Home again... (colt)

Hun sad bare og så på ham, lettet over ikke at have vækket ham, indtil det gik op for hende, det måske ikke var den bedste måde for ham at ligge på, og hun forsøgte forsigtigt at trække ham rundt, så han ikke gjorde mere skade på sig selv.

"Segovax, dearest, drej dig lidt," bad hun kærligt og strøg ham forsigtigt over kinden i håbet om, han ville vende sig efter hende.

Hun fortsatte sine forsøg, til det lykkedes, og lagde sig så ved siden af ham med et lille suk. Hun betragtede ham og lod sin bekymring få frit løb, mens tankerne løb rundt og rundt, indtil hun omsider faldt i søvn selv.

---------

Nogle timer efter kom Colt til sig selv igen, og hun satte sig langsomt op og gned sig lidt i øjet. Hendes mave gjorde knuder for mad, og hun kastede et kort blik på Segovax, før hun smilede til ham og gik ud i køleskabet, hvor hun trak en bøtte med skrællede gulerødder ud, og hun fangede en bøtte youghurt til at dyppe dem i uden helt at vide hvorfor, hun havde lyst til det. Hun spiste de mærkeligste ting for tiden, selvom hun havde prøvet at holde det til det normale, når Segovax var i nærheden. Men nu var der lidt en grund til det, og han kendte den også, og så gav hun altså slip.

I første omgang da hun forsøgte at få ham til at lægge ordentligt krøllede han sig bare mere sammen, hvilket resulterede i at han gryntede lidt af smerte, og vrede sig lidt, før han salppede af så hun kunne rykke lidt på ham og derefter lagde han sig helt ordentligt igen, men det vågnede han dog halvt af...

''Tak skat...''

Han mumlede det stille og halv sovende, mens han faldt i søvn igen, mens han stille aede hende...

---------

Da hun vågnede igen, gik der nogle minutter og så vågnede han også, han havde glemt alt om at han var skadet, og rejste sig bare op med det samme, for bare at fald om på gulvet, med et smertefuldt støn... Han fik sig sat på sofaen igen...

Da Segovax fik væltet sig selv ned på gulvet, var Colt på vej ind i stuen igen, og hun fik hurtigt sat tingene fra ham og kom hen til ham for at give ham en hånd - om han så skulle ønske det eller ej. Hun rystede let på hovedet af ham og hentede så sin mad, før hun satte sig på knæ foran ham på gulvet og bare så op på ham med et lidt bekymret udtryk.

"Segovax, skal jeg gaffatape dig fast på sofaen, for du bliver liggende? At forsøge at komme op lige nu vil kun gøre det værre, selv for dig. Jeg ved godt, du kan heale dig selv og alt det der, men sgu ikke hvis du bliver ved med at rive op i det igen. Tag den nu lidt med ro, vil du ikke nok?" bad hun og havde på ingen måde opfattet, han bare havde glemt, han var skadet. Hvordan glemte man også lige det?

Hun tog en dyb indånding og nussede ham lidt på låret for at lade ham vide, hun ikke var vred eller noget, bare bekymret for ham, og hun lagde hovedet ned mod hans knæ.

"Segovax, hvis det skal fungere med os to og et barn, så er vi begge to nødt til at blive lidt bedre til nogle ting - mig til at tænke, dig til at passe på dig selv ... Hvis vi hele tiden roder os ud i alt muligt... Ja, hvad så med barnet? Med dig skadet og mig rodet ud i alverdens skrammel, hvad skal der så..." Hun afbrød sig selv, da tårer steg op i hendes øjne igen. Hun var faktisk ekstremt bekymret over det her, og hun bed sammen og lod munden sætte sig i et bittert drag.

"Jeg vil ikke ende ligesom mine forældre med flere møgunger end der er plads til og ude af stand til at elske nogen af dem! De var alt for travle til at tage sig af os, de havde for meget i deres tilværelse. Ikke at de kom til skade på den her måde srligt tit, selvom min far da har haft sin andel ... Men ingen af dem tænkte på os unger; de havde nok i sig selv ... Jeg ved hvordan, det blev for os, og det vil jeg ikke udsætte nogen for ... Jeg vil gerne have det her til at fungere, og vi må strække os lidt for det begge to, hvis vi skal leve op til det ansvar ... Hell, er ikke en gang sikker på, jeg er ansvarsbevidst nok til at have en hund!" Hun sukkede tungt og lukkede øjnene hårdt i beholdende panden mod hans ben. Hvorfor var det lige, de altid snakkede om alvorlige ting, når en eller begge af dem var sårede? Det var fandeme utroligt med dem!