Et uventet møde: privat Theresa

Tid: 13:00
Dato: 13 juli 2012
Sted: havnen
Vejr: solen skinner og luften er lun dog blæser det lidt

Luften var lun og vinden bar lugten af fisk og saltvand med sig men sådan var det jo ved havnen, her ved havnen gik der mange folk rundt nogle var bare ude og gå en tur imens andre arbejde, mange fisker rendte rundt og solgte det de ville kalde de friskeste fisk desuden kom der heletiden nye skibe og både til kajen. Et par små cafe havde desuden fået sat deres borde og stole ud så man ku side ude for, der sad da også et par ægte par og nød lidt vin eller hvad de nu drak.
Nede ved kajen i den lidt mere fredlige del af havnen sad en ung fyr og så ud over det åbne hav med et drømmene blik, denne unge fyr var høj men spinkel og bar en lys men lidt olivenfarvet hud og brunt kort hår som sad glat samt perfekt, hans øjne var blå grå og bar et dybt blik som lige nu var drømmende og tænksomt.
Han var iført en hvid tankatop samt et par blå jeans og blå all stars.

Elon som denne unge fyr hed sad og så tænksomt ud over havet på de skibe der kom mod havn, han sad og tænkte på det der var sket for ham på det sidste det havde ikke været det bedste jo nogle ting men ikke alt, han var blevet anholdt af politiet to gange i samme uge og han havde desuden været oppe og slås med et par andre folk og ja hvad hvar der mere galt? han sukke dybt hvorefter han vendte sig let om og så på folkene omkring sig for at se om derskete noget spændene.
Et par betjente gik forbi ham og sendte ham et par strenge blikke imens de forsatte forbi ham og hviskede let da de kendte ham, dog rystede han blot selv lidt på hovdet af dem før han igen så ud over havel og lukkede øjne let for at nyde luften.

Et par blåternede sandaler med kilehæle af siv bevægede sig hen over havnen. De bevægede sig tæt ved vandet, dog var de ikke usikre eller bange for at falde i. Tværtimod. De var sikre. Målrettede. Egentlig underligt, når man tænkte på, at den unge kvinde ikke skulle nå noget særligt denne dag. Alligevel gik hun selvsikkert afsted i den vidunderlidt varme middagssol.

Hvis man flyttede blikket længere op, ville man på et knælang sandfarvet sommerkjole med et smalt, mørkerødt bælte på midten. Det hang en smule skævt og ødelagde enhver illusion om, at kvinden kunne være tyk. Hendes leverpostejsfarvede hår hang glat ned af hendes ryg. Foran dækkede det for lidt af hendes grønlige øjne. Hendes venstre håndled var smykket af et tyndt sølvarmbånd. Ærmerne på sommerkjolen var korte, nærmest ikke-eksisterende. En smuk sølvring med et lille rubinhjerte hvilede på venstre hånd ringfinger. Sollyset reflekterede sig i den smukke, blodrøde sten og sendte en svag rødlig glans over en lille prik et sted på jorden under hendes fødder og sko.

Den unge pige, der kom gående hen over kajen, gik officielt under navnet Theresa. Hun bevægede sig videre med de samme sikre skridt. Hendes hæle ville have klikket og klakket, hvis de var lavet af et andet materiale. Siv er nu engang så blødt, at det ikke larmer, hverken i skohæle eller noget andet. Et let smil spillede på de røde læber. Smilet var delvis på grund af det varme vejr, delvis fordi pigens liv generelt var i et dejligt stadie netop nu. Hun havde haft sæsonafslutning på alle sine teaterhold, så var det da i det mindste overstået.

Et par meter væk fangede hendes smukke øjne et glimt af en ung mand med mørkt hår. Det mørke hår stod i smuk kontrast til hendes egen, efter sin egen mening, dødkedelige hårfarve. Hun ændrede sin retning en smule. Så stoppede hun helt op. Hendes stolper af nogle ben fandt frem til den nærmeste bænk og hun plantede sig på det kedelige brune træ, kun holdt sammen af et par iskolde, grålige metalstænger.

Elon sukke let hvorefter han åbnede øjne freden omkring ham begyndte at kede ham, og derfor vendte han sig let om og så rundt på det der nu var omkring ham, han fik på lang aftand øje på en ung kvinde som roligt kom gående helt i sin egen verden*typisk mennesker*tænkte han roligt hvorefter han så lidt rundt igen. Dog så han ikke at hun kom nærmer og da slet ikke at hun kigge på ham før hun så tog plads på en bæk nær ham, han rejste sig let op og strakte sig let da hans ben sov lidt efter at ha sidet i så lang tid.

