I need the drug. (Cherlyn)

Sted: En kælder bar i Werclare
Tid: 2030
Vejr; Regn
Stemning; Trist og ynkeligt.


Paranoidt gik Mike rundt i Werclares gader. Han kiggede sig hele tiden over skulderen, mobilen havde han slukket. Ville vampyrerne komme efter ham, de gamle stamkunder der normalt sugede blodet ud af ham, nu hvor han ikke længere tog mobilen, når de ringede?
Han kløede sig på hagen, urolig for sit eget velbefindende. Selvom han var gået på afvænning, havde han stadig abstinenser. Abstinenser der var blevet til paranoide handlinger.

De nedtrådte men pæne lædersko, sleb sig mod asfalten. De var trætte, ligesom han selv var. Han var på vej ned til baren, hvor ham og Procella havde planlagt hans afvænning. Han vidste ikke, hvad han ville finde dernede. Men det var det eneste sted, han ville hen.

Det var køligt denne aften. Tyngdekraften havde hevet grundigt fast i regnen der silede ned og dannede store vandpytter på den hullede vej. Den lange bomuldsjakke blafrede i vinden, idet han drejede ind af et hjørne, på vej ned mod en sidegade.

Cigaretten han tarveligt i mundvigen, slukket af regnen, slatten. Han spyttede den aggressivt ud; Han havde brug for et eller andet. Han kunne ikke helt definere hvad det var.

Selvom han var stoppet med sin afhængighed, havde han ikke aflagt sig gamle vaner.
Han kunne se den velkendte bar længere nede af gyden. Baren der var der, hvis man vidste, den var der. Ikke en man havde hørt om, heller ikke ude i periferien. Inden han gik ned i kælder baren, mærkede han sine lommer; Pistolen med de sølvbelagte kugler lå stadig i hans jakkelomme. Helligt vievand lå i den anden lomme. Han var klar til at likvidere en vampyr, hvis de skulle finde ham og mene han skyldte dem noget.

Han gik ned af trappen og ind i baren.

”Hallo Bob,”

Han sendte bartenderen Bob, et anstrengt smil. Han vinkede igen. Han huskede tydeligt aftenen hvor Procelle havde været der med Mike.

”So.. No woman today?”

Bob grinte og tørrede bardisken ren. Der var kun Mike denne aften. Det var stadig for tidligt til, at stamkunderne var kommet.

Mike satte sig træt på en barstol. Han havde ikke lyst til at være her, men hvor skulle han ellers være. Han var direkte sårbar og ynkelig at glo på. I gamle dage ville vampyrerne have ignoreret ham. Sårbarhed var ikke noget de fandt attraktivt, andet end til middag.

Bob rakte ham det sædvanlige og de begyndte at smalltalke. Mike fortalte ham noget, uden at fortælle ham noget vigtigt, det samme gjorde Bob.

Ikke langt tid efter menneskets entré var gjort, åbnede døren til baren sig atter engang, og endnu en ny skikkelse dukkede frem fra regnen. Hun sørgede for stille at lukke døren efter sig, da stemningen både her og udenfor, ikke lige virkede til at smække med døren, og lave en højlydt forestilling.

Cherlyn holdt en hånd lettere fraværende under den store ildrøde mohawk, der tydeligvis ikke havde taget imod regnen med stor glæde. Et imponerende syn, at den stadig stod, nogenlunde, endnu.

Efter kort at have vredet håret for vand, og lukket døren, vrikkede hun hen til baren, hvor hun hurtigt fandt en ledig stol. En både heldig og strategisk plads, da den kun befandt sig to sæder fra bartenderen, og en nydelig ung fyr.

Hun tog den klæbende våde mørke damejakke af, og lagde den på pladsen væk fra de to andre. Baren virkede ikke synderlig proppet, så der var vel ingen skade sket i at have den liggende der. De bløde stilet-støvler var heldigvis en smule mere vandafvisende, og skvulpede ikke med vand, som hun ellers havde troet.

"Oy! Can I get a beer?"

Til trods for at hun ikke ønskede at afbryde deres samtale, måtte hun have noget at holde sig igang på. Druk var efterhånden blevet en fast rutine for hende. Der var ingen bestemte tidspunkter, steder eller med nogle bestemte folk. Der skulle bare alkohol på bordet, helst hver dag.

Da hun kort efter fik skubbet en øl hen til sig, og tog sin første tår, lod hun øjnene glide fra den gyldne væske, til fyren i stedet. Han så godt ud. Men slidt. Og så havde han en underlig aroma, som om han var med et væsen. Eller flere. Men alligevel var de fjerne. En mulig ny 'ven', at tjekke ud.

"Why so sad, pretty boy? The model job, wasn’t enough for ya?"

Hendes britiske hjalp hende med at få den mulige knap så charmende sætning, til at flyde lidt bedre hen. Det var egentlig mest et forsøg på, at skabe lidt liv her. Fyren virkede alligevel lidt for pæn i tøjet, til blot at være skidt. Hvem prøvede han, at lokke til sig?

