New dog in town? - (Wilith & Marcus)

Dato: D. 20/5.
Tid: 20.30
Årstid: Forår.
Vejr: Ganske lunt, ingen vind og nogle få faldende dråber, hist og her.
Sted: Petronia Night Club.
Omgivelser: Generelle omgivelser, og nogle få dansende/snakkende væsner og mennesker.
Påklædning: http://weheartit.com/entry/11919597

Glas nummer tre, blev vendt med bunden vejret. Den gyldne væske gled ubesværet, ned mellem de mørkt malede læber. Med et halvtilfreds fnys, hamrede hun glasset mod bordpladen igen, og lod tungen fange de sidste dråber, der havde forsøgt, at skjule sig på det yderste af læben. Da de var konstateret rene, gav hun sig til, at skule ud over den sølle befolkning, med en letteret irriteret trommen, mod det slidte bord. De spidse negle hamrede i en perfekt harmoni, hvilket tydeligt viste en fuld koncentration, samt års øvelse. To ting, Cherlyn bestemt ikke havde lyst til, at spilde på det her.

McRian. Hun ventede blot. Den kække lille vampyrtøs skulle nok snart dukke op, med muligt nyt fra, Selene, og måske nye ordre. Havde de mon fundet, Jack? Nej. Så ville hun være blevet underrettet noget før. Nok var hun ikke yndlingen på holdet, men de kunne bruge hende. Og Selenes ord, var faktisk noget hun stolede på. For nu. Men det var ikke til, at vide, om nogen af dem, havde fået det mindste tip, om hendes nylige episode. Bare tanken om den grumme stank, de hånende ord og den selvglade ord, gav hende både lyst til, at skrige og kaste op.

Ny plan. Ny drink. Med et sørgeligt suk, rejste hun sig roligt fra den bløde stol, og valsede med sin helt egen ynde, op til baren, hvor hun gav sig til, at kigge endnu engang. De skeptiske blikke hun fik fra nogen omkring hende, generede hende egentlig ikke. Hun virkede generelt ikke som hun plejede. Uinteresseret. Hun ville ikke have med fyrene i aften. De kække fulde unge, der forsøgte, med afvist med en kold skulder. Gad vide om McRian havde den mindste smule elverblod, der bare kunne få hende til, at svæve væk fra det hele endnu engang. Med et trist grin, rystede hun på hovedet af sig selv, og gav ordrer til en stærk whisky.

((Påklædning: https://2img.net/h/i1239.photobucket.com/albums/ff511/LacrymosaII/04_emily_.jpg ))

Blandt de dansende unge stod en helt stille og så med et lille sært smil på den flamboyante kvinde der havde kurs imod baren. Det var som om tiden var gået i stå om den rødhårede pige for ikke så meget som en muskel bevægede sig i hendes krop, ingen åndedræt fik hendes brystkasse til at bevæge sig og ingen af de små bevægelser som mennesker plejede at lave var til at se, ikke indtil hun satte sig i bevægelse og gik med langsomme skridt over imod hendes "bedste ven".
Dæmonens indtag af drinks var imponerende i løbet af den korte tid hun havde været her og hun havde vist ikke taget fejl af McClains alkoholforbrug. Det svarede sgu til en hærdet alkoholikers.

Hun var et kendt ansigt i Petronia og ingen lagde specielt mærke til hende, bortset fra et par ynglinge som havde kigget efter hende i noget tid, tydeligvis nye vampyrer. Så længe de holdt sig ude af vejen var hun godt tilfreds, ellers ville de ende som støv inde i en baggård.
Lydløst trådte hun op bag McClain med et djævelsk grin der lige præcis viste spidserne af hendes lidt for spidse tænder, som prikkede til hendes fyldige læber.
"Watch the drinking. im not gonna put you to bed when you collaps."
Med hænderne stukket dybt i lommerne på hendes sorte jeans stillede hun sig med ryggen imod baren og drejede hovedet imod den anden. De klare grønne øjne havde samme farve som kul i mørket, da de betragtede dæmonen med uforbeholden morskab.

