skæbnen eller?? (Alessia)

Alle de mange spørgsmål virkede ikke som en overraskelse på Alessia. Hun havde forventet dem. Selvfølgelig opstod der mange spørgsmål, når man blev introduceret til noget så nyt og komplekst som en helt anden "verden" i den, der allerede eksisterede. 

Alessia fulgte selv med kvinden, et blik skimtede udover kirken sammen med sanserne. Stadig ikke en andre til stede. Det var sjældent her var nogle på dette tidspunkt, men det var stadig vigtigt at tjekke. Hun satte sig i stedet på det hårde, kolde stengulv med front mod pigen. Benene blev foldet i en skrædderstilling, mens ryggen blev holdt rank, og hænderne foldet i skødet. Et kort nik sås, mens hun samlede tankerne om at huske alle spørgsmålene.

"Then let me answer in the asked order. Now listen and remember.
Of the known creatures, that walks this Earth, there are vampires, demons, werewolves, angels, humans and very rarely but still known to exist, humans with small supernatural talents. Furthermore we have hunters, who are humans who walks this Earth to fight supernatural beings. Some are very potent and can be dangerous. Don't take them lightly, not all of them sees us as allies, but as supernatural threats like the other beings.
I cannot sum up all in short but as an angel you have an ability to sense soul energy. Vampires and demons do not have souls, and that's what you felt with your vampire friend."

Det sidste blev sagt en smule hånligt. Hun kunne stadig ikke få helt ind i sit hoved, at pigen ikke havde reageret, selvom hun havde følt som hun gjorde ved mødet med vampyren.
Hun forsatte i en rolig, præcis tone:

"There are no known numbers, but creatures of the dark crawls in the night everywhere. As sent from heaven you're supposed to protect the humans from the dark even though they're not allowed to know about it. But you're still too oblivious to go out roaming and fighting, you'll just get yourself killed by something older and much more wise. And as the kind of angel you are, you're supposed to help souls so they don't linger here for too long, as well. But that is not my speciality, though I might know someone who can help you with that, later. 
I don't know why you didn't get scared. You were either stupid or ignorant enough not to be cautious at the least.
And you will be a liability since you don't know enough yet and therefore you're still weak. My work can be dangerous and you'll just get in the way. But my work is not of your concern."

Hun kunne simpelthen ikke have en ung, uvidende engel rendende i hælende på sig, når hun selv var ude og arbejde. Ved en uddrivelse kunne hun blive brugt af dæmonen, og ødelægge hendes arbejde, hvilket i forvejen kunne tage lang tid. Ved et ritual kunne hun træde forkert, ødelægge hendes koncentration eller andet, og magien kunne give bagslag. Ved kamp mod en vampyr, varulv eller andet kunne hun igen komme i vejen og kunne være skyld i at både hun selv og Alessia kom til skade, og det kunne i værste fald ende fatalt. Alessia havde ikke overlevet så længe, som hun havde, ved at være uforsigtig og slæbe en unge med ud på opgave. 
Nej, Kallisto skulle ikke med ud nogen steder, slet ikke endnu. Og hun skulle slet ikke vide nok om den slags, til at begynde at rode med det selv, endnu.

Det næste spørgsmål så ud til at overraske Alessia en smule. Hun så dog på ingen måde fornærmet ud. For hende var svaret blot en selvfølge. Men så igen, det var så længe siden, hun selv havde siddet med alle disse spørgsmål. Havde det været en selvfølge for hende? Hun mindedes det ikke.

"Well.. How long would you think you could go around, hidden, if you had two big, fluffy bumps on your back? Of course it is."

Kom det noget tørre svar tilbage. 

"Ohh, and speaking of wings. You should be very much aware of today's technology. Even on a cloudy day. Humans have cameras, satelites and whatnot. It has become much harder to hide an angel soaring the sky with outspread wings today. It is with this as with many of the other things. Follow the first rule. Keep hidden. If a supernatural discovers you, you'll probably be hunted down. If the humans finds out, the Lord only know what'll happen. But before that'll ever happen you'll be chased and killed by fou or friend, if the Almighty doesn't punish you first, that is."

En hånd blev løftet og gned tankefuldt panden.

"You probably have a lot more questions but just remember you'll never get it all in one day or become the awesome smiting angel of wrath in one decade. This is a long and sometimes taxing process you've started."

Omtalen af den seje stærke engel blev sagt i en tør humor. Hun havde set nok så mange unge engle, der havde fundet ud af, hvad de var, og havde været overbevist om, at de var Jordens frelser og var taget ud i verden med denne overmodighed, oftest med døden som resultat på et eller andet dumdristigt forsøg. 
En tanke slog hende. 

"A thought: which gift do you posses?"

Hvis hun overhoved vidste det. Men en ukontrolleret evne, ligegyldigt om hun vidste, hun havde den eller ej - faktisk særligt hvis hun ikke vidste det - kunne gøre skade på hende selv og hendes omgivelser, og endda gøre det nemt for andre at opdage hende.

Hun vidste godt at det at flyve var et helvede, i byerne ville menneskene se en, i skovene var det ikke til for bare træer, satellitterne opfangede mere end hun selv brød sig om. For at sige det med et godt ord var det kun muligt at flyve frit, hvis man fløj inden i en sky. Hun havde gjort det en enkelt gang, hun kunne ikke huske at have været så våd før. Det havde føltes som om hendes vinger havde været uger om at tørre igen
 
Forskrækket kiggede Kallisto på den mere vidende engel. Selvom hun aldrig havde fundet noget usædvanligt ved sin evne, så virkede det underligt på hende at denne engel vidste at hun havde dem, men på den måde Alessia spurgte på, konkluderede Kallisto hurtigt at hvis alle engle havde evner, så kunne de ikke alle sammen være ens
 
”I can manipulate people, or at least i can manipulate there actions as long as they don’t take too much damage”
 
Hvorfor hun lige indskød det sidste vidste hun ikke helt selv.
 
