Important business (Tamora)

Dato: 27. Maj 2013
Tid: 22:30
Årstid: Sommer
Vejr: Sommervejr
Sted: Muse (La Sunisha)
Omgivelser: Musik, mennesker, vægge, grundsal

Victor havde formået, med hjælp fra en kontakt, der var kommet til ham kort efter han havde flyttet til Sheria, at lære telefonen nogenlunde. Han havde, hvad man i nutiden, installeret speed dials. Der var to. En til, hvad man kaldte taxi. Sådan noget, hvor man blev transporteret i de underlige kasser. Og så havde han en til kontakten. Det resterende havde han valgt at ignorere i ren frustration over det teknoligiske ækle der var i verdenen. Det var forfærdeligt. Hvordan kunne man dog leve sådan? Hvad var der blevet af den frie levemåde, gladiatorkampene, at man ikke skulle lære en masse sære himstragimster at kende, hvis man ville i en hær, der alligevel på ingen måder var lige så godt veldiciplineret som legionen. Horribelt.

Og nu var han på en lokation kaldet Muse. Et sted for overnaturlige. Han havde hørt om stedet fra sin kontakt og ønskede at tage dertil, fordi, så kunne han finde mulige allierede. Samtidig kunne han også finde ud af, hvem der var fjenden og hvem der bare var ligeglad. Det ville være rart nok at vide, hvem der var den store farlige dæmon og hvem der var den bestialske varulv uden selvkontrol.

Så nu var han her. Iført til komplet sort jakkesæt, med slips, siddende mere eller mindre perfekt. Det var skræddersyet. Også en nu, men mindre, kompliceret ting. Her larmede, folk dansede tæt op af hinanden og der var op til flere der viste deres evner åbenlyst frem for andre. Victor gik gennem larmen, virkende komplet ligeglad på det ydre. Hans indre var i oprør. Denne musik var underlig. Elektronisk, ligesom alting rundt omkring i verden. Mars være med ham, hvis dette skulle ende galt.

Han gik op til, hvad der måtte være stedet hvor folk serverede drikke. Der stod han og stirrede stift på alle de underlige flasker, hvorefter hans blik lagde sig på en af de tre der stod bag bordet.

Han blev spurgt hvad han ville have og hans blik blev lidt mere intenst.

"Det du finder mest dyrt og velsmagende,"

Svarede han koldt, mens han tog nogle penge frem. De var også underlige. Papirsedler i stedet for mønter. Hvor var det dog fjollet. Han lagde dem frem, modtog en drink der var gylden. Den måtte vel være udmærket. Det var også irrelevant. Han drak ikke drikke, han drak mennesker.

(Påklædning, med et par sølfarvede stilleter: http://data.whicdn.com/images/61056741/large.jpg)

Just smile and wave. Smile and wave.

Var det ikke sådan, at det lød, hvis man skulle fremstå lidt mere normal end man egentlig kunne prale af at være? Tamora sukkede tungt, og nippede endnu engang til sit glas med whisky. Den var snart tom, men så måtte hun bare få den fyldt op.. igen. Tanken om at nærme sig baren, skræmte hende som en lille tæppetisser. Marcus var død, og sådan var det. Folk lod ikke til at have mistænkt hende det mindste, hvilket blot gjorde hende endnu mere nervøs. Hvornår mon spørgsmålene ville komme væltende? Indtil videre havde det blot være nogle få; I'm sorry to hear, we'll miss him.. Af de få styks, som faktisk genkendte hende, eller nåede at fange hende imellem de massive flokke af overnatulige kreaturer som dansede, snakkede eller endda forhandlede. Men indtil videre var der ingen, som havde turde at tage skridtet, og spørger hende om, hvad der egentlig var sket den nat. Det passede hende fint.

Kjolen var let og luftende, og ikke nær så dyr, som den måske kunne give udtryk for. Penge var stadigvæk ikke noget hun levede højt på, og så længe, at hun ikke måtte arbejde, var der ikke ligefrem chance for, at hun kunne få fyldt pungen specielt godt op igen. Så hun måtte nøjes med et par enkelte smøger om ugen, og en langsom process, med at få en bare nogenlunde accetabel garderobe bygget på benene igen. Men drinksene kunne hun ikke undvære. De små sataner var hendes eneste venner efterhånden.