Hun havde kontaktet McClain af flere grunde, den første var at hun nok burde vide at deres mål var blevet spottet, og dernæst at hun gerne ville vide hvem hun arbejdede med, for siden dette her ikke var nogen helt ufarlig opgave kunne det vise sig nyttigt at kende dæmonen ved sin side bedre end hun ellers ville have ønsket. Dæmoner brød hun sig ikke specielt om, men lige denne dæmon havde virket i orden i de få minutter de havde været i samme rum da de kort blev introduceret og fik deres ordrer.
Selene ville nok ikke blive vildt begejstret hvis hun vidste hvad Wil havde i tankerne som deres "bonding experience", men en lille høflig snak over en kande te ville nok ikke være den rigtige fremgangsmåde med en alkoholisk problem-magnet.
"Glad you came."

Marcus havde kun boet ude på øen i knap og nap en måned, men allerede nu, følte han den rastløse, irriterende, pirrende fornemmelse han havde, når han ikke fik lov til at have det sjovt. Han havde brug for at komme ud. Han havde brug for at finde en kvinde og have heftig omgang med hende. Nej. Flere kvinder. Han havde brug for at drikke sig stangstiv!
Derfor havde han valgt, at tage af sted prompte, efter at have givet Tamora en bortforklaring på.. Well, sandheden, men pakket ind. Han havde naturligvis sagt at han ville overnatte ude, så der ikke gik ting i stykker derhjemme og sådan.

Nu kørte han af sted på sin halvgamle chopper, iført et par let forvaskede jeans, bikerboots, en skotsternet, rød skjorte, samt sin varme læderjakke og et par aviator solbriller. Han holdt fartgrænsen, men også kun lige og da han holdt op ved Petronia night club var der et par folk på gaden der kiggede lidt på grund af larmen. Det var næsten ligesom hvis en god bande Mc'ere - og ikke dem der var rare - var dukket op. Men her var altså kun Marcus, kørende rundt på den gamle dame uden hjelm og med en smøg i mundvigen.

Han trådte af motorcyklen og skodede cigaretten på asfalten, før han valgte at gå inden for, hvor festen allerede var startet, så småt, til trods for at det nu ikke var helt så sent alligevel. Det skulle nok sikkert gå hen at blive mere vildt senere, især nu hvor Marcus var her. Han gik gennem mængden, men mens han gjorde, gik hans sanser pludselig amok. Her var overnaturligt, flere steder. Marcus stoppede op et kort øjeblik og så sig omkring, tog en dyb indånding, hvorefter han gik videre, helt hen til bardisken, hvor der blev bestilt en whisky on the rocks.

Marcus tog solbrillerne af og hægtede den i skjortekraven, da han fik sit glas, hvorefter han endnu en gang kiggede sig rundt. Hans blik faldt på dem der sad og stod til venstre for sig. Begge overnaturlige. Den ene med horn i panden. Om det var kropsmodifikationer eller om det havde at gøre med hendes overnaturlige lugt. Han stod et stykke tid og sendte et par sideblikke, før han tømte sit glas og bestilte et nyt. Da det var blevet givet ham, kiggede han igen over på dem. Ud over at de var overnaturlige, så var de sgu okay at kigge på.
"Ladies. Can I buy ya drinks?" Spurgte han pludselig, mens han forsøgte øjenkontakt med dem begge. Hans irske accent var stadig meget fremtrædende når han talte. Især fordi han ikke gjorde noget forsøg på at ændre på den.

Cherlyn drejede hovedet en anelse langsomt, da en velkendt feminin stemme, besluttede sig for, at smide aftenens første kommentar efter hende. Hun fik et skævt grin smækket på, da hun så McRian, ung og kæk som altid, stå ved hendes side. Eller rettere lænet ved hendes side. Hun lignede ikke de andre unge, der kom her for, at feste og drikke sig til livets glæder. Men dem, havde de selvfølgelig begge to, også god tid til, at opdage. Hun hejste kort sit nyankommende glas som en hilsen, før hun i en hurtig bevægelse fik det tømt, og skubbede det tilbage til barmanden igen.