”By looking people in the eyes, I can take control over them, sometimes for short time and sometimes for days. But it have consequences, my head feels like it is going to explode and one time I took a trip to the hospital”
 
Kallisto håbede lidt at den ældre engel ikke ville spørge hende hvad hun havde lavet med sin evne, det ville hurtigt blive en meget pinlig samtale. Specielt fordi Kallisto havde lært sin lektie, ikke lege med evnen jo mindre det var strengt nødvendigt.
 
”I know that I can’t save the world, but I hope that I can help my friends. I like this world, but this world would mean nothing if my friend isn’t in it”
 
Kallisto havde aldrig forstået listen til at lege superhelt, hvad godt gjorde det hvis man selv døde I forsøget på at hjælpe en anden, der var mange måder at hjælpe andre på, at smide sig selv foran en lastbil virkede ikke som den rigtige.
 
”How do we protect the human kind? And is it all of them, or just those who are good? What are we supposed to do, how long are we allowed to go in the try to save a human?
 
Snakken om det at lege superhelt fik hende hjerne til at varme op, måske var det forkert af hende, og imod det hun var sat her på jorden for, men hun havde ikke lyst til at dø I forsøget på at redde nogen der ikke kunne reddes. Kallisto var godt klar over at engang imellem var der nød til at være død, for at der kunne blive liv.

Alessia nikkede. Det var en evne, hun havde mødt andre have. Nogen brugte den, andre misbrugte den. Hun studsede dog over den sidste tilføjelse. Hvis pigen vidste, at hun ikke kunne bruge sin evne til at gøre skade på folk, måtte det være ensbetydende med, at hun havde eksperimenteret med den, taget den til grænsen. Så hun havde forsøgt at gøre skade på folk med den? Og her måtte der selvfølgelig være tale om mennesker, eftersom hun ikke rigtigt havde vidst, at de andre racer eksisterede. Øjenbrynene trak sig sammen i en lettere utilfreds mine. Men så igen, hvordan skulle pigen ellers vide, hvordan hendes evne fungerede, hvis ikke hun afprøvede den. Ellers kunne hun risikere at stå i en situation, hvor hun rent faktisk havde brug for den, og den så ikke virkede i retninger, hun havde regnet med. Eksperimenter var nødvendige, men ikke altid heldige.

"You seem to know some about your gift. And you have learned some of its limits. How well do you  control it? I mean with your age it can't be that well controlled. Have you ever used it by accident?"

Det var nemlig en af de ting, der indikerede hvor godt man kunne kontrollere ens evne. Det nyttede ikke noget, hvis man rendte rundt ude i en menneskemængde, og folk pludselig, uden fri vilje, gjorde som hun tænkte. Nogle evner var vigtigere end andre at kunne kontrollere. Alessias egen evne var indadvendt, og derfor ville det kun gå ud over hende selv. Men selv det kunne også skade hendes egen krop. Det var vigtigt, at hun lærte at styre sin evne. 

"You have to be carefull about going to the hospital. With our slight regeneration people will start getting suspicious. And with gun shot wounds and the like you'll end up in their system and as you should probably know, it's never that smart to be in any system. You'll learn along the way to get different identities but either of them should never get in there."

Det ville blive en lang proces det her. Jo mere Alessia tænkte over det, jo flere ting var der at lære, som hun selv efterhånden tog som en selvfølge, fordi hun havde gjort det i så mange år. Hun var gammel og i situationer som denne følte hun virkelig sine mange år bag sig. 

Hun smilede let over Kallistos tankegang. Det måtte være menneskevenner, hun havde. Mennesker der blev gamle og døde af alderdom, før hun selv ville blive anset som rigtigt voksen. Det var ikke en ting, hun havde tænkt sig at nævne overfor hende endnu. Ellers ville hun også selv lære det tids nok. Man kunne ikke have menneskevenner i særligt lang tid ad gangen. Selv før de døde, ville der stadig opstå komplikationer. Man kunne ikke være for lang tid et sted. Folk ville begynde at ligge mærke til, at man ikke ældedes, og dette ville man ikke kunne komme med nogen ordenlig forklaring eller undskyldning til uden at afsløre sig selv. I starten kunne hun selv huske, at hun var blevet trist over det nogle gange. I dag var det blot endnu en selvfølge. Verden gik videre.

Et skævt smil trådte frem over hendes ansigt ved hendes næste spørgsmål.

"That is one of the big questions that has often been debated and there are many different opinions here. And I can not tell you what you should believe in this matter. But let me point out: you can't save alle the humans from rape, murder  and petty crimes, that's just not possible not even if you tried. We are set here to protect them but not from the small things. We're talking trading of souls, demons and vampires feeding of them, stopping more from becoming vampires or werewoolves, imbalance due to these creatures, helping souls to their next stop. I could name more, but even here you can't do all of it. In time you'll find your call - what you're supposed to do. But you can't do it all, and that's why there's not just one angel on this Earth and that we, in a way, have the hunters to help us. Even though all of them probably wouldn't agree on the "helping us" part."

Her kunne Alessia ikke fortælle hende, hvad hun skulle gøre. Hun kunne vise hende mulighederne, men det var i sidste ende op til hende selv at finde ud af, hvad det var meningen hun skulle gøre.
For Alessia selv havde det været mere lige til end for mange andre. Hun havde haft sin evne til at fortælle hende, hvor der var brug for hjælp. Det var den hun langt hen ad vejen levede efter. Men det var langt fra lige til det her, og for nogle engle tog det mange, mange år at finde ud af, hvad deres eksistens var ment til at gøre, mens de var her.

Kallisto kiggede lidt op i loftet, mens hun spekulerede på hvorvidt hun havde brugt sin evne uden at mene det. Jo der havde vidst nok været en enkelt gang eller to, men ikke noget som havde skadet nogen, måske var det sket at vedkommende havde fået ballade, men ikke noget som var skadeligt i længden. Det var hun i hvert fald ret sikker på.
Som hun kiggede op i loftet lagde hun mærke til hvordan der nogle steder var malet engle i loftet, tanken om hvordan de var endt der, fløj kort igennem hendes hoved.
 
