Enemy of my enemy is my .. ? [Procella & Garett] [WGM]

Dato: 1-02-14
Tid: 01.34
Årstid: Vinter
Vejr: Omkring -2 grader, overskyet og mørkt.
Sted: En boligblok i Sheria.
Omgivelser: Et almindeligt bolig-kvarter. Der er nogle få naboer der stadig står og hænger i slåbrok og sutsko, men de fleste er for længst daffet tilbage til deres senge, nu hvor spændingen er overstået. En betjent er lige vendt tilbage med to kopper med dampende indhold fra en 7-11 rundt om hjørnet, mens den anden hænger henover den åbne dør til politi-bilen.

En enkelt politi-bil holder stadig foran lejlighedskomplekset, men ambulancen og reporterne er allerede kørt. Det er Slagerens femte mord, og der er rigeligt at skrive om, men kun få svar. Politiet har ingen spor og de få detaljer der har nået pressen, har været for grusomme til at nævne i tv-avisen, af frygt for at starte panik imellem byens beboere. Der er indtil videre intet der forbinder ofrene, udover at de alle mangler en meget anatomisk vigtig del - hjertet, og at mærkelige symboler er malet på væggene i ofrets blod.

Et par af de mere 'in the know' betjente har sendt et SOS ud til jægernes netværk. De er bange og parate til at tage imod hjælp fra andre, mindre officielle personer.



[Det er op til jer om I mødes tilfældigt, har fået ordrer om at mødes, kommer tilfældigt forbi, har en kilde eller bekendt ved politiet der vil lukke jer ind eller bare tager den over tagtoppene for at få adgang - hvis I da overhovedet er interesserede i gerningsstedet til at begynde med. Anything goes. Enjoy]

Procella var i komplet rumdragt og tussede rundt i lejligheden for sig selv. Lidt smånynnende på en eller anden melodi hun tilfældigvis havde hørt i radioen og ikke kunne få ud af hovedet igen. Det havde været ret let at udgive sig for cleaner-crew. Nogen skulle jo gøre rent efter den slags. Guderne skulle vide staten ikke betalte for det.

Hun tog et par billeder af symbolerne der også var her og sendte videre, ikke fordi hun regnede med at det gav mere pote, men bare fordi det var meget rart at der var styr på tingene. Efter fødslen af pigerne havde det mindsket hendes frastødthed over menneskeligt blod, og det var hun ret taknemmelig over når nu lejligheden nærmest var tappeseret i det.

Hun tog også et par billeder af den molestrerede sofa. Med en behandsket hånd lod hun sin egen hånd hvile kort ovenpå det. Der var noget der ikke passede. Det virkede forkert anatomisk til en almen varulv. Prøvende lod hun en finger glide ned gennem en af klohullerne for at få en fornemmelse af dybden og bredden. Hun fiskede et lille stykke skum-indmad af sofaen op og viftede det let foran ansigtet, som man ville gøre det med en papirstrimmel med parfumeprøve på, for at fange en duft af hvad end det kunne være. Hvis hun var heldig ville duften måske være noget hun kunne genkende fra Muse. Måske. Derefter undersøgte hun sofaens klohuller grundigt. Klør var altid lavet af flere lag. Hvis den angribende part havde efterladt sig en smule pels, fjer, klofiber, et eller andet....så var der noget at gå videre med. Noget der kunne undersøges.

Hun havde et par forskellige teorier allerede men intet der gav hende noget konkret at arbejde med. "Yuric Drovich" som ofret åbenbart hed, virkede ikke umiddelbart til at have noget til fælles med de andre ofre. ikke med den information hun havde i øjeblikket.

