Dinner for ... humans? (Privat: Patel)

Dato: Tirsdag d. 25 feb - 2014
Tid: 16:30
Årstid: Forår
Vejr: Køligbrise, men tørt.
Sted: Valencias Lejlighed på 3 etage.
Omgivelser: Moderne dyre møbler, lyst og egentlig ikke særligt børnevenligt udover et lille hjørne i stuen med lidt legetøj. Ild i en moderne gaspejs og dækket pænt op på det moderne spisebord.
Påklædning: Et par stramme Jeans, en sort løs silketop, et par sorte diamantøreringe og et par sorte stiletter.
Kaos-NPC: Nej Tak.

Den ellers kølige lejlighed, der kunne virke meget formel og næsten ubeboelig, var blevet forvandlet med stearinlys og varme fra pejsen. Der var blevet lavet lidt rod med vilje for at få det til at se mere naturligt ud - og mindre som en side i et IKEA katalog. De høje hæle klikkede henover det rustikke trægulv og hen til drengen på lidt over 2 år der sad på et tæppe på gulvet. Hun bukkede sig ned til ham.

"Joseph, Stop putting that in your mouth" sagde hun så og tog en rød legoklods ud af hans mund og lagde på tæppet.

Hun kyssede ham i panden før hun rettede sig op igen og gik ud i køkkenet. Hun havde aldrig rigtig brugt køkkenet til at lave et rigtig måltid. Kun til små måltider til Joseph, da han skulle lærer at leve af menneskemad, specielt nu hvor han gik i dagpleje med andre menneske børn, så gik det ikke ligefrem at han fik .. en specielt madpakke med sig.

Hun skyllede hurtigt hånden for børnespyt, før hun åbnede køleskabet som for en gang skyld var fyldt, hun havde købt alverdens forskellige madvarer, i håb om at kokken kunne lave et eller andet lækkert for hendes kommende gæster. Det var faktisk lidt for dårligt hun aldrig havde lært at lave bare lidt mad, men det var altså ikke tilfældet, så en kok blev det.

Men hun håbede dog at hendes kollegaer ikke var typerne der blev hængende alt for længe, for for at være ærlig, ville hun aller helst bare havde det her overstået. Men det var på tide at hun vidste bare lidt socialt arrangement da der var begyndt rygter omkring at Valencia var skør eller levede et dobbelt liv som kattedame. Selvom man skulle tro at sygeplejerske og læger var mere anstændige mennesker, foregik der mere gossip i mellem hospitalets personale end man skulle tro. Dette var derfor hendes måde at vise hun var socialt anlagt og ikke var kattedame på deltid.

Forkørlighed er en vidunderlig begivenhed, aktivitet, eller stemning, som man har lidenskab for, og som giver indre livsværdi.
Nogen fulge mødre iagttager deres yngel med en guddomlig tålmodighed, mens de små flyver for første gang. Det er den slags henrivende stunder. Stunder hvor selv solens ophedende stråler, som kan oplyse enhver eng og mørk dal, men på samme tid, ikke måle sig med det indre lys i hjertet på en levende skabning, som udøver det som han eller hun brænder for.
Og hvis man var itvivl om et godt eksempel på forkærlighed, skulle man høre gryderne syde, panderne sitre, og agurken tigge om nåde, mens Patel lavet mad.
Han elskede det. og tog stolthed i det.

Patel havde lejet sine køkkenkunstskaber ud, til en fint velhavende kvinde, som eftersigne skulle have en privat middag.
Hvorfor hun havde den, var ham ligegyldigt. Det kunne være en gruppe dyre mishandlere, som satte heksehyl i bagdelen på en kat, mens de så desperate housewife. Eller de kunne være anstændige akademikere, som alle sad og studeret moderne biokemi. Eller de kunne være stille og rolige hippier, som var et par årtier forsent. Han var godt ligeglad
Det vigtige for ham, var at de var tilfredse med maden, og han fik sin betaling. Ikke fordi han var grådig, for var han ikke, men noget skulle han leve for, og jagt gav ikke altid til det nødvendige.

Patel stod i den yndige Val´s køkken, og han måtte indrømme at det var fine omgivelser, og at han var imponeret over hvor godt Val håndteret at tage sig af både hjem og barn, for det var af hans erfaring, ikke mange som kunne finde det påkrævet overskud eller leve op til ansvaret, men Vals imødekommenhed og håndtering af sit legoklods spisende barn, gav ham et positivt indtryk af hende.

Han var flittigt igang med at lave forresten - forskellige friske og økologiske frugter og bær, håndplukket jordbær, hindbær, og saftig ananas, som var gennemboret af en lillepind, hvorefter hver frugt pind bliv sat ned i et meget mild luksus oste stykke, som er en smule saltet for at give et godt subliment til de sursøde frugter og bær. Forrettens pligt er at være intet andet end en lille snack, som skal fortæres under en hyggelig samtale, og mens man venter på hovedretten, men også for at få en blandet smagsoplevelse af forholdvis let mad.

Gæsterne var ikke engang kommet, og i ovnen var hovedretten nærmest færdig, så han havde ikke tralvt med at ligge det sidste på forretten.
Patel så ejeren af huset, hans arbjedes giver, komme ud i køkkenet, og vaske sine hænder. Han havde taget et sort jakkesæt på, med en lyslilla skjorte indenunder, og med et sort silke slips, han var fan af stilfuldhed og udvise værdighed gennem fint tøj, igen et spørgsmål om stolthed.
Han kigget roligt på hendes hænder, og sagde afslappet med sin dybe maskuline stemme

”Det en ære frøken.”

Han stoppet med sin madlavning, og drejet sig mod hende

”At lave mad til deres selskab, mener jeg”

Han vendte sig igen mod sin mad, han tog arbejde meget seriøst, og derfor var han så formel overfor hende, fordi efter hans mening, var at være en venlig kok, ligeså vigtigt at være en god kok.

forretten

(skriver lige dansk når der tales, nu hvor du også gør, så er det mindre forvirrende for mig :))

Valencia smilede lidt af det han sagde og fandt nogle pastel blå servietter frem fra en skuffe, som hun havde købt til 'begivenheden'.
"Det er en ærer at jeg ikke skal lave maden mig selv" sagde hun så og gik ind til bordet, dog kunne man kunne sagtens hører hinanden på den korte afstand fra køkkenet og stuen. Hun foldede servietterne og lagde dem pænt på det opdækket bord ved de 5 sidde pladser.

Hun kiggede hen imod Joseph der pænt sad og legede for sig selv, før det ringede på og hun vendte sin opmærksomhed mod døren. Hun rettede kort på sin kjole, før hun gik hen og åbnede op med et smil.

En lav mørk håret kvinde med en mulat brun hud trådte ind med et smil, efterfulgt af en høj mand med kommunefarvet hår og derefter en lyshåret slank kvinde.
"Hej Valencia" sagde den mørket håret kvinde begejstret og rakte hende en flaskevin med en sløjfe omkring.
"Ja Velkommen alle tre og Tusinde tak Abena" svarede Valencia imens hun tog imod flasken "I Kan bare hænge jeres overtøj på knagen og stille skoene, så er forretten serveret snart" tilføjede hun og gik ind i stuen og stillede vinen på en hvid reol nær spisebordet.

Hun gik ud i køkkenet til Patel igen "Så er gæsterne her" sagde hun så og kiggede på maden "Det ser godt ud" tilføjede hun så og nikkede til maden han havde lavet, selvom hun ikke fandt menneske mad særligt .. tiltrækkende? Ikke efter så mange år uden i hvert fald, men pænt så det ud det han havde lavet.