"Don’t worry little darling. I’m a professional!.. "

Hun lo kort, mest af alt af sig selv, før hun trak den mere alvorlige mine på. Hun vidste, at vampyren ikke var her for, at joine hendes ynkelige drikken, men for, at diskutere serious business. Selene ville ikke blive glad, hvis der blev reporteret tilbage, at hun var faldet stangstiv og lalleglad om, efter ikke, at have hørt det mindste.

"Glad you invited me."

Hun lagde hovedet på skrå, og sendte hende et kærligt smil. Usædvanlig for hende, men måske havde hun lige fået, så hatten passede. Hun åbnede munden for, at protesterer, inden flere bemærkninger kom flyvende. Hun var ikke fuld! Hendes protest blev dog afbrudt af en charmerende irsk accent, blot et lille stykke bag hende. Hun burde vide, at den rumlen, hendes hørelse havde opfanget, trods de tykke murer, betød nye gæster. Nye muligheder. Sjove muligheder. Den dybe brummen, der mest af alt, havde lyt som et sultent rovdyr, signalerende, at han var typen, der kunne lide, at lege med.

Med en overnaturlig elegance, svagt forpurret af en minimal slinger i de tårnhøje hæle, vendte hun sig hurtigt, og stod som McRian med ryggen op af baren. På den måde, han man udsyn til begge. Den nye, en ung, veltrimmet og trænet fyr, fangede hendes blik. Hun lagde hovedet på skrå, mens hun bevidst kort undgik hans øjenkontakt, og tog et kort kig.

Not bad..

Hun satte et charmerende smil op, der hurtigt afslørede de perlehvide tænder, der tydeligt trådte frem, trods det dunkle lokale. De få mennesker, og væsner hjalp herinde hjalp hende hurtigt. Men det var ikke svært blot, at gætte sig til, at han var overnaturlig.

"A drink would be nice. If we got the time?"

Med en hovedrullen, faldt hendes blik endnu engang på vampyren. Blikket sendte en kort bøn om, at de da lige skulle teste deres nye legetøj. Bare lidt.. efterforskning?

"I know.. I wasen't hired by her for nothing. I know ya have an alkohol consumption of an old alcoholic."
Wils smil ændrede sig ikke på trods af hun lige afslørede at hun vist havde tjekket sin nye ven efter i sømmerne, og at hun havde fundet en del skidt. At det så kun gjorde hende venligere stemt imod McClain kunne hun jo ikke vide. Endelig en der var en større katastrofe end hende selv... og så endda også ganske.. venlig på sin egen forskruede måde.

Wil noterede sig hurtigt de mest åbenlyse ting omkring biker-typen foran dem. Irsk accent, ikke-menneske, biker, mere end selvsikker og tydeligvis en casanova. Et langsomt smil gled over hendes ansigt, med endnu et kort vurderende blik på manden. Det var svært at benægte at han ikke var en katastrofe, men der var ting at gøre og folk at overvåge.
"We have time, but if you get drunk i'll haul ya ass down the harbour and throw ya in."
Blikket hun sendte tilbage var tydeligvis en godkendelse af dæmonens bøn, det var jo ikke kun for at videregive informationer at hun havde aftalt et møde med dæmonen.

Hun kunne ikke placere hendes landsmands accent, men hvis han nu bare fortsatte med at snakke skulle hun nok fange den.
Efter mange år i USA og Canada var hendes egen accent stærkt begrænset til nogle få ord, og selvom hun skruede op for den når hun var "hjemme" i Irland var den falmet en smule efter mange år væk hjemmefra.

Hun drejede sig imod baren og fangede bartenderens blik, en dæmon som hun kendte en smule, for at bestille sin drink.
"I'll have the usual.. and he'll be paying for it."
Et svagt smil til dæmonen blev besvaret med et blink inden et langstilket glas blev sendt over disken til hende, indeholdende en mørk, næsten sort væske.
Hun drejede sig halvt imod McClain og grinede til dæmonen, uden at gøre noget speceilt forsøg på at sænke stemmen. takket være musikken kunne man alligevel næsten ikke høre noget.
"Tell me when we're done here."

