En tur i parken

Hun så forskrækket på ham, han rørte hende!? Hun kunne mærke at hun fik kuldegysninger af en eller anden grund. Og hun kunne bestemt ikke lide tanken om at en fremmed fyr lænede sig op af hende. Hun sagde overhovedet ikke noget, hun ville bare lade ham få pusten, så han kunne slippe hende igen.

ryu fik efterhånden pusten. han rejste sig. "undskyld at jeg var så ubehøvlet. jeg hedder ryu." han bukkede for hende. "hvem er du?" han smilte og lagde hovedet på skrå.

Hun så stille på ham, var helt tavs imens at han præsenterede sig og bukkede. Hvad var det her for et sted..? Det var underligt at de bare sådan lige bukkede for en, et håndtryk ville da være fint. Fra den by hun kom fra, gav man godt nok mest kram. Men hun følte sig ikke særlig tryk på det her sted. Hun fugtede let sine læber, før hun så sig omkring. Hun vidste overhovedet ikke om hun skulle fortælle hendes navn, så hun forblev tavs.

ryu så undrende på hende. *hvorfor siger hun intet? har jeg skræmt hende eller hvad er der sket?* "det er okay hvis du ikke vil præsentere dig." sagde han uden videre. *sikke et mærkeligt menneske.*

Hun lod hånden køre igennem håret, før hun sagde med en stille, men stadig hæs stemme. "Shadow.." hun så den anden vej. Hun havde hørt deres samtale omkring engle, hun syntes at det var lidt overdrevet. Hun vidste ikke om denne by bare var et sted for computer freaks eller noget lignende det.

"shadow..." han gentog navnet for sig selv.
*måske er mennesker gode nok.* tænkte han. han smilte. "sikke et yndgigt navn." han lagde hovedet på skrå.

Hun så undrende på ham, "synes du at 'Shadow' lyder som et godt navn..?" hun hævede det ene øjenbryn og rystede på hovedet. Det var den første posetive ting der overhovedet var blevet sagt til hende, siden hun var kommet ind i byen.

"ja, det er da et kønt navn." han var ærlig, det var han altid. han smilte til hende. *idiot! du gør det hele akavet!* han tog sig ikke af det. "du er ny her i byen ikke?"

Hun fnøs, "selvfølgelig er jeg da det.. det er så tydeligt når jeg aldeles ikke ligner alle freaksende her i byen". Hun så med det samme den fejl hun lige havde sagt i den sætning. Det havde overhovedet ikke været meningen!? Nogen gange talte hun bare over sig, og kom til at sige det hun tænkte.

"freaks?" ryu vidste ikke hvad hun mente. han var jo selv en af dem. "jeg ser ingen freaks i byen." han kiggede undrende på hende.

"Jeg hørte godt hvad det var i snakkede om, tro ikke at du kan snakke dig udenom det..!?" hun så på ham og gik tættere på ham. Det gjorde hun tit, når folk bare ikke ville indrømme noget. Hun prikkede ham hårdt på brystkassen, "prøv at lær det..!? Selvom at jeg er ny, betyder det ikke at jeg er helt uviden omkring det her sted..!?"

ryu smilede lidt fjoget. "tjoo ser du..." han lod sine vinger sprede sig. "ja, jeg er en engel." han kiggede ned i jorden så hun kunne se hvad han var. "ikke nok med det, der er også vampyre, dæmoner, varulve og elvere i denne verden."

Hun så på ham og trådte med det samme et skridt tilbage. Hun bed sig let i læben, og skævede lidt til vingerne. "Prøv at vend dig om.." mumlede hun stille, hun ville være sikker på at det ikke var nogle fake-vinger.

han vendte sig om. han brugte faktisk sine vinger for han lettede en liille smule fra jorden. "tror du mig nu?" han vendte hovedet for at kunne se hende. han hadede at snakke med en person men ikke kunne se vedkommende.

Hun bed sig i læben, kunne mærke at hun blev en smule bange for dette. Hun trådte nogle skridt tilbage.

"jeg gør dig ikke noget." han kom ned på jroden igen og trak vingerne ind. han stønnede da det krævede så mange kræfter. "der sker dig ikke noget." han gik hen imod hende for at se hendes reaktion.

Hun pev let og gik længere bagud. Hun kunne mærke at hun stadig var bange, og hun ville da overhovedet ikke nærme sig en engel når hun allerede vidste at hun var dømt til at ryge lige lugt i helvede!?

"jeg lover dig, så sandt som at jeg er en engel at jeg ikke vil gøre dig noget." han blev trist. det eneste menneske der måske ville kunne have været hans ven, var bange for ham.

"Du forstår ikke..!?" sagde hun med en lettere suk. "Jeg er bange for dig fordi.. at jeg ved at jeg bare ryger i helved med det samme.." hun fugtede let sine læber og så ned på sine fødder. "Alle de fortællinger mine forældre har fortalt mig, føre kun til at jeg kan ryge i helved.."

"helvede? hvorfor skulle du ryge i helvede?" han vendte sig mod hende og så hende i øjnene. "jeg giver dig et løfte. hvis det skulle ske at du skal sendes til helvede, så vil jeg bruge alle mine kræfter på at jeg ryger derned istedet." han smilte. "det lover jeg dig." han gik tættere på hende og holdt hende ind til sig. "jeg passer på dig. stol på mig." sagde han lavmælt.

Hun bed sig i læben, og af en eller anden grund, havde hun ikke noget imod at han holdte om hende denne gang. Hun lænede sig stille ind til ham og lukkede øjnene i, imens. Hun lukkede sine øjne og følte sig en smule tryk.

"jeg regnede et eller andet sted med at du ville prøve at rive dig fri." ryu så ned på hende. "har du nogensinde ville prøve at flyve?" han smilte lidt til hende med en tåre i øjet.

"Jeg vil da ikke vriste mig fri hvis jeg kan lide det.." smilte hun langsomt. Hun blev en smule forskrækket da han spurgte, hun rystede på hovedet. Nej, hun havde aldrig nogen sinde prøvet at flyve. Selv ikke med flyvemaskiner.

"du skal jo prøve det før eller siden. hold godt fast." han slog sine vinger ud og begyndte at flyve lidt over jorden. "du siger bare hvis du vil ned." han holdt hende tæt ind til sig. han fløj kun 1-2 meter i højden. ingen mennesker var at se. *menneskerne er vel gået hjem.* tænkte han.

Hun pev og holdte meget hurtigt fat i ham. Men hun ville gerne se hvordan det hele var.