Til fest, men ser ikke noget spændene

Marcus tænkte lidt og bed sig i læben.
Han lagde tøvende en arm om Hayleys ryg, " lige meget hvad du har gjort, så er der ingen der fortjener at komme derned, ikke engang efter alt det du har gjort, hvad jeg har set er du stadig en god vampyr" sagde han stille.
Han ville have sagt et godt menneske, men i denne her sammenhæng faldt det ikke så godt ind i samtalen.

Hayley rystede let på hovedet "Hvordan kan jeg være det" sagde hun og kiggede på ham
"Jeg kan ikke glem den frygt i hendes øjene og de tår der randte ned af hendes kind og den måde hun skreg på " hayley lagde panden ned i hendes hænder

//Noo!! Skal logge nu, men vi skrives imorgen ^^//

Hayley rystede let på hovedet "Hvordan kan jeg være det" sagde hun og kiggede på ham
"Jeg kan ikke glem den frygt i hendes øjene og de tår der randte ned af hendes kind og den måde hun skreg på " hayley lagde panden ned i hendes hænder

Marcus bed sig tænkende i læben.
"Hmm.. for mig er du da en sød og venlig person, det kan måske godt være at de ting du har gjort er meget slemme, men.. det betyder ikke at du er ond, du gør det på en måde for at leve, jeg ved ikke om det er den rigtige måde at forklare det på men.. for mig er du slet ikke sådan, for mig er du en sød, imødekommende og venlig vampyr" sagde han tænkende og så ventende på Hayley efter hendes svar

Hayley kiggede lidt ned i bordert inden hun vendte hovedet mød ham
"Hvorfor er du så sød ved mig" hun løftede det ene øjenbryn og kiggede på ham med et grædene blik der kom ingen tår da hun ikke kunne græde

Marcus tænkte lidt og trak så på den ene skulder.
"Hvorfor skulle jeg ikke være sød mod dig? jeg har oplevet noget måske ikke ligeså slemt som dit, men jeg ved hvordan du har det, du føler dig ond og føler at du fortjener at blive straffet, sådan følte jeg også de første mange år, men så fandt jeg ro igen og lod være med at tænke over det, måske er det det du har brug for, at glemme din fortid, lægge den bag dig og tænke på din fremtid. For jeg har tit fået at vide, at hvis man hænger sig for meget til fortiden, så har man ikke nogen fremtid, det fik mig til at lade være med at tænke for meget over det" sagde han og tænkte lidt igen

Hayley smilede kort "Du har ret...Det bliver bare svært fordi en vampyr aldrig glemmer" Hayley sukkede lydløst
"Mendet lød faktisk ret smukt det du lige sagde" sagde hun smilene
Hun kiggede ned på hans hjerte "Du må have et stort hjerte" hun kiggede op på ham igen og tog en lille tår af sin øl

Marcus smilte svagt og nikkede.
"Det ved jeg, det er heller ikke så nemt for dæmoner at glemme, da de også lever evigt ligesom vampyrer gør" sagde han og tænkte lidt.
"Tak skal du have, men jeg har ikke noget stort hjerte, det er ligeså stort som et menneskets" sagde han og smilte svagt og tænkte lidt igen

Hayley smilede
"Det var ikke sådan ment jeg mener der er så mange mennesker de ved de har et hjerte men de ved ikke hvor meget kærelighed der er i det og når jeg lytter til dit hjerte og mærker det kan jeg mærke kærelighed og det har jeg aldrig prøvet før" hun kiggede på ham og ned på hans bryst og så op på ham igen

Marcus smilte svagt og tænkte lidt.
"Det er længe siden jeg har følt kærlighed, så det er ret facinerende at du kan mærke det" sagde han tænkende og lagde sin hånd på sit eget bryst og mærkede på sin egen banken og smilte svagt for sig selv.

Hayley smilede lidt og så lidt på hans hånd og kunne huske banken og hun fik et lidt støre smil
"Du er sikkert forelsked" Sagde hun med et lille smil og lo kort for sig selv

Marcus grinte svagt og tænkte lidt.
"Det ved jeg nu ikke, det er komplikseret, og hun er temmelig forvirret over det, så jeg hved ikke om jeg tør håbe noget" sagde han stille og lagde sin hånd på bordet igen og så tænkende ud i luften

Hayley kigede på hans hånd
"Det er jeg ked af håber i finder ud af det men det virker som om du er glad for hende" Hayley smilede skævt og kiggede ham i øjene

Marcus smilte svagt og så på Hayley.
"Tak skal du have, og ja det er jeg også selvom jeg ikke har kendt hende i så lang tid" sagde han stille og smilte svagt igen og så tænkende på hende

Hayley smilede lidt til ham
"Hvad hedder hun så" hayley lavede et ryk med begge øjenbryn og smilede bagefter

Marcus smilte og så på Hayley
"Hun hedder Valencia, hun er dæmon ligesom mig" sagde han og smilte svagt

Hayley nikkede "Jeg kender hende ikke" hun smilede skævt og kiggede lidt rundt

Marcus grinte svagt og tænkte lidt.
"Det regnede jeg heller ikke med, du er jo helt ny her i byen ikk?" spurgte han smilende og tænkte lidt igen

Hayley vendte sig blik hen på Marcus igen "Jepper..Helt ny" sagde hun med glæde i stemme
"Hvor kommer du enig fra" hayley løftede det ene øjenbryn og smilede

Marcus smilte og tænkte lidt.
"Hmm.. jeg kommer fra London, hvad med dig?" spurgte han nysgerrigt og smilte igen

Hayley smilede
"Hey den by kan jeg godt lide..Jeg kommer fra Chicago" Hayley smilede stort og kløde sig på sin hånd og så op på ham igen

Marcus kunne ikke lade være med at grine lidt.
"Det er også en god by... og det er da lidt langt herfra er det ikk?" spurgte han og smilte

Hayley grinede lidt selv
"Jo meget langt væk " hun smilede *Og det er dejligt* Tænkte hun hun kiggede lidt på ham og smilede

"hvorfor flyttede du så hvis der var så dejligt dernede?" spurgte Marcus og smilte svagt, han ventede også på hendes rektion over at han viste hvad det lige var hun havde tænket, han kunne jo læse folk ret godt, og siden hendes tanker var små, så var de ikke så svære at læse