Stranger - (Laroy)

Dato: 23. juli, 2012
Tid: 21:15
Årstid: Sommer
Vejr: Lunt med en kølig brise, solnedgang, næsten skyfrit og ca. 18 grader i skyggen.
Sted: På en gågade i Werclare By.
Omgivelser: Butikker, nogle få par eller enlige, der er på shopping- eller indkøbstur.
Påklædning: Det består af et par sorte nylonstrømper, mørkeblå denimshorts med iturevet kant, en lang, grålig striktrøje med korte ærmer og et par mørkerøde, lavskaftede snørestøvler med stilethæle.

Det var en lun aften. En dejlig aften. En pige i tyverne, mere præcist, 24 år gammel, gik roligt ned af en af Werclares bredeste og hyggeligste gader. Pigens, eller måske nærmere kvindens, navn, var Theresa. Theresa Petrona Chatterton. På trods af stilethælene, der klikkede og klakkede hen over gaden, var hendes gang ikke usikker eller ude af balance. Tværtimod gik hun meget roligt uden at slingre. Nogle ville måske sige; Ingen slinger i valsen, men for Theresa var hverken hendes gang eller hendes liv en vals. Hun havde i hvert fald ingen at danse med. Ifølge hende selv ville hun heller aldrig få det.

Hun pustede et par totter mørkblond hår væk fra øjnene, så hun igen kunne se butiksvinduerne. Den slanke, blege krop, det leverpostejsfarvede hår og de grønlige øjne genspejlede sig i alle ruderne omkring hende. Det føltes som om hundredevis af kloner stod og betragtede hende med kritiske blikke. De tænkte sikkert: ”Oh God, is that me?” Hun sukkede let ved tanken og rystede på hovedet. Det passede jo ikke. Hendes fantasi fejlede i hvert fald ikke det mindste. Hun kiggede ned i jorden og lod igen håret falde ned i øjnene, så hun slap for at se på sine mange kopier.

Det havde egentlig været en helt fin dag. Lidt kedelig, måske. Fjernsynet ville tydeligvis ikke samarbejde med hende om at sende noget, der var værd at se. I stedet havde hun cyklet en tur rundt mellem byens parker og fodret duer med det franskbrød, der var tilbage i pakken. Nu gik hun her og nød solens sidste, vidunderlige, gyldne stråler.

Laroy kom roligt gående gennem de mange gader som der nu var i en by som Werclare, men han kendte den nu meget godt da han boede i byen og sådan.
Han gik roligt og kørte en hånd gennem det korte mørke brune hår som han nu havde og kiggede sig omkring, i det her dejlig vejr der nu var havde laroy ladet sin trøje ligge der hjemme så han gik i bar overkrop og shorts og selvfølgelig strømper og sko, men der så da ikke ud til at sådan og ske noget inde i byen men det var nok også fordi det var en mandag om aften.
Han kiggede rundt og fik roligt øje på en kvinde der vist gik for sig selv og var pænt klædt på og sådan noget, men hvorfor var hun det, det kunne han ikke sådan helt forstå men det var nok helle ikke meningen at han skulle kunne det og sådan.
Han gav sig roligt til at gå mod hende da han måske kunne komme på talefod med hende og alt det, så han kom da tættere på hende "hejsa"sagde han roligt og håbede på at han ville få noget respons fra hende af og alt det.

Theresa løftede hovedet igen, da hun kom til en strækning, hvor butiksvinduerne var så fyldt op med pangfarvet tingel-tangel, at der slet ikke var plads til hendes lettere kedelige spejlbillede. Hun begyndte at knække fingrene uden alt for høje lyde. Da alle ti fingre havde afgivet et lavmælt ’knæk’, lod hun armene falde ned langs siden igen. Hendes ansigtsudtryk blev mere afslappet og hun tvang et let smil frem på de lyse læber.

