manipulation-Prue

Englen vendte hurtigt om og Prue trak pistolen frem for at sigte mod englen. Hun affyrede den lille pistol og kuglen fløj hurtigt gennem luften mod Brees ben. Lyddæmperen gjorde lyden af skuddet tæt på uhørlig.
For en sikkerheds skyld affyrede hun endnu et skud mod Brees hofte. Hjemmefra havde hun fyldt hylsteret i pistolen, så hun havde flere forsøg, hvis kuglerne ikke skulle ramme hende.

Prue stod med let spredte ben og et lille smil havde bredt sig over de smukke sydamerikanske læber. Det morede hende næsten, at englen havde handlet i panik. Det gjorde hende blot svagere.

Hun sænkede ikke pistolen, men fulgte bare Bree med øjnene.

Hun var på veje til at flyve helt, da hun mærkede noget i hendes ben, som fik hende til at skrige og falde mod jorden, hun lukkede sine øjne i for at lande en smule blødt, men så mærkede hun noget i sin hofte, endnu et skrig lød fra hendes læber, og hun faldet til jorden, hun lande hårdt på ryggen og gav et gisp fra sig, hun hev efter luft da faldet havde taget luften ud af hende, nogen enkle tår var røget ned af hendes kinder, hun lå og skreg af smerte.

Hun kunne mærke noget varmt, mod sin hud, hun åbnede stille sine øjne og så blod, hendes blod, hun kiggede på sit ben som blødte og sin hofte, derefter kiggede hun hen på vampyren og den pistol hun havde i hånden, det forbanede vampyr, hun hade hende og hun skulle brænde op i helvede, der røg stadig nogen enkle tåre ned af hende skinder.

" HOLD DIG VÆK FRA MIG "

Skreg hun, mens hun græd. hun ville ikke mere, hun ville ønske at dette bare var en drøm og et ikke var sket i virkeligheden, hun ville ønske at det var en drøm, men desværre ikke.

Prue gik langsomt hen imod Bree, som var faldet ned på jorden med et bump. Hun kunne ikke lade være at smile en lille smule, da hun så hvilken smerte hun var i.
Alt hvad der hed menneskelighed var begravet dybt i Prue. Og for første gang tittede det ikke frem. Man kan ikke se det i de markante umenneskelige øjne.

Hun satte sig elegant på hug ved siden af den skrigende engel.

"That was probably the badest idea you've ever had, dear."

Af en overfladeskramme, som var det eneste den lille pistol kunne give fra den afstand, blødte Bree meget. Prue satte sine kolde hænder over sårerne.

"Pissing me off, is a very bad idea. I guess you wont make that mistake again."

Hun lo sagte og klemte hænderne om sårene, for at presse blødningen til minimum smerte.

Hun skreg stadig af smerte, hun havde ikke prøvet noget der var være, og hun ville ikke prøve det igen på noget tidspunkt, hun kiggede kort over på Vampyren og så at hun gik hen imod hende, hun rystede på hovedet og prøvede at kravel væk, men det gjorde alt for ondt i hendes hofte og ben, hun rystede bare på hovedet og skreg.

" Vær sød at lade mig være "

Sagde hun halvkvalt og endnu en gang røg der nogen tåre ned af hendes kinder, hun var ikke længer sur, men bange, hun var hunderæd, mere end hun nogen sinde havde vært før, hun hørte det hun sagde og hun ville ikke gøre vampyren sur igen ikke efter det er, hun rystede bare på hovedet som et nej.

Hun mærkede hendes kolde hænder om hendes sår og da hun pressede på dem, gav hun sig til at skrige igen, det gjorde ond og hun skulle lade, være, men hun kunne ikke sige noget, pga hun skreg af smerte.

Hun rynkede på panden, da Bree skreg.

"Come on, stop screaming Bree. I understand why your sister left you..."

Hun kiggede Bree indtrængende i øjnene med grebet fæstnet om de to sår, så blodet ikke længere ville fosse, men så hun ville hele hurtigere.

