han frygtede at dæmonen kom gående.
En kvinde kom hen til Nate. Hendes hår var langt og blond, læberne knaldrøde og øjnene engleblå. "Skal du have noget?" spurgte hun med et stort tandsmil. "Bare... Bare en øl.." sagde han lavt.

Theo så kort på englen igen, og gik kort øjenkontakt med ham, men så hurtigt væk igen. Han var sød, men engle var altid søde, de havde jo den der aura, og var elskelige og alt det der. Theo fik kvalme ved tanken.. godt nok kunne han heller ikke klare når folk var pissesure hele tiden, men way-to-happy people pissede ham fuldstændig af. Af en eller anden grund havde han dog en svaghed for de flabede, der var bare et eller andet ved det at blive svaret igen.. istedet for at folk altid var så pissebange for at sige noget.
Han lagde mærke til at englen gik ud af butikken og så kort efter ham, før han fik fat i ekspedienten og fik købt trommestikkerne.
Et hurtigt kig i posen, og så gik han ud af butikken og så sig kort omkring. Han blev stoppet af en han kendte fra sin uddannelse, og forsøgte at presse et nogenlunde normalt smil frem. Han havde virkelig prøvet at beherske sig med hensyn til at opføre sig ordentligt på sit nye arbejde, og det var lykkedes!
Han stod der længe, og syntedes at hens bekendte ævlede som et vandfald. Egentlig var han mere interesseret i hvor englen var gået hen..

Nate fik sin øl, som han langsomt lagde sine fingre om. Den pludselige klimaændring gjorde at der kom dug på ydersiden af den grønne flaske. Han sad lidt og kiggede på den, men løftede den så op til munden, for at tage en slurk. Efter lidt tid, lagde han penge til øllen på bordet, hvorefter han rejste sig, for at gå ud på den kæmpestore centergang igen. Han kiggede ned mod musikbutikken, hvor han fik øje på dæmonen. Indeni vendte hans indvolde sig, både i nervøsitet og glæde. En meget, meget, meget flot dæmon, efter Nate's mening.
Han gik ned imod de to snakkende, hvor han tydeligt kunne mærke dæmonens irritation. "Undskyld mig.." sagde Nate lavmælt. "Men... Mig og ham her, vi skulle faktisk mødes." Han vendte blikket mod dæmonen. "Hvor blev du af?" spurgte han med en irriteret undertone. Så sendte han dæmonen et blik der nærmest sagde: "Jeg redder dig."
Så rettede Nate igen blikket mod den person der havde snakket med dæmonen. "Er du ikke sød at gå?" spurgte han, igen med et tydeligt snært af irritation.

// Undskyld den lange ventetid, stress med skolen og sådan.. xD //

Theo vendte blikket mod den lidt mindre engel, der afbrød hans kollega, og lagde hovedet let på skrå. Han så kort på sin kollega, og smilede lidt undskyldene til ham, selvom han kun var lettet for at slippe, for han gad på ingen måde blive stående der og høre på pladder der alligevel ikke vedkom ham. Han så lidt på englen igen , og det trak lidt i hans mundvig som et skævt smil "det må du undskylde, jeg var nødt til lige at gå i en forretning først.." forklarede han, og så på sin kollega "jeg er nødt til at gå nu.. jeg mener vi er nødt til at gå nu, vi ses imorgen" sagde han henvendt til Nate, og derefter til sin kollega. Han tog let fat i drengens håndled og trak ham med sig væk fra kollegaen der så en smule forvirret ud.
Han vendte sig om mod ham, og slap hans håndled "tak for det.." sagde han, og smilede kort til ham. Han strakte sig, og slængede roligt sin pose over sin skulder. Han lod kort blikket glide ned over englens krop. Han virkede ikke meget ældre end han selv.
Han rakte hånden frem mod ham "Theo.." præsenterede han sig så, og ventede på englen præsenterede sig, så han ikke var nødsaget til at tænke på den som.. englen.