”Yes, in the beginning I lost control almost all the time, but then I started to practice it. It is rarely I lose control now, and I can admit that I some time use it be accident even now, but its most when I am speaking with the barista, I like his eyes and sometime I forget to control myself”
 
En rødme begyndte at brede sig over hendes kindben. Måske det ikke var den bedste ide at indrømme over for en anden engel, at man fandt et menneske mere end almindeligt tiltrækkende, måtte mennesker og engle overhoved finde sammen, kunne det overhoved lade sig gøre.
 
”I hate being in hospitals, well all the nurses and doctors are fine, and the food could have been much worse, I mean have you ever tasted food from a high school cafeteria? But there are dead people everywhere, and they all wanted something from me, just because I could see and hear them.. I try never to go back there”
 
Den frygt hun havde følt over de mange mennesker som nærmest råbte hende ind I hovedet sad stadig I hende. Kallisto havde ikke noget imod de døde, men når der var flere af dem, end der var af de levende, så begyndte det at give problemer for hende. Hun havde set døde som havde været så længe på jorden, at de var begyndt at ligne de levende. De var ikke længere gennemsigtige.
 
”How do you know who is an ordinary human, and who there are other things, i mean how can i see if a person is a human, or hunter? Didn’t you call them that, and what are they, just ordinary people, or are there more to them. And how do I reconice a demon from a human, I mean are there many of them? Or .. you know.. “
 
Som hun stod med lettere spredte ben og kiggede på den ældre engel, indså hun selv hvor meget der matte være hun ikke vidste noget om. Kallisto begyndte at indse at hun slet ikke var så moden som hun havde troet, hvordan kunne der være så meget i denne verden som hun aldrig havde hørt om, hun skulle selv forestille at være et af disse væsner, men hun havde aldrig hørt om dem.
 
Forvirringen var let at læse i hende ansigt, munden som stod let åben og havde en lettere dirrende underlæbe, ville måske, sammen med de lettere fugtige øjne, få nogen til at tro hun var ked af det. På sin vis var hun også det. Hun fandt det trist at hun vidste så lidt.
 
Alt hvad hun vidste og kendte var blevet ændret, alt undtagen hende selv, eller var hun også selv ændret?

Alessia fulgte Kallistos blik højt op til kirkeloftets hvælvinger, mens hun lod hende tænke. Hun smilede kort. Her havde de i det mindste kunne finde ud af at afbillede de vogtende keruber i hjørnerne mere korrekt, som de var nævnt i Ezekiels bog. De fire ansigter; mennesket, løven, tyren og ørnen mellem de seks vinger virkede mere korrekt for Alessia frem for den tykke, lille barneengel som senere hen var opstået. Hun havde aldrig kunne se, hvordan de små barneengle skulle kunne vogte blandt andet Edens Have, som det var blevet nævnt i Første Mosebog.
Ansigtet blev sænket igen mod Kallisto, da hun begyndte at tale. 

"Well.. I would say it sounds like you control your gift rather well, if you've only known it since your accident. And you have many, many years to come to perfect it."

Et skævt smil og et lille grin, der mere lød som en enkel kraftig pusten af luft lød som reaktion på hendes sidste kommentar. Det lød meget sandsynligt, at det skulle være i situationer som mødet med en sød barista. Hun kommenterede dog ikke på det. Engle havde været tiltrukket af mennesker før og været sammen med dem. Det var én af de emner Alessia ofte lod være med at nævne. Hun følte ikke, hun selv kunne tillade sig at være dømmende på dette punkt længere. En stikkende smerte mærkedes kort, men ikke noget der lod sig vise på hendes ansigt, og hun tog glædeligt i mod  tilbuddet om igen at fokusere på Kallisto.

"I can imagine that it would not be pleasant. I can understand that souls become desperat when they have dwelled here for so long without being able to talk to their loved ones. But I believe that with time you will learn to help them one by one."

Hun kunne ikke selv hjælpe med dette emne, da hun aldrig selv havde kunne se de døde på denne måde. Men hun kendte andre dødsengle, der havde århundrede af erfaringer med dette emne.

Et tankefuldt ansigtsudtryk trådte over hendes ansigt, da hun havde stillet sit næste spørgsmål. Hun rejste sig samtidigt op i en flydende bevægelse fra skrædderstilling uden brug af hænderne og kig roligt over til en af væggene, hvor Michael var afbilledet fra en meget kendt passage. Her stod han over en drage og så ud til at være igang med det sidste slag for at slå dragen ihjel. Dragen havde længe været lig med Satan i mange malerier, og her refererede vægmaleriet til Sankt Michael, der havde slået Satan ned. En hånd lagde sig kort på billedet, før hun vendte sig om mod Kallisto igen.

"Hunters are ordinary humans. They have no supernatural gifts. But some of them are very skilled in the way of killing the supernatural creatures. They believe they are here to protect the humankind from any other creature. Many of the are Christians and therefore some of them don't hunt angels. But they can be very dangerous so you have to walk carefully around them, but you cannot recognize them from ordinary people just like that.
And for demons and vampires. Remember that felling you had with the vampire? That is what you can feel when you stand before one of them, because they have no soul. But they can disguise themselves as humans so you can't see that they are different unless they specificly show it in one way or another.
As for werewolves.. When they're not in their wolf form they look exactly like humans only stronger. The only thing that indicates otherwise is five very small dots in their left palm. But you have to get close to see them, it's not just something you can see from a distance. 
There are many ways that you can check if they're humans or not. But that is a whole other, and long, chapter."

Kapitlet om, hvordan man kunne finde ud af, hvorvidt de var mennesker eller ej, og hvordan man skadede dem, var ikke noget hun bare lige ville komme ind på. Hvis pigen hurtigt fik nævnt, at sølv kunne skade nogle af dem, ville hun måske tro sig sikker. Men vidste man ikke, hvordan man sloges, hvad man skulle undgå, og hvordan man overlevede, var det ligegyldigt, om man vidste, hvilke ting der var deres svagheder eller ej. 
Tanker om foranstaltninger og læringsmetoder fløj igennem hendes hoved.