Midt i deres, nå ja, ligegyldige snak, trådte en smuk, anelse, mørkglødet kvinde ind på baren. Dette var ellers ikke en bar, hvor kvinder i den udstrakning, kom. Her kom gamle sutter, der var kommet her i årevis. Bob havde ofte fortalt historier om stedet, og i ingen af dem, var der smukke kvinder. Selvfølgelig andet end de vampyrkvinder, som Mike havde trukket med ind på stedet i sin tid.

Bob bankede let i bardisken:

"Coming up"

Han fandt en øl, tog kapslen af og skænkede den til kvinden. Hurtigt gav han Mike et blink og vendte ryggen til for at arbejde. Musikken fra jukeboksen i hjørnet spillede lavt. Noget der mindede om country, han hørte ikke rigtig efter.

Mike rynkede på næsen og drejede hovedet mod den nyankomne kvinde; Pretty Boy...
Han tog en slurk af sin drink og gloede overlegent på hende. Undgik øjenkontakt, han følte sig svag. Selvom Procella og ham havde planlagt afvænningen, var de aldrig taget på den. Han holdte sig i skindet for hendes skyld.

"Life... Life isn't enough for me."

Han drejede hovedet igen og gloede på Bobs ryg. Han tog sin øl der stod ved siden af whiskeyen. Halsen ramte hans mund og han udåndende idet den ramte bordet igen.

"Sure you're supposed to be here, little one?"

//Top: http://thelifestyle.cladnine.com/wp-content/uploads/2011/01/gold-red-top-clad-nine.jpg :P

Stedet var ikke som de overfyldte feststeder Cherlyn efterhånden var blevet vant til. Her var rolig, en kendelse hvad man ville kalde 'hyggeligt, og langt færre kvinder.

Blikket blev kort kastet rundt, mens hun forsigtigt lagde de lettere våde ben over kors, og samtidigt sørgede for at den stramme sorte nederdel sad hvor den skulle. Toppen blev hevet let op, og sørget for, inden hånden hurtigt gled ned til den forfriskende øl.

"Thanks.."

Da han først vendte sig mod hende, fik hun hurtigt lov til at studerer det hele. Ung, og dristig. Og dog så fortabt! Hun rykkede ikke sin krop, men lænede sig en kende skævt over bordet, så det meste af hendes overkrop kom til syne.

"Oh. Life isn’t enough? I’m sorry to say this, big boy, but it’s the only one you got. And if you’re lucky, you know how to use it."

Det var intet belærende over stemmen, eller hendes generelle attitude. Tværtimod virkede hun ganske afslapppet, og måske en anelse drillende. Sandt og sige, fik de fleste væsner en chance for at blive ved med at nyde livet. Men ingen kommer helskindet igennem. Jo længere tid til at nyde, jo længere tid til at opleve fejl og tragedier igen og igen.

"Little one? Excuse me, big one. Are you sure ya know, how to handle a lady?"

Gav hun igen, og fnøs kort, inden hun tog endnu en tår af flasken.

Brynene røg automatisk op på den let rynkede pande. Han prustede som den mand han var, og sendte hende antydningen af et smil.

"I do know, how to use my life, thank you for that lesson."

Hans stemme var som sukker, men spydigheden var ikke til at tage fejl af, da den ramte afstanden mellem hende og ramte hendes øre.

Endnu engang tog han en stor slurk af øllen. Nu hvor han ikke længere fodrede vampyrerne, undede han sig selv at måtte drikke. Drikke en anelse mere, end han nogensinde havde gjort. Idet han tog slurken, tænkte han på sin samtale med moderen tidligere på aftenen.

Øjeblikkeligt vendte han hovedet mod hende, da han kunne mærke den tydelige fornærmelse i hendes stemme. Han grinte svagt.

"Yeah, I'm pretty sure. Most women would like to be treated as trash. True fact."

Blikket holdte han på hende. De gled forsigtigt ned mod hendes barm, han nikkede samtykkende.

"Jep, like trash"

Konstatede han og fandt hendes øjne.

Cher kunne ikke undgå at sætte et skævt smil på, da hun hørte manden overfor hende pruste. Det var da altid en begyndelse, at han rent faktisk kunne smile af emnet imens.

"You really do? Hm… Interessting. Why don’t you tell me, how you’re using it then?"

Til trods for spydigheden, der ikke var svær at gennemskue, hævede hun blot interesseret begge bryn, og sendte ham et charmerende blik, med de mørke øjne.

Da den lille drikkepause blev sat til rådigheden, røg endnu en slurk af øllen glædeligt ned. Glasset blev sat ned med et bestemt 'klonk', da affald blev nævnt.

Trash… Really?

Det lød næsten som en stille bøn i hendes hoved, mens hun kort så ned i øllen. Da hun igen vendte sig mod ham, var det ikke svært at se, hvor blikket nu befandt sig. Bevist hev hun lettere provokende lidt op i toppen, og fangede hurtigt hans blik igen, med et bredt smil.

"Trash you say? Well, I’m sorry to say, but it is not that kind of dirty stuff I like… Especially not to be treated like."

Den sukkersøde stemme var nu flyttet ind hos dæmonen, og gled næsten kvælende omkring ordende, indtil de forhåbentlig blev fangede af den unge herre.