Gennem rumdragten og hendes eget gear indenunder fortalte de små hårs stritten på hendes arme hende dog at der var foregået noget særdeles kraftig mumo-jumbo. Det smagte og lugtede sært, og var let at skelne fra de naturlige lugte af menneskelig affald og død. Hun rullede det blodtilsølede gulvtæppe sammen til en fin pandekage. Når hun nu udgav sig for at være cleaningcrew så kunne hun vel lige så godt cleane lidt. Derudover så kunne man altid bruge blod. Hun skulle ikke begynde at pille ved symbolerne, så dum var hun ikke. At begynde at bryde eller pille ved magi hun ikke havde nogen anelse om hvad var eller gjorde...nej tak!

Men nogen havde taget et liv. Ofrets blod var på gulvtæppet. Hun skulle have støvet sin viden om magi og sporing af. Ay....magi. Hun skar tænder af irritation ved tanken. Bøger og hende var ikke venner. Men når der var tale om 5 ofre nu så blev hun jo nødt til at tage det alvorligt.

Gulvtæppet blev puttet i en sort skraldesæk. Hun kunne ikke så godt vade rundt med et blodigt tæppe over armen hvis hun stødte ind i en nabo der så skrigende ville have brug for nervemedicin i en måned. Lidt diskretion.

Hun kom til at grine bag masken. Diskretion. Ja den var god.

"Luke...I am your father...."

Hun kunne ikke dy sig. Det var lidt for morsomt alligevel.

"Hey, Stone!", rumlede en stemme det øjeblik Garett fik slukket for sin motorcykel. Et bjerg af en mand, det meste af det samlet omkring livet, steg ud af politi-vognen og viftede en kødfuld arm i jægerens retning. Bag de ekstra kilo var muskler af stål, men Jack McDowels slap tit afsted med at virke både dummere og mere doven end han egentlig var. Det var en af grundene til at han havde holdt som efterforsker så længe som han havde. Nu luntede han Garett i møde med en kop kaffe i hver hånd.

"I'd like to say it's nice to see you, but frankly, I only see your ass when I'm knee deep in alligators without an escape route. Here."

Han stak noget usympatisk koppen i hånden på Garett og hævede sit eget plast-bæger. På samme tidspunkt kastede han nærmest tilfældigt et blik rundt for at sikre sig at der ikke var andre inden for hørevidde.

"It's a damn mess. Guys name is Yuric Drovich. Not a nice fellow. Took us a few days to find him, so the smell was pretty bad. Guess decomp sets in faster when your chest is split wide open. Former Russian mobster, suspected in several drive-by shoot outs in a couple big cities. Probably going to have feds crawling down my ass-crack any minute now, so be quick, yeah? 2nd floor, door on the left. Forensics done, but I'm keeping cleaning crew back. Figured you'd want it as is."

McDowels vendte sig og begyndte at stavre tilbage.

"Let me know what you find."

En kæmpe hånd hævede sig og vinkede halvhjertet tilbage imod Garett.

2nd floor on the left

"Star Wars, eh?"

En skikkelse i et get-up næsten som Procella - bare i blå - dukkede under det gule bånd der spærrede fordøren. På trods af maske og moon-suit var der tydeligt en atletisk skikkelse gemt bag. Stemmen lød også relativt ung, selvom en del af humoren var masken.

"Guess you didn't hear, but the blues haven't released the scene yet, says they're waiting for some kind of expert, so we're on overtime- Hey, wait a minute, I've never seen you before. Who the hell are you?"

Fyren kastede et enkelt blik fra Procellas skjulte ansigt til den sorte plastikpose og drog en hurtig konklusion.

"Don't move. BOBBY! GET UP HERE!"

Han bakkede langsomt tilbage til døren, uden at tage øjnene fra Procella, mens råbet gav ekko ned igennem opgangen.

Procella vægtede posen let. Tæppet vejede godt til især med alt det crap det var i det. Hun var en smule lettet over at se...hva faen var det nu ham fyren hed? Nå..men hun havde mødt ham et par gange før. Stille fyr. Men det gav hende en fordel.

Hun smækkede posen hårdt i hovedet på cleaner-fyren så han smækkede hovedet ind i dørkarmen og gik ud. Hun skrævede over ham og flåede masken af så hun faktisk kunne ånde rigtigt.