This is going to take time.. Have I really said yes to this? But I still just can't leave her to the wolves and pray that she'll survive. She is one of us..

Blikket faldt igen på Kallisto, mens hun gik lidt tættere på hende.

"We're physical weak. That's just how it is. But you maybe should start working out, just to reduce the differences. It won't be much since we're as weak as humans. But our stamina beats all the others in the end. It's probably more important that you at least start going to some selfdefense classes. It'll never help in a brawl with one of the other races but it'll teach you better awareness of your body. Later you will learn how to use more longrange weapons. We are weaker and that is the way to beat them in a fight. Otherwise you'll get knocked out in a matter of seconds and then you're of no use."

Det var nok deres største svaghed, når det kom til kampen mod de andre. Den fysiske svaghed. Det var altid dér problemet lå, og det vidste de andre. Det havde selv taget Alessia tid at lære at sørge for at holde de andre på afstand, og hvordan man udnyttede hendes andre fordele korrekt. Generelt sloges hun ikke særligt meget fysisk. Hvis det var nødvendigt, jo så selvfølgelig gjorde hun det, men hun gjorde sig mere brug af andre veje, som hun var langt stærkere i.

Kallisto begyndte at gå ned langs den ene række af bænke, inden hun vendte om igen, hun overvejede Alessias ord, men som tingene så ud, kunne hun ikke få dem til at give mening. Hvorfor var englene skabt til at passe på menneskene, hvis de ikke var skabt med kræfter nok til at udføre det job? Hvordan beskyttede man nogen imod noget som var stærkere end en selv? Tanken om et selvforsvars kursus virkede ganske fristende, men hun kendte sin egen krop, og det kendskab hun havde med den, var enkelt nok første gang hun kom op at slås, ville hun falde over sne egne ben og ramme den nærmeste spidse ting som kunne spidde hende til jorden. Hendes egen følelse med kroppen var næsten ikke eksisterende, kun når hun fløj, havde hun den fulde kontrol.
 
”What kind of self-defense class do you purpose? You see I have no feeling at all with my body, even my boss say so, I have broken more than one bottle of liquor because I have been falling over my own legs”
 
Med et stoppede hun op ved siden af Alessia, med øjnene imod det samme billede. Begyndte Kallisto at indse at der var så mange ting hun ikke vidste om sin egen skaber. Hvem denne gud som havde skabt hende var, stod hen i det ukendte, hans handlinger var hende ukendte. Det eneste hun vidste om den katolske holdning, var at præsterne ikke måtte være gift eller have sex, at man skulle søge aflad for sine synder, ved at sidde i en boks og fortælle en præst hvad man havde gjort. Og så vidste hun at der kun var mandlige præster, kvindelige var ikke tilladt. Hun var ikke sikker på om det sidste altid var sådan, eller om det kun var her.
 
”How do I learn more about heaven and god?”
 
Kallisto kunne godt høre det sjove I sit spørgsmål. Hvis en normal person på hendes alder spurgte om sådan noget, ville de blive betragtet som sindssyge. De fleste på hendes alder var inde i deres tro, enten fordi de var opvokset i den, eller fordi de som teenagere havde søgt noget nyt og fundet det. Men mange troede slet ikke på en gud. Ateister mente hun de blev kaldt.
 
Lidt stod hun og kiggede på den anden engel. Det var gået op for Kallisto hvor stor en opgave denne havde påtaget sig, der var ingen måde at hun ville lære det hele på en dag, sikkert ikke engang på et år. Denne engel havde sikkert på en eller anden måde bundet sig selv for mange år. Men Kallisto lovede sig selv at hun ville forsøge at lære hurtigt, hun ville forsøge at gøre det nemt for den anden engel. Hun håbede at den anden engel ikke fortrød at hun havde sagt hun ville lære hende op.
 
”Will I have to find a death angel to learn about that part, or is that something that will come to me when time is right”
 
Hun håbede lidt det var noget som ville komme med tiden. En engel som kunne hundse rundt med hende var nok, at følge to ville bare betyde at hun ville komme til at skuffe ind af dem.
 
Med blikket vendt imod Alessia begyndte hun at vurdere den anden, håbede at lære noget om denne fremmede.

En hånd blev løftet op i luften på en lettere nonchalant måde.

"There are lots and lots of different kinds of self defense. Krav Maga is a brutal street fight inspirered kind that's based on realistic situations. Then there's MMA, Mixed Martial Arts that has it all, Manma and lots of others. If you want to learn awareness of your body there's also Capoeria, a Brazilian self defense dance, so to say. All of them gives you the opportunity to get to know your body since you can't fight without that awareness. So you can actually choose the kind you find most interesting. The fundemental in all of them is, that you have to be faster than the opponent. You might be able to win over a human in a brawl, but that's not how it works out in the real world."

Alessia selv havde gået til flere forskellige kampsports kurser gennem tiderne. Pointen var den samme i dem alle, at forsvare sig selv. Men det var meget forskelligt, hvem der fandt sig bedst til rette i hvilken. Dem hun havde nævnt, var dem hun selv var mest glad for, dem hun fandt sig selv bedst til rette i. Det gjaldt mest af alt bare om at være hurtigere. Og det grundlæggende, efter Alessias mening, var egentligt bare at lære sin egen krop at kende. At være opmærksom på hver en lille del af den.

Det ene blonde øjenbryn skød op i lettere overraskelse over Kallistos næste spørgsmål. Hun tog dog hurtigt sig selv i det og samlede hurtigt sig selv igen for ikke at komme til at se for nedladende ud.

"You learn like all others learn. Start reading the Bible, go to Bible courses, go to church. There are different opportunities. It would take years for me to go through it all, so it would be easier if you had read the Bible and you'd done a little research before we go into those discussions. Some of the church's wayzs might be obsolete, but the Bible is your groundwork. You could even go to Bible discussion classes, to get to know different perspectives on it, but of course without saying much of anything about what you know from the real world. For most humans it's about faith, what you cannot see, except maybe in a dream."