En mandestemme nåede hendes ører og hun drejede hovedet. Ved hendes side gik en høj, mørkhåret mand. Hans overkrop var fuldkommen bar og hans ben havde kun et par shorts til at dække. Hun rystede en smule ved tanken om, at gå rundt med bar overkrop, når en specielt kølig vind sneg sig om det nærmeste hushjørne. Hun sendte ham et lille smil og nikkede som en form for hilsen til den fremmede fyr. Han så nu meget sød ud med et venligt ansigt og en behagelig stemme.

"Hej."

Et øjeblik rynkede hun brynene og rodede i sin hukommelse, der efterhånden var fyldt med ligegyldige møder og uinteressante mennesker, som hun havde mødt på sin vej gennem livet.

I definetly don't know this guy.

Hun så igen på ham med et venligt, lettere spørgende udtryk.

"Hvem er du?"

Han kiggede roligt på denne her yderst kønne kvinde som han næste lige havde sagt 'hej' til og fik også en form for respons tilbage så det var dejligt nok for ham og det hele, han så på hende med et smil på sine læber "Hvem jeg er jeg hedder Laroy og dig hvad hedder du"sagde han roligt og med en rolig tone i sin stemme.
Han så på hende og ventede på svar, gad vide hvad denne kvinde hed mon det passede til hendes skønhed eller noget i den stil men hendes navn ville nok være meget smuk navn når man sagde det i forhold til hans.
Han så på hende "hvad laver sådan en køn kvinde som dig ude på denne her tid af dagen"spurgte han roligt og så på hende da han syns hun så ud til at være en meget køn kvinde og sådan noget lagde han ikke låg på for at sige det til hende sådan lige ud og så mange andre nok ikke ville.

Hun så på ham, især hans mørke hår. Mørkt hår havde altid været en af hendes store svagheder. Hun elskede det. Det var så smukt i forhold til hendes egen lidt kedelige hårfarve. Hun nikkede igen til manden. Laroy. Det havde hun aldrig hørt før, men det passede nu meget godt til manden og hans udseende. Navnet var heller ikke ligefrem grimt.Faktisk kunne Theresa gdt lide det enkle og noget specielle drengenavn.

"Jeg hedder Theresa."

Hun smilede let til ham. Det var egentlig meget længe siden, nogen havde kaldt hende køn. Normalt var hun jo også kun blandt børn og unge til hverdag og børn havde altid haft svært ved at værdsætte skønhed. Hvis en teenagedreng endelig kunne lide en piges udseende, så var hun for det meste lækker, ikke smuk. Hun kom til at tænke på et gammelt citat. Det var så sandt, så sandt.

Hvis en mand kalder dig lækker, så ser han på din krop. Hvis han kalder dig pæn, ser han på dit ansigt. Hvis han derimod kalder dig smuk, så ser han på din sjæl.

Hun smilede bedrøvet og rettede igen sin fulde opmærksomhed mod denne mand. Denne Laroy...

"Jeg ved det ikke. En måneskinstur, måske. Og hvad med dig? En køn, ung mand?"

Hun spurgte udelukkende af nysgerrighed. Hvad ville denne kønne mand? Og hvordan kunne så smuk mand ønske opmærksomhed fra en lille, grå mus som Theresa? Hun undrede sig og funderede over hvert af hans ord.

Han kiggede på hende med et stille og roligt smil på sine læber og hørte på hvad hun sådan sagde at hendes navn var og alt det "hyggeligt at møde dig Theresa"sagde han, med et smil og kunne godt lide hendes navn da han jo ikke havde hørt hendes navn før og det lå nu godt på ens tunge når man sagde det.
Han så på hende med et smil "okay hyggeligt og jeg tja går bare en tur ligt nu men tænkte på om jeg måtte joine din måneskinstur ting"sagde han med et smil på sine læber mens han kiggede roligt på hende og håbede da at han måtte komme med da hun var rar og snakke med og køn at se på, men for det meste gik han efter hvad kvinderne havde inden i og ikke det uden på dem.