Marcus var så vant til de undersøgende blikke fra de to tøser, at han lod som ingen ting, men derimod smilte selvsikkert. I denne situation måtte han for alt i verden ikke tabe ansigt. Og det gjorde han heller ikke.
Idet den hornede kvinde søgte tilspørgsel over for den anden, lettere spinkle kvinde, hævede han kort et øjenbryn, før han igen lod som ingenting. Den anden kvindes kommentar fik et skævt smil frem på Marcus' læber. En fræk kommentar, der samtidig fremviste en meget let irsk accent. Falmet. Men den var der og den gjorde Marcus endnu mere i humør til mere end blot at stå her og blomstre.

Marcus skævede mod bartenderen, som den irske kvinde tog kontakt til. Også overnaturlig! Marcus var tilsyneladende kommet til rette sted, hvis det skulle være meningen at han skulle have kontakt til andet end blot mennesker.
Kvindens ord fik ham til at smile igen. Selvfølgelig var det på hans regning. Han nikkede selv til bartenderen, som tegn på, at han ville betale hvad end der skulle betales før han forlod stedet.
Herefter lænede han sig op ad bardisken med den højre albue og gned sig let om hagen, hvor stubbene var groet et godt stykke længere end hvordan han normalt holdt skægget.

"I'm Marcus. And you ladies? Whom do I have the pleasure to meet?"

Spurgte han i en charmerende, let drilsk tone, før han kiggede afventende på hende med hornene. Hun havde endnu ikke bestilt noget og nu manglede der kun, at hun gjorde de, så de tre kunne snakke. Måske endda mere senere i nat..

Det eneste vampyren fik ud af, at have afsløret noget som dæmonen tydeligevis allerede vist, var en hæst grin. Det var tydeligt, at hun intet kunne skjule, med hendes nye arbejdskammeratter. Ved hvem.. Måske, måske havde de også tænkt sig, at bruge fortiden mod hende? I så fald, var der nok, at tage af.

"Does that surprise you?"

Hun var nødt til, at spørger. Det var ikke til, at vide, hvad Selene havde nået at fortælle, inden Cherlyn trådte ind i rummet. Hun lagde hovedet en anelse på skrå, godt bevidst om, at den fremmede overnaturlige stod bag hende, og slog ud med hænderne, som en åben gestus.

"Don’t worry darling!… I can handle this!"

Som var der noget smittede i luften, trådte Cherlyns egen britiske accent i action, da de andre faldt tilbage på deres. Hun vendte sig med fronten mod barmanden, og så kort tænksom ud. McRians drink fangede kort hendes opmærksomhed. Ganske udsøgt, men en smule kedeligt. Hun fik vendt blikket tilbage, og skævede kort til Marcus med et lettere lumsk smil, da hun fandt sin drink.

"I’ll take a Long Island Icetea."

Hun gjorde et kort, grinene nik til McRian da hun hørte ordene, og tog derefter glædeligt imod den festlige drink, der gled over til hende. Hun vendte sig, og med et hævet glas mod denne såkaldte Marcus. En skål.

"I am.."

Hun tøvede kort. Et splitsekund, hvor hendes tanker fløj tilbage på McRians ord. Ingen navne. Desuden, vidste de jo knap hvem han var. Og selv om han var nuttet, havde hun vagt på i aften.

"Just call me Dakota."

Hun sendte ham et blændende smil, og tog nydende den første slurk, af sin nye drink. Ikke helt løgn, endda.

"No not really.. i dont have very high expectations towards your kind.."
Det var ment i al alvor, men også ledsaget af et lille uudgrundeligt smil, som ikke afslørede nogen af hendes tanker. Det ville være for let at fortælle dæmonen hendes følelser, specielt nu hvor de havde selskab. Det var op til hende selv at finde ud af.
"Sure you can't.. but dont worry, a little cold water should get you going again."
Muntert trommede hun den ene hånds fingre ned imod bardisken i en hurtigt rytme og sendte dæmonen et drillende blik. dæmonens lettere fordrukne selskab havde vampyren tydeligvis ikke noget imod.