Alessia hverken kunne eller ville finde tiden til at gennemgå hele trosretningen med hende. Hun blev simpelthen nød til at have et udgangspunkt, ellers ville forklaringer og diskussioner være stort set umulige. Ja, hun måtte have læst Biblen først.

Hun lagde godt mærke til, at pigen stod og kiggede på hende. Hun gengældte roligt og selvsikkert blikket, mens et lille opmuntrende smil sås i hendes ansigt.

"As I said, I know someone here that might be willing to help you learn the ways of an angel of death, but I have to talk to the person first. It's up to you if you want to learn along the way. But the faster you learn the faster you'll be able to help, and you'll learn how to handle for example that many souls like in the hospital. But I cannot force you into it. You'll learn nothing if you don't have your mind in it."

En underholdt tanke slog hende. Gad vide, hvordan Helias ville reagere, når hun, som han brød sig så lidt om, troppede op med efterspørgselen om at lære en meget ung dødsengel op i at håndtere sjælene? Han ville jo et eller andet sted nok blive nød til at sige ja, hvis han da stadig havde noget af den følelse af at englene var en enhed, tilbage. Det var i hvert fald den indgangsvinkel Alessia havde. Kallisto var en af deres egne, og derfor var det et fælles ansvar at lære hende op. Hun så allerede frem til den diskussion hun skulle have med ham om det her. Nok var han ikke helt en stor fan af hende, men hun var i dén grad underholdt af deres rivalisering. 

Som Alessia stod overfor den yngre, lidt højere engel, med den ene hånd i lommen og den anden ned langs siden, gav hun ikke meget fra sig i sit kropsprog. Det var dog tydeligt at hun var afslappet, men alligevel med en rank holdning i ryggen og et årvågent blik. De gråblå øjne fortalte om erfaringer. Kroppen fortalte om en indadvendt selvsikkerhed, der ofte kun sås ved folk, der kendte sig selv og havde vundet nogle kampe mod sine indre dæmoner gennem livet. Dog var selvsikkerheden mere subtil, hun havde ikke længere brug for at vise andre, hvad hun kunne. Hun vidste det selv. Udover dette fortalte hendes kropsprog ikke meget om den ældre engel.

En vis overraskelse skød kort over Kallistos øjne, hvorfor det overraskede hende at hvad hun lige nu troede, var en flere hundrede år gammel engel, ikke afslørede det store i sit kropssprog, vidste hun ikke helt. Hun kendte sig selv godt nok til at vide, hvis hun ikke ville have folk til at vide noget om hende, så afslørede hun intet andet end fjendtlighed, men måske hang det mere sammen med de folk hun omgik.
 
”I do want to learn, and if you say that I have to read the bible, I will do so, but it might take some time, I am not the best person to small letters”
 
Hun håbede lidt at det ikke lød alt for ynkeligt, men Kallisto vidste at små bogstaver havde en søvndyssende effekt på hende, og hun havde ikke siddet de sidste mange timer, uden at kigge en gang eller to, I den store bog som havde ligget ved næsten alle bænkene. Men hun vidste at det ville tage tid for hende at komme igennem bogen, mon hun så også skulle læse alle de regler som var i den, hun havde godt læst noget med regel nummer 600 eller noget i den stil. Kunne det virkelig passe at der var så mange regler som de troende skulle overholde, det virkede jo helt vildt, og oven i alle de regler skulle de også overholde de love som byen og staten, landet havde.
 
”If you can get that person to teach me how to handle all the deaths spirit, I will be grateful to both you and the person you are talking about”
 
Med hovedet lidt på skrå kiggede hun på den anden engel. Hendes tanker var skjult bag en let tåge af minder. Det sad stadig dybt i hende, de mange døde som vandrede hospitalets gange, de mange stemmer som alle bad hende hjælpe, selv dem som morede sig over hendes egen smerte. Det var dem hun frygtede mest, dem som selv i døden, fandt glæde ved andres smerte. Men måske ville denne bekendte af Alessia kunne hjælpe hende, hjælpe hende til at forstå de døde, og måske enten lære hende hvad hun skulle gøre, eller hvordan hun lukkede dem ude, som fandt den perverterede glæde ved andres smerte.
 
Med en langsom gang begyndte hun at gå hen imod det krusifix som hang på den ene af kirkens vægge. Billedet af den lidende Jesus slog hende, måske havde han haft samme problem, måske kunne han heller ikke forstå hvorfor nogen fandt en perverteret glæde ved smerte, var der ikke noget om at en flok romere havde spillet terninger foran ham, terninger om hvem der skulle havde hvilke dele af hans ting. Hvordan mon det ville være, hvis det var det sidste som man så inden man døde. Kallisto var ikke sikker på at hun selv ville komme tilbage på jorden for at hjælpe menneskene, hvis det var hvad hun havde set. Men til hendes held ville det aldrig blive aktuelt. Så vidt hun viste, var der ikke så mange steder hvor man stadig korsfæstede folk, og de steder hun kendte, handlede det vidst mere om sexuel nydelse end det at nogen skulle dø.
 
”Do you think that mankind have chances over the years, or are they still as blood thirsty?”

En hånd blev løftet selvfølgeligt op i luften.

"Yes, yes, I know that the Bible is not a one day read and understand. None of this is. And it's just to give you an indication of what the Christian belief is. You're not supposed to follow it strictly. If you have to do your job to come on a Sunday, it's okay. The Bible is the human's. A fair deal applies to us as well yes, but as the Lord's angels we have some space to work around in."

Det var ikke til bare lige at forklare, hvor det præcist gjaldt. Katolicismen anså blandt andet at hvis kvinder skulle arbejde for Gud, så var det som nonner. Men Alessia selv havde arbejdet som excorsist, hvilket i katolicismens verden kun var tilladt for præster, hvilket var mænd. Så i nogle tilfælde var det altså målet, der helligede midlet.
hun nikkede til det næste.

