En nat, tabt i støjen. <Cherlyn>

Tid: 23.00 6. Januar
Omgivelser: Natklub gæster, bartendere hvad du nu finder på en nat klub.
Helias udseende: Langt løst sort hår, grå trøje og grå bukser, slidt sølvkors om halsen.

Vinteren havde bidt sig fast. Det var koldt udenfor, nok til at folks ånde viste sig som tåge foran deres ansigter. Helias havde stået i køen et stykke tid, sammen med adskillige andre folk, af alle typer og væsner. Nogle viste det frit, andre skjulte det. Døden hang tykt om dette sted, og den talte til ham. Adskillige hviskene stemmer henvendte sig til ham, flød foran ham, gjorde verden uklar.
Endeligt fik han presset sig ind i den travle natklub, og støjen var endnu mere overvældende. Der var gang i den. Musikken pumpede fra højtalerene, drinks flød villigt fra bardesken, og folk dansede på gulvet. Helias fik mast sig vej op til baren og bestilte en øl. Simpelt og enkelt.
Da han modtog den blev han siddende og betragtede folkene omkring sig. Dette var verdens svøbe. Disse mennesker, og væsner, havde tabt sig i begærer og lyster og lod sig styrer frit. Engang ville han havde modsat sig dette og prøvet at guide dem. Ikke mere. Det var ikke hans plads. Med et suk tog han en slurk af sin øl, og så på sit slidte sølv kors. Hvorfor han stadig gik med det var ham en gåde.. Han søgte vel et tegn, noget der kunne vække hans tro igen.. Men det kom aldrig. Helias kiggede igen rundt i lokalet, tabt i sine tanker, og den larmende musik.

Cherlyn kom ivrigt gående, i den kølende vinteraften. Hendes ånde viste sig foran hendes øjne, som pegede samme retning som hendes kurs. Mod den larmende og fyldte klub, hvor en stor flok mennesker allerede stod ude foran og forsøgte at bane sig vej ind. Hun bemærkede godt vagternes skærpede blikke, på flere unge mennesker, som ikke lignede nogle helt uskyldige. Det gjorder hun nu heller ikke, men på sin egen måde. Den stramme sorte mininederdel, og guld bh'en under den sore læderjakke, kunne på mange måder vække en anden slags opsigt. Men den opmærksomhed nød hun nu. Hun gik direkte hen til den ene af vagterne, den store i det, og en smule dum efter hendes mening. Hun smilede sit velkendte chamerende smil til ham, da han forfjamsket hjalp hende ind, imellem de mange mennesker. Hun havde betalt ham før, engang hvor hun ikke kunne komme særligt nemt ind. Og han havde været yderst tilfreds med sin "Betaling", og fik hende derfor altid hurtigere ind. Ikke fordi hun kom her, så pokkers tit. Hun trådte indenfor, på den fyldte klub, og så sig omkring med et smil på læben. Varmen og duftene, fra alle de mange væsner fyldte hende og kærtegnede hendes krop. Det var det her hun kunne lide. Men først lidt til ganen. Hun spadserede selvsikkert op til baren, hvor hun satte sig ubevidst ved siden af en gråklædt mand. Hun studere ham kort ud af øjenkrogen, mens hun ventede på sin drink, og konstaterede hurtigt at han ville tage sig bedre ud med det mørke hår i nogle farver. Indtil nu, sagde hun intet, men nøjes med at nippe til sin drink da den ankom.

Helias lagde straks mærke til kvinden da hun trådte ind. Det var svært ikke at gøre. Hendes tøj var udfordrende, men endnu mere var hendes attitude. Hun bevægede sig som om hun var i sit rette element, og samtidigt var der noget mystisk, eksotisk over hende. Helias drak dybt fra sin øl og satte den på baren. Verdens svøbe er i sandhed samlet, tænkte han, og beundrede den unge kvinde for en stund. Hans ansigt viste intet af hans tanker, ikke en følelse, og de fleste folk der kom til baren undgik ham ren og skær. Der var noget.. mørkt over ham, noget der ikke hørte til. "I sandhed, nattens løgn er smukkere end dages." sagde han stille hen for sig, imens han lod en hånd kører igennem sit lange hår for at få det på plads igen.