Et endnu bredere grin da hun indså at McClain havde bestilt en af de absolut dyreste drinks som baren kunne byde på. Efter at have spenderet en del tid med at sidde på "sin" stol og iagttaget både mennesker og væsner, lege den selv samme leg som de havde gang i var det rart for en gangs skyld ikke at bare observere det.
"I'm Rua."
Ordet var en del af det gamle irske sprog som næsten var uddødt i nutidens Irland, men dengang hvor Wil blev født i de sidste år af de 16. århundrede blev det stadigt snakket vidt og bredt i Irland. Siden da havde hun holdt det som en slags minde om den tid og sørget for ikke at glemme det.

Hun tog en mindre slurk af sit glas og nydelsen lyste op i hendes øjne over blodets smag. En lille smule blod satte sig på hendes læber, men var snart væk for intet af det skulle gå til spilde hvis hun på nogen måde kunne forhindre det. Et bredt smil lyste hendes ansigt op da hun så fra Marcus til McClain eller Dakota som hun kaldte sig.
Et par spidse hjørnetænder, kun en lille smule længere end menneskers prikkede til hendes underlæbe da hun drejede hovedet til sin drink på baren. Den længde havde hendes tænder normalt og kunne til nød overses, men havde hun været sulten havde de været længere og spidsere.. og meget svære at overse.

Idet den hornede kvinde bestilte sin drink ville de begge sikkert have forventet en chokeret reaktion fra Marcus, men han reagerede ikke på det, ud over at smile skævt. Hvis man ville noget med en kvinde, så skulle man bare acceptere hvis hun ville have en drink. Selv hvis det var en ekstremt dyr én. Men Marcus kunne sagtens ofre de penge. At Tamora sikkert ikke ville synes om det, havde han ikke særlig ondt af. Det var ikke for at spare penge han kom her, det var for at bruge dem og for at lave andet sjovt.

Idet hun hævede sit glas til en skål, gjorde han det samme med sit og kiggede på begge to med et nik.
"Long Island Icetea? I like your style, Dakota," svarede han med et lille, charmerende grin. Han så hen på den anden kvinde, der sagde sit navn, og til trods for at han selv var irer, så sagde det ham ikke noget som helst. Måske fordi han blot var i trediverne og at de to var en god del ældre end ham, hvilket han naturligvis heller ikke vidste.
Men idet Rua drak af sit glas og smilte, nagede et eller andet ham i baghovedet. Spidse tænder. Og drink'ens farve var måske ikke helt så sort når den sad på læberne. Måske.. Nej. Jo?

Hvad end hun var, så var Marcus sikker på, at han ikke ville blive brugt til noget grimt eller lignende. Var hun en vampyr, så var det nok også bedst for begge parter, at hun bare holdt sine tænder fra ham, men hvad vidste han? Det var op til skæbnen hvad der skulle ske senere i aften. Marcus var ganske tålmodig.

"So what are you two up to, tonight?"

Spurgte han, mest af alt fordi det havde virket som om, at de havde haft gang i noget vigtigt før. Hvad end det var, måtte det vel vente. Med mindre det virkelig var presserende, for en kvinde der havde stress på, var der altså virkelig bare ikke noget ved. Uden at tænke nærmere over det, trak Marcus sin jakke af og lagde den over en stol bag sig, mens han stadig kiggede skiftesvis på den ene og så den anden.

"My kind?... Ha! Bad memories? Or the fact that you can’t keep up with the drinking?"

Hun sendte vampyren et lettere kækt smil for, at understrege humoren i hendes ord. Hvis man kunne finde den. Hun var godt vant til, at omgås vampyrer. Bare en smule. Hun havde i hvert fald mødt nok til, at vide, at de fleste af dem foretrak, at være en smule fin på den. Ikke så løsslupne som dæmoner, men selvfølgelig havde hun også mest vampyrene af de højere klasser. Måske kunne det være sjovt, at møde dem i bunden?.. Og føle sig for en gang skyld, som den ikke mest uduelige eller fordrukne.

"Cold water is always good!"