"I still have to talk to the person first and have him agree. But I think I'll be able to do that."

Tankerne om hvordan han havde været på afveje, fik hende til at skære ind indre grimasse. Han var en engel, og han skulle tilbage på sporet igen. Måske at arbejde med en ung, ivrig engel, forklare hende om vejene, kunne få ham til selv at huske dem igen? Det var i hvert fald et forsøg værd..

Hun var stille et øjeblik, efter pigens sidste spørgsmål, mens hun selv kiggede på korset. Hun havde stadig blikket rettet mod det, da hun svarede.

"I think that humans.. Are humans.. When God created mankind he gave them one important gift. Free will. And with free will comes the ability to choose for one self. Be it either good or bad decisions. One cannot force another person to be good, but one can show another the way, nothing more. Because with free will they can only make the decision for themselves."

Det hele blev sagt i et stille toneleje, der svagt lod fortælle den ældre engels egne, til tider frustrerede, tanker på dette emne. Det fortalte ikke, hvad hun præcist var frustreret over, men der var en trist tone til det.

Kallisto tænkte lidt over det svar, mennesker havde fri vilje, men var det altid godt? Som hun hørte den ældre engels ord og tonefald, var der noget som mindede hende om frustration, kunne det virkelig passe. Kallisto kiggede vurderende på den ældre engel. Hun havde sagt at om et par århundrede, så ville Kallisto ikke være ung længere, men hun havde også sagt at hun ikke selv var ung. Hvor gammel mon den anden engel var præcis? Mon der lå noget bag den frustration som Kallisto mente hun havde hørt? Mon den ældre engel trods alt mente at mennesker havde deres egne fejl?
 
”Not to be rude, but how old are you, I mean you look like one in her mid-twenty”
 
Hendes blik kørte ned over den lidt mindre engels tøj, der var ikke noget i vejen med det. Men tog Kallisto helt fejl, hvis hun mente at stilen var noget som stammede fra et par årtier siden. Ville det være uhøfligt af hende, hvis hun spurgte?
 
”I just mean, you are beautiful and that, but from the way you talk about everything, something tells me, that you are not an angel who are no longer young, you have been on earth for more than just a few hundred years, but how long have you been here?”
 
Kallisto mærkede en lille sommerfugl I maven, bare en som fortalte hende at dette spørgsmål ville bringe et svar, som sikkert ville overraske hende.
Hun håbede lidt at den anden ville svare, for Kallisto ville gerne lære noget om fortiden, hvad ville være bedre end at spørge en som selv havde været der. Selvfølgelig havde denne engel nok ikke været alle steder på en gang, men at kunne spørge en som var til stede under depressionen i 30’erne ville være bedre end at læse om det i en bog.
 
Hun vidste godt at det ikke var dette hun burde tænke på nu, men hun kunne ikke begyndte at læse biblen før den næste dag, hun ville skulle gå ned i en boghandel og hente en før hun kunne begynde. Måske hun burde leje et par film baseret på biblen samtidigt, hun var ikke sikker på om det var en smutvej eller ej, men hvorfor ikke se en film eller to om emnet nu man var i gang. Og hun skulle også have tilmeldt sig et par selvforsvars kurser, måske hun også burde melde sig til skydning bare for at være hele vejen rundt, hvad kunne det skade at være i stand til at affyre et våben.
 
Hun stod lidt i sine egne tanker
 
I wonder how many myth there are true? Can you kill a werewolf with silver? A vampire with a stake, and are they afraid of garlic? And demons, wasn’t it salt and pentagrams?
 
Hun havde set for mange film, gik det op for hende.
Med hænderne i lommen på trenchcoaten kiggede hun drømmende igennem det ene af mosaik vinduerne, var forestillede en engel som stod over for noget der i hendes øjne lignede et monster, men det var sikkert en djævel det skulle ligne. Som hun kiggede var hun ikke sikker på at det ikke i virkeligheden var Jesus som stod over for noget. Kallisto kunne se hvordan solen så småt var begyndt at gå ned i horisonten, det ville ikke vare længe før den ville være helt væk

Alessia slog en lille trillende latter op. Spørgsmålet morede hende en smule. Af alle spørgsmål pigen kunne stille, spurgte hun om hendes alder? Fordi hun selv ville vide, hvor gammel engle rent faktisk blev, trods muligheden for at man kunne leve evigt? Hun kiggede igen på Kallisto med et lille smil.

"You're observant and it seems you can actually use that head of yours."

Som en lille godbid for hendes opmærksomhed på sine omgivelser, valgte Alessia at svare. Nok ville hun hjælpe pigen, men det var ikke nødvendigt at fortælle alt om sig selv for at hjælpe. Men denne lille ting kunne hun dog godt svare på.

"I fought with the crusaders and I even had a running in with the vikings of the north."

Hvis pigen kendte sin historie godt nok, kunne hun selv regne sig frem til, hvor gammel Alessia cirka var. Hun ville ikke give pigen det hele på et sølvfad. Hun måtte selv lære at bruge hjernen bag det lille, fine ansigt.

"But of all the questions you could ask. Why does this interest you?"

Nysgerrigheden havde fanget hende. Hvorfor var lige præcis det her spørgsmål så interessant? Det var ikke fordi hun selv havde gået rigtigt op i sin alder nogensinde, langt mere de historiske perioder, hun havde gennemlevet. Det var også derfor, hun arbejdede løbende med det hun gjorde. Historien interesserede hende, og hun fandt det spændende at læse de ældgamle bøger i Vatikanets biblioteker, bare for at se hvilke misforståelser og fejlfortolkninger menneskene havde gjort med historien gennem tiderne. Det kunne faktisk være et ganske underholdende arbejde. Det var nok en af de mest underholdende jobs, hun faktisk havde haft gennem tiderne, og hun havde prøvet en del.