Cherlyn lagde godt mærke til et besemt blik, gennem de mange mennesker. De mørkhårede mand ved hendes side, havde set på hende da hun kom ind. Hun nød hans blik, for hun var ikke meget for selv at slippe ham af syne. Da hun sad ved siden af ham, kunne hun igen fornemme det hun havde set. Det dystre, mystiske og en smule triste der hang omkring ham som et tykt lag. Han virkede som en, der trængte til at nyde lidt mere, end ensomheden og øl. "Undskyld?" Hun var næsten sikker på at han sagde noget, muligvis til hende, så hun drejde sig på sit sæde, med benene over kors, og så roligt på ham. "Sagde de noget til mig?" Hendes brittiske accent, skar tydeligt og igennem den dunkedne musik, og hun håbede ikke at han blev for overrasket over hendes direkte henvendelse.

Helias rejste et øjenbryn ved den pludselige kontakt. Han var ikke vant til at folk bare henvendte sig til ham. Han slog et stille smil op, et smil der virkede langt mere unaturligt ens hans uforanderlige ansigtstræk. "Jeg snakkede egentligt bare til mig selv.. Men en samtale ville ikke være en dårlig ting.." Hans stemme var kølig men mild, og han havde svært ved at hæve den højt nok til at overdøve musikken. Han tømte sin øl, og nikkede til bartenderen, først mod hendes glas for at byde på en ny, og derefter bestilte han en Bloody Mary til sig selv. Han henvendte sig igen til kvinden. "Navnet er Helias." var det sidste han sagde.

Cherlyn grinte let over hans undrende udtryk, men nøjes bare med at gengælde hans smil, der virkede en smule uvant for ham. Men udover det, kunne hun ikke afvise at han lignede et ganske veludseendet mand. Sikkert ikke helt menneskelig. "Jeg undskylder så.. Men godt du er frisk" Hun sendte ham et skævt drillende smil, og nikkede ja tak til en ny drink. Hans stemme var lav, men hun var vant til samtale i denne støj. Hun bestilte det samme som ham, og glattede roligt nederdelen som var krøbet lidt op. Hun nikkede smilende mod ham, da hun hørte navnet. "Cherlyn her, men bare kald mig Cher.." Hun samlede sin drink op, og holdet den foran ham. "Skål for nye bekendtskaber".

"Nye bekendtskaber." han rejse glasset og hilste hende, og drak så. Han drak normalt sjældent men her til aften havde der været brug for det. Han smilte i sit stille sind. Selskabet var heller ikke dårligt. Man kunne blive vanvittig af ensomheden. Han stilte sit glas fra sig, og kiggede rundt i lokalet.

Der var mange væsner her, ude i det åbne, hvilket var nyt for ham. Han havde hørt om stedet men det var første gang han var har. De fortabte sjæle talte dog deres eget tydelige sprog. Det her sted var et for hans slags. Folk der havde tabt sig selv, eller altid havde været i mørket.

Forandringer kan være gode.. tænkte han for sig selv, og gav sig til at betragte sit nye bekendskab. Cher. Der var noget over hende. Noget han ikke kunne sætte fingeren på. Ubevidst søgte han hendes øjne, for selvom hans egne skræmte folk væk, var øjnene stadig vinduet til sjælen.