"I didn't wanted to hurt you, but you didn't gave me any choice. I did, what I had to do little angle"

Den søde lugt fra blodet ramte hendes næse. Hun hadede blodet fra kvinder, det var så forbandet sødt.

"You think your life is complicated?"

Hun stoppede med at skrige, da vampyren sagde det, hvorfor gjorde hun det?

" Lad være med at tale om min søster "

Sagde hun surt og bed sig i læben, da det stadig gjorde ondt, hendes søster skulle ikke blandes ind i det her, sådan var det bare, hun lukkede sine øjne i af smerte, hun hade denne vampyr, men hun var også bange for hende, bange nok til at hun ikke ville trosse hende igen, selvom hun havde lyst.

" Ja det tror jeg og det ved jeg det er, du kender mig ikke "

Sagde hun surt og kiggede den anden vej, men mest for ikke at se på blodet.

" Jeg ved godt at du er frostfasset i den krop du har nu og du ikke kan være i sole, og alt det der, men det rager mig en bønne "

Hun havde en kold og hård stemme, og var ligeglad med hvad vampyren ville gøre ved hende, hun havde allerede fanget hende.

Hun sukkede dybt,

"Come on Bree. You know I'm right about your sister."

Hun smilte indtrængende og charmerende.

Don't you want her to be proud of you? Look down from heaven and saying to her friends: Thats MY sister? Well, I can give you that, among other things you would like to have. - But! You have to give me something too."

Hun løsnede grebet på det ene af sårerne og jog en finger ned i såret, ledene efter kuglen. Hun fortsatte.

"Yeah. I can't be in the sunlight..."

Eftertænksomt kiggede hun ned i sårene, ungik Brees blik.

Hun vendet sit hoved, så hun kunne kigge på vampyren, hun lyttede til det hun sagde, hun vidste ikke om hun havde ret.

" Jeg ved ikke om du har ret "

Sagde hun stille og kiggede ned, hun kendte ikke hendes søster så godt igen, efter det der sket med deres forældre. Hun var blevet et anderledes, så derfor kendte hun ikke rigtig mere til hende.

" Hvad vil du havde fra mig "

hendes stemme var blevet kold igen og hård, hun gad ikke give hende noget som helst.

" Lad være med at nævne hende "

Sagde hun koldt, hun prøvede at fange hendes blik, men hun kunne ikke.

" Du hader at være vampyr, og det piner dig at du er og at du ikke kan være i sol lys og at du skal dræbe mennesker for at overleve "

Hun var ligeglad med at det sårede hende det hun sagde, hun gav igen og det havde hun ret til.

Hun smilte venligt til Bree.

"I know people, Bree. All kinds of people. I'm afraid I am right. Someone terrible killed your sister, and you never got the chance to say goodbye. But before you can move on, you need to realize and live with the fact, that it was your fault, she left in the first place. Thats not necessarily a bad thing, Bree. But before you realize it and change from being this sad and miserable angle, to a powerful and marvelous woman, she wont look down on you and be proud."

Stemningen var pludselig blevet kærlig og beskyttende.

"Sorry 'bout the bullets,"

sagde hun og kiggede endnu engang ned i jorden. Klar over, at hun skulle vinde Brees tillid.

"Yes, I hated it for a long time Bree. My parents threw me out."

Hun tog den anden kugle ud af hoften og slap Bree, så hun kunne hele i fred. Prue trak sig en meter bagud og kiggede på englen der lå i smerte.

"I was born and raised in Colombia. My family were of a different kind, then other people. Not supernatural, just different. And one night, I met my creator. He transformed me into this. For a long time, I couldn't live in this dead body. I tried several things, to get out of it. I've never spoken with my parents since."

That ougt to be enough information for her to trust, that I really will her no harm.

Prue kiggede op i nattehimlen og indsnuste. Pistolen havde din retmæssige plads ved hendes bryst, hvor hun lagde den ind igen.