"Didn't expect anyone actually. Could you keep this Bobby-person occupied. Gotta run. Hun rystede posen let. See ya later?"

Lød det en smule hurtigt-jabbende og stakåndet fra hende, hvorpå hun stak ned af gangen - naturligvis modsatte retning af hvad Garett var kommet. Denne type komplekser var heldigvis for hende bygget med trapper nede af gangene, så hver lejlighedskompleks havde omkring 2-4 trapper der førte hele vejen op og ned.

Hun skævede kort med et suk på affaldsskakten. Gudske tak og lov for at hun ikke var en fedling. Hun åbnede lugen, og pressede sig ned i hullet. Skuldrende var det sværeste og mest umedgørlige, men det lykkedes da. Efter det lille knæk gik det glidende. Bogstaveligt talt. Procella ville lidt have ønsket hun havde haft masken på endnu for det var ikke ligefrem roser og violer der lugtede af her. Men i det mindste havde hun handskerne på, og det stykke indmad fra sofaen som hun havde kapret, stukket ind der.

Oh shit!

Procella så pludselig betongulv komme imod sig og ikke en dejligt polstret flade af affaldssække. I et smukt hovedudspring hvor hun halvkvædet fik fedtet posen med tæppet ind foran ansigtet havde de fysiske love det med at være utilgivelige...når folk flyttede deres skide containere og ikke puttede dem tilbage igen!

"...Ouch..."

Mumlehviskede hun for sig selv og fik stablet sig på højkant. Hun orienterede sig kort. Okay. Et skralderum. Det betød at der var en god mulighed for at der også var cykelkældre, tørrerum og alt muligt andet familiesnot hernede. Hun fumlede hurtigt plastik-dragten af sig. Det duede ikke at tilfældigt forbipasserende naboer så hende ligne noget fra en alienfilm. Hun stoppede det ned i posen til tæppet. Hvis nogen spurgte kunne hun altid påstå det var loot fra hendes dumpster-diving.

Hun smilede for sig selv. Det kunne have gået bedre. Men nu skyldte hun jo i hvert fald ham fyren...Ah ja! Caleb sguda! Nå. Det kunne jo også være han var mere begejstret for støvede bøger end hun var.

crossing my fingers...

Tænkte hun tørt og vandrede ud af skralderummet, med sin pose i hånden.

Hun fik uset tøffet et par blokke bort hvor hendes bil holdt. Det indpakkede tæppe røg om i bagagerummet og derpå gumlede hun lidt på sin underlæbe. Det der stykke sofafnuller og et blodigt tæppe var ikke helt nok til noget som helst. Endnu. Og hun var ikke helt tryg ved at lade ham den fremmede skulle skaffe den info hun havde brug for. Hun sendte et par smser ud i æteren. Den ene til sin skytsengel, den anden til et styks politibetjent. Hvad skulle man ellers bruge kontakter til, hvis ikke man skulle kunne trække på dem.

Okay. Om igen. Hvis hun skulle vade direkte ind så var det på tide med et "kostume-skifte". Hvis hun troppede op og lignede noget der var taget ud af en Blade-film så ville der blive lagt mærke til hende. Ikke at hun havde et problem med det, men det ville være en smule mod hensigten. Bukserne og støvlerne var fine nok. Jakken måtte skiftes. Hvad havde hun faktisk at arbejde med? Hun smuttede ind på bagsædet af bilen og trak under en masse "hjemligt" rod en taske frem. Modet sank i livet på hende. Åh gud nej...

Med et støn begyndte hun at skifte tøj. Det her skulle nok blive spændende...

Crime Scene cleaneren var dum nok til at dreje hovedet ved lyden af Garetts, for ham, ukendte stemme og tog en plastikpose med tæppe direkte til ansigtet. Han faldt sammen på gulvet som en våd klud efter sammenstødet med dørkarmen, arme og ben spredt tilfældigt ud, som om han havde tænkt sig at lave en sne-engel på det beskidte gulv.