Cherlyn nikkede smilende til ham, da han gengældte hendes skål, og tog en god tår af sin drink. Han virkede en smule indelukket, og ganske stille. Men sådan kunne det nemt være, når man var nye uvante steder. Hans selskab var bestemt ikke en dårlig ting, hun var bare vant til lidt mere nærgående væsner. Hun svingede let med sit glas, inden hun tog endnu en tår, inden hun stillede glaset fra sig,
Hun fulgte hans blik, ud på alle de dansende og andre larmende væsner. Det var ikke første gang hun var her, og hun var vant til det vilde natteliv, fra mange andre klubber inklusiv denne. Det var ofte hendes levebrød, hvis hun ikke havde fået mad længe. Så var der ikke noget bedre, end lige at finde en villig partner, som muligvis ikke overlevede. Men det vidste de jo ikke.
Da hun mærkede hans blik på sig igen, vendte hun sit eget mod ham. Hun sad rank, med de velformede ben over kryds. Uden frygt eller tøven, mødte hun hans øjne da de søgte hendes. Hans var triste, og en smule afvisende i kulde uden at være det. Men hun fastholdte hans blik, uden at vige en tomme.

Helias smilte let for sig selv. Varmen fra den lille smule alkohol han havde indtaget var allerede begyndte at brede sig i hans krop. Så hun har ikke noget imod at se mig i øjnene.. Stærk kvinde.. tænkte han for sig selv.
Helias tog sit glas op og rykkede stolen tættere på Cher. Han lænede sig frem mod hende, og en svag duft af kulden og vinteren der stadig hang i tøjet på ham ramte hende. "Kommer du tit her, og er der altid så mange.. specielle typer?" spurgte han så højt han kunne. Igen var hans bløde stemme kun lige i stand til at overdøve musikken og de mange festende mennesker.

Cherlyn var endelig stærk nok, til at vriste sig fra hans blik, som gav hende usynlige kuldegysninger indenvendige, da hun slap det. Hun var aldrig bange, eller det ønskede hun at tro. Men hans blik var noget for sig selv. Hun kunne godt fornemme den mystiske atmosfære omkring ham, og havde intet imod at blive rykket ind i den, da han rykkede tættere på hende. Kulden og duften der ramte hende, havde en berogeligende og gysende virkning. Klart ikke menneske. Men bestemt heller ikke varulv, eller vampyre. De var meget anderledes. Hun lænede sig en smule nær hans ansigt og øre, efter at have hørt hans bløde stemme, for at svare ham. "Det skifter meget, men der hvor der er liv, der er jeg.." Det var ikke helt løgn, eftersom hun ofte opsøgte stederne som denne, når der virkelig var gang i den. Hun nikkede og svarede ham til sidst "Altid ja. Du vil snart finde ud af, at nogle bare er sig selv og andre kommer her på grund af det.." Hendes stemme var blød og klar, trods den høje musik.

Helias smilte let. Altså et sted for de unaturlige. Han havde hørt rygterne, men aldrig rigtigt troet på dem. Han indåndede let duften af Cherlyn da hun rykkede sig tættere på. Igen kunne han ikke stå for fristelsen, og lænede sig helt tæt på hendes øre hvor han hviskede blidt: "Hvilken af dem er du?" Stemmen var blødere end normalt, en anelse forførende, det første tegn på andet end kulde fra Helias.
Hans blik havde forandret sig lidt. Det var stadig intenst, alt for intenst, men der var noget mere i det nu, en smule.. begær måske? Hans læber var stadig krummet i det lette smil, imens han vendte på Cherlyn's svar, og han betragtede hende fortsat.

Cherlyn var begyndt at synes om når han smilte. Det passede stadig til hans lidt kølige overflade, men klædte den ellers udemærkede og knap så dystre krop hun kunne skimte. Hun smilede for sig selv, og lukkede sig øjne kort i, så det kun var hans hvisken og intet andet der kærtegnede hendes hud, inden hun åbnede dem igen for at se på ham. Hans stemme kun forandre sig en del, i hvert fald i forhold til hvad hun havde troet. Den varme og forførende klang i hans stemme, hævede lige hendes humør en smule. Måske var han mere interessant end det ydre lige viste. "Er det ikke tydeligt?" Hun smilede til ham, da hun strøg lidt af de flammende hår væk fra panden, og afslørede to små sylespidse og kulsorte horn. Ikke mange racer havde dem. Hun rettede sig lidt op, og lod håret falde igen. "Og de?" Hun smilede denne gang med tænderne, og blottede derved sine lidt for skarpe hjørnetænder.