Theresa smilede forsigtigt tilbage til den unge mand. Tja, det hele var vel meget hyggeligt. Bortset fra, at hun var meget nervøs. Det var længe siden hun havde været alene med en mand over 18 år. Hendes ældste undervisningshold gik op til 17 år. Der skulle nok være en elev eller to på det store hold, der havde været lidt vilde med hende, men det var ikke noget hun havde mærket specielt meget til. Engang havde en elev inviteret hende på date, men dette har var anderledes. Helt anderledes. Hun havde naturligvis også afslået dette tåbelige tilbud. Drengen var kun 16 og hun selv 20 år.

"I lige måde."

Hendes grønlige øjne mødtes igen med de gråbrune brosten på gågaden og hun sukkede stille. Hvorfor var hun så bange? Han var jo hverken tyv, morder eller voldtægtsmand. Vel? Hendes øjne mødte igen hans og hendes ellers lidt reserverede ansigt lyste op i en lille snert af glæde. Ville han virkelig? Ville han virkelig have noget med hende at gøre?

"Det må du vel gerne."

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede bare roligt af og kiggede på hende "Tak"sagde han roligt og bøjede sin arm som en rigtig gentleman "vil frøken med så"spurgte han stille og roligt og kiggede på hende med et stille og roligt smil på sine læber.
Han kiggede på hende og havde det godt med at være sammen med hende og alt det for hun var lige en der gik ind for den slags kvinder han syns godt om og sådan noget der, men der var mange slags kvinder da de alle ikke var ens og alt det.
Han kiggede på hende og håbede da at hun ville kunne lide at ha selvskab af ham da han godt kunne lide hende og det var jo kun en god ting at han kunne det og sådan.

Hun trak en smule overdrevet på skuldrene for at vise, at det var da så lidt. Hun var alligevel også begyndt at kede sig i sit eget selskab. Hun smilede af hans pludselige fornemhed og lagde let en hånd på hans arm.

"Selvfølgelig."

Hun nejede som en fornem dame og fulgte ham ned gennem byens gader. Smilet blev siddende på hendes læber, der ellers kun så smil sjældent. Eller, smil så de tit, men de fleste var fremtvungne og falske. De ægte smil var der ikke mange af hos Theresa. Den venstre hånd, der ikke hvilede på Laroys arm, hang først ned af siden. Langsomt begyndte hun dog at pille lidt ved den iturevne kant på sine mørkeblå shorts.

Hun sled blikket væk fra hans smilende ansigt og fulgte istedet et ældre ægtepar med øjnene. Det var en af hendes få hobbyer. Et meningsløst, men meget sjovt tidsfordriv. At finde et menneske, undersøge dem med øjnene og så opfinde dem. Give dem en historie, en bopæl og en personlighed. Fantasere sig til deres venner, veninder og kærester. Deres bedste minder og værste, mest lyssky hemmeligheder. Selvfølgelig ren fiktion.

Han gik stille og roligt med hende og slappede bare af mens han nød at de havde hinandens selvskab og sådan "hvad laver du så til hverdag altså arbejde og den slags ting"spurgte han stille og rolig.
Han kunne skam godt tænke sig at vide mere om hende og hvordan hun sådan var og hvad hun arbejdede med hvis hun da havde arbejde og den slags ting der, der var så meget han gerne ville vide men tiden gik jo så hurtigt at dagen snart ville være omme og de nok ville gå være til sit og alt sådan noget.
Han så på hende med et stille og roligt smil på sine læber og så roligt rundt endeligt havde de lige mødt hinanden men han kunne på en måde mærke at de ville kunne snakke godt sammen da det jo indtil vider havde gået meget godt og alt det.
Han gik vider med hendes hånd på sin arm og han følte sig som en rigtig gentleman og det ville han nu ikke mene han var men han havde den følse af det og sådan.

Hun var næsten på højde med denne Laroy, men det var jo nok på grund af stilethælene, som hun målrettet placerede på gaden. Den ene foran den anden. Ned gennem gaderne med høje butiksbygninger på hver side af de brede veje. Udstillingsvinduer med make-up, modetøj og en masse andet ubrugeligt.

"Mig? Jeg... Åh, øjeblik."