Hun prøvede at gengælde hendes smil, selvom hun stadig havde smerter, kunne hun godt presse, et lille smil frem. Hun lyttede til det hun sagde og fortod ikke hvorfor, hvordan kunne det ikke være en dårlig ting, hvis hendes søster forlod hende pga hende, så var det jo en dårlig ting.

" Hvordan kan det ikke være en dårlig at hun forlod mig pga mig, det er jo eb dårlig ting "

Sagde hun stille og kiggede på hende, men et roligt blik.

" Det er okay "

Hun fattede ikke at hun ikke var sur på hende mere, hun havde lige skudt hende i benet og hoften og hun sagdé at det var okatý, hvad pokker var der ved at ske med hende?

hun lyttede til det hun fortalte hende, hun fik et trist udtryk i ansigtede, ovér hendes historie, hun havde det lige på sammen måde som Bree eller næsten sådan, hvorfor gemte hun så hendes menneskehed væk.

" Du har det jo på samme måde som mig, eller næsten, så hvorfor gemme din menneskéhed væk, og være sådan overfor mig, vi lever i samme smerte, som man kan hjælp hinandne ud af uden vold "

Sagde hun stille og kiggede hen på hende med et blidt blik, hende sår var begyndet at hele en smule, men der ville gå nogen timer, før de var helt helet.

Hun rystede på hovedet.

"Silly you, Bree. Of course its a good thing, that she left you - it means that you have the chance of becomning someone else, then you are now. You have a chance to change your path. Not everybody get such a chance. I sure as hell didn't."

Hun holdte øjenkontaktet med Bree.

"My boyfriend told me not to harm you. He's a filthy one, old and dusty!"

Hun fnyste og rystede lidt på hovedet.

"I wonder if he's even good for me and my plans."

Hun sukkede dybt og bevægede sig tættere på Bree i en hurtig bevægelse.

"My humanity was taking a long time ago Bree. No one should know, that I have a little humanity left in this dead body."

Hun holdte en kort pause, mens hun strøg Bree over det blonde engle hår. Prues stemme var igen hård i kanterne.

"And now to buisness. I want your protection and your... little skills, Bree."

Hun hentydede til vingerne der havde trukket sig ind i ryggen på Bree. Hurtigt holde hun en strakt pegefinger over hendes læber og fortsatte;

"In return, I'll give you a new life, as a strong and independent young woman. I will give your sister something to be proud of. And as a bonus info, I wont try to eat you while teaching."

Prue indsnuste den tunge lugt af sødeligt og rent blod. Hun havde levet et år som vegetar, så der skulle ikke megen selvbeherskelse til, for at holde sig væk fra de overfladiske skudsår. Et skævt udspekuleret smil spredte sig over de blodrøde læber der tilkom hende helt naturligt.

"Only a fool, would say no to that."

Hun lod et suk glide over hendes læber.

" Hør her, det er en dårlig ting at hun forlod mig, hvis hun blev ved mig, ville jge være glad og anderledes, så det er dårlig ting "

Hendes stemme vare en smule hård, men også blød på samme tid, Bree ved hvad der er dårligt og ikke dårligt.

" Hvorfor lyttede du ikke til din kæreste, med at lade mig være fred? "

Hun ville ønske at denne vampyr havde lytte til sin kæreste, så havde intet af det her sket.

" Han skal ikke være god nok til dine planer, men god nok til dig "

Hendes stemme var en smile blødere, men stadig hård, hun gad jo ikke havde noget med denne vampyr at gøre, men noget sagde hende at det var forsent. Hun svarede ikke på det andet hun sagde, hun gad ikke at såre hende ved at spøger mere ind, nu hvor hun har indrømmet at hun har noget menneske inde i sig selv.
Hendes krop stivnede ved hendes berørning.

" Jeg kan ikke beskytte dig, du er lang stærker end mig, jeg kun en engel og du er en vampyr"

Et grin undslap hendes læber.

" Et nyt liv, hvilket nyt liv? "

Hendes stemme var hård igen.

" Vil du føde på mig "

Hendes stemme rystede mens hun sagde det, ville hun drikke af hende, men uden at dræbe hende.