Helias slog en kold, glædesløs latter op. En forfærdelig lyd, havde den ikke været overdøvet af musikken. En dæmon! Han havde ved guds nåde, mødt en dæmon. Havde det været for århundrede siden havde han trukket våben og hugget hende ned på stedet.. Nu.. Nu gjorde det ingen forskel. Menneske, eller dæmon, deres synder var efterhånden de samme..

Han smilede igen til hende og hviskede lavt. "Hvis jeg viser dig mine, er der flere her i lokalet der bliver slået til jorden." Han gjorde en kort gestus imod sin ryg, og håbede hun opfangede det. Med det, lænede han sig lidt tilbage igen, og drak af sin Bloody Mary. Alkoholen begyndte at bekomme ham godt, og varmen havde efterhånden spredt sig i hele hans krop.

Cherlyn så en smule overraskende på ham, da han begyndte sin latter. Den havde hun ikke lige set komme, specielt ikke lige fra ham. Mange havde reageret langt fra den måde, igennem tiden, da de fandt ud af hvad hun var. Hun kom sig over overraskelsen, og satte sig lidt mere normalt igen.

Hun lænede sig igen, en smule tættere på ham, eftersom han hviskede. Hun så den vej, han så diskret gestikulerede, og forstod rimelig hurtigt. "Tja.. Stedet er jo for enhver. Men jeg tror ikke alle har lige stor selvbeherskelse" Hun lænede sig en smule tilbage og smilede ved tanken. Engle var altid lidt af en oplevelse, og han lod til at være en af de helt specielle. Hun tog en tår til af sin drink, hvorefter hun led lod tungen slikke resterne væk fra læberne. Hun stirrede varmt på ham, og smilede imens.

Helias smilede for første gang i lang tid, oprigtigt nu. Han kunne lide denne kvinde. Hun var som ham, ihvertfald på nogle områder. Dæmon, ja, men det var han også blevet kaldt igennem mange år.. årtier.. Han lod en hånd glide igennem sit hår, imens han lagde mærke til den forførende måde hun lod tungen løber over sine læber. Ja, mand det var han ihvertfald stadig.

Helias lænede sig tættere på Cherlyn igen, og hviskede tæt på hendes ører. "Er det noget du har oplevet tit? Folk uden selvbeherskelse.." spurgte han, imens han modstod fristelsen til at røre hende. Han var dog ikke helt i begærets vold endnu. Han blev dog sidende tæt på hende, som om han ventede på svar.

Cherlyn gengældte roligt hans smil. Det virkede en smule mere rigtigt nu, end tidligere da han havde smilet. Måske skulle han bare lige varmes op, og lade alkoholen virke. Hun fulgte ubevidst hans hånd, da den strøg gennem hans mørke hår. Selv i det mørke der nu var i klubben, kunne man tydeligt se hans figur. Hun havde ingen anelse om hvor gammel han var, men det var egentlig ikke så interessant.
Hun smilede en smule bredere, og lo stille. Hun vidste ikke om han kunne høre det, men hun svarede alligvel. "Det ved man aldrig.. Men der har der været et par episoder, især her omkring hvor alle leder efter nogle af slå sig løs med eller på" Hun sagde det sidste med et slævt smil, mens hun stirrede ud på de mange væsner, der allerede var i fuld gang omkring dem. Hun ønskede ikke at stirre som en idiot på ham hele tiden, så det var også mest en afledning til sig selv.

