Hakus mangel på venner?

Dato : 2. Oktober
Årstid : Efterår
Dag : Fredag
Vejr : Mørkt. Det regner
Sted : Den triste skov
Tid : 23:54
Omgivelser : Træer... Og flere træer?..

Haku sad op ad et træ og kiggede på et billede af sin familie. Hun ville aldrig finde dem igen.. Hun så op på den mørke himmel. Pludselig fløj et stjerneskud forbi hende. Hun stilte sig op og råbte: "Det hjælper overhovedet ikke!!" Hun satte sig uroligt ned, og så på billedet igen. Hun manglede vist nogle venner.. Det havde hun ikke haft siden hun dræbte sine forældre. Hvad skulle hun ellers gøre mod nogen, der slog hende hver dag..? Alle fra byen hadede hende. Hun kiggede på et lille ur. Det var ved at blive sent.. ALT for sent, for hendes krop begyndte allerede at formerer sig til en drengs. Pludselig sad hun der. Trist og forladt som før, men som en dreng.. Hun sukkede dybt. *Her stinker af dyreblod..* Tænkte Haku og så sig omkring. Heldigvis havde hun allerede drukket noget af det blod hun havde i sin lille vandflaske.

Silvia gik gennem træerne, med et nervøst blik der flakkede rundt, bange for mørket. *gad vide hvad klokken er* tænkte hun med et blik på den mørke himmel. Hun syntes ellers lige det havde været lyst.. Måske var tiden bare fløjet fra hede?
Om halsen hang hendes kamera, men hun havde ikke rigtigt fået taget nogle billeder. Skoven var så trist og det var slet ikke lykkedes hende at finde nogle smukke eller muntre ting, som var det hun helst ville tage billeder af. Uretset hvor længe hun havde ledt, var der kun triste træer, med triste grene.
"Hvor er hjem?!" jamrede hun fortvivlet og standsede. *Hvorfor gik jeg ind i den her skov?!* tænkte hun med et beklageligt blik.

Haku sprang hurtigt op i træet, for at gemme sig. Hun kunne lugte blod. Hun havde lagt billedet ned i sin lomme igen. Hun ville helst ikke have, at andre måtte se det. Hun var blevet meget våd, så hun rystede hovedet, for at på en dråbe væk fra kinden. Hun så ned. Hun var vist stadig lidt trist, men prøvede at tænke på noget andet. Hun kunne jo tage sig lidt at drikke..?

reyjalon sprang rundt i træernes toppe for at træne sine reflekser da han pludselig stødte ind i en klump der bare sad og rystede på en gren. "hvem er du" sagde han hvorefter han viskede "du behøver ikke skjule din identitet, jeg ved godt du er vampyr, hvad laver du forresten her i skoven alene så sent?"

"jeg kunne spørge dig om det samme rey." sasori sad på en gren over reyjalon. "du bemærkede mig slet ikke?" han smilte som han plejede. *tænk at han ikke så mig.*

"hej sasori" sagde reyjalon "jag havde travlt med at træne mørkesyn og reflekser, så jeg så heller ikke den her byldt af et væsen" reyjalon pegede på haku.

Silvia fik øje på et par skikkelse og så på dem med et smil. Måske kunne de hjælpe hende med at finde ud.
"Hej" hilste hun dem alle, og kunne ikke lade være med at undre sig over, hvorfor der dog befandt sig så mange i skoven så sent. "Ehm... Ved i hvad vej ud er?" hun så med et bedende blik på dem, og håbede de ville hjælpe.

Haku sagde ikke noget. Hun så bare rundt på de andre med rolige øjne. Hun lagde hovedet lidt på skrå, da hun så Sasori, men kiggede hurtigt væk igen.