Ordene rev hende ud af den lange talestrøm, og fik hende tilbage til virkeligheden. Virkeligheden, hvor hun faktisk befandt sig med en vampyr og en.. ulv? Det var hendes bedste gæt. Engle ville have ramt hende med det samme. Dæmoner genkendte hun let, og han virkede en anelse for løs i det til, at være vampyr eller elver. Og den indstilling hørte ikke til et menneske. Ikke her.

"I like yours too!"

Med et svageligt grin i den dunkende musik, satte hun endnu engang læberne ned til glasset for, at slubre den velsmagende væske i sig. Alt imens hun bekræftede sine ord ved, at lade blikket søge ned over den mulige ulv foran hende. Biker-stilen klædte ham godt. Men med drinken lige under næsen, var han ret svær, at fange færten af.

Det meste af drinken var dog ved, at flyve op igen, da hun hørte McRians dæknavn. Rua?! Ej.. Ja man, hvad vidste hun om det. Eller hvor hun kom fra. I et desperat forsøg på ikke, at spytte drinken lige tilbage i hovedet på Marucs, slugte hun klodset resterne, og var nær ved, at få det i den gale hals. Hun stillede hurtigt drinken, og holdet hurtigt en finger i vejret, mens hun gjorde nogle korte desperate host for, at fjerne væsken igen.

"Not... Much!"

Hun sendte ham et halvhjertet smil, og skød desperat blikket over mod 'Rua' for, at bede om en smule hjælp. Hvis de begge stod og gloede på hende, blev det hele ikke meget bedre.

"Maybe that too, Dakota.. I've never been drinking as much as you, even though the farmers were good at drinking and we kids tried to keep up with them."
Grinet med den djævelske undertone som Dakota lod til at få frem i hende viste sig igen inden hun så over på manden der havde stillet sig ved siden af dem. han kunne ikke være vampyr, heller ikke engel da det ville have medfødt en respons fra McClain, elver var ikke sandsynligt så varulv eller dæmon.. og af de to hældede hun til varulve delen. Casanova typerne med et vildt udseende tilhørte ofte den første af de to muligheder. Dæmoner var mere.. sofistikerede på en syg måde. Og ham her virkede ikke sofistikeret, bare en casanova med en let genkendelig accent som pegede mod nord Irland, hvor hendes egen mere lød som en dubliners.

Hun havde lige sippet af sin drink igen og med et smil iagttaget de to andres flirten da McClain lod til at være ved at kvæles i sin drink. Hendes drink stod sekundet efter på bardisken og hun bankede dæmonen hårdt på ryggen. Wil havde en sjov ide om hvad der havde udløst hendes overraskelse selvom hun ikke kunne sige hvorfor hendes dæknavn ville udløse den slags reaktion.
"Dont suffocate, please.. It would be such a sad way to die."
Hun sendte et skævt grin til Marcus som en forsikring om at Dakota nok ikke døde over sin drink og at hun selv fandt det ganske.. underholdene var måske ikke ordet, men tæt på.

"Just out to have som fun, best friends for a long time.."
*ever since selene told us to be* Det skæve smil voksede en smule, inden hendes blik drejede over imod klubbens indgang i et pludseligt anfald af paranoia. Procella, det hidsige kvindemenneske, kunne stadig følge hende overalt og den måtte væk.. for fanden.. Hun skulle have dræbt kvindemennesket da hun kunne, men så blød som hun var skete det nok ikke foreløbig. Det v ar der intet at gøre ved lige nu, men hvis hun var heldig kunne hendes nye ven hjælpe hende med det. Da hun drejede hovedet imod McClain igen bed hun sig eftertænksomt i læben med hjørnetanden uden egentligt at tænke over det, men hun lukkede munden helt da hun indså at hun var ret afslørende lige nu. Blikket der mødte dæmonen var fast og opfordrede hende til at spille med på historien. Varulven eller hvad end han var skulle ikke vide hvad de ellers skulle og hvad deres fobindelse var. Hun kunne hurtigt finde på en historie hvis han spurgte, men hun skulle vide at dæmonen ville spille med.
"And what are you doing here? Picking up some lasses?"