Han smilede let da han skubbe de mange tankeer væk og vendte sig så let om mod kajen og hvanen for at se om der skete noget spændne, hans blik gled over kvinden fra før som nu sad på en bænk og så rundt, han trak svagt på skuldren men begyndte så roligt at gå mod hende dog uden rigtigt at se på hende. Han rette sig fuldt op imens han forsatte hvorefter han tog plads ved hendes side for så at se mod det sted hun så på"smuk vejr?"spurgt han med en rolig stemme som bar en italensk aksang som fortalte at han ikke var opvokset i dette land.

Elon kigge så let på hende og smilede let til hende, hun var da ganske køn men ikke helt hans type men man vidste aldrig rigtig.

Theresa lagde begge hænder på sine lår. Så foldede hun dem og tog dem fra hinanden. Det blev hun ved med et stykke tid. Folde. Vikle ud. Folde. Folde ud. Mens dette uophørlige og temmelig kedelige tidsfordriv stod på, lod hun blikket flyde ud over det mørke, blanke vand. Der var ingen fisk, vandet var velsagtens forurenet ligesom så meget andet i dag. Hun sukkede og kiggede til siden ved lyden af fodtrin. Den mørkhårede fyr fra før havde taget plads ved hendes side og talte nu til hende med en udenlandsk accent. Først kiggede hun bare underligt på ham, så skilte hun læberne og begyndte at fremtrylle ord ud af hullet kaldet munden.

"Ja, det er vidunderligt."

Hun smilede til ham, lidt forsigtigt og drejede så hovedet mod vandet igen. Et par hvide, loppebefængte måger legede i vandoverfladen og en and eller to snadrede i et stykke franskbrød som en eller anden venlig sjæl havde smidt ud til de søde, små, fjerbeklædte venner. Man kunne næsten høre dem rappe et lille "tak" til manden, der havde fodret dem. Netop nu var han ved at gå.

Hun vendte sig igen mod manden. Han var sgu nok ældre end Theresa selv. Måske to til tre år ældre. Eller nej? Måske mere? Mindre? Det var meget svært at bedømme og hun var egentlig også fløjtende ligeglad indeni. Istedet for denne indvendige gættekonkurrence så hun undersøgende på manden. Hun havde aldrig set ham før. Han i hvert fald ikke far til en af hendes elever henne på teaterskolen. Hun trak på skuldrene og smilede let. Nej, han var da vist helt fremmed... Ind til videre...

"Vi har ikke mødtes før, har vi?"

Hendes ord var egentlig mere end konstatering, end det var et spørgsmål. Hun var helt sikker på, hun aldrig havde set ham før. Det blev så ændret. Nu havde hun set ham. Nu vidste hun han fandtes. Spændende...

This is... Fascinating.

Elon betragte roligt kvinden ved hans side blot for at overveje om han havde set hende før, dog ku han ikke huske noget om hende så det måtte være et nej i hans verden, han drejede hoved og så mod de to ænder som enligt var ret kære når man tænkte over det.
Han drejede dog hovdet mod hende igen da hun svarede ham"hvad laver en ung kvinde som dem, alene på sådan en smuk dag?"spurgte han høfligt med et løftet øjenbryn hvorefter han rakte en hånd mod hende"Navnet er Elon La Flickerman men de kan kalde mig hvad somhelst"præsenterede han sig roligt"og de er?"spurgte han pænt.

Elon ku godt se ud til at være ældre end hende men dog var han kun et år over hende ikke den store aldersforskel, han smilede venligt og kørte let sin frie hånd igenem håret imens han lyttede til hendes ord igen"nej vi har ikke set hinanden før? og hvor sku det ha været?"ssvarede han undrene dog stadig smilne.

Han vendet hovdet og så igen mod vandet nu med et tænksomt blik i de grå øjne¨, han nød den friske luft samt at han lige nu havde selvskab og det var noget der passede ham fint da han altid nød at ha nogle og snakke med.
Han ku blive helt trist vis han ikke havde kontakt med andre bare på et tidspunkt i løbet af en dag og vis han blev trist samt sur vlle han ha svære ved at holde sig i sin menneskeform.