Hun så pigens betænksomme ansigt, men lod hende blot tænke. Der var mange nye ting, der var blevet belyst for hende i dag. Der var meget at tænke over og sætte ind i de rigtige semantiske skemaer, hvis hendes hjerne da ikke var nød til at lave helt nye. Det kunne være hårdt at opdage så meget, som lå så langt fra den hverdag, hun var opvokset i. Det huskede Alessia selv fra sin tid i hendes situation. 
En tanke slog hende.

"Have you ever thought about that you might be way older, than what you think? If you can't remember anything from before your accident."

En lille detalje fløj ind i hoved på hende kort efter.

"Or.. That depends on. Did you actually look exactly like now when you woke? I mean, did you look like a sixteen year old or how old you were, when you woke and grew older like all other children? Or did you just look like now and didn't grow older in your appearences?"

Det var faktisk en ganske interessant tanke. Hvis pigen havde haft det samme aldersmæssige udseende, som da hun vågnede op, kunne hun faktisk godt være meget, meget ældre, end hun troede. Hun kunne bare ikke huske det. En anden mulighed var også, at hun var kommet hertil på samme måde som Alessia selv. Hun var vågnet op med den alder hun havde nu. Hun var blevet sendt hertil i den skal, hun var i nu og fået slettet minderne om himmelen for ikke at kunne afsløre for meget. 
Men hvis Kallisto rent faktisk var vokset og blevet ældre af udseende, var det ensbetydende med, at hun var blevet født på denne jord af menneskelige forældre, højst sandsynligt, og så kunne hun bare ikke huske sine tidligere minder. Det var den enkle, ligetil løsning. Det andet kunne være sjovt at spekulere i.

Et overraket udtryk flød hen over Kalistos ansigt, nok havde hun regnet ud at englen var gammel, men vikingerne og korstogene, det var jo meget længe siden. Hurtigt ændrede udtrykket sig, en eftertænksom folde viste sig i hende pande. Hvis hun huskede rigtigt stoppede vikingetiden omkring 1000 tallet, og de første korstoge var vidst også omkring der, det sidste var vidst i 1100 et eller andet. Hun havde aldrig været den bedste i verden til at huske årstallene, men hun vidste hvad der var sket.
 
 ”I like History, and what is better, than asking a person who was there? You can’t rely on written text, because the winning side has one story, and the loosing another. And unfortunately most time it’s a third who is the right”
 
Man behøvede bare at læse nogle få tekster fra det korstog hvor Saladin var muslimernes leder. Den ene side havde fortalt om hvordan muslimerne slagtede alt, men mange af de døde mænd kom hjem i live til deres familier.
 
”You are really old aren’t you? And it’s not possible to see that on you, only your eyes show it, there is knowledge in them who don’t fit your body’s age”
 
Kallisto var imponeret, tænk at denne engel havde overlevet så længe, og igennem så farlige tider. Denne engel måtte være i stand til at forsvare sig selv med flere våben end Kallisto havde set i virkeligheden. Det virkede ekstremt, men med noget der mindede om 1000 år på bagdelen, så kunne Kallisto godt forstå at den anden måtte have lært så meget. Det slog Kallisto at hun ikke var sikker på at hun havde regnet rigtigt.
 
Alessias spørgsmål overraskede Kallisto, hun havde aldrig tænkt over det. For hende havde det altid givet sig selv at hun måtte have en familie et sted, det var jo det som myndighederne havde sagt til hende.
Med et tænkte hun på sig selv på den dag, havde hun lignet sig selv, eller havde hun været yngre.
 
”I haven’t been growing sins that time, or at least not in height, I have been putting on a few pound. My hair is longer and a big darker due to the sun and my skin are paler than it was then”
 
Med øjnene rettet imod et klart stykke at glasset I vinduet. Kiggede hun på sit ansigt, var det nogen sinde blevet anderledes. Hun kunne ikke huske at hendes ansigt var blevet anderledes, men det måtte da have ændret sig, ingen lignede da sig selv. Måske hun havde et billede der hjemme, hun måtte da have et billede hvor hun var sammen med andre.
 
”I can’t really remember my face being any defriend, but it most have, no one look the same forever”
 
Tvivlen var tyk I hendes stemme. Hun huskede at de andre i bilen havde været 16 år, og det havde været grunden til at man havde ment hun havde samme alder, desuden havde hun været mere spinkel dengang, næsten ingen muskler eller fedt, så hun havde set ung ud, men musklerne var kommet med tiden. Og hendes søde tand havde anskaffet hende en del fadt som hun gerne ville være foruden.

Et kort smil trådte over Alessias læber ved hendes svar. Det var netop dét, hun arbejdede med freelance. At "researche" og rette op på de historiske tekster, dog uden at angive for meget mistanke, så hun måtte desværre være nødsaget til ikke altid at være helt præcis, hvilket kunne irritere hende til tider.

"At that you are correct. But I haven't been everywhere at the same time and I'm not here to be your history teacher but to teach you the ways of the angels. Remember that."

Historieundervisning kunne være interessant, ja, men hun havde ikke tid til også at lære pigen hele verdenshistorien. Der lå allerede rigeligt arbejde forude, uden at skulle ind på historie også.

"I am old, yes. And not getting older physical is one of our advantages. But it also makes it hard to stay in one place for too long. You can't be in one place and know people for more than five to seven years or so. People will start wondering why you don't grow older, and we can't have that. That's one of the downsides to it. And you'll have to get used to it."

Det var måske en ting, hun ikke ville bryde sig så meget om at høre. Ikke at kunne beholde sine dødelige venner i særligt lang tid ad gangen var måske ikke en så behagelig tanke. Men det var nu engang sådan tingene var, og det måtte hun lære at vende sig til.

Hendes ansigt lyste kort op i interesse ved den næste oplysning.

"Aha! That can be due to a few different things. You could be way older than you are and just can't remember. But it would be a little weird that you were together with that young friends if you were older. It's a possibility but maybe not likely. Or you were just set on this Earth in that moment in that shell and that's why noone claimed you, because you were not born by human parents like some angels. The easiest explanation is of course that you were born by humans fifteen years before or so maybe in Spain? And that you actually just hit your head and can't remember. Then you just need the reason why you were in a whole different country. Maybe you ran away from home?
These are the three possibilities I can think of. I you want to those might be what you should look into. But maybe you'll never learn of it."