Hun smilede undskyldende til ham for sin bratte afbrydelse og rystede så på hovedet. Grunden til dette var, at en flue tydeligvis var blevet forelsket i hende. I hvert fald summede den konstant om hendes hoved og fik hende til at virre og kaste med hovedet konstant. Da en hovedrysten ikke hjalp, løftede hun istedet begge hænder og klappede sammen om det, der bare lignede mørk natteluft. Et brat ophøren af den irriterende, summende lyd, bekræftede hende. Hun tørrede hænderne af i shortsene og placerede igen højre hånd på hans arm.

"Undskyld, en flue. Jeg er lærer."

Hun så undersøgende og nysgerrigt på ham med hovedet let på skrå, så det lange, glatte hår stod om hendes skuldre og pandehåret gled væk fra hendes øjne.

"Og dig? Hvad laver du?"

Han kiggede på hende med et stille smil da hun blev sådan afbrudt i at snakke på grund af den lille flue som var tilstede lige der, men han slappede stille og roligt af og kiggede bare på hende og hørte så hvad hun sådan sagde til ham "mig jeg arbejder som læge"sagde han roligt til hende og smilte stille og begynde at gå vider da den flue havde vist fået dem stoppet sådan lidt i det.

Han kiggede på hende "okay så du er lære kan du godt lide at arbejde som det"spurgte han stille og roligt og gik roligt vider mens der var så godt vejr som der nu var og alt sådan noget der, det gode ved sådan en vejr var at han ikke kom til at fryse og sådan noget for det hadede han når han gjorde, men man kunne jo ikke undgå hvis man gik som han var påklædt også hvis der var mere koldt end der var i dag.

Efter hun var blevet fri for den summende plageånd fik han igen hendes opmærksomhed. Læge... Det passede egentlig ikke så godt til ham. Han var lidt for 'bad-boy' til at være læge. På den anden side, hvad vidste hun egentlig om det? Hun var ikke selv læge og hun kendte ingen læger. Grunden til billedet i hendes hoved var nok, at hun let blev påvirket af de klassiske, stereotype billeder af forskellige embedsmænd.

"Ja, jeg elsker det. Men altså, jeg er ikke skolelærer. Jeg underviser i drama. Eller, teater, om du vil. Børn og unge."

Hun smilede til ham. Hvert et ord var sandt. Hun elskede sit job og hun kunne godt lide sine kreative og lærenemme elever, der også lod til at holde af hende. På den venskabelige måde, naturligvis.

Hun rystede pludseligt, da et koldt vindstød kom susende. Hun begyndte langsomt at fortryde, at hun ikke havde medbragt en jakke eller tykkere strømpebukser til denne tur. Luften var blevet en smule for kølig og hun brød sig ikke om den faldende temperatur. Solen var efterhånden på sit allersidste og når den gik ned, ville det kun blive endnu koldere.

Han kiggede på hende med et roligt smil på sine læber "jamen så det jo kun godt at du gør det"sagde han rolig mens han gik vider og lagde godt mærke til at hun rystede og sådan noget der, så han besluttede sig for at roligt ligge sin arm om hende så hun måske ville få noget af hans kropsvarme og sådan.
Han kiggede på hende "hvor bor du endeligt henne af her i byen må det vel være"sagde han roligt og kiggede lidt frem før han kiggede på hende igen og slappede bare af mens han gik vider sammen med hende.

Han kunne godt lide af de kunne snakke sådan sammen og forstod hinanden altså når de snakke om ting som de nu begge havde i deres liv altså job og sådan nogen ting som det halløj. Han så rundt og slappede bare af da han ikke havde travlt for han skulle ikke noget som helst her i dag.

Hun nikkede smilende. Ja, det var vel meget godt. En dårlig arbejdsdag ville absolut ikke bidrage på den gode måde til hendes liv. Hun flyttede hånden fra hans arm, da han lagde sin arm om hende. Pludselig røg hendes indre temperatur i vejret og hun hold helt op med at ryste, selvom vinden stadig blæste. Manden var behagelig, men ikke rigtigt varm.