Helias lod øjnene glide over Cherlyn's figur en sidste gang inden han lod det søge igennem lokalet. Han var uinteresseret i det andre fordømte sjæle der søgte lystens mørke i klubben.. Det var hende han var interesseret i. Et skævt smil bredte sig på hans læber og han følte en pludselig trang til at slippe sig selv løs, lade hans vinger ud og vise ham selv som han virkeligt var. Han gjorde det naturligvis ikke. Hans stolthed ville ikke tillade ham at give efter for de lyster der brændte i ham. Ihvertfald ikke her. Han tømte sin drink og kiggede skuffet i glasset. "Hmm de drinks her varer ikke længe nok." mumlede han, muligvis lidt højere end tiltænkt.
Hans kinder var en smule røde allerede mod hans ellers halv blege hud. Han lo stille igen, det her var en nat han sent ville glemme.

Cherlyn nød hans blik på sin krop, som hun tydeligt kunne fornemme. Hun fulgte hans blik en sidste gang, hun uinteresseret vendte tilbage til sin drink. Hun smilede over hans smil, der blev bredere og mere naturlig for hver gang hun så på ham. Det var rart at se, han faktisk kunne slappe af. Den kolde attitude gjaldte vist ikke overalt, men allle ændrede sig vel ved alkohol. Hende selv blev ikke synderligt påvirket, men hun var god nok uden. Hun bundende hurtigt den sidste slat i hendes glas, inden hun med et mindre tilfredst blik stillede glasset fra sig. Hun vendte sig kort mod bartenderen, og talte til ham gennem larmen. "To glas, det stærkeste du har" Hun var ikke ude på at drikke ham under bordet, men når man skulle more sig, så skulle man more sig. Hun så tilbage på ham, og i mellemtiden havde han vist fået lidt kulør. Hun smilede skævt af ham, og rakte ham en af de drinks der kom."Så er det jo godt der er flere" Hun skålede igen, og tog en god slurk.

Helias lo stille og kiggede ned i det nyligt skænkede glas. Det var stærk alkohol og han vidste allerede hvordan han ville være hvis det gik over grænsen. Han beherskede sig og løfte glasset i hilsen og tog en slurk. Han blinkede let da det brændte igennem hans hals, og bredte en hurtig varme i hans mave. Det her var meget stærk alkohol. Han kiggede over på Cherlyn og grinede skævt til hende, et grin der fik ham til at se helt ung ud. "Jeg troede det var manden der skulle prøve at drikke den anden part til en beruset og ukontrolleret tilstand?" sagde han med sin bløde stemme. Alkoholen hjalp ikke på hans blik der blev mere vovet, og nu kunne han ikke længere skjule sin tiltrækning. Hans blik gled langsomt, og granskende ned over hendes krop, og op igen til han ublufærdigt mødte hendes øjne.

Cherlyn mærkede hvordan varmen, og smagen fra den stærke alkohol gled ned gennem hendes hals. Hun nød at drikke, uanset hvad det var. Selvfølglig var noget bedre end andet, men det var lidt som en favorit hobby for hende. Hun havde også haft mange års øvelse med alkohol, og derfor påvirkede det hende ikke synderligt, andet end én kort grimasse. Hun smilede dog med glasset for læberne, da hun så at han vist ikke var lige så vant til det som hun var. Men det var der intet i vejen med, bare han fik prøvet lidt med hende. Hun gengældte hans grin, med et af sine forførende smil. Hun kørte drinken rundt i sit glas, mens hun roligt så på ham. "Tilsyndeladende køre det her projekt, efter modsatte princip. For det køre da vist meget godt for mig?.." Hun sendte ham et gavtyvsagtig smil, inden hun satte glasset for læberne, og tog en god slurk igen. Hun satte det fra sig, og så i hans øjne med fornyet mod. De forandrede sig som ham med alkohollen. "Du virker en smule uvidende omkring området her.. Er du ny?" Hun var oprigtigt interesseret i ham, og lod ham med glæde se på hvad hun havde at byde på. Bortset fra nogle små sår/ar omkring hendes hals, var hendes krop i god stand.