Udenfor lejligheden lød der høje brag af støvler imod linoleum, da en betjent tog trappen tre skridt af gangen i hurtigt tempo. Han nåede akkurat at fange det mærkelige billede af en hvidklædt, lille figur med en tung pose under armen der spurtede ud af lejligheden og ned af gangen. Uden meget betænkningstid satte han efter Procella.

McDowels, der havde fulgt efter i et mere adstadigt tempo, stak et rødmosset ansigt ind af dørkarmen, kastede et blik på den bevidstløse mand på gulvet og Garetts trukne colt og hævede et øjenbryn.

"What happened?"

En slukøret betjent sluttede sig til dem et øjeblik senere.

"Lost him. Whoever it was, he was tiny enough to go down the garbage chute. I'll check the basement, but he's probably long gone."

Betjenten trissede ned af trappen for at tjekke kælderen. McDowels kastede et blik ned på den bevidstløse CSC og gryntede.

"Guess we'd better drag him down and get an ambulance. Guess you won't get to look around much today. Gonna have to call this in. Come on."

De to hejste den bevidstløse mand - gear and all - op imellem sig og baksede sig vej ned af trappen. Et øjeblik senere sendte McDowels Garett afsted med et vink, så jægeren ikke blev rodet ind i hele affæren.

[/Garett out]

Det var kort sagt pisse koldt udenfor. Indsluttet i mørkt, stramt tøj drejede Cora nøglen om, og lod blikket glide henover kulden der herskede udenfor. Hun behøvede ikke mange sekunder til at tage sig sammen, så hun endte med at komme ud af den varme bil, og ud i den bidende kulde der straks kravlede ind under tøjet. Bilen lukket og låst, og hun begav sig af sted. Hun havde med vilje parkeret et godt stykke fra stedet, men det betød også lidt af en gåtur i minusgradernes kongerige.

Hun havde ladet de fleste våben blive hjemme i dag, så det var kun en Beretta og en jagtkniv der kunne beskytte hende, hvis det blev nødvendigt. Det gjorde det forhåbentligt ikke. Hun kunne lige præcis skimte huset på afstand, da hendes rolige gang ændrede sig. Hendes blik havde lagt sig på politibilen, men hvad hun var mere interesseret i, var den bevidstløse mand der blev båret ud af huset.

A distraction? Damn, this is just perfect.

Hun drejede om et hjørne, så det mørke tøj kunne hjælpe hende med at smøre sig godt ind i skyggerne, og forsvinde uset ind bag lejlighedskompleksets ydermur. Hun sneg sig uset lidt længere ind på livet af selve komplekset, så de blå øjne kunne fange brandtrapperne der løb hele vejen op på taget. Lydløst var hun henne ved stigen, og trådte op på første trin, hvor hun bevægede sig hoppende uden at løfte fødderne, for at sikre sig at trappen ikke smuldrede væk. Stedet var ikke så gammelt, men man vidste aldrig hvilket lort der var blevet bygget med.

Lidt rust skallede af på hendes handsker, men ud over det holdt trappen uden at klage. Med spændte muskler kravlede hun op af trappen, i et tempo der var langsomt nok til at hun var lydløs, men hurtigt nok til at det ikke tog hende hele natten. Hun nåede hele vejen op uden de store problemer, og trådte op på taget, med et blik der spejdede varsomt efter eventuelle problemer. Alligevel legede hun stilleleg da hun listede hurtigt over taget, i et forsøg på ikke at tiltrække sig den opmærksomhed, andre lejlighedskompleksers indbyggere med glæde ville give hende, hvis de så hende kravle rundt på taget under deres nattetisseri.

Tagdøren var låst. Selvfølgelig. Ikke alting var så nemt som man håbede, men det havde hun forudset. Med fare for at virke kliché nappede hun en hårnål, og vred den ud af form. Forsigtigt stak hun den ind i låsen, for at bikse og bakse med den dér skide låsemekanisme der skulle lirkes op. Det virkede som om tiden tikkede af sted forbi hende, men i virkeligheden gik der højst et par minutter, før den gav efter for hendes pres, og åbnede sig med den karakteristiske, klikkende lyd.