"Dernede og så en gang til højre. Anden sal til venstre i nummer sytten. På Rose Street."

Hun løftede sin venstre hånd og pegede mod en gade cirka hundrede meter fremme. Ned af den gade og til højre. Hen til nummer sytten, samme tal som hendes fødselsdag. Det havde altid moret hende lidt. Sådan et tilfælde. På anden sal til venstre lå hendes lille etværelses-lejlighed. Selvom den var lille, var der mange møbler. Især mange bøger og små borde med figurer og andet nips. Måske et par souvenirs her og der. Hun var ikke den store rejser, men hvis hun endelig kom uden for Deploratus, så skulle der naturligvis et minde i lommeformat med hjem til Werclare.

"Bor du også her i byen?"

Han kiggede på hende med et stille og roligt smil på sine læber "okay"sagde han roligt mens han gik vider og havde jo hørt alt det hun havde sagt og det var da ikke så underligt at hun boede i byen for ellers ville hun jo nok ikke gå her og sådan.

Han så lidt rundt før han igen så på hende og smilte roligt "ja jeg bor også her i byen i et hus for mig selv"sagde han roligt og gik bare stille og roligt vider sammen med hende og alt det da det jo lod til at de begge ikke havde noget de skulle nå sådan i en hurtig fart og sådan noget der.

Han kiggede på hende med et smil "afterne er altid så dejlige om sommeren er det ikke"sagde han roligt og slappede af mens han endeligt ventede på at høre hendes svare mens de gik og alt det.

Hun drejede hovedet og kiggede undersøgende på de butikker, de passerede. De fleste var ved at lukke ned for natten, nogle var allerede lukkede. Kun barer og et par kiosker var stadig åbne på dette tidspunkt af natten. Den klakkende lyd fra hendes stilethæle fyldte den ellers så stille aften med lyden af mennesker og civilisation.

Han boede i denne by. Så kunne hun jo håbe på, at de mødtes igen. Engang… Hun rystede på hovedet for at glemme det. Han ar typen, der garanteret havde en kæreste at komme hjem til. Han havde nok mange bejlere, han bare kunne vælge imellem. Theresa ville ikke være endnu en. Alligevel gik hun ikke væk fra ham, hun ignorerede ham ikke.

”Jo.”

Nogle ville måske kalde svaret kort for hovedet. På den anden side, hvad skulle man sige? Theresa var en hurtigtænker, men tit sagde hun bare det første, der poppede op i hovedet på hende.

”Skal du nå noget her til aften?”

Gaderne var næsten øde. En del høj musik strømmede ud fra den nærmeste bar og man kunne høre høje mandestemmer. De råbte, skændtes tydeligvis om poker eller noget i den retning. På grund af den høje musik og alle de andre stemmer, var det fysisk umuligt, at høre hvad det helt præcis var, de var oppe at toppes om. Dog syntes hun at opfange ord som; ”Taber”, ”Snyder” og ”Løgner”.

Hun trak let på skuldrene. Det kom vel heller ikke hende ved. Uanset hvad så skulle hun ikke blande sig. Gjorde hun det, ville hun helt sikkert blive tævet eller det var værre. Bare fordi en kvinde er køn, bliver hun ikke skånet. Det vidste Theresa udmærket.

Han kiggede på hende og slappede stille og roligt af mens de sådan gik der sammen og holde hinanden med selvskab og det var nu også meget hyggeligt at de kunne det og sådan noget der, selvom de ikke havde kendt hinanden ret længe snakkede det med hinanden som om de havde og det var jo ikke så tit at man kunne det med nogen.
Han så på hende "nej jeg skal ikke sådan rigtig noget her i aften bare være for mig selv der hjemme"sagde han roligt og kiggede på hende med et smil på sine læber "har du da noget i tankerne siden du spørger"spurgte han stille og roligt og slappede bare af og alt det for hvordan skulle man kunne andet og alt det.
Han så på hende med et smil på sine læber og gik bare vider aften var meget stille udover musikken og sådan, men ellers var der stille.