Hun kunne forestille sig, at tanker om hendes baggrund var en af de ting, der ofte havde kørt rundt i hoved på den, måske, unge Kallisto. Selv var Alessia kommet frem til, at hun var sendt til denne jord i denne krop, og at hun ingen levende, eller døde, slægtninge havde. Det havde været svært at affinde sig med, da hun var helt ung, men det var intet problem for hende længere.

Hun kiggede kort ud af vinduet og placerede solen lige over horisonten. Blikket vendte tilbage til Kallisto. Her sås et forsigtigt, forstående blik.

"Don't you think that you've gotten enough information for one day? That more will just put you in more turmoil than you're already in? I think you should sleep on in and do the things I suggested, tomorrow. I live just down the road on the left side from here. I'm not always home but you can try there if you have more questions in a couple of days. But don't try to go in without my explicit permission."

Hun kunne forstå, hvis pigen blev frustreret og forsøgte at komme ind for at få svar. Men hvis hun forsøgte det, ville hendes forsøg blot give et knald af et bagslag, og hun ville komme til skade. Informationerne hun havde fået i dag måtte virke overvældende, og det ville ikke nytte noget at forsøge at proppe mere ind i hoved på hende. Hun skulle have noget tid til at sætte alle de nye ting på plads inde i hoved.

Kallisto kiggede på den ældre engel, de tre ting som hun havde foreslået, omkring Kallistos bagrung. De to havde hun aldrig tænkt over, hvorfor skulle hun, det var først i dag hun var begyndt at spekulere over hvorvidt hun ikke havde forældre.
Men måske passede det andet, måske var hun sat på jorden, det ville vel forklare hvorfor hun ikke havde den samme mængde kvæstelser som de andre, men burde hun så ikke havde kunnet huske det, burde hun så ikke have vidst hvad hun skulle gøre, ville skaberen virkelig sætte hende på jorden uden nogen ide om hvad hun skulle.

Forvirringen var tyk i hendes sind, en masse ting var begyndt at give mening på en ny måde, ting der aldrig havde givet mening var begyndt at give det, mens ting som altid havde givet mening, ikke længere gav nogen. Hun var en engel, og ifølge denne fremmede engel, som havde påtaget sig jobbet som hendes lærer, var hun sikkert en døds engel, da hun kunne se og snakke med de døde.

”I believe you are right, i will need a few days to think about all of this.. I even have to start doing material art, read a bible, and find reason to not lose my mind.. yes I will need a few days, maybe I can seek you out when my head has stated to function again”

Hun kunne godt selv høre at hun vrøvlede, men det var svært at stoppe den strøm af ord, som var begyndt at forlade hendes mund. Hun kiggede forvirret på den ældre kvinde, hun håbede lidt af hun kunne stoppe dette rod som tankerne skabte i hendes sind, men hun vidste at den anden havde ret, hun var selv nød til at finde hoved og hale på alting. I hvert fald de ting som fyldte hendes sind lige nu.

”Do you know if it is possible to call a cap, I don’t think it will be the safest thing in the word, if I go out and take my motorcycle, I am a great driver, but I might be shaking too much on my hand”

Hun forsøgte at holde sine hænder stille I luften, men den spænding som havde bygget sig op inden I hende, fik hænderne til at ryste som var hun bange. Hun smilede lidt over denne fjollede reaktion.

Alessia nikkede bekræftende, hun var enig.

"Yes. Start to sort out what you've learned today, or at least just get a grasp of it. I know it's much to take in."

Der var en dyb forståelse at se i den lavere kvindes øjne. Hun kendte tydeligvis til situationen. Hun havde selv prøvet det for længe siden, og hun havde siden da set andre gå igennem det samme.

Et lille smil trådte over hendes læber ved Kallistos forespørgsel, og hun trak straks en mobil op ad lommen i bukserne. Hun havde selv brugt taxa-servicen nogle gange og havde nummeret indkodet på hendes telefon. Den elektroniske anordning blev løftet op til øret, og hun kom kort efter igennem.

Hello. I would like to order a cab to the Werclare Cathedral to a Kallisto. Fifteen minutes, yes? Thank you"

Der blev lagt på og mobilen blev endnu engang lagt ned i lommen.

"It'll be here in just a few out in the parking lot out front."

Hun trådte hen til den unge kvinde. En hånd blev løftet op for at ligges blidt på hendes kind, mens hun kiggede op i de brune øjne.

"I know this is a lot to take in, but do not worry. It'll all make sense, in time. And that is one thing you have a lot of."

Et lille smil sås, mens hun forsøgte at joke lidt for at gøre emnet lidt lettere at bære.

"Just try to stay out of trouble. At least for now. Go home and think. And remember. Do not tell this to anyone. You're not skilled enough yet to sort supernaturals out. If you mistake a vampire or anything else for an angel he'll just kill you. If you tell a human, you've broken the unwritten law, you'll be thought as insane by humans and if not me, then someone else will come after you. So just don't tell anyone, okay?"

Et lille moderligt klap blev lagt på den mørkere kind, inden Alessias ansigt og kropssprog igen blev ulæseligt. Hun vendte sig om og forsvandt kort ind i det rum, hun var kommet ud fra førhen. Da hun igen kom ud, havde hun en sort, formsyet blazer udover skjorten. Hun bar inden pung eller taske, det var ikke nødvendigt, når hun boede så tæt på. De lange ben førte hende hurtigt over til de store, ældgamle dobbeltdøre ud til den lune sommeraften. Den ene dør blev åbnet, og inden hun forsvandt ud, vendte hun sig om og sendte et smil i Kallistos retning, mens følelsen af trygt at blive våget over, endnu engang blev sendt i hendes retning. En hånd blev løftet i en kort vinken, hvorefter hun forsvandt ud, og døren blev lukket med et lille bump, der gav genlyd i den store kirke, efter sig.

//Out