//går nok :3//

Nates kinder blev meget svagt lyserøde, da han mærkede dæmonens varme hånd lukke sig om sit tynde håndled. Et svagt suk af skuffelse forlod hans læber, da dæmonen slap, men han holdt inde da han hørte den sorthårede dreng takke. "Det var så lidt." sagde han. Uden at tænke sig om, kom han til at lyde lettere irriteret, som om han stadig snakkede med personen, som... "Theo?" sagde Nate. Han smilede. "Smukt navn."
"Jeg hedder Nate," sagde han så og tog Theos hånd. Han gav den et blidt ryst, slap den så hurtigt igen, stadig imens han smilede. Smilet falmede dog, da han ikke var vant til at mærke sine mundvige trække sig altid. Han stod altid med en let åben mund, så fortænderne og lidt af tungen kunne ses. Ellers havde han en lukket mund, der var en lige streg. Måske lidt nedadvendt.
"Jeg så at du købte trommestikker... Spiller du eller er det en gave?" spurgte han. Han fjernede let noget af det sorte hår fra øjnene med sin hånd.

Theo grinede lidt af det irriterede tonefald, der skulle ret meget til at skræmme ham, f.eks. små rum.. Men det var nok ikke direkte meget.. Han rystede tanken af sig, og koncentrerede sig igen om drengen der åbenbart hed Nate. Han hævede et øjenbryn da Nate kaldte hans navn smukt "så skulle du høre hele navnet.." grinede han let, og gav hans hånd et blidt tryk "Nate.. det er nu heller ikke så galdt.." sagde han og slap hans hånd. Han så lidt på hans mund, men så hurtigt væk igen. Han måtte jo ikke se ham i øjnene det kunne jo være fatalt for både ham og Nate.
Han vendte blikket mod posen "nååh.. nej jeg spiller, jeg kom til at ædelægge mine andre trommestikker" mumlede han, og trak på skuldrende og vendte blikket tilbage til Nate, og gjorde et kast med hovedet i retning af musik butikken "du var også derinde.." sagde han så i et spørgende tonefald, da han regnede lidt med at Nate ville forklare hvorfor han havde været derinde.
Han fulgte hver bevægelse den lille engel gjorde, det var nærmest forheksende.. en smule uhyggeligt hvis man tænkte over det.

Nate lyste lidt op. "Skal jeg?" Han grinede let. Igen måtte han rette på håret, da det blev ved med at falde ned over øjet. "Er det ikke? Jeg hedder faktisk Nathan... Alle kalder mig bare Nate..." Han holdte en lille pause. "Sejt. Jeg spiller selv guit-" Theo afbrød ham, ved at sige at han selv spillede. "Sådan i et band?" spurgte han. "Burde i så ikke have fået sponsorer der gav jeg trommestikker?" Han lod sine hænder glide ned i baglommen, imens han let skød underlivet frem, imens hans skuldre blev skubbet bagud.
"Jeg spiller guitar, bas.. Og på et tidspunk klaver..." sagde han stille. "Jeg kiggede bare lige på nogle af de nye modeller." Han bed sig let i underlæben. "Men jeg skifter aldrig Bluel ud! Aldrig!" sagde han. Bluel var hans elskede guitar, som - i modsætning til navnet - var skrigende pink. Strengene var i diverse farver, da han havde fået det specialfremstillet. Gul, orange, rød, grøn, blå og hvid. Han havde after Bluel i mange år. Den hed oprigtigt Bluella, men det blev skiftet, da han ikke kunne skrive det på plekteret, som også havde en sær farve. En neonblå.
"Den betyder alt for mig..." sagde han og trak på skuldrende.

"Nej det skal du ikke.." sagde Theo kort, og smilede roligt til ham, før han lagde armene over kors. Aldrig i livet om han ville fortælle ham hans rigtige navn, selvom det ikke var så svært at gætte ud fra kælenavnet 'Theo' som han bare havde adopteret som sit rigtige navn.
Han rystede på hovedet "jeg har ikke tid til et band.." sagde han roligt. Det havde han ikke, og han havde heller ikke overskuddet, eller roligheden til at deltage i sådan noget. Han så lidt på den mindre engel "Desuden så har jeg et stort forbrug af trommestikker" mumlede han kort. Han lyttede og betragtede Nate lidt da han stilte sig lidt anderledes, og lyttede til alle de ting han kunne spille på. Han nikkede langsomt "nej, men kan vel knytte sig til den slags" sagde han, og smilede lidt til ham da han forstod ham.
Han kunne aldrig finde på at skifte sin motorcykel ud.. den betød alt for ham, det var som et barn i Theos øjne, og nok den eneste genstand han behandlede med en hvis respekt. "Var det det eneste du skulle her?" spurgte han så, og hentydede til at de jo befandt sig i et storcenter.