Apropos drinks. Hun sukkede tungt, da bunden blev vendt i vejret på glasset, og der intet whisky mødte hendes læber. I stedet trak hun glasset væk fra munden igen, og spottede op mod baren. Den virkede gudskelov ikke så travl lige nu. Det startede som en vaklen, men ret hurtigt fik hun rettet sig op igen, og spadserede op til baren, med de små hvide tråde fra kjolen, viftende om hendes brune lår.

Glasset blev stillet på bordet, imens hun lod herren ved siden af sig bestille. Han virkede... Ikke aldrende, men en anelse mere slidt i udseende, end de fleste væsner hun havde bemærket sig her omkring. Hans bestilling fik i hvert fald også hendes opmærksomhed.

"If you're looking for something to spend your money on, why don't you just buy some people a drink? Maybe, if you're lucky, you'll get a partner for tonight."

Smålo hun tørt, mest for sig selv, imens hun ventede på, at nogle kedede folk bag disken, ville bemærke hende.

Victor så op fra sin drink da en kvindestemme brød den tavshed der var omkring ham. Det var nok en løgn, der var masser af lyd, men der var intet rettet direkte mod ham som person. Ikke før nu. Hans blik vendte sig mod kvinden, der virkede en anelse beruset. Han sendte hende et reserveret smil, smed nogle flere penge op på baren og fik derved bartenderens opmærksomhed.

"This drink.. I would like the whole bottle, and a glass for this woman. I must seem to have forgotten my will-be-partner,"

Forklarede han manden, som han sendte ham endnu et smil. Dog altid forsigtig med, ikke at vise hjørnetænderne. Det kunne godt være, at alle var åbenlyst overnaturlige herinde, men ofte kunne det være en fordel af folk ikke vidste hvad han rent faktisk var. Han kunne sagtens gå for at være en dæmon eller noget helt andet på denne måde.

"I would have a certain interest in my partners name. What would it be?"

Spurgte han kvinden, som der blev stillet en flaske med mere af den gyldne væske frem. Han hældte selv op til hende, med en ganske sikker hånd. Det kunne have noget at gøre med hans styrke. Denne ellers ret store flaske var intet for ham at hælde op med. Hans blik lå stadig primært på kvinden, som han hældte op og fik stoppet, som glasset var blevet fyldt. En ting han havde lært sig fra Imperiets tid. Han havde ofte været nødsaget til at vide, hvornår han skulle stoppe med at hælde, samtidig med at han holdt en samtale og ønskede øjenkontakt med den person han nu måtte tale med.

Tamora hævede kort smilende et mørkt, velplukket øjenbryn af manden faktisk valgte at lytte til hendes ord, til trods for, at det egentlig mest havde været en småberuset og halvfornærmet kommentar, da hun slet ikke havde råd til selv at smide om sig med pengene mere.

"Then it seems to be your lucky day! In here you can choose whatever you want... Unless you have already chosen?"

Lød det en anelse mere interesseret fra Tamoras vedkommende. Hun rankede sig op, imens blikket blev fastholdt imod den fremmede herre. Han virkede ikke synderligt nemt at gennemskue. Hverken færten eller udseendet virkede specielt opsynsvækkende. Enten ville han virkelig gerne holde sig skjult blandt de overnaturlige, eller så var hun mere beruset end hun troede..

"Hm.. What will it be? Oh! The name of your partner for tonight will be Tamora. But first, Tamora wants to know, what her gentleman of a partner's name might be?"

Ved lyden af den gyldne væske, som yderst afslappet, blev fyldt i hendes glas, måtte hun tage sig i kort og interesseret af flytte blikket fra herren foran hende. Hun havde egentlig ikke snakket med så mange mænd, siden bortgangen. I hvert fald ikke, hvor det var gået specielt godt. Derfor regnede hun næsten med, at katastroferne ville komme væltende om et kort øjeblik, da de efterhånden lod til at forfølge hende.

De slanke fingre lukkede sig omkring det fyldte glas, hvorefter det i en venlig gestus blev hævet imod Victor, og blikket flyttede sig samme vej. Nok havde hun fået en anelse at drikke allerede, men hun var stadigvæk så sikker på hånden, at hun nægtede at spilde en dråbe på hverken Victor eller hende selv.

"Cheers.. And thank you for sharing your kindness, when the evening seemed dark and dry.."