Helias lo stille af hendes kommentar. I sandhed en kvinde af den nyere generation. Han drak an smule mere fra sit glas og satte det så fra sig. Selv frimod måtte have sine grænser.
Ved hendes spørgsmål så han eftertænksomt på hende et øjeblik og besluttede sig for at give lidt igen. "Ny er et relativt begreb... Her, kommer an på hvad du mener. Ny omkring alkohol? Næppe.. Ny omkring vores lokation? Sandt, jeg har ikke været her før.. Ny omkring forførende kvinder, der sætter blodet i kog? Det må du selv gætte.." svarede han hende med et skævt smil. Hans stemme var nu så lav at hun måtte anstrenge sig for at hører den over musikken, men tonen var blød og indsmigrende, fyldt med nattens løfter.

Cherlyn fulgte hans bevægelser, lige fra da hans nydelig latter tonede frem, til hans afsluttende placering af glasset på bordet. Han lod til at selvom det måske var en anelse nyt for ham med alt det her, var han nu ganske dygtig til at tilpasse sig.
Hun lagde sin arm støttende mod bordet, mens hun roligt holdte sit blik fastlåst på ham. "Sandt nok.. Men omkring alkohollen, har du måske prøvet de lidt mildere slags?" Hun spurgte med et drilsk smil, mens hun stadig lyttede. "Jeg kunne rimelig hurtigt gennemskue at du var ny her omkring, men din mystiske facade gør dem svær at gennemskue" Hun kunne lige ane hans lave, men utroligt bløde stemme der hviskede gennem den larmende musik. Blodet i kog siger han, så måtte de da være på rette spor.

Så hun kunne gennemskue jeg er ny hm.. Må øve mig lidt på det her.. tænkte han stille for sig selv imens han smilede til hende. Han skulle til at sige noget, da et larmende man støtte ind i ham. Fyren grinede bare og gav Helias et puf til skulderen og mumlede noget med "Sorry man..". Helias's øjne ændrede sig med det samme. En mørk, og kold skygge gled over dem, som han langsomt vente sig og fangede mandens øjne. Han måtte åbenlyst have været et menneske for han stivnede kort, og sveden begyndte at løbe fra hans ansigt.
Helias smilte let, et koldt nærmest ondt smil. Han sagde intet, holdt blot den skrækslagne mand fast med hans blik.

Cherlyn smilede til ham. Det var slet ikke ondt ment, at han var let at gennemskue, med hensyn til det at være ny her. Det var bare auraen omkring ham, og den måde han sad isoleret fra de andre. Hun så med sammenknebne øjne, mod den klart fulde og utroligt larmende mand stødte ind i ham. Men hun bemærkede at da manden virkede skræmt, var det ikke på grund af hendes blik, men på grund af Helias. Hun skævede til hans blik, mens hun holdte øje med den skrækslagene mand. Hun havde ikke været bange for at møde hans blik tidligere, men nu virkede det komplet anderledes. Hans evne til at tilpasse sig, var nu yderst forbløffende. Hun havde ikke engang ondt af manden, og tog sig roligt en tår af sin drink, mens hun fortsatte med at se på.

Helias sukkede og slog blikket ned. Han vendte sig med ryggen til manden og viftede med hånden bag ham. "Forsvind.." sagde han enkelt hvorefter han drak den stærke alkohol han havde fået serveret. Han kiggede over på Cherlyn og trak på skuldrene. "Frygt regere uvidenhed. Her i mørket er jeg frygten og uvidenhedens budbringer." han smilede let igen, og kiggede efter manden der flygtede ud af døren. Han havde gjort som så mange gange før. Ladet det ynkelige menneske føler frygten, ladet ham se sandheden.
Helias blinkede let og kiggede så på Cherlyn med et undskyldende smil. "Der ødelagde jeg vist stemning. Jeg undskylder." sagde hand blidt og bøjede sit hoved let.