Hun smilede og så ned i jorden ved hans spørgsmål. Skulle hun da ikke være alene? Ganske vist, dagen var da smuk, men hvad hentydede han til? Hvem skulle hun være sammen med på en dag, netop som i dag? Han tænkte garanteret på en kæreste, en mand eller et par gode venner. Mænd var der ingen af i hendes liv lige for tiden og de få mennesker, hun kunne kalde sine veninder, var alle ude og rejse netop nu.

"Hvis jeg skal være ærlig... Så ved jeg det ikke. Jeg har faktisk ingen anelse. Men, jeg har ikke noget bedre at tage mig til."

Hun trak let på skuldrene og løftede igen blikket fra den beskidte vej under dem. En færges tuden nåede hendes ører. Ikke mærkeligt, de sad jo trods alt ved en havn. En havn har skibe. Ellers var hun da ihvertfald i en omvendt, underlig verden.

Hun tog imod hans hånd og nikkede let til ham.

"Hvad som helst? Men så vil jeg kalde dig... El. Og mit navn er Theresa. Rettere sagt, Theresa Petrona Chatterton."

Selvom han havde været utroligt høflig, sagt 'de' og den slags, kunne hun bare ikke nå det niveau. Hun sagde af princip 'du' og 'dig' til alle, det værende dronning som vagabond. Sådan var hendes synspunkt. Dog ville det helt sikkert falme, hvis hun en dag stod foran en dronning eller andet i den retning. hundrede procent sikkert. Der ville hun nok ikke kunne stå fast. Alligevel ikke.

"Nå. Det ved jeg ærlig talt ikke. Man kan jo mødes alle steder."

Elon smilede roligt til det hun sage og nikke da også lidt hvorefter han åbnede munden let"det lyder da lidt trist, jeg syns en smuk kvinde som dem burde gå sammen med en"sage han yderst venligt for ikke at genere hende da han ikke var ude på det.
Elob smilede stadig roligt og trak hånden til sig da hun ikke to den"sikke et kønt navn Theresa"sage han lidt chamerende for nu var han begyndt på at flirte lidt.

Han lod blikket vandre lidt undt og bertragte roligt de skibe der kom mod kajen"bare man ku sejle"sage han roligt dog mest til sig selv selvom hun nok ku høre det, så drejede han hovdet efter lidt tid og så igen på hende nu med hovdet lidt på skrå"ja der er jo mange steder man kan mødes"sage han roligt"men nu kender du mig jo"tilføj han kækt og blinkede let.

Han lo svagt hvorefter han blev lidt mere seriøs"nå hvilket arbejde har du så? vis du har noget?"spurgte han nysgerrigt hun var faktisk en meget flink og smuk person, måske en date ver? dog var det langt fra sikkert at hun ville falde for Elon og især vis hun vidste hvad han var, han var trods alt et monster dog gemte han den side væk, kun ved midnat og når fuldmånen kom lod han sig forvandle men når det skete plejede han at tage op i bjergene for ikke at skade nogle eller noget.
Dog var han ikke bange for at prøve at score hende.

Hun trak på skuldrene af hans ord. Burde hun gå ud med nogen? Tja... Hun havde aldrig kunnet finde ud af, om hun var kræsen eller fyrene, der på forskellige måder indgik i hendes liv, bare var grunden til hendes kærlighedsuheld. Faste forhold havde hun ikke haft mange af.

Hans bemærkning om hendes navn fik hende blot til at smile let. Hun selv havde jo også altid elsket sit navn. Det var ikke det ved hende, hun var mest ked af.

"Tak. Og i lige måde."

Hun nikkede let til hans næste ord. Hun havde aldrig selv drømt om at komme til havs, men denne unge mand så ud til at have ønsket den slags i længere tid. Han skulle da bare følge sine drømme. For hendes skyld ingen alarm.

"Ja, det gør jeg. Og du kender mig. Og angående mit arbejde, jeg er lærer. Eller, en slags i hvert fald. Jeg er dramalærer."

Hun kløede sig lidt på armen og undrede sig. Var det måske myggesæson? Eller var det noget helt andet? Nå ja, det var jo også helt ligemeget for hende. Så længe hun ikke blev bidt af enorme biller med farlig gift eller andet i den retning. På den anden side, den slags dyr, ville vel aldrig komme til et sted som Werclare. Det værste her var vel de bakteriebefængte måger eller de få rotter, der fandtes i byens kloarker.