Finally! If this damn thing hasn't popped open .. That wouldn't have been pretty.

Døren knirkede ikke højt, men for hende virkede det som et pistolskud der farede igennem natten, da den sagde en lyd, og med det samme forsvandt hun ind i mørket der gemte sig bag døren. Døren lukkede i bag hende, og mørket omsluttede hende igen. Hurtigt var hun på vej ned af trappen, og var efter ikke en lang nedstigning, oppe på øverste etage. Hendes blik spejdede rundt, men intet så ud til at høre til nogen mordscene, så hun fortsatte nedstigningen.

Sådan fortsatte hun igennem samtlige skide etager, indtil et crime-scene bånd fangede hendes blik. Sejr triumferede i hendes blik, og i nogle hurtige skridt var hun ovre ved døren, og fik skubbet den op.

Damn, this is a bloody mess. Too bad the body isn't here, that would've completed the scene.

Hun fiskede mobilen op, hvorpå hun havde knipset et billede af den fotokopi hun havde af rapporten for et tidligere mord, og gav sig til at opsamle alle de ret simple symboler på væggene på mobilen. Hun havde ikke villet risikere at blive nappet med billedet af rapporten i hånden, for så kunne hun have mistet den, og have virket mere mistænkelig. Hvis hun blev nappet nu, ville der være andre muligheder for bortforklaring, hun ellers havde mistet.

Bag hende svingede hestehalen, hun havde samlet for at sørge for at hun ikke tabte hår på gerningsstedet, og blev mistænkeliggjort i sagen. Da hun havde fået billederne af alle de symboler hun kunne finde, satte hun sig på hug, og begyndte at gennemsøge stedet for eventuelle spor eller beviser, imens hun omhyggeligt sørgede for ikke at røre noget, eller flytte på noget.

De lange skridt var nok lidt for lange til kjolens længde.

De høje hæle annoncerede hendes ankomst til afspæringen, men kun fordi hun bankede dem lidt utålmodigt i jorden. Procella havde lidt gennemskuet at en kjole OVER et sæt læderbukser bare ikke ville fungere.

Derfor var hun nu iklædt en kjole der ikke var direkte tækkelig, der var en dyb udskæring i den nøddebrune kjole, der stoppede kort over knæet. Hun havde den pakket ned i nødstilfælde af kirkelig besøg. Den var dog ikke helt kysk at se på da den var kombineret med de knæhøje læderstøvler, samt en kortere sort uldfrakke. Hun havde smækket et par grønne kontaktlinser i, og redt håret tilbage i en sirlig, men hastig knold. Det her var ikke det mest praktiske hun nogensinde havde haft på til sit arbejde men det måtte gå for nu.

"Excuse me?"

Hun skridtede over til den nærmeste betjent der holdt eventuelle nysgerrige borte.

"I need to talk toooooo...."

Hun fiskede mobilen op af lommen og genlæste beskeden.

" A McDowel? Jack? Jack McDowel?"

Hun så spørgende og undersøgende på betjenten og derefter sigende rundt for at tilkendegive at hun ikke anede hvem det var.

If she got it wrong I'm gonna look like a bloody idiot...

(( Erhm? Wicked? Jeg er ret overbevist om at vi ikke kommer så meget videre med mindre du giver Cora noget beskrivelse eller andet at arbejde med, og med mindre du smider et eller andet efter mig. Hvad sker? Er tråden død og droppet så den skal slettes eller hvad er den dybere mening eller plan? Hvis der er nogen?

Altså du lagde ud med at skrive at folk blev skrevet ud hvis de ikke svarede i en uge - nu er der blevet ventet på dig i små 2 måneder give or take...Så skal det tolkes som at du har skrevet dig selv ud som "GM"? En eller anden form for udmelding ville være ret fedt så vi ved hvad vi